Spændende syner der styrker troen
Hovedpunkter fra Åbenbaringen
JEHOVAS tjener Johannes befinder sig på den lille ø Patmos ud for Lilleasiens vestkyst. Her ser den aldrende apostel vidunderlige, symbolske ting der ofte er forbløffende og af stor betydning. Ved inspiration befinder han sig på Herrens dag, som begynder med at Jesus krones som konge i 1914 og fortsætter frem til afslutningen på hans tusindårige styre. Johannes ser hvad der vil finde sted i det mørkeste kapitel af menneskehedens historie, hvilket står i skarp kontrast til det syn han får af Kristi tusindårige styre. Til den tid vil den lydige menneskehed opnå storslåede velsignelser.
Johannes nedfældede disse syner i Åbenbaringens Bog. Den blev skrevet omkring år 96 e.v.t. og kan styrke vores tro på profetiernes Gud, Jehova, og hans søn, Jesus Kristus. — Yderligere detaljer findes i bogen Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! udgivet af Vagttårnets Selskab.
Kristus giver kærlig vejledning
I begyndelsen af den åbenbaring Gud giver gennem Kristus findes syv breve, skrevet til syv menigheder som består af Jesu kommende medregenter i Riget. (1:1-3:22) Brevene indeholder ros, påpeger problemer, giver retledning og/eller opmuntring, og anfører de velsignelser der er forbundet med trofast lydighed. Efeserne havde vist udholdenhed, men havde forladt deres første kærlighed. Den åndeligt rige menighed i Smyrna bliver opmuntret til at forblive trofast under trængselen. Forfølgelse har ikke kunnet knække menigheden i Pergamum, men den har tolereret sektvæsen. Og selv om de kristne i Tyatira har øget deres tjeneste, findes der en Jesabel-indflydelse i menigheden. Menigheden i Sardes har behov for at vågne op i åndelig henseende, menigheden i Filadelfia tilskyndes til at holde fast ved det den har, og de lunkne laodikensere har brug for at blive åndeligt helbredt.
Denne gode vejledning der tjener til at oplære de fremtidige konger i himmelen, henvender sig i virkeligheden til alle kristne. Er nogle af os for eksempel blevet lunkne? I givet fald må vi gøre noget ved det. Bliv lige så forfriskende som et blot koldt vand på en varm dag, men vis samtidig brændende nidkærhed for Jehova og tjenesten for ham. — Jævnfør Mattæus 11:28, 29; Johannes 2:17.
Lammet åbner en skriftrulle
Det næste Johannes ser er Jehova på sin strålende trone. (4:1–5:14) Han er omgivet af 24 ældste og fire levende skabninger og holder en skriftrulle forseglet med syv segl i hånden. Hvem kan åbne skriftrullen? Lammet, Jesus Kristus, er værdig til dette!
Efterhånden som Lammet åbner seks af seglene oprulles nogle dramatiske begivenheder. (6:1–7:17) Da det første segl åbnes, viser Kristus sig på en hvid hest. Han modtager en krone (i 1914), og rider ud til sejr. Da de tre næste segl åbnes, bringer andre ryttere krig, hungersnød og død over menneskeheden. Derefter åbnes det femte segl, og de der har lidt martyrdøden for Kristi skyld råber på hævn for deres blod, og de modtager hver ’en hvid klædning’, et udtryk for at de bliver kendt retfærdige ved deres opstandelse som udødelige åndeskabninger der får overdraget kongelige privilegier. (Jævnfør Åbenbaringen 3:5; 4:4.) Da det sjette segl åbnes, varsler et jordskælv Guds og Lammets vredes dag. Men „jordens fire vinde“, der symboliserer den ødelæggende dom, bliver holdt tilbage indtil de 144.000 trælle for Gud er blevet beseglet. Når de bliver salvet med Guds ånd og antaget som hans åndelige sønner, får de et forskud på deres himmelske arv — et segl eller et pant. Først efter at de er blevet prøvet, vil beseglingen blive varig. (Romerne 8:15-17; 2 Korinther 1:21, 22) Det må have været forbløffende for Johannes at se „en stor skare“ af alle nationer, der alle har håb om evigt liv i et jordisk paradis, komme ud af „den store trængsel“, en trængsel som er uden sidestykke for menneskeheden.
Da det syvende segl åbnes, indtræffer flere storslåede begivenheder. (8:1–11:14) Efter en halv times tavshed, der gør det muligt for de helliges bønner at blive hørt, bliver der kastet ild fra alteret ned på jorden. Dernæst gør syv engle sig rede til at blæse i trompeter for at bekendtgøre Guds plager over kristenheden. Trompeterne lyder i hele endens tid, lige indtil den store trængsel. Fire trompetstød varsler plager over jorden, havet, ferskvandsforsyningerne og solen, månen og stjernerne. Da der blæses i den femte trompet, kommer der græshopper frem, et billede på de salvede kristne der siden 1919 er sværmet ud for at kæmpe. Med det sjette trompetstød finder et rytteriangreb sted. Som en opfyldelse af dette har de salvede, der siden 1935 har fået hjælp af ’den store skare’, forkyndt smertefulde domsbudskaber rettet mod kristenhedens religiøse ledere.
Dernæst spiser Johannes en lille skriftrulle, et symbol på at de salvede tager imod deres opgave og henter næring fra den del af Guds ord der indeholder de domsbudskaber fra Gud som de forkynder mod kristenheden. Apostelen får besked på at måle tempelhelligdommen, et tegn på at Jehovas hensigt med tempelordningen med sikkerhed vil gå i opfyldelse og at de der er knyttet til den vil leve op til de guddommelige normer. Derefter dræbes Guds to salvede vidner der profeterer klædt i sæk, men de bliver oprejst igen. Dette peger frem til 1918-19, da fjender næsten lammede forkyndelsesarbejdet og det var så godt som dødt. Men Jehovas tjenere blev mirakuløst genoplivet så de kunne fortsætte deres forkyndelse.
Riget fødes
Lyden af den syvende trompet bekendtgør Rigets fødsel. (11:15–12:17) I himmelen føder en symbolsk kvinde (Jehova Guds himmelske organisation) et drengebarn (Guds rige med Kristus som konge), og dragen (Satan) forsøger forgæves at fortære det. Som højdepunkt på krigen i himmelen der følger efter Rigets fødsel i 1914, kaster den sejrende Mikael (Jesus Kristus) dragen og dens engle ned til jorden. Dér fortsætter dragen med at føre krig mod den salvede rest af den himmelske kvindes afkom.
Dernæst ser Johannes et vilddyr, hvoraf der laves et afskyeligt billede. (13:1-18) Dette politiske vilddyr med syv hoveder og ti horn stiger op af „havet“, de urolige menneskemasser som menneskestyret udspringer fra. (Jævnfør Daniel 7:2-8; 8:3-8, 20-25.) Hvem giver dette symbolske dyr myndighed? Ingen anden end Satan, dragen! Og tænk engang! Et tohornet vilddyr (den angloamerikanske verdensmagt) laver et „billede“ af dette politiske uhyre, et billede som i dag er kendt under navnet De Forenede Nationer. Mange tvinges til at tilbede vilddyret og modtage dets „mærke“ ved at gøre som vilddyret siger og lade dét styre deres tilværelse. Men Jehovas vidner nægter standhaftigt at modtage vilddyrets dæmoniske mærke!
Jehovas tjenere skrider til handling
Flere forskellige af Guds tjenere ses i aktion da der bliver udgydt syv vredesskåle. (14:1–16:21) Hør! På det himmelske Zions Bjerg kan Johannes høre de 144.000 synge ligesom en ny sang. En engel der flyver midt på himmelen har en evigvarende god nyhed at forkynde for dem der bor på jorden. Hvad betyder dette? At Jehovas vidner ledes af englene når de forkynder Rigets budskab.
Det må have forbløffet Johannes at se jordens vintræ blive høstet og hele nationer blive knust da Guds harmes vinperse trædes. (Jævnfør Esajas 63:3-6; Joel 3:12-14.) Derefter udgyder syv engle på Jehovas befaling syv skåle med Guds harme. Jorden, havet og ferskvandsforsyningerne, samt solen, vilddyrets trone og floden Eufrat, bliver berørt af de første seks skåle. Forestil dig Johannes’ spændte forventning da han ser at dæmonisk propaganda samler jordens konger til Guds krig ved Harmagedon. Og følgerne er ødelæggende da den syvende skål bliver udgydt over luften.
To symbolske kvinder
Johannes er uden tvivl blevet overvældet af at se Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, blive ødelagt og være vidne til de glædelige begivenheder som følger efter hendes udslettelse. (17:1–19:10) Beruset af de helliges blod sidder hun på et skarlagenrødt vilddyr der har syv hoveder og ti horn (Folkeforbundet og dets efterfølger, De Forenede Nationer). Men hvilken ødelæggelse erfarer hun ikke da hornene vender sig imod hende!
I himmelen høres der stemmer som priser Jah fordi Babylon den Store er blevet ødelagt. Og med jubel forkyndes Lammets bryllup med bruden, de opstandne salvede.
Kristi sejr og styre
Derpå ser Johannes kongernes Konge føre de himmelske hære ud for at udslette Satans tingenes ordning. (19:11-21) Ja, Jesus, „Guds Ord“, fører krig mod nationerne. Apostelen ser vilddyret (Satans politiske organisation) og den falske profet (den angloamerikanske verdensmagt) blive kastet i „ildsøen“, et symbol på fuldstændig og evig tilintetgørelse.
Hvad vil dernæst ske? Johannes ser Satan blive kastet i afgrunden. Derefter følger et syn af Kristi tusindårige styre, hvorunder Jesus og hans opstandne medregenter dømmer menneskeheden og fører de lydige mennesker frem til fuldkommenhed! (20:1-10) Tiden er nu inde til den endelige prøve. Satan vil blive løst fra afgrunden og vil gå ud for at vildlede den fuldkommengjorte menneskehed, men ild fra himmelen vil definitivt gøre ende på alle som gør oprør mod Gud, såvel dæmoner som mennesker.
Johannes får nu et betagende syn af noget der er sket på et tidligere tidspunkt. Han ser alle de døde i Hades (menneskehedens fælles grav) og i havet blive oprejst og dømt af Gud, som sidder på en stor, hvid trone. (20:11-15) Hvilken lettelse vil det ikke være for de retskafne at opleve at døden og Hades bliver kastet i ildsøen, for aldrig mere at kunne kræve sine ofre!
I det sidste syn Johannes får, ser han det ny Jerusalem. (21:1–22:21) Denne regeringsby kommer ned fra himmelen og oplyser nationerne. Gennem det ny Jerusalem flyder „en flod med livets vand“, der er et billede på sandheden fra Bibelen og alle andre foranstaltninger som Gud har truffet på grundlag af Jesu offer til at lydige mennesker kan blive udfriet fra synd og død og opnå evigt liv. (Johannes 1:29; 17:3; 1 Johannes 2:1, 2) På hver side af denne flod ser Johannes træer med blade der er til lægedom, et billede på nogle af de foranstaltninger hvorved Jehova vil skænke lydige mennesker evigt liv. De sidste budskaber fra Gud og Kristus efterfølges af en storslået indbydelse. Ånden og bruden opfordrer alle som tørster til ’at komme og frit tage af livets vand’! Og idet vi læser de afsluttende ord i Åbenbaringen kan vi uden tvivl tilslutte os Johannes’ inderlige bøn: „Amen! Kom, Herre Jesus.“
[Ramme/illustration på side 21]
Hold jer vågne: I forbindelse med de profetiske udtalelser om Guds krig ved Harmagedon siges der: „Se! Jeg [Jesus Kristus] kommer som en tyv. Lykkelig er den der holder sig vågen og bevarer sine yderklæder, så han ikke skal gå nøgen omkring og folk se hans uanstændighed.“ (Åbenbaringen 16:15) Dette kunne hentyde til det hverv den tilsynsførende på tempelbjerget i Jerusalem havde. Under nattevagterne gik han gennem templet for at se om de levitiske vagtposter var vågne eller sov på deres post. Den vagt der blev fundet sovende, blev slået med en stok, og som straf kunne det ske at hans yderklæder blev brændt til skændsel for ham. Nu hvor Harmagedon er så nær, er den salvede rest af ’det kongelige præsteskab’ eller ’det åndelige hus’ besluttet på at holde sig åndeligt vågen. Det samme må dens medarbejdere, ’den store skare’ som har et jordisk håb, gøre, for den yder også Gud hellig tjeneste ved hans tempel. (1 Peter 2:5, 9; Åbenbaringen 7:9-17) Især de kristne tilsynsmænd må være på vagt så der ikke udvikler sig dårlige forhold i menigheden. Ved at holde sig vågne vil alle loyale tilbedere ved Guds åndelige tempel bevare eller beholde deres „yderklæder“, et billede på deres ærefulde tjeneste som vidner for Jehova.