Den berygtede skøge — hendes fald

„Hun er faldet! Babylon den Store er faldet, hun som har fået alle nationerne til at drikke af sin utugts harmes vin!“ — ÅBENBARINGEN 14:8.

Denne og den følgende artikel udgjorde det afsluttende foredrag i et symposium med titlen „Den fastsatte tid er nær“, der i 1988 blev holdt ved Jehovas Vidners områdestævner med temaet „Guds retfærdighed“

 1. Hvem er den berygtede skøge, og hvorfor er det vigtigt at vi ved hvem hun er?

DEN berygtede skøge — hvem er det? Hvorfor skal vi tale om hende? Serveres der ikke allerede umoralitet nok i romaner, i film og fjernsyn og på video? Jo. Men denne skøge er ikke nogen almindelig letlevende kvinde. Hun er den mest indflydelsesrige, berygtede og morderiske prostituerede i hele menneskehedens historie. Og hun har solgt sin gunst i over 4000 år! Af hensyn til vor egen sikkerhed må vi vide hvem hun er. I Åbenbaringen 14:8 kalder en engel denne berygtede kvinde „Babylon den Store“ og beskriver hende som en der forfører alle nationerne. Da hun er så farlig, bør vi være lykkelige for at Jehovas „fastsatte tid“ til at eksekvere dommen over hende, er nær. — Åbenbaringen 1:3.

 2. Hvorfra stammer skøgens navn, og hvordan opstod den falske religions verdensimperium?

² Denne skøge er blevet opkaldt efter fortidens Babylon, den stolte by der for over 4000 år siden blev grundlagt i Mesopotamien af Nimrod, „en vældig jæger i opposition til Jehova“. Da babylonierne begyndte at bygge et tårn for hedensk religion, forvirrede Jehova deres sprog og spredte dem over hele jordens flade. De førte deres religion med sig, og på den måde blev grunden lagt til et religiøst verdensimperium. Det er i sandhed Babylon DEN STORE. (1 Mosebog 10:8-10; 11:1-9) Det gamle Babylons mysterier, eller hemmeligheder, går igen i religiøse dogmer og skikke rundt om i hele verden den dag i dag. (Åbenbaringen 17:7) Byens hebraiske navn, Babel, betyder „forvirring“ — en passende betegnelse for vore dages sammensurium af falsk religion!

 3. (a) Hvor længe holdt Babylon israelitterne i fangenskab, og hvad kom de derved i nær berøring med? (b) Hvornår led Babylon et katastrofalt fald, og blev den tilintetgjort på det tidspunkt?

³ Fortidens Babylon kom sig over dette første nederlag og blev med Assyriens fald i 632 f.v.t. bibelhistoriens tredje verdensrige. Dets politiske glans blev kortvarig — den varede mindre end hundrede år — men i næsten 70 af disse år holdt det Guds folk Israel i fangenskab. Dette bragte israelitterne i nær berøring med Babylons tusind templer og kapeller, dets treheder af guder og af djævle, dets moder-og-søn-dyrkelse og dets astrologi, hvor man dyrkede såkaldt udødelige guder. De fangne israelitter befandt sig altså midt i den falske religions højborg da byen Babylon i 539 f.v.t. led et katastrofalt fald. Dermed blev byen dog ikke tilintetgjort. Dens erobrere fortsatte med at bruge den som et religiøst center.

Et globalt religiøst imperium

 4. (a) Hvad forudsagde Jehovas profeter om Babylon, og hvordan gik det? (b) Hvilket andet Babylon findes stadig, til skade for jordens beboere?

⁴ Jehovas profeter havde imidlertid erklæret at Babylon skulle ’fejes bort med tilintetgørelsens kost’ og at det skulle gå byen „som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra“. Gik disse profetier senere i opfyldelse? Ja, til mindste detalje! Fortidens Babylon blev siden til en dynge murbrokker — en øde ruin der kun var beboet af kryb og vilde dyr — nøjagtig som forudsagt! (Esajas 13:9, 19-22; 14:23; Jeremias 50:35, 38-40) Men det andet Babylon, det nutidige store Babylon, findes stadig. Som den falske religions verdensimperium viderefører dette store Babylon det oprindelige Babylons lære og hovmodige ånd. Det er Satans vigtigste redskab til at gøre jordens beboere blinde for Jehovas hensigt i forbindelse med Riget. — 2 Korinther 4:3, 4.

 5. (a) Hvilke religioner begyndte at få indflydelse mens Babylon havde sin storhedstid, og hvorfor lykkedes det ikke Satan at oversvømme hele verden med falsk religion? (b) Hvordan brugte Satan den falske religion efter at kristendommen var opstået?

⁵ Omkring det sjette århundrede før Kristus, da verdensriget Babylon befandt sig på sin herligheds tinde, begyndte religioner som hinduismen, buddhismen, kungfutsianismen og shintoismen at få indflydelse. Men lykkedes det Satan at oversvømme hele verden med falsk religion? Nej, for en lille rest af Jehovas fortidige vidner vendte fra Babylon tilbage til Jerusalem for at genoprette tilbedelsen af Jehova. Omtrent seks hundrede år senere var der trofaste jøder dér som tog imod Messias og blev de første medlemmer af den kristne menighed. Den falske religion fik Guds søn dræbt som martyr, og som Jesus og hans apostle havde advaret om, blev den det redskab hvormed Satan modarbejdede den sande kristendom. — Mattæus 7:15; Apostelgerninger 20:29, 30; 2 Peter 2:1.

 6. (a) Hvordan fordærvede Satan den kristne lære, og hvilke gudvanærende dogmer opstod? (b) Hvordan gik det tusinder som foretrak Bibelens sandheder frem for babyloniske dogmer?

⁶ Især efter Jerusalems anden ødelæggelse i år 70 benyttede Satan falske apostle til at fordærve den kristne lære ved at blande den med babylonisk mysticisme og verdslig græsk filosofi. På denne måde blev en treenig gud sat i stedet for Bibelens ene Gud, Jehova. (5 Mosebog 6:4; Markus 12:29; 1 Korinther 8:5, 6) Og læren om menneskesjælens udødelighed, der blev fremholdt af den hedenske filosof Platon, blev indført som et modtræk mod Bibelens dyrebare lære om Kristi genløsningsoffer og opstandelsen. Dermed var vejen banet for troen på et brændende helvede og en lidt mindre brændende skærsild. (Salme 89:48; Ezekiel 18:4, 20) Sådanne dogmer der vanærer Gud og spiller på folks frygt, har medvirket til at fylde kirkens pengekister. Og under inkvisitionen og reformationen kunne præsterne ikke vente på at helvedes flammer skulle pine de ulykkelige. Tusinder som foretrak Bibelens sandheder frem for babyloniske dogmer blev brændt levende på bålet — og dét af både katolikker og protestanter. Men som vi skal se, omfatter Babylon den Stores prostitution langt mere end falsk lære.

Jehovas domsdag

 7. (a) Hvornår og hvordan begyndte Jehova at genindføre den sande bibelske lære og at afsløre de falske, babyloniske læresætninger? (b) Hvilke grundlæggende bibelske sandheder bragte bibelstudenterne frem i lyset?

⁷ Dagen måtte komme da Jehova ville dømme denne skøge! (Hebræerne 10:30) I 1870’erne begyndte en forberedende periode da Jehova sendte sit „sendebud“ — en gruppe oprigtige bibelstudenter — til at afsløre falske babyloniske læresætninger og genindføre Bibelens grundsandheder. (Malakias 3:1a) Dette „sendebud“ anerkendte de profetiske ord i Åbenbaringen 4:11: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ ’Sendebudet’ fremhævede også betydningen af Jesu genløsningsoffer som det middel hvormed Gud løskøbte menneskeheden. De der blev løskøbt omfatter i første række en „lille hjord“ som skal herske sammen med Jesus i hans himmelske rige, og derefter hundreder af millioner som vil opnå evigt liv på en paradisisk jord efter at de — for de flestes vedkommende — er blevet oprejst fra de døde. (Lukas 12:32; 1 Johannes 2:2; Apostelgerninger 24:15) Ja, bibelstudenterne bragte atter disse grundsandheder frem i lyset, og i billedlig forstand rettede de endda ’brandslangen mod helvede og slukkede ilden’ i dette babylonisk opfundne pinested!a

 8. (a) Hvordan benyttede kristenhedens præsteskab den første verdenskrig som en anledning til at forsøge at få bugt med bibelstudenterne? (b) Hvordan gik det den dommer der nægtede otte af Vagttårnsselskabets ledende medarbejdere løsladelse mod kaution?

⁸ I omkring 40 år forkyndte bibelstudenterne frimodigt at året 1914 ville markere udløbet af hedningernes tider. Som forventet bragte dette år begivenheder som rystede verden, ikke mindst i form af den første verdenskrig. Præsterne i kristenheden — den mest fremtrædende del af Babylon den Store — forsøgte af al magt at udnytte verdenskrisen til at få bugt med de frimodige bibelstudenter. I 1918 fik de omsider otte af Vagttårnsselskabets ledende medarbejdere sendt i fængsel på opdigtede anklager om samfundsskadelig virksomhed. Men ni måneder senere blev disse medarbejdere løsladt, og senere blev de renset fuldstændig. Dommer Martin T. Manton, der havde nægtet dem løsladelse mod kaution, blev senere af pave Pius XI udnævnt til „ridder af Sankt Gregor den Stores orden“. Men hans hæder blev kortvarig, for i 1939 blev han idømt to års fængsel og en stor bøde. Hvorfor? Fordi han var blevet fundet skyldig i at have ’solgt’ seks retsafgørelser for i alt 186.000 dollars i bestikkelse!

 9. Hvordan forklarer Malakias’ profeti hvad der skete med Jehovas folk, og med hvem begyndte dommen?

⁹ I 1918 kom Jehovas folk som nævnt ind i en periode med svære prøvelser. Profetens næste ord i Malakias 3:1-3 forklarer hvad der skete: „Og pludselig vil den sande Herre [Jehova] som I søger, komme til sit tempel, og [Abrahams]pagtens sendebud [Jesus] . . . skal komme.“ Ja, Jehova kom sammen med sin Messias for at holde dom. Jehova spørger derefter: „Hvem kan udholde den dag han kommer, og hvem kan stå når han viser sig? For han er som smelterens ild og som vaskerimændenes lud.“ Ifølge Første Petersbrev 4:17 ville dommen begynde med dem der bekendte sig til at udgøre „Guds hus“. De sande kristne blev da renset og lutret for at kunne tjene Jehova.

„GÅ UD FRA HENDE, MIT FOLK!“

10. Hvilken dom fra Gud kom over kristenheden og al anden falsk religion i 1919, og med hvilke følger for Babylon den Store?

¹⁰ Som en del af Babylon den Store kunne kristenhedens gejstlige ikke udholde Jehovas dom. De havde tilsmudset deres klæder ved at deltage i verdenskrigens blodbad og ved at forfølge de sande kristne. (Jeremias 2:34) I stedet for at hylde Kristi nyoprettede himmelske rige støttede de et menneskeskabt Folkeforbund, som de beskrev som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. I 1919 var det tydeligt at Jehova havde afsagt dommen over kristenheden — ja, over al falsk religion. Babylon den Store var faldet, dømt til undergang! Det var på høje tid for alle sandheds- og retfærdselskende mennesker at efterkomme den profetiske befaling i Jeremias 51:45: „Gå ud fra hende, mit folk, og lad hver enkelt bringe sin sjæl i sikkerhed for Jehovas brændende vrede.“

11, 12. (a) Hvad siger en engel i Åbenbaringen 17:1, 2 om dommen over Babylon den Store? (b) Hvad er de „mange vande“ som skøgen sidder på, og hvordan er jordens beboere blevet „berusede af hendes utugts vin“?

¹¹ Ja, Babylon den Store er faldet! Men det er endnu ikke tilintetgjort. Det religiøse verdensimperium, Satans mesterværk af et bedrag, vil kun eksistere en kort tid endnu. Hvordan vil Guds endelige dom blive eksekveret over det? Det lades vi ikke i tvivl om! I Åbenbaringen 17:1, 2 henvender en engel sig til apostelen Johannes (og gennem ham også til dem der studerer profetien i dag) med ordene: „Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge som sidder på mange vande; med hende har jordens konger begået utugt, mens de der bor på jorden blev berusede af hendes utugts vin.“ De „mange vande“ sigter til de urolige menneskemasser som den store skøge så længe har undertrykt. Og profetien siger at „de der bor på jorden“ bliver berusede af hendes vin. De inddrikker Babylon den Stores falske lære, svælger i dets verdslige, umoralske opførsel, og kommer til at rave af sted som berusede af billig vin.

¹² I Jakob 4:4 læser vi: „Ægteskabsbrydersker, ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud?“ Religionen i dag er mere end villig til at bejle til verdens gunst, og det gælder navnlig kristenheden. Ikke alene undlader dens præster at forkynde den gode nyhed om Jehovas kommende rige, men de udvander også Bibelens morallære og ser gennem fingre med kirkemedlemmers principløse, verdslige adfærd. Selv ikke præsterne kan sige sig fri for kødelig umoralitet, der med rene ord blev fordømt af apostelen Paulus: „Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, . . . skal arve Guds rige. Og dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene.“ — 1 Korinther 6:9-11.

De ’vælter sig i sølen’

13, 14. (a) Hvilke eksempler viser at vor tids gejstlige ikke er „blevet vasket rene“? (b) Hvilken holdning til homoseksuelle handlinger indtog en kirkesynode i England, og hvad foreslog en journalist at den engelske kirke blev omdøbt til? (c) Hvilke ord af apostelen Peter svarer den frafaldne gejstlighed fint til?

¹³ Er præsterne i vore dage „blevet vasket rene“? Lad os for eksempel betragte forholdene i England, som engang var en protestantismens højborg. Da Englands premierminister i november 1987 opfordrede præsterne til at sætte et godt eksempel i moralsk henseende, sagde en sognepræst i den anglikanske kirke: „Homoseksuelle har lige så stor ret til at udtrykke sig seksuelt som alle andre; vi bør se efter det gode i det og opfordre til troskab [blandt homoseksuelle].“ En avis i London skrev: „På et anglikansk teologisk fakultet blev de homoseksuelle handlinger så udbredte at de studerende fra et andet fakultet af lærerne fik forbud mod at komme der.“ I en undersøgelse blev det anslået at „måske over halvdelen af præsterne i en bestemt del af London har homoseksuelle tilbøjeligheder“. Ved en kirkesynode gik 95 procent af den engelske kirkes præster ind for et forslag om at utugt og ægteskabsbrud måtte betegnes som synd, men ikke homoseksuelle handlinger; de blev blot betegnet som handlinger der ikke svarede til idealet. I en kommentar til alt dette foreslog en journalist at den engelske kirke blev omdøbt til Sodoma og Gomorra. En anden Londonavis skrev: „Briterne forfærdes når de betragter resultaterne af en generations principløshed og eftergivenhed.“

¹⁴ Hvor har den frafaldne gejstlighed i årenes løb svaret fint til apostelen Peters beskrivelse: „Det er gået dem som det sande ordsprog siger: ’En hund vender tilbage til sit eget bræk, og en badet so for at vælte sig i sølen.’“ — 2 Peter 2:22.

15. (a) Hvilket moralsk sammenbrud har fundet sted overalt i kristenheden? (b) Hvem bærer en del af ansvaret for de tragiske følger?

¹⁵ Det er forfærdende at se hvordan moralnormerne nedbrydes overalt i kristenheden, ja i hele verden. I nogle samfund anses det nu for unødvendigt at indgå ægteskab, og mange der er gift anser troskab i ægteskabet for umoderne. Færre og færre får papir på deres forhold, og blandt dem der gør, stiger skilsmissetallene. I De Forenede Stater er skilsmissetallet mere end tredoblet i løbet af de sidste 25 år, til over en million skilsmisser om året. I England er skilsmissetallet mere end firdoblet, fra 41.000 til 175.000, i de 20 år mellem 1965 og 1985. Ugifte dyrker forhold til andre ugifte, undertiden af samme køn, og mange har skiftende partnere. De jamrer sig over de forfærdelige kønssygdomme, især AIDS, der spredes som følge af deres umoralske livsstil, men fortsætter alligevel med deres fornedrende seksualliv. Kristenhedens gejstlige har ikke tugtet de syndige kirkemedlemmer. I det omfang de har set gennem fingre med umoralitet, må de derfor også bære ansvaret for de tragiske resultater. — Jeremias 5:29-31.

16. (a) Hvad understreger at Babylon den Store er faldet, og hvilket råb i Åbenbaringen 18:2 er på sin plads? (b) Hvad må alle der ønsker at overleve afslutningen på den nuværende tingenes ordning gøre?

¹⁶ De sørgelige moralske tilstande inden for den falske religions verdensimperium er også med til at understrege at Babylon den Store er faldet. Gud har dømt det, ja han har besluttet at det skal tilintetgøres. Derfor råber en engel med stærk røst ifølge Åbenbaringen 18:2: „Hun er faldet! Babylon den Store er faldet, og hun er blevet bolig for dæmoner og skjulested for enhver uren dunst og skjulested for enhver uren og hadet fugl!“ Og derfor er det vigtigt at alle som ønsker at overleve afslutningen på den nuværende tingenes ordning, nu giver agt på opfordringen i vers 4: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ At trække sig ud af den falske religion er et vigtigt skridt hen imod at overleve „den store trængsel“ som er umiddelbart forestående. (Åbenbaringen 7:14) Men som vi skal se, kræves der mere.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 7]

„Gå ud fra hende, mit folk!“

[Ramme på side 8]

PRÆSTERS MORAL

„Flere hundrede børn i De Forenede Stater der inden for de sidste fem år er blevet misbrugt af katolske præster, har lidt alvorlig følelsesmæssig skade, siger forældre, psykologer, politifolk og advokater der behandler sagerne.“ — Akron Beacon Journal, 3. januar 1988.

„Den romersk-katolske kirke i De Forenede Stater er blevet tvunget til at betale millioner af dollars i skadeserstatning til familier der hævder at deres børn er blevet seksuelt misbrugt af præster. Til trods for dette har problemet vokset sig så stort at mange sagførere og ofre siger at kirken ignorerer og dækker over sådanne tilfælde.“ — The Miami Herald, 3. januar 1988.

[Illustration på side 6]

Fremstillinger af treenige guder — fra det gamle Ægypten og fra kristenheden

[Kildeangivelse]

Saint-Remi-Museet i Reims, fotograferet af J. Terrisse

Louvre, Paris

[Illustration på side 9]

Bibelen sammenligner umoralske religiøse ledere med en badet so der atter vælter sig i sølen