Babylon — et center for afgudsdyrkelse

„HUN er faldet! Babylon er faldet, og alle de udskårne billeder af hendes guder har han knust og kastet til jorden!“ Hvordan var den by Esajas profeterede om? Dette er vigtigt at vide for at forstå hvor stor betydning nutidens Babylon den Store har. — Esajas 21:9.

Det gamle Babylon var kendt for sin tilbedelse af hedenske guder og gudinder. I bogen Babylonian and Assyrian Religion skriver professor S. H. Hooke: „Marduk indtog hæderspladsen blandt de guder man tilbad i byen Babylon. . . . På Nebukadnezar II’s tid var der i Babylon ikke færre end otteoghalvtreds templer for navngivne guder, for slet ikke at nævne de mange andre templer som ikke var viet til nogen speciel gud. Dette viser hvor stor en rolle præstekasten må have spillet i storbyernes liv.“ Det siges at Marduks tempel i Babylon havde 55 sidekapeller. Dette henleder tanken på de mange templer, kirker og katedraler i dag der har sidekapeller for mindre guder, helgener og madonnaer.

Babylon var center for dyrkelse af afgudsbilleder. I én beretning siges der at præsterne og de troende „plejede at skænke deres hellige billeder overdreven opmærksomhed, idet de betragtede statuerne som et forbindelsesled til guderne. Statuerne var svøbt i dyre klædninger, smykket med halskæder, armbånd og ringe; de hvilede på luksuriøse lejer og blev ført i procession over land og vand, til fods, i vogne og i private både.“a Dette minder meget om den måde hvorpå man i dag inden for hinduismen, buddhismen og katolicismen fører statuer og billeder af guder, helgener og madonnaer i procession.

Følgende beskrivelse fra det samme opslagsværk er endnu et eksempel på ligheden mellem det gamle Babylon og nutidens religion: „Hendes trofaste tilbedere kaldte hende ved de mest tiltalende navne: Hun er ikke blot gudinde og frue, men også den barmhjertige moder, den der hører bønner, den der går i forbøn . . . den der har givet liv til universet og menneskeheden.“ Sammenlign dette med den følgende bøn fra El Santo Rosario (Den hellige rosenkrans): „Vi takker dig, Suveræne Fyrstinde, for de velsignelser vi daglig modtager fra din gavmilde hånd; vor Frue, vi beder dig om nu og for evigt at beskytte og skærme os.“

Hvem er det der beskrives her, og hvem er bønnen rettet til? Mange vil straks svare: „Jomfru Maria.“ Dette er imidlertid ikke hele svaret. Bønnen bedes ganske rigtigt til Jomfru Maria, men som det fremgår af Las Grandes Religiones Ilustradas er det første citat en beskrivelse af Isjtar, „kærlighedsfruen“, den babyloniske frugtbarheds-, kærligheds- og krigsgudinde. Somme tider afbildes hun „som en moder der ammer sin spæde søn“.b Endnu et eksempel på at nutidens religion er nært beslægtet med det gamle Babylons.

Vi kunne også drage en sammenligning mellem det gamle Babylon med dets tro på menneskesjælens udødelighed og dets triader af guder, og vore dages lignende læresætninger. Vidnesbyrdene bestyrker os i den opfattelse at „Babylon den Store“ er et passende symbolsk navn for Satans verdensimperium af falsk religion.

Babylon — en hovmodig fjende af den sande tilbedelse

Babylon var også en hovmodig fjende af Jehovas folk i fortiden, Israel, og nærede afsky for israelitternes sande tilbedelse. Babylon ødelagde templet i Jerusalem i 607 f.v.t., fjernede alle de værdifulde redskaber som blev brugt ved tilbedelsen af Jehova og vanærede disse redskaber ved en banket som Belsazzar holdt. — Daniel 5:3, 4.

Tilsvarende har Babylon den Store i nyere tid vist sig som en uforsonlig fjende af den sande tilbedelse. I de fleste tilfælde hvor Jehovas vidner er blevet forfulgt, har forfølgelsen været anstiftet af præsteskabet, ofte gennem alliancer med politiske herskere.

Dette skete for eksempel i 1917, og har siden gentaget sig gang på gang. I dét år udgav de internationale bibelstudenter, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt, bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed. Nogle få sider af denne bog blev betragtet som samfundsskadelige af præsteskabet i Canada og USA, der var blevet inddraget i den første verdenskrig. Præsterne skyndte sig at underrette deres politiske elskere om bogen. Hvad blev resultatet? Professor Martin Marty fortæller i bogen Modern American Religion — The Irony of It All: „Præsteskabet vendte sig imod russellitterne [Jehovas Vidner] og frydede sig over at høre at de af Jehovas Vidners ledere der var fundet skyldige [i påstået tilskyndelse til oprør] ville blive idømt 20 års fængsel.“

Hvordan reagerede præsterne så da disse ledere få måneder senere blev frikendt for anklagerne? „Der lød ingen fryderåb fra de ortodokse kirkemedlemmer.“ Jehovas Vidner stod som de eneste op for Bibelens principper, og det „i en sådan grad at deres religion gjorde forbundsregeringen til deres fjende“. Jehovas Vidner er ikke, og har aldrig været, villige til at være de politiske herskeres underdanige tjener, end ikke under nazistyret i Tyskland eller de fascistiske regimer i Italien, Spanien og Portugal.

Babylon fordømmes

Det er derfor meget rammende når der siges i Åbenbaringen at Babylon den Store er „beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod“ og at der „i hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden“. Det kan spores ned gennem historien hvilken blodskyld verdensreligionen har pådraget sig ved aktivt at deltage i, eller passivt at tolerere, krige og forfølgelse af sande kristne. — Åbenbaringen 17:6; 18:24.

Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, har gennem hele historien sat stor pris på luksus og magt. Men en engel advarede Johannes om at den store skøges dag ville komme. Der siges i beretningen: „Og han råbte med stærk røst idet han sagde: ’Hun er faldet! Babylon den Store er faldet, og hun er blevet bolig for dæmoner og skjulested for enhver uren dunst og skjulested for enhver uren og hadet fugl!’“ — Åbenbaringen 18:2.

Hvordan og hvornår vil Babylon falde? Er det måske allerede sket? Og hvilken betydning har det for os? Disse og beslægtede spørgsmål vil blive besvaret i næste nummer af Vagttårnet.

[Fodnote]

[Illustration på side 8, 9]

Babylon den Store har rod i fortidens babyloniske religion