„Vejen og sandheden og livet“

 1, 2. Hvorfor er det ikke muligt at nærme sig Jehova uden hjælp, og hvad har Jesus gjort for os i den forbindelse?

ER DU nogen sinde faret vild? Du husker måske engang du ville besøge en af dine venner, men ikke kunne finde hvor han boede. Mens du kom kørende et sted du ikke kendte, standsede du op for at spørge en mand om vej. Og tænk engang, i stedet for at forklare dig vejen sagde manden meget hjælpsomt: „Følg bare efter mig, så kører jeg foran og viser vej.“ Hvilken lettelse!

² I en vis forstand gør Jesus noget lignende for os. Uden hjælp ville det ikke være muligt for os at finde vejen til Gud. Alle mennesker er så at sige faret vild på grund af den nedarvede synd og ufuldkommenhed; de er „udelukkede fra det liv der hører Gud til“. (Efeserne 4:17, 18) Derfor må vi have hjælp til at finde vej. Jesus Kristus, vor hjælper og vort forbillede, viser os vej, og han forklarer os ikke blot vejen. Han gør mere end det. Som vi så i kapitel 1, siger han: „Kom . . . og følg mig.“ (Markus 10:21) Han giver os desuden en stærk grund til at tage imod denne indbydelse. Ved en lejlighed sagde han: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ (Johannes 14:6) Lad os se på nogle grunde til at det kun er muligt at komme til Faderen gennem Sønnen. Med disse grunde i tanke vil vi derefter se på hvordan Jesus er „vejen og sandheden og livet“.

 3. Hvorfor går vejen til Gud gennem Jesus?

³ Når vejen til Gud går gennem Jesus Kristus, er det først og fremmest fordi det har behaget Gud at betro sin søn den mest betydningsfulde opgave man kan tænke sig.a Han har gjort ham til den centrale skikkelse i gennemførelsen af alle sine hensigter. (2 Korinther 1:20; Kolossenserne 1:18-20) For at forstå hvad denne opgave går ud på, må vi se på det der skete i Edens Have, hvor det første menneskepar sluttede sig til Satan i oprøret mod Jehova. — 1 Mosebog 2:16, 17; 3:1-6.

 4. Hvilket spørgsmål blev rejst ved oprøret i Eden, og hvad besluttede Jehova at gøre for at få spørgsmålet afgjort?

⁴ Oprøret i Eden rejste et spørgsmål som ville berøre alle skabninger: Udøver Jehova Gud herredømmet over sine skabninger på rette måde? For at afgøre dette vigtige spørgsmål besluttede Jehova at en fuldkommen åndesøn måtte sendes til jorden. Den opgave han skulle udføre, var af den største betydning — han skulle give sit liv for at hævde Jehovas suverænitet og tjene som en løsesum til menneskenes frelse. Ved at forblive trofast til døden ville den søn der blev udvalgt, gøre det muligt at løse alle de problemer der var opstået ved Satans oprør. (Hebræerne 2:14, 15; 1 Johannes 3:8) Men Jehova havde millioner og atter millioner af fuldkomne åndesønner. (Daniel 7:9, 10) Hvem af dem valgte han til at udføre dette vigtige hverv? Han valgte sin „enestefødte søn“, den der senere blev kendt som Jesus Kristus. — Johannes 3:16.

 5, 6. Hvordan gav Jehova bevis på at han nærede tillid til sin søn, og hvad var denne tillid baseret på?

⁵ Skulle det overraske os at det var ham der blev valgt? På ingen måde! Faderen nærede den største tillid til sin enestefødte søn. Århundreder før Jehova sendte sin søn til jorden, forudsagde han at denne søn ville forblive loyal til trods for at han måtte gennemgå mange lidelser. (Esajas 53:3-7, 10-12; Apostelgerninger 8:32-35) Tænk over hvad det ville sige! Som alle andre fornuftbegavede skabninger var Sønnen moralsk frit stillet og kunne selv vælge hvad han ville gøre. Dog havde Jehova en sådan tillid til sin søn at han forudsagde at han ville forblive trofast. Hvad var denne tillid baseret på? Ganske enkelt: på at han kendte sin søn. Jehova har et indgående kendskab til sin søn og véd at Sønnen ønsker at behage ham. (Johannes 8:29; 14:31) Sønnen elsker sin Fader, og Jehova elsker Sønnen. (Johannes 3:35) Den kærlighed Faderen og Sønnen nærer til hinanden, har skabt et ubrydeligt bånd imellem dem, et bånd der hviler på gensidig tillid og gør dem til ét. — Kolossenserne 3:14.

⁶ I betragtning af den vigtige opgave Sønnen fik betroet, den tillid Faderen nærer til Sønnen, og den kærlighed der binder Faderen og Sønnen sammen, er det ikke så mærkeligt at det kun er muligt at komme til Gud gennem Jesus Kristus. Der er dog endnu en grund til at kun Sønnen kan føre os til Faderen.

 7, 8. Hvorfor kunne Jesus med rette sige at ingen kender Faderen fuldt ud „undtagen Sønnen“?

⁷ Der er visse krav vi må opfylde hvis vi skal have adgang til Jehova. (Salme 15:1-5) Hvem ved bedre end Sønnen hvad der kræves for at opfylde Guds normer og få hans godkendelse? Jesus sagde: „Alt er blevet overgivet mig af min Fader, og ingen kender fuldt ud Sønnen, undtagen Faderen, ligesom heller ingen fuldt ud kender Faderen, undtagen Sønnen og enhver som Sønnen ønsker at åbenbare ham for.“ (Mattæus 11:27) Lad os se på hvorfor Jesus med rette og uden at overdrive kunne sige at ingen kender fuldt ud Faderen „undtagen Sønnen“.

⁸ Som „al skabnings førstefødte“ har Sønnen et helt specielt og fortroligt forhold til Jehova. (Kolossenserne 1:15) Forestil dig det nære forhold der udviklede sig mellem Faderen og Sønnen igennem de uanede tidsaldre hvor kun de to eksisterede i universet — fra skabelsens begyndelse og indtil andre åndeskabninger blev til. (Johannes 1:3; Kolossenserne 1:16, 17) Tænk blot på den enestående mulighed Sønnen havde da han var alene sammen med Faderen, for at få et dybtgående kendskab til Faderens tanker og lære hans vilje, normer og veje at kende. Det er ingen overdrivelse at sige at Jesus kender sin Fader bedre end nogen anden gør. Det nære forhold mellem ham og Faderen satte Jesus i stand til at åbenbare sider af Faderen på en måde som ingen anden kunne.

 9, 10. (a) På hvilke måder åbenbarede Jesus sin Fader for os? (b) Hvad må vi gøre for at få Jehovas godkendelse?

⁹ Jesu lære vidnede om hans dybe forståelse af hvordan Jehova tænker og føler, og af hvad Gud kræver af dem der tilbeder ham.b Der var endnu en måde hvorpå Jesus åbenbarede sin Fader for os, og som vidnede om hans dybtgående kendskab til ham. Jesus sagde: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ (Johannes 14:9) Jesus genspejlede til fuldkommenhed sin Fader i alt hvad han sagde og gjorde. Så når vi i Bibelen læser om Jesus — de kraftfulde og vindende ord han brugte når han underviste, den medfølelse der fik ham til at helbrede syge, og den medmenneskelige forståelse der fik ham til at give tårerne frit løb — kan vi forestille os Jehova sige og gøre nøjagtig det samme. (Mattæus 7:28, 29; Markus 1:40-42; Johannes 11:32-36) Faderens vilje og måde at handle på åbenbares til fuldkommenhed i Sønnens ord og gerninger. (Johannes 5:19; 8:28; 12:49, 50) For at få Jehovas godkendelse må vi altså give agt på Jesu lære og følge hans eksempel. — Johannes 14:23.

¹⁰ Eftersom Jesus har et nært og fortroligt kendskab til Jehova og efterligner ham til fuldkommenhed, er det ikke overraskende at Jehova har ladet Sønnen være den hvorigennem vi kan nærme os ham. Efter at vi har lagt denne grundvold for vores forståelse af hvorfor vi kun kan komme til Jehova gennem Jesus, lad os da se nærmere på betydningen af Jesu ord: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ — Johannes 14:6.

11. (a) Hvorfor er det kun gennem Jesus at vi kan få et godkendt forhold til Gud? (b) Hvordan fremgår det af Johannes 14:6 at Jesus indtager en ganske enestående stilling? (Se fodnoten).

¹¹ Vi har set at det kun er muligt at komme til Gud gennem Jesus. Lad os nu beskæftige os lidt mere indgående med hvad der ligger i det. Jesus er „vejen“ i den forstand at vi kun ved hjælp af ham kan få et godkendt forhold til Gud. Hvordan kan det være? Fordi Jesus gav sit liv som en løsesum ved at vise sig trofast til døden. (Mattæus 20:28) Uden denne løsesum ville det være umuligt for os at få adgang til Gud. Synden danner en forhindring der blokerer vejen mellem menneskene og Gud, for han er hellig og godkender ikke synd. (Esajas 6:3; 59:2) Men Jesu offer fjernede denne forhindring. Hans offer var det der skulle til for at dække, eller sone, synden. (Hebræerne 10:12; 1 Johannes 1:7) Hvis vi tager imod det offer som Gud har tilvejebragt ved Kristus, og tror på det, kan vi modtage Guds gunst. Der findes ingen anden måde hvorpå vi kan blive „forligt med Gud“.c — Romerne 5:6-11.

12. På hvilke måder er Jesus „vejen“?

¹² Jesus er „vejen“ når det drejer sig om bøn. Kun gennem Jesus kan vi henvende os til Jehova i bøn i forvisning om at han vil høre vore oprigtige anmodninger. (1 Johannes 5:13, 14) Jesus selv sagde: „Hvis I beder Faderen om noget, vil han give jer det i mit navn. . . Bed, og I vil få, så jeres glæde kan være hel og fuld.“ (Johannes 16:23, 24) I Jesu navn kan vi altså med rette komme til Jehova i bøn og kalde ham „vor Fader“. (Mattæus 6:9) Jesus er også „vejen“ på en anden måde — nemlig ved sit eksempel. Som tidligere nævnt efterlignede Jesus til fuldkommenhed sin Fader. Ved sit eksempel viser Jesus os derfor hvordan vi skal leve for at behage Jehova. For at komme til Jehova må vi altså vandre i Jesu fodspor. — 1 Peter 2:21.

13, 14. (a) Hvordan kan det siges at Jesus var sandfærdig når han talte? (b) Hvad måtte Jesus gøre for at være „sandheden“, og hvad er grunden?

¹³ Jesus talte altid sandhed når han forkyndte sin Faders profetiske ord. (Johannes 8:40, 45, 46) Der blev aldrig fundet svig i hans mund. (1 Peter 2:22) Selv hans modstandere indrømmede at han lærte „Guds vej i overensstemmelse med hvad der er sandhed“. (Markus 12:13, 14) Men da Jesus sagde „jeg er . . . sandheden“, mente han ikke blot at han gjorde sandheden kendt når han talte, forkyndte og underviste. Der lå mere — meget mere — i det.

¹⁴ Århundreder i forvejen havde Jehova inspireret bibelskribenterne til at nedskrive mange profetier om Messias, Kristus. De pegede frem til visse enkeltheder i forbindelse med hans liv, tjeneste og død. Desuden indeholdt Moseloven profetiske ’skygger’, det vil sige forbilleder, der pegede frem til Messias. (Hebræerne 10:1) Ville Jesus vise sig at være trofast til døden og således opfylde alt det der var profeteret om ham? Først når det var sket, ville det være bevist at Jehova var den sande profetis Gud. Dette enorme ansvar hvilede på Jesu skuldre. Ved sin måde at leve på — ved hvert ord han udtalte, og hver gerning han gjorde — bragte Jesus de profetiske forbilleder ind i virkelighedens, eller sandhedens, verden. (2 Korinther 1:20) Han var „sandheden“. Det var som om Jehovas profetiske ords sandhed, eller virkelighed, var kommet med Jesus selv. — Johannes 1:17; Kolossenserne 2:16, 17.

15. Hvad vil det sige at tro på Sønnen, og hvad fører det til?

¹⁵ Jesus er „livet“, for det er kun gennem ham vi kan få liv — det vil sige „det virkelige liv“. (1 Timoteus 6:19) Bibelen siger: „Den der tror på Sønnen har evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet, men Guds vrede forbliver over ham.“ (Johannes 3:36) Hvad vil det sige at tro på Guds søn? Det vil sige at vi er overbeviste om at vi ikke kan få liv uden ham. Desuden betyder det at vi viser vores tro i gerninger, fortsætter med at lære af Jesus og gør vort bedste for at følge hans lære og eksempel. (Jakob 2:26) At tro på Guds søn fører altså til evigt liv — udødeligt liv i himmelen for en „lille hjord“ salvede kristne og liv som fuldkomne mennesker i et jordisk paradis for „en stor skare“ „andre får“. — Lukas 12:32; 23:43; Åbenbaringen 7:9-17; Johannes 10:16.

16, 17. (a) Hvordan vil Jesus vise sig at være „livet“ også for dem der er døde? (b) Hvad kan vi have tillid til?

¹⁶ Hvad med dem der allerede er døde? Jesus er også „livet“ for dem. Kort før Jesus oprejste sin ven Lazarus fra de døde, sagde han til Lazarus’ søster Marta: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ (Johannes 11:25) Jehova har overdraget sin søn „dødens og Hades’ nøgler“ og således givet ham magt til at oprejse fra døden. (Åbenbaringen 1:17, 18) Med disse nøgler vil Jesus åbne Hades’ porte og udfri alle dem der befinder sig i menneskehedens fælles grav. — Johannes 5:28, 29.

¹⁷ „Jeg er vejen og sandheden og livet“ — med denne enkle udtalelse sammenfattede Jesus formålet med sit liv og sin tjeneste på jorden. Ordene har stor betydning for os i dag. Vi husker at Jesus umiddelbart efter sagde: „Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ (Johannes 14:6) Det gælder lige så vel i dag som da han udtalte dem. Vi kan derfor have fuld tillid til at hvis vi følger Jesus, vil vi aldrig ’fare vild’. Han, og han alene, vil vise os vejen „til Faderen“.

18. Hvad betyder det at være en sand discipel af Jesus Kristus?

¹⁸ I betragtning af den betydningsfulde plads Jesus indtager, og hans indgående kendskab til Faderen har vi gode grunde til at følge ham. Som vi så i det foregående kapitel, skal der gerninger til, ikke blot ord eller følelser, for at være en sand discipel af Jesus Kristus. At følge Kristus betyder at man må rette sit liv ind efter hans lære og eksempel. (Johannes 13:15) Den bog du nu er i færd med at læse, kan hjælpe dig med dette.

19, 20. Hvad indeholder denne studiebog, og hvordan kan den hjælpe os til at følge Jesus Kristus?

¹⁹ I de følgende kapitler vil vi se nøjere på Jesu liv og tjeneste. Bogen er inddelt i tre dele. I første del vil vi gennemgå Jesu egenskaber og den måde de kom til udtryk på i handling. I anden del vil vi se nærmere på hans nidkærhed med hensyn til at forkynde og undervise. Og i tredje del vil vi se på hvordan han viste kærlighed. Fra og med kapitel 3 vil der i slutningen af hvert kapitel være en ramme med overskriften „Hvordan kan vi følge Jesus?“ De anførte skriftsteder og spørgsmål er beregnet på at vi skal tænke nærmere over hvordan vi kan efterligne Jesus i ord og gerning.

²⁰ Takket være Jehova Gud behøver vi altså ikke at være ’faret vild’, udelukkede fra Gud på grund af den nedarvede synd. Med store omkostninger for sig selv har Jehova i kærlighed sendt sin søn for at vise os vejen til et godkendt forhold til ham. (1 Johannes 4:9, 10) Måtte du føle dig opmuntret, ja, tilskyndet, til at gengælde denne store kærlighed ved at tage imod og efterkomme Jesu indbydelse: „Følg mig.“ — Johannes 1:43.