Hvor langt østpå nåede de kristne missionærer?

KNAP 30 år efter Jesu død skrev apostelen Paulus at den gode nyhed var blevet forkyndt „blandt al skabningen“ under himmelen. (Kolossenserne 1:23) Han mente ikke bogstaveligt at hvert eneste menneske der levede på den tid, havde hørt den gode nyhed. Men det fremgår alligevel tydeligt af Paulus’ ord at de kristne missionærer forkyndte vidt og bredt i den dakendte verden.

Hvor langt nåede de mon? Bibelen viser at det takket være kommerciel skibsfart lykkedes Paulus at forkynde så langt vestpå som i Italien. Denne frygtløse missionær havde også ønske om at forkynde i Spanien. — Apostelgerninger 27:1; 28:30, 31; Romerne 15:28.

Hvad så med at forkynde østpå? Hvor langt mod øst nåede de første kristne evangelieforkyndere? Det vides ikke med sikkerhed, eftersom Bibelen ikke nævner noget om det. Alligevel vil det måske overraske dig at se hvor omfattende handelsvejene mellem Middelhavslandene og Østen var i det første århundrede. Eksistensen af disse ruter giver os i det mindste et fingerpeg om at der var rige muligheder for at rejse østpå.

Hvad Alexander efterlod sig

Alexander den Stores erobringer førte ham mod øst gennem Babylonien og Persien og helt til Punjab i det nordlige Indien. Disse ekspeditioner gjorde grækerne bekendt med kystlinjen fra floden Eufrats udmunding i Den Persiske Golf til floden Indus’ udmunding i Den Arabiske Havbugt.

Inden længe blev der over Det Indiske Ocean via Det Røde Hav bragt krydderier og røgelse til den græsktalende verden. I begyndelsen stod indiske og arabiske handelsmænd for denne handel. Men da ptolemæerne i Ægypten opdagede monsunens hemmeligheder, begyndte også de at tage del i handelen over Det Indiske Ocean.

Fra maj til september blæser vinden fra sydvest på Det Indiske Ocean, og det gør det muligt for skibe at sejle fra Det Røde Havs udmunding og videre langs Arabiens sydkyst eller direkte til det sydlige Indien. Fra november til marts blæser vinden i den modsatte retning, hvilket letter hjemrejsen. Arabiske og indiske sømænd havde i hundreder af år udnyttet deres viden om disse vinde og var rejst frem og tilbage mellem Indien og Det Røde Hav med ladninger af kassia, kanel, nardus og peber.

Søveje til Alexandria og Rom

Da romerne erobrede de lande som Alexanders efterfølgere regerede over, blev Rom det største marked for kostbarheder fra Østen — elfenben fra Afrika, røgelse og myrra fra Arabien, krydderier og ædelsten fra Indien og endda silke fra Kina. Skibe der sejlede med sådanne varer, lagde til ved to vigtige ægyptiske havne på Det Røde Havs kyst — Berenice og Myos Hormos. Fra begge disse havne kunne karavaner tage over land til byen Koptos ved Nilen.

Fra Koptos blev varer fragtet op ad Nilen, Ægyptens hovedfærdselsåre, til Alexandria, hvor de blev lastet på skibe der sejlede til Italien eller andre lande. En anden rute til Alexandria gik via en kanal der forbandt den øverste del af Det Røde Hav — i nærheden af det der i dag hedder Suez — med Nilen. Fra de lande Jesus forkyndte i, var der ikke så langt til Ægypten og dets havne, så det var forholdsvis let at komme dertil.

Ifølge den græske geograf Strabon, som levede i det første århundrede, sejlede 120 alexandrinske skibe på hans tid hvert år fra Myos Hormos for at drive handel i Indien. En håndbog fra det første århundrede med navigationsanvisninger for dette område har overlevet til i dag. Den blev sandsynligvis skrevet af en græsktalende ægyptisk købmand til andre købmænd. Hvad kan man udlede af denne ældgamle bog?

I rejsebogen, der ofte nævnes ved sit latinske navn Periplus Maris Erythraei (Periplus over Erythreahavet), er der en beskrivelse af søveje som strækker sig over tusinder af kilometer syd for Ægypten, helt til Zanzibar. Mod øst har forfatteren optegnet afstande, ankerpladser, handelssteder og -varer samt lokalbefolkningens indstilling i områderne langs Arabiens sydkyst, ned langs Indiens vestkyst til Sri Lanka og videre op langs Indiens østkyst, helt op til Ganges. De nøjagtige og levende beskrivelser i denne bog vidner om at forfatteren selv har besøgt de steder han beskriver.

Vesterlændinge i Indien

I Indien blev købmænd fra Vesten kaldt yavanas. Ifølge Periplus var Muziris, der ligger i nærheden af Indiens sydspids, et af de steder som disse købmænd regelmæssigt rejste til i det første århundrede.a I tamilske digte fra de første århundreder efter vor tidsregning omtales disse handelsfolk ofte. „Yavanas smukt byggede skibe kom med guld og vendte hjem med peber, og Muziris genlød af larmen,“ fortalte en digter. I et andet digt opfordres en prins af det sydlige Indien til at drikke vellugtende vin som yavanas havde bragt med sig. Blandt andre varer fra Vesten som hurtigt kunne omsættes i Indien, var glas- og tekstilvarer samt metaller og koraller.

Arkæologer har fundet mange vidnesbyrd om at man fra Vesten indførte varer i Indien. For eksempel har man i Arikamedu ved Indiens sydøstkyst blandt andet fundet fragmenter af romerske vinkrukker og fade der bærer stempler fra pottemagere som fremstillede deres varer i Arezzo i Midtitalien. „Det sætter gang i en nutidig forskers fantasi når han i aflejringer i Den Bengalske Havbugt finder potteskår som bærer navnet på pottemagere hvis brændovne lå i udkanten af Arezzo,“ siger en forfatter. Et yderligere vidnesbyrd om handelen mellem Middelhavslandene og Indien er de utallige romerske sølv- og guldmønter som man har fundet i det sydlige Indien. De fleste af disse mønter stammer fra det første århundrede og bærer de romerske kejsere Augustus’, Tiberius’ eller Neros billede.

En middelalderlig kopi af et kort fra oldtiden viser at romerske statsborgere højst sandsynligt etablerede permanente handelskolonier i det sydlige Indien. På dette kort, kendt under navnet Tabula Peutingeriana — der siges at skildre den romerske verden som den så ud i det første århundrede — vises det at der var et tempel for Augustus i Muziris. „Kun romerske statsborgere ville have opført et sådant bygningsværk,“ siger bogen Rome’s Eastern Trade: International Commerce and Imperial Policy, 31 BC–AD 305. „Det var sandsynligvis nogle der boede i Muziris, eller som tilbragte meget af deres tid der.“

Ifølge romerske optegnelser fik Rom besøg af mindst tre indiske udsendinge i Augustus’ regeringstid fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. „Disse ambassadører var udsendt i et vigtigt diplomatisk ærinde,“ lyder det ifølge en undersøgelse af emnet — nemlig for at indgå aftale om hvor folk fra forskellige lande kunne gøre forretninger, hvor man kunne opkræve skatter, hvor udlændinge kunne bo, og så videre.

I det første århundrede var rejser mellem Middelhavsområdet og Indien hverken sjældne eller usædvanlige. Det ville være let for en kristen missionær nord for Det Røde Hav at stige om bord på et skib der sejlede til Indien.

Nåede de længere end til Indien?

Hvor langt mod øst købmændene fra Middelhavsområdet og andre nåede — og hvor langt tilbage i tiden det skete — er vanskeligt at sige med sikkerhed. Man mener dog at nogle vesterlændinge i det første århundrede nåede så langt som til Thailand, Cambodja, Sumatra og Java.

Hou-Han-Shu (annaler fra det senere Han-dynasti), som dækker en tidsperiode fra 23 til 220 e.v.t., stadfæster årstallet for en sådan rejse. I 166 e.v.t. ankom en udsending kaldet Antun fra kongen af Daqin til det kinesiske hof med en tribut til kejser Huangdi. Daqin var det kinesiske navn for Romerriget, mens Antun ser ud til at være det kinesiske ord for Marcus Aurelius, Roms kejser på det tidspunkt. Historikere formoder at denne udsending ikke kom i et officielt ærinde, men ganske enkelt for at sætte skub i vesterlændingenes mulighed for at skaffe silke direkte fra Kina i stedet for at gøre det gennem mellemmænd.

Lad os vende tilbage til det spørgsmål der blev stillet i indledningen: Hvor langt østpå kan oldtidens skibe have sejlet de kristne i det første århundrede? Til Indien og endnu længere? Måske. Under alle omstændigheder nåede det kristne budskab så vidt omkring at apostelen Paulus kunne sige at det ’bar frugt og voksede i hele verden’ — også i fjerntliggende egne i den dakendte verden. — Kolossenserne 1:6.

[Fodnote]

[Ramme/​illustration på side 22]

En kejsers utilfredshed

Den romerske kejser Tiberius klagede i år 22 e.v.t. over sit folks grænseløse ødselhed. Deres uansvarlige hunger efter luksusvarer og de romerske kvinders umådeholdne længsel efter smykker førte til at Romerrigets velstand blev ødslet bort hos „fremmede og fjendtlige nationer“. Den romerske historiker Plinius den Ældre (23-79 e.v.t.) beklagede også det store forbrug. Han skrev: „For den laveste beregning trækker Indien, Seres og Den Arabiske Halvø hvert år et hundrede millioner sestertier fra vores imperium — så meget må vi betale for at vi selv og vores kvinder kan leve i luksus.“b

[Fodnote]

[Kildeangivelse]

Museo della Civiltà Romana, Roma; Todd Bolen/​Bible Places.com

[Ramme/​illustration på side 23]

Hvor købmændene søgte efter varer

Jesus talte om „en rejsende købmand der søgte efter smukke perler“. (Mattæus 13:45) Og i Åbenbaringens Bog tales der om „rejsende købmænd“ hvis lager indbefattede kostbare sten, silke, duftende træ, elfenben, kanel, røgelse og indisk krydderi. (Åbenbaringen 18:11-13) Alle disse varer kom fra steder langs handelsvejene øst for Palæstina. Duftende træ, som for eksempel sandeltræ, kom fra Indien. Perler så kostbare som ædelsten fandtes i Den Persiske Golf, Det Røde Hav og, ifølge forfatteren til Periplus Maris Erythraei, i omegnen af Muziris og i Sri Lanka. De ypperste og mest kostbare perler var sandsynligvis dem der kom fra Det Indiske Ocean.

[Kort/​illustration på side 20, 21]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Nogle af handels- vejene mellem Rom og Asien i det første århundrede

Arezzo

Rom

MIDDELHAVET

AFRIKA

Alexandria

ÆGYPTEN

Koptos

Nilen

Myos Hormos

Berenice

Zanzibar

Det Røde Hav

Jerusalem

ARABIEN

Eufrat

BABYLONIEN

Den Persiske Golf

PERSIEN

↓ Nordøstmonsunen

↑ Sydvestmonsunen

Indus

PUNJAB

Ganges

Den Bengalske Havbugt

INDIEN

Arikamedu

Muziris

SRI LANKA

DET INDISKE OCEAN (ERYTHRAEAHAVET)

KINA

HANDYNASTIET

THAILAND

CAMBODJA

VIETNAM

Sumatra

Java

[Illustration] på side 21

Model af et romersk fragtskib

[Kildeangivelse]

Skib: Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.