Kapitel 34

En hemmelighed der vækker undren, afsløres

 1. (a) Hvordan reagerer Johannes da han ser den store skøge og hendes faretruende ridedyr, og hvorfor? (b) Hvordan reagerer Johannesskaren i dag idet den ser hvordan det profetiske syn går i opfyldelse?

HVORDAN reagerer Johannes da han ser den store skøge og hendes faretruende ridedyr? Han svarer selv: „Og da jeg fik øje på hende undrede jeg mig med stor undren.“ (Åbenbaringen 17:6b) Mennesker ville ikke have fantasi til at udtænke et sådant syn. Men Johannes ser det med egne øjne — ude i en ørken — en fordærvet skøge på ryggen af et uhyggeligt, skarlagenrødt vilddyr! (Åbenbaringen 17:3) Johannesskaren i dag følger med lige så stor undren det profetiske syns opfyldelse. Hvis verdens mennesker kunne se det, ville de udbryde at det var utroligt, og de ledende i verden ville føje til at det var utænkeligt. Men synet er i vor tid blevet til chokerende virkelighed. Guds tjenere har allerede haft en bemærkelsesværdig andel i dets opfyldelse, og det forvisser dem om at opfyldelsen vil fortsætte frem til sit overraskende klimaks.

 2. (a) Hvad fortæller engelen Johannes som svar på hans forbløffelse? (b) Hvad har Johannesskaren fået åbenbaret, og på hvilken måde?

² Engelen bemærker Johannes’ forbløffelse. „Og så,“ fortsætter Johannes, „sagde engelen til mig: ’Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig hemmeligheden om kvinden og om vilddyret som bærer hende og som har de syv hoveder og de ti horn.’“ (Åbenbaringen 17:7) Engelen vil nu løse mysteriet! Han vil forklare den undrende Johannes de forskellige dele af synet og fortælle ham hvilke dramatiske begivenheder der skal finde sted. Den opmærksomme Johannesskare der tjener under englenes ledelse i dag, har fået profetiens betydning åbenbaret på samme måde. Ligesom den trofaste Josef tror vi at det tilkommer Gud at give tydninger. (1 Mosebog 40:8; jævnfør Daniel 2:29, 30.) Guds tjenere er så at sige placeret i begivenhedernes centrum mens Jehova udlægger synet for dem og gør det klart for dem hvordan det berører deres liv. (Salme 25:14) Netop da tiden var inde, gav han dem forståelse af hemmeligheden om kvinden og vilddyret. — Salme 32:8.

 3, 4. (a) Hvilket offentligt foredrag blev holdt af N. H. Knorr i 1942, og hvilken forklaring gav han på det skarlagenrøde vilddyr? (b) Hvilke ord som engelen henvendte til Johannes, blev behandlet af N. H. Knorr?

³ Fra 18. til 20. september 1942, midt under den anden verdenskrig, holdt Jehovas Vidner i De Forenede Stater „Den nye verdens teokratiske stævne“. Hovedstævnet i Cleveland i staten Ohio var via telefonnettet koblet sammen med over 50 andre stævnebyer, og det samlede tilhørertal nåede op på 129.699. Hvor forholdene tillod det, blev programmet derefter gentaget ved andre stævner rundt om i verden. På det tidspunkt forventede mange i Jehovas folk at krigen ville gribe om sig og gå direkte over i Guds krig ved Harmagedon; derfor vakte titlen på det offentlige foredrag, „Freden — kan den vare ved?“, stor nysgerrighed. Hvordan kunne Vagttårnsselskabets nye præsident, N. H. Knorr, tale om fred når det stik modsatte syntes at vente nationerne?a Grunden var at Johannesskaren viste Guds profetiske ord „mere end almindelig opmærksomhed“. — Hebræerne 2:1; 2 Peter 1:19.

⁴ Hvordan blev der i dette foredrag kastet lys over profetien? N. H. Knorr påviste først at det skarlagenrøde vilddyr i Åbenbaringen 17:3 står for Folkeforbundet, og fortsatte så med at skildre dets stormfulde tilværelse på grundlag af engelens næste ord til Johannes: „Det vilddyr som du så, var, men er ikke, og dog skal det stige op af afgrunden, og det går bort til ødelæggelse.“ — Åbenbaringen 17:8a.

 5. (a) Hvordan kan det siges at vilddyret „var“ og derefter „ikke er“? (b) Hvordan besvarede N. H. Knorr spørgsmålet: „Vil Folkeforbundet forblive i afgrunden?“

⁵ Vilddyret „var“. Ja, det var begyndt at eksistere i skikkelse af Folkeforbundet den 10. januar 1920, og havde i kortere eller længere tid haft i alt 63 nationer som medlemmer. Men Japan, Tyskland og Italien havde trukket sig ud af Forbundet, og det tidligere Sovjetunionen var blevet ekskluderet som medlem. I september 1939 havde Tysklands nazistiske diktator indledt den anden verdenskrig.b Ude af stand til at bevare freden i verden var Folkeforbundet så at sige forsvundet ned i en uvirksomhedens afgrund. I 1942 fandtes det ikke længere. Hverken tidligere eller senere — men netop på dette afgørende tidspunkt — åbenbarede Jehova synets fulde betydning for sit folk! Ved „Den nye verdens teokratiske stævne“ kunne N. H. Knorr, i overensstemmelse med profetien, erklære at ’vilddyret ... ikke er’. Han stillede derefter spørgsmålet: „Vil Forbundet forblive i afgrunden?“ Idet han citerede Åbenbaringen 17:8 svarede han: „Sammenslutningen af verdens nationer vil stå frem igen.“ Og netop sådan gik det — til bekræftelse af Jehovas profetiske ord!

Op af afgrunden

 6. (a) Hvornår steg det skarlagenrøde vilddyr op af afgrunden, og under hvilket navn? (b) Hvorfor er De Forenede Nationer i virkeligheden en genoplivning af det skarlagenrøde vilddyr?

⁶ Det skarlagenrøde vilddyr steg ganske rigtigt op af afgrunden igen. Ved San Francisco-konferencen vedtog 50 nationer den 26. juni 1945 under larmende fanfarer at underskrive De Forenede Nationers pagt. Organisationens formål var at „opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed“. Der var mange ligheder mellem Folkeforbundet og FN. The World Book Encyclopedia siger: „I visse henseender ligner FN Folkeforbundet, der blev oprettet efter den første verdenskrig ... Mange af de lande der grundlagde FN, havde også grundlagt Folkeforbundet. Ligesom Folkeforbundet blev FN oprettet for at medvirke til at bevare freden mellem nationerne. FN’s hovedorganer er meget lig Folkeforbundets.“ FN er derfor i virkeligheden en genoplivning af det skarlagenrøde vilddyr. Dets medlemstal på omkring 190 nationer overstiger langt Folkeforbundets 63; det har også påtaget sig flere forpligtelser end sin forgænger.

 7. (a) På hvilken måde har jordens beboere undret sig over det genoplivede, skarlagenrøde vilddyr og beundret det? (b) Hvilket mål har FN ikke nået, og hvad har dets generalsekretær sagt i denne forbindelse?

⁷ I begyndelsen blev der udtrykt store forhåbninger i forbindelse med FN. Dette var en opfyldelse af engelens ord: „Og når de der bor på jorden ser at vilddyret var, men ikke er, og dog vil være her, vil de undre sig og beundre det, men deres navne er ikke fra verdens grundlæggelse skrevet i livets skriftrulle.“ (Åbenbaringen 17:8b) Jordens beboere har beundret denne nye kolos, der opererer fra sit imponerende hovedsæde ved East River i New York. Men FN har ikke formået at indføre sand fred og sikkerhed. I størsteparten af det 20. århundrede blev verdensfreden kun opretholdt ved hjælp af truslen om „gensidig forvisning om tilintetgørelse“ — på engelsk forkortet MAD, der betyder „vanvittig“ — og våbenkapløbet er blevet optrappet til at koste svimlende summer. Efter at De Forenede Nationer havde virket i næsten 40 år udtalte dets daværende generalsekretær, Javier Pérez de Cuéllar, i 1985: „Vi lever i en ny fanatismens tidsalder, og vi ved ikke hvad vi skal gøre ved det.“

 8, 9. (a) Hvorfor kan FN ikke løse verdens problemer, og hvordan vil det snart gå det, ifølge Guds beslutning? (b) Hvorfor har FN’s grundlæggere og beundrere ikke deres navne skrevet i livets skriftrulle hos Gud? (c) Hvad vil Jehovas rige udrette?

⁸ FN har ikke løsningen. Og hvorfor ikke? Fordi menneskehedens Livgiver ikke er FN’s livgiver. Dets levetid bliver kortvarig, for ifølge Guds beslutning ’går det bort til ødelæggelse’. FN’s grundlæggere og beundrere har ikke deres navne indskrevet i livets skriftrulle hos Gud. Hvordan skulle syndige, dødelige mennesker, hvoraf mange spotter Guds navn, gennem FN kunne gennemføre det som Jehova Gud har erklæret at han vil gennemføre, ikke ved menneskelige midler, men gennem det herredømme der udøves af hans Messias? — Daniel 7:27; Åbenbaringen 11:15.

⁹ FN er i virkeligheden en gudsbespottelig erstatning for Guds messianske rige ved hans Fredsfyrste, Jesus Kristus — på hvis fyrstelige herredømme der ingen ende vil være. (Esajas 9:6, 7) Selv om det lykkes FN at flikke en midlertidig fred sammen, udbryder der snart nye krige. Det ligger i syndige menneskers natur. „Deres navne er ikke fra verdens grundlæggelse skrevet i livets skriftrulle.“ Jehovas rige ved Kristus vil ikke alene indføre evig fred på jorden men vil også, på grundlag af Jesu genløsningsoffer, oprejse de døde, både de retfærdige og de uretfærdige som er i Guds erindring. (Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15) Dette omfatter alle som har stået fast over for Satans og hans afkoms angreb, og andre som endnu har tilbage at vise om de vil være lydige. Det siger sig selv at livets skriftrulle hos Gud aldrig vil komme til at indeholde navnene på Babylon den Stores hårdnakkede tilhængere eller på nogen af dem der fortsætter med at tilbede vilddyret. — 2 Mosebog 32:33; Salme 86:8-10; Johannes 17:3; Åbenbaringen 16:2; 17:5.

Fred og sikkerhed — et forgæves håb

10, 11. (a) Hvad erklærede FN året 1986 for at være, og hvordan var reaktionen? (b) Hvor mange „religiøse familier“ samledes i Assisi for at bede for freden, og blev deres bønner besvaret af Gud? Forklar.

¹⁰ I et forsøg på at afstive menneskenes forhåbninger udråbte De Forenede Nationer 1986 til et „internationalt fredsår“ med temaet „At sikre freden og menneskehedens fremtid“. De krigsførende lande blev opfordret til at nedlægge deres våben, i det mindste dette ene år. Hvordan var deres reaktion? Ifølge en rapport fra Det Internationale Fredsforskningsinstitut var der alene i året 1986 hele fem millioner mennesker der mistede livet som følge af krig! Der blev slået nogle fredsmønter og udsendt nogle fredsfrimærker, men de fleste lande gjorde ikke meget for at realisere fredsidealet dette år. Men verdens kirker og religionssamfund — der altid har været ivrige efter at stå sig godt med FN — skabte opmærksomhed om året på forskellige måder. Den 1. januar 1986 lovpriste pave Johannes Paul II FN’s arbejde og indviede det nye år til freden. Og den 27. oktober samlede han lederne af mange af verdens kirker og religionssamfund i Assisi i Italien for at de sammen kunne bede for freden.

¹¹ Besvarer Gud sådanne bønner om fred? Ja, hvilken gud bad disse religiøse ledere til? Hvis man spurgte dem, ville hver gruppe give sit eget svar. Findes der et panteon bestående af millioner af guder som kan høre og besvare bønner der opsendes på mange forskellige måder? Mange af mødets deltagere dyrkede kristenhedens treenighed.c Buddhisterne, hinduerne og andre messede bønner til et utal af guder. I alt var tolv „religiøse familier“ samlet, og de var repræsenteret af sådanne personligheder som den anglikanske ærkebiskop af Canterbury, buddhismens Dalai Lama, en russisk-ortodoks metropolit, en shintopræsident fra Tokyo, afrikanske animister og to indianere i fuld fjerprydelse. Det var en farverig forsamling der så imponerende ud i fjernsynet. Én gruppe bad uden ophør i tolv timer. (Jævnfør Lukas 20:45-47.) Men nåede nogen af bønnerne højere end til de regnvejrsskyer der hang over stedet? Nej, og det af følgende grunde:

12. Af hvilke grunde besvarede Gud ikke de religiøse lederes bønner om fred?

¹² I modsætning til dem der ’vandrer i Jehovas navn’, rettede ingen af disse religiøse ledere deres bønner til Jehova, den levende Gud, hvis navn forekommer cirka 7000 gange i Bibelens grundtekst. (Mika 4:5; Esajas 42:8, 12)d Som helhed henvendte de sig ikke til Gud i Jesu navn, eftersom de fleste af dem slet ikke tror på Jesus Kristus. (Johannes 14:13; 15:16) Ingen af dem gør det som er Guds vilje i dag, nemlig at forkynde Guds kommende rige — og ikke FN — i hele verden som menneskehedens virkelige håb. (Mattæus 7:21-23; 24:14; Markus 13:10) Deres religiøse organisationer har for de flestes vedkommende været inddraget i historiens blodige krige, deriblandt de to verdenskrige der blev ført i det 20. århundrede. Gud siger til sådanne: „Selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter; jeres hænder er fulde af udgydt blod.“ — Esajas 1:15; 59:1-3.

13. (a) Hvorfor er det betydningsfuldt at verdens religiøse ledere gjorde fælles sag med FN i bestræbelserne for at opnå fred? (b) Hvilket klimaks som er blevet forudsagt, vil råbene om fred kulminere i?

¹³ Det er desuden meget betydningsfuldt at de religiøse ledere netop nu gør fælles sag med De Forenede Nationer i bestræbelserne for fred. De vil gerne påvirke FN til deres egen fordel, især i nutiden hvor så mange af deres medlemmer vender religionen ryggen. Ligesom de utro ledere i fortidens Israel siger de: „Der er fred! Der er fred!“ skønt der ikke er fred. (Jeremias 6:14) Deres anmodninger om fred vil uden tvivl fortsætte, ja vokse i styrke og bidrage til det klimaks apostelen Paulus forudsagde med ordene: „Jehovas dag kommer nøjagtig som en tyv om natten. Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem ligesom veerne over den gravide; og de skal afgjort ikke undslippe.“ — 1 Thessaloniker 5:2, 3.

14. Hvilken form kunne erklæringen „Fred og sikkerhed!“ antage, og hvordan kan man undgå at blive vildledt af den?

¹⁴ I de senere år har politikere ofte brugt udtrykket „fred og sikkerhed“ om forskellige planer af menneskelig oprindelse. Skal vi se verdensledernes bestræbelser som optakten til at ordene i Første Thessalonikerbrev 5:3 bliver opfyldt? Eller hentydede Paulus til en mere specifik begivenhed, noget der er så markant og omfattende at det vil påkalde sig hele verdens opmærksomhed? Da det ofte er sådan at Bibelens profetier først forstås fuldt ud når de er blevet opfyldt eller er ved at blive opfyldt, må vi vente og se. I mellemtiden véd kristne at uanset om nationerne skulle nå frem til noget der ligner fred og sikkerhed, vil alt alligevel, dybest set, være ved det gamle. Selviskheden, hadet, kriminaliteten, familiesammenbruddet, umoraliteten, sygdommene, sorgen og døden vil ikke være afskaffet. Derfor behøver intet råb om „fred og sikkerhed“ at vildlede dig, hvis blot du holder dig vågen for betydningen af verdensbegivenhederne og giver agt på de profetiske advarsler i Guds ord. — Markus 13:32-37; Lukas 21:34-36.

[Fodnoter]

[Ramme på side 250]

Fredsparadokset

Skønt FN erklærede 1986 for et internationalt fredsår, fortsatte det selvmorderiske våbenkapløb med øget styrke. Publikationen World Military and Social Expenditures 1986 oplyser følgende som maner til eftertanke:

I 1986 nåede verdens militærudgifter op på 5850 milliarder kroner.

Én times militærudgifter ville have været nok til at vaccinere de 3.500.000 der årligt døde af infektionssygdomme som kan forebygges.

Hvert femte menneske i verden levede i knugende fattigdom. Alle disse mennesker som sultede, kunne have fået nok at spise i et helt år for det det koster at opretholde verdens militær i to dage.

Sprængkraften i verdens samlede kernevåbenarsenal var 160.000.000 gange større end den der blev frigjort ved eksplosionen i Tjernobyl.

Der kunne fremstilles en atombombe som var over 500 gange kraftigere end den der blev kastet over Hiroshima i 1945.

Kernevåbenarsenalerne modsvarede over en million Hiroshima-bomber. De repræsenterede 2700 gange den sprængkraft der blev frigjort under den anden verdenskrig, hvor 38 millioner mennesker mistede livet.

Krigene var blevet hyppigere og mere dødbringende. I det 18. århundrede døde 4,4 millioner i krig, i det 19. århundrede 8,3 millioner, og i de første 86 år af det 20. århundrede 98,8 millioner. Siden det 18. århundrede er antallet af dødsofre i krige steget seks gange hurtigere end befolkningstilvæksten. Der var ti gange så mange dødsofre pr. krig i det 20. århundrede som i det 19.

[Illustrationer på side 247]

Som forudsagt forsvandt Folkeforbundet i afgrunden under den anden verdenskrig, men blev genoplivet i skikkelse af De Forenede Nationer

[Illustrationer på side 249]

Til støtte for FN’s „fredsår“ opsendte repræsentanter for verdens kirker og religionssamfund et babel af bønner i Assisi, men ingen af dem bad til den levende Gud, Jehova