Kapitel 4

Det usikre „Babylon“ dømt til ødelæggelse

 1. (a) Hvad ligger der i ordet „Babylon“, og hvem grundlagde byen af dette navn? (b) Hvilket byggeprojekt indledte den ærgerrige Nimrod, og med hvilket resultat?

VERDEN er i dag præget af forvirring — både politisk, samfundsmæssigt og religiøst. I Bibelen forbindes forvirring med byen Babel eller Babylon, der blev grundlagt af Nimrod, en oprører mod Jehova. (1 Mosebog 10:8-10) Under den ærgerrige Nimrods ledelse begyndte man dér at bygge et tårn hvis top skulle stræbe mod himmelen i trods mod Jehova. Jehova satte en stopper for dette gudvanærende foretagende ved at forvirre tårnbyggernes sprog, sådan at de ikke længere kunne samarbejde fordi de ikke forstod hinanden. — 1 Mosebog 11:1-9.

 2. (a) Hvordan gik det med verdensriget Babylon i 539 f.v.t., og medførte det at byen blev ødelagt? (b) Hvad viste fortidsbyen Babylon sig ikke at være?

² Lang tid senere lå der en anden by ved navn Babylon på dette sted ved Eufratfloden. (2 Kongebog 17:24; 1 Krønikebog 9:1) I år 539 f.v.t. blev det babyloniske verdensrige omstyrtet af Kyros den Store, kongen af Medo-Persien, som en opfyldelse af Jehovas profeti i Esajas 45:1-6. Skønt Babylon da led et alvorligt fald, fik byen lov til at bestå i mange år endnu. Ifølge de oplysninger der foreligger, eksisterede den stadig i sidste halvdel af det første århundrede efter vor tidsregning. (1 Peter 5:13) Denne fortidsby viste sig imidlertid ikke at være det ’store Babylon’ som apostelen Johannes omtalte i Åbenbaringsbogens 17. kapitel.

 3. Hvad er Babylon den Store?

³ Det apokalyptiske ’store Babylon’, der fremstilles som en umoralsk kvinde der rider på „et skarlagenrødt vilddyr“, står for den falske religions verdensimperium. Dette imperium omfatter al falsk religion, også alle de religiøse retninger der findes inden for den såkaldte kristenhed.a (Åbenbaringen 17:3-5) Ifølge det som apostelen Johannes fik at se, har denne symbolske organisation begået åndelig utugt med alle jordens politiske herskere. Den falske religions verdensimperium, Babylon den Store, har stadig stor indflydelse.

„Ven med verden“ — ikke med Gud

 4. Hvordan øgede Babylon den Store sine forbrydelser mod menneskeheden under den første verdenskrig?

⁴ Dette religiøse imperium står imidlertid meget usikkert, og det har navnlig været tilfældet siden afslutningen af den første verdenskrig. Under denne konflikt øgede religionen sine forbrydelser mod menneskeheden. Kristenhedens gejstlige, der hævder at de følger Jesus Kristus, opfordrede fra prædikestolene unge mænd til at tage ud på slagmarkerne. En kendt protestantisk gejstlig, nu afdøde Harry Emerson Fosdick, støttede dengang krigen, men indrømmede senere: „Endog i vore kirker har vi anbragt krigsflagene . . .Med den ene mundvig har vi hyldet Fredsfyrsten og med den anden har vi forherliget krigen.“ Kristenhedens præster og andre gejstlige opsendte ved religiøse møder bønner for de væbnede styrker, og de gjorde tjeneste som feltpræster i hær, flåde og luftvåben.b

 5. (a) Hvilke ord i Jakobs brev har kristenheden ikke lagt sig på sinde? (b) Hvilken dom må Gud fælde over den?

⁵ Under ledelse af sådanne gejstlige har kristenheden ignoreret ordene i Jakob 4:4: „Ægteskabsbrydersker, ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ønsker at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.“ Resultatet er at kristenheden til den dag i dag er vedblevet med at stå i et fjendtligt forhold til den højeste Gud. Den kan ikke regne med Guds beskyttelse, og af denne vigtige grund er selve dens fortsatte beståen meget usikker. Den kan ikke stole på sine politiske venner, og den antireligiøse stemning tager fortsat til i styrke. Det er ikke om kristenheden at Gud siger: „Rør ikke mine salvede.“ — 1 Krønikebog 16:22.

„Gå ud fra hende, mit folk“

 6, 7. (a) Hvilken indtrængende opfordring lyder i Åbenbaringen 18:4, og hvem er den henvendt til? (b) Hvornår begyndte en lignende opfordring at gælde de jøder der boede i fortidens Babylon?

⁶ Til disse salvede og deres medarbejdere her i afslutningen på tingenes ordning lyder Guds indtrængende opfordring: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder.“ (Åbenbaringen 18:4) Ja, gå ud af den falske religions verdensimperium, Babylon den Store.

⁷ Denne opfordring svarer til ordene i Jeremias 50:8 og 51:6, 45, der blev henvendt til den jødiske rest som Jehova havde dømt til 70 års fangenskab og landflygtighed i landet Babylonien. Ordene begyndte at få betydning for de jøder der boede i Babylonien i 537 f.v.t., efter at den forudsagte befrier, Kyros den Store, havde ladet sine medo-persiske tropper marchere ned i Eufratflodens næsten udtørrede leje og ind i byen Babylon.

 8. (a) Hvordan opfyldte Kyros den Store profetien i Esajas 45:1-6? (b) Hvorfor måtte den som Kyros den Store var et billede på, handle efter dette profetiske mønster?

⁸ I sit første regeringsår handlede Kyros den Store i overensstemmelse med profetien i Esajas 45:1-6. På samme måde handlede den som Kyros var et billede på, men som er langt mægtigere, nemlig Jesus Kristus, i overensstemmelse med dette profetiske mønster. Det skete i rette tid efter at han var blevet indsat på sin kongelige trone i himmelen ved Jehova Guds højre hånd da „nationernes fastsatte tider“ udløb i oktober 1914. (Lukas 21:24) Under den første verdenskrig fra 1914 til 1918 befandt resten af de åndelige israelitter sig i et fangenskab under Babylon den Store og dets politiske elskere.

 9, 10. (a) Hvad kom otte medarbejdere på Selskabets hovedkontor ud for? (b) Hvordan ved vi at det var Babylon den Store der stod bag disse bestræbelser for at standse Jehovas folks arbejde?

⁹ I De forenede Stater blev den nyeste bog som Vagttårnets selskab havde udgivet, nemlig Den fuldbyrdede Hemmelighed, forbudt som samfundsundergravende. Bogens to forfattere blev tiltalt ved forbundsretten i Brooklyn, New York, og uretfærdigt idømt tyve års fængsel, som skulle afsones i forbundsfængselet i Atlanta i staten Georgia. Det samme blev forlagets præsident og kasserer og tre andre af hovedkontorets medarbejdere. En oversætter blev dømt til at tilbringe ti år i forbundsfængselet.

¹⁰ Den 4. juli 1918 blev disse otte indviede kristne sendt med toget til Atlanta i Georgia, hvor fængselet ventede dem. De tilbageværende medarbejdere på Vagttårnsselskabets hovedkontor i Brooklyn måtte da klare tingene så godt de kunne. Hvem var skyld i denne situation? Bogen Preachers Present Arms svarer: „En analyse af hele sagen fører til den konklusion at det oprindelig var kirkerne og præsteskabet der stod bag bestræbelserne for at udrydde russellitterne [Jehovas Vidner]. . . . Da nyheden om dommene på tyve års fængsel nåede ud til udgiverne i den religiøse bladverden, jublede praktisk taget alle disse blade, store såvel som små, over det skete. Jeg har ikke været i stand til at finde sympatitilkendegivelser i nogen af de ortodokse religiøse blade.“ — Ray H. Abrams, siderne 183, 184.

Faldet, men ikke ødelagt

11, 12. (a) Hvad havde Babylon den Store i sinde at gøre? (b) Hvordan led det store Babylon et alvorligt fald, uden dog at blive ødelagt? (c) Hvordan virkede dette på Jehovas udfriede folk?

¹¹ Men glæden og jubelen i Babylon den Store skulle ikke vare længe. I foråret 1919 led Babylon den Store et alvorligt fald, et fald der skulle efterfølges af en bestemt udvikling på det religiøse område før den fuldstændige ødelæggelse indtraf. Det religiøse Babylon troede at det kunne holde Jehovas folk undertrykt og i fangenskab for evigt. Men i marts 1919 blev fængselsdørene åbnet for de otte medarbejdere fra Vagttårnets selskab, og de blev løsladt mod kaution. Senere blev de fuldstændig frikendt og renset for alle anklager.

¹² Nu forstummede Babylon den Stores jubel! Angående rettens beslutning om at løslade Vidnerne siger bogen Preachers Present Arms: „Denne kendelse blev mødt med tavshed i kirkerne.“ Men blandt Jehovas vidner var der stor glæde. Deres verdensomspændende organisation blev nu udbedret. Ved deres stævne i 1919 i Cedar Point i Ohio tilskyndede Selskabets præsident de tusinder af tilstedeværende til handling med sit foredrag „Forkyndelsen af Budskabet om Riget“. Jehovas vidner var atter frie, og de forkyndte modigt Guds rige offentligt! Babylon den Store var faldet, men ikke ødelagt. Den større Kyros, Jesus Kristus, havde tilføjet det et nederlag og havde udfriet sine trofaste disciple.

13. Hvad gjorde Babylon den Store da Folkeforbundet viste sig på skuepladsen?

¹³ Babylon den Store fik altså lov til at fortsætte sin eksistens i efterkrigstiden. Da Folkeforbundet blev foreslået som et organ til opretholdelse af fred i verden, blev det støttet af Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika, som offentligt bekendtgjorde at Folkeforbundet var „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Da det foreslåede forbund blev oprettet, svang skøgen, Babylon den Store, sig op på ryggen af det og begyndte dermed sit ridt på dette symbolske ’skarlagenrøde vilddyr’. — Åbenbaringen 17:3.

14. (a) Hvordan forholdt Babylon den Store sig under den anden verdenskrig? (b) Hvad gjorde Babylon den Store da det menneskeskabte fredsbevarende organ kom op af afgrunden efter den anden verdenskrig?

¹⁴ Da denne magtesløse fredsorganisation gik ned i uvirksomhedens afgrund ved udbruddet af den anden verdenskrig, stod skøgen uden ridedyr. (Åbenbaringen 17:8) Hun var imidlertid ude på slagmarken sammen med de 57 nationer der blev inddraget i den anden verdenskrig. At hun måtte dele sin loyalitet mellem de krigsførende parter bekymrede hende ikke det mindste, ligesom det heller aldrig har bekymret hende at hendes organisation er opdelt i hundreder af forvirrende religiøse sekter og retninger. Da det menneskeskabte fredsbevarende organ efter den anden verdenskrig dukkede op af uvirksomhedens afgrund i form af De forenede Nationer, steg Babylon den Store straks igen op på dets ryg og begyndte at øve sin indflydelse på det.

De politiske magter vil vende sig imod Babylon

15, 16. (a) Hvilke ærefrygtindgydende begivenheder står menneskeheden nu over for? (b) Hvad har den almægtige Gud besluttet, i overensstemmelse med Åbenbaringen 17:15-18?

¹⁵ Menneskehedens verden står nu over for ærefrygtindgydende begivenheder. De politiske magter vil vende sig mod Babylon den Store for at tilintetgøre det. Dette kan synes gruopvækkende for dem der oprigtigt mener at alle religioner og trosretninger er gode. Men universets suveræne Hersker, Jehova Gud, har besluttet at der ikke er nogen plads til Babylon den Store i universet og at det nu har besudlet hans skaberværk længe nok. Det må fjernes med magt og tilintetgøres fuldstændigt.

¹⁶ Der findes allerede stærke redskaber som Gud kan bruge til at tilintetgøre den religiøse skøge, nemlig de politiske elementer i verden. I den gudinspirerede Åbenbaringsbog forudsiges det at Jehova vil få hendes elskere til at vende sig imod hende, og at de vil afklæde hende, afsløre hende som det hun i virkeligheden er — et dæmoninspireret bedrag! Derefter vil de så at sige brænde hende med ild og gøre hende til en askedynge. De vil behandle hende på samme måde som hun selv har behandlet dem der urokkeligt har tilbedt den sande Gud. — Åbenbaringen 17:15-18; 18:24.

17. Betyder de politiske magters fremfærd mod det store Babylon at de begynder at tilbede Jehova Gud, og hvordan ved vi det?

¹⁷ De politiske magters voldelige indgreb mod religionen betyder dog ikke at de derefter vil begynde at tilbede Jehova Gud. Deres voldsomme fremfærd mod det store Babylon betyder ikke at de nu vil blive venner af Gud. Hvis det var tilfældet, ville de ikke tage det skridt som Åbenbaringsbogen viser at de derefter vil tage. (Åbenbaringen 17:12-14) De vil måske fryde sig over de antireligiøse bedrifter Jehova Gud tillader dem at udføre, men de vil stadig være vildledt af „denne tingenes ordnings gud“, Satan Djævelen, Jehova Guds store, uforsonlige modstander. — 2 Korinther 4:4.

18, 19. (a) Hvem vil ikke være til stede og se hvordan Fredsfyrsten hævder Jehovas universelle suverænitet? (b) Hvem vil derimod for evigt kunne bevidne at Jehova har hævdet sin suverænitet og skaffet sig ret over Babylon den Store?

¹⁸ Babylon den Store vil ikke være tilbage på skuepladsen og se det store højdepunkt, der indtræffer når Jehovas universelle suverænitet hævdes af Fredsfyrsten, der nu som „Vældig Gud“ har sæde ved den almægtige og øverste Guds, Jehovas, højre hånd. — Esajas 9:6.

¹⁹ De der under Guds sikre beskyttelse kommer til at opleve dette, vil være Jehovas trofaste vidner. (Esajas 43:10, 12) På de retfærdige himles befaling vil de lydigt have trukket sig ud af Babylon den Store. (Åbenbaringen 18:4) Deres retfærdige glæde over det de får at se, vil ikke kende nogen grænser. Derefter vil de for evigt være Jehovas vidner og vil i al fremtid kunne bevidne at han har hævdet sin suverænitet og eksekveret en retfærdig dom over Babylon den Store. — Åbenbaringen 19:1-3.

[Fodnoter]