Hendes lidenskabsvækkende vin

13. (a) Hvordan henleder den mægtige engel opmærksomheden på omfanget af Babylon den Stores skøgevæsen? (b) Hvilken form for umoralitet som trivedes i det gamle Babylon, findes også inden for Babylon den Store?

¹³ Den mægtige engel henleder dernæst opmærksomheden på det vældige omfang af Babylon den Stores skøgevæsen: „For på grund af hendes utugts lidenskabsvækkende vina er alle nationerne faldet som ofre, og jordens konger har begået utugt med hende, og jordens rejsende købmænd er blevet rige som følge af hendes skamløse overdådigheds magt.“ (Åbenbaringen 18:3) Den store skøge har lært alle nationerne at begå urene religiøse handlinger. I det gamle Babylon skulle enhver kvinde, ifølge den græske historieskriver Herodot, mindst én gang i sit liv tilbyde sig som prostitueret ved et tempel. Den dag i dag er frastødende seksuelt fordærv skildret i de krigsskadede skulpturer i Angkor Vat i Kampuchea og ligeledes i templerne i Khajuraho i Indien, hvor hinduguden Vishnu ses omgivet af afskyvækkende erotiske scener. De afsløringer af umoralitet der i 1987 og igen i 1988 rystede tv-evangelismens verden i De Forenede Stater, og den åbne indrømmelse af at mange præster praktiserer homoseksualitet, understreger at selv kristenheden tolererer chokerende, bogstavelig utugt. Imidlertid er alle nationerne faldet som ofre for en endnu alvorligere form for utugt.

14-16. (a) Hvilket illegitimt forhold mellem religion og politik udviklede sig i det fascistiske Italien? (b) Hvilke udtalelser blev fremsat af biskopper i den romersk-katolske kirke da Italien invaderede Abessinien?

¹⁴ Vi har allerede været inde på det åndeligt umoralske forhold mellem religion og politik som bragte Hitler til magten i Nazityskland. Andre lande har også lidt under at religionen har blandet sig i verdslige anliggender. I det fascistiske Italien blev Lateranforliget den 11. februar 1929 underskrevet af Mussolini og kardinal Gasparri, hvorved Vatikanstaden blev en suveræn stat. Pave Pius XI hævdede at han havde „givet Italien tilbage til Gud, og Gud tilbage til Italien“. Var det sandt? Overvej hvad der skete seks år senere. Den 3. oktober 1935 gik Italien ind i Abessinien under påskud af at det var „et barbarisk land der stadig praktiserer slaveri“. Men hvem var i virkeligheden barbarisk? Fordømte den katolske kirke Mussolinis barbari? Mens paven selv formulerede sig tvetydigt, holdt hans biskopper sig ikke tilbage fra at velsigne deres italienske „fædrelands“ væbnede styrker. I bogen The Vatican in the Age of the Dictators fortæller Anthony Rhodes:

¹⁵ „I sit hyrdebrev den 19. oktober [1935] skrev biskoppen af Udine [Italien]: ’Det er hverken betimeligt eller passende at vi udtaler os om det rigtige eller det forkerte i sagen. Vor pligt som italienere, og endnu mere som kristne, er at bidrage til vore værns fremgang.’ Biskoppen af Padova skrev den 21. oktober: ’I de vanskelige timer vi gennemgår, beder vi jer have tro på vore statsmænd og væbnede styrker.’ Den 24. oktober indviede biskoppen af Cremona et antal regimentsfaner og sagde: ’Gud velsigne disse soldater der, på afrikansk jord, vil erobre nye og frugtbare områder for den italienske genius og derved bringe dem den romerske og kristne kultur. Måtte Italien igen stå som den kristne læremester for hele verden.’“

¹⁶ Abessinien blev overfaldet, med den katolske gejstligheds velsignelse. Kunne nogen af disse gejstlige rettelig hævde at de, ligesom apostelen Paulus, var ’rene for alles blod’? — Apostelgerninger 20:26.

17. Hvordan har Spanien lidt under at dets præster ikke har ’smedet deres sværd til plovjern’?

¹⁷ Til Tyskland, Italien og Abessinien kan føjes endnu et land der er faldet som offer for Babylon den Stores utugt — nemlig Spanien. Borgerkrigen i dette land fra 1936 til 1939 blev delvis udløst af at den demokratiske regering tog skridt til at begrænse den romersk-katolske kirkes enorme magt. Da krigen var under opsejling beskrev den katolske, fascistiske leder af oprørsstyrkerne, Francisco Franco, sig selv som „den kristne generalissimus for det hellige korstog“, en titel han senere opgav. Flere hundrede tusind spaniere døde under kampene. Ud over dette myrdede Francos nationalister, ifølge et forsigtigt skøn, 40.000 af folkefrontens medlemmer, mens disse myrdede 8000 af kirkens folk — munke, præster, nonner og novicer. Borgerkrigens rædsler og tragedier understreger visdommen i Jesu ord: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:52) Hvor afskyvækkende at kristenheden lader sig involvere i en sådan blodsudgydelse! Dens gejstlige har i sandhed undladt at „smede deres sværd til plovjern“! — Esajas 2:4.

[Ramme på side 263]

„Jordens konger har begået utugt med hende“

I begyndelsen af 1800-tallet smuglede europæiske købmænd store mængder opium ind i Kina. I marts 1839 forsøgte de kinesiske myndigheder at standse den illegale handel ved at beslaglægge det britiske opiumslager på 20.000 kasser. Dette medførte stærke spændinger mellem England og Kina. Mens forholdet mellem de to lande forværredes, opfordrede protestantiske missionærer, med erklæringer som denne, England til at gribe til våben:

„Hvor disse vanskeligheder dog glæder mit hjerte, for jeg tror at de vil vække den engelske regerings vrede og at Gud med sin magt vil nedbryde de skranker der forhindrer Kristi evangelium i at trænge ind i Kina.“ — Henrietta Shuck, baptistmissionær.

Til sidst udbrød der krig — den krig der i dag er kendt under navnet Opiumskrigen. Flere missionærer erklærede helhjertet England deres støtte med udtalelser som disse:

„Jeg er nødsaget til at betragte den nuværende tingenes tilstand, ikke så meget som et anliggende der drejer sig om opium eller engelske interesser, men som Forsynets store plan hvorved menneskets ondskab bringes til at tjene Hans hensigt, at vise Kina barmhjertighed ved at nedbryde den mur det har rejst omkring sig.“ — Peter Parker, kongregationalistisk missionær.

En anden kongregationalistisk missionær, Samuel W. Williams, tilføjede: „Guds hånd er synlig i alt hvad der på bemærkelsesværdig vis har fundet sted, og vi tvivler ikke på at han som sagde at han kom for at bringe sværd på jorden, er kommet her, og dét for at bringe hastig undergang over sine fjender og for at oprette sit eget rige. Han vil omstyrte og omstyrte indtil han har grundfæstet Fredsfyrsten.“

Om den grufulde nedslagtning af kinesiske borgere skrev missionæren J. Lewis Shuck: „Jeg betragter sådanne scener ... som Herrens direkte middel til at rydde det affald af vejen som hæmmer den Guddommelige Sandheds fremtrængen.“

Den kongregationalistiske missionær Elijah C. Bridgman tilføjede: „Gud har ofte gjort brug af den borgerlige magts stærke arm for at berede vejen for sit rige ... Redskabet i disse store øjeblikke er menneskeligt; den styrende kraft er guddommelig. Den store statholder over alle nationerne har benyttet England til at tugte og ydmyge Kina.“ — Citaterne er taget fra „Ends and Means“, 1974, en afhandling af Stuart Creighton Miller, offentliggjort i The Missionary Enterprise in China and America (en Harvard-studie udgivet af John K. Fairbank).