Kapitel 43

Den strålende by

Sekstende syn — Åbenbaringen 21:9–22:5

Emne: En beskrivelse af det ny Jerusalem

Tiden for opfyldelsen: Når den store trængsel er forbi og Satan er kastet i afgrunden

 1, 2. (a) Hvor fører en engel Johannes hen for at han kan se det ny Jerusalem, og hvilken kontrast bemærker vi her? (b) Hvorfor er dette Åbenbaringens store klimaks?

EN ENGEL havde ført Johannes ud i en ørken for at vise ham Babylon den Store. Nu fører en engel af samme gruppe Johannes hen til et højt bjerg. Og hvilken kontrast! Denne gang ser han ikke en uren, umoralsk by som det skøgelignende Babylon, men det rene, åndelige, hellige ny Jerusalem, der kommer ned fra selve himmelen. — Åbenbaringen 17:1, 5.

² Selv det jordiske Jerusalem opnåede aldrig en herlighed som denne. Johannes fortæller: „Og så kom en af de syv engle som havde de syv skåle der var fulde af de syv sidste plager, og han talte med mig og sagde: ’Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.’ Så førte han mig af sted ved åndens magt til et stort og højt bjerg, og han viste mig den hellige by Jerusalem som kom ned fra himmelen fra Gud og som havde Guds herlighed.“ (Åbenbaringen 21:9-11a) Fra sit gode udsigtspunkt på det høje bjerg besigtiger Johannes den smukke by i alle dens vidunderlige detaljer. Troens mænd har siden syndefaldet, da døden kom ind i verden, med ivrig forventning set frem til dens komme. Omsider er den her! (Romerne 8:19; 1 Korinther 15:22, 23; Hebræerne 11:39, 40) Det er den prægtige åndelige by som består af 144.000 der loyalt har bevaret deres uangribelighed. Den er strålende hellig og afspejler Jehovas egen herlighed. Dette er Åbenbaringens store klimaks!

 3. Hvordan beskriver Johannes det ny Jerusalems skønhed?

³ Det ny Jerusalem er en betagende smuk by: „Dens stråleglans var ligesom den kostbareste sten, som en jaspissten, krystalklar. Den havde en stor og høj mur og havde tolv porte, og ved portene tolv engle, og der var navne indskrevet, nemlig navnene på Israels sønners tolv stammer. Mod øst var der tre porte, og mod nord tre porte, og mod syd tre porte, og mod vest tre porte. Byens mur havde også tolv grundsten, og på dem Lammets tolv apostles tolv navne.“ (Åbenbaringen 21:11b-14) Det første indtryk Johannes beskriver, har naturligt nok at gøre med byens prægtige stråleglans! Strålende som en ren og lykkelig brud er det ny Jerusalem en passende livsledsager for Kristus. Byen funkler med en glans som tjener dens Skaber, „himmellysenes Fader“, til ære. — Jakob 1:17.

 4. Hvoraf fremgår det at det ny Jerusalem ikke er det kødelige Israel?

⁴ På dens tolv porte står navnene på Israels tolv stammer. Denne symbolske by består derfor af de 144.000 beseglede, som er udtaget „af hver stamme af Israels sønner“. (Åbenbaringen 7:4-8) I harmoni med dette bærer grundstenene navnene på Lammets tolv apostle. Det ny Jerusalem kan derfor ikke være det kødelige Israel, som var opbygget på Jakobs tolv sønner, men er det åndelige Israel, som er opbygget på „apostlenes og profeternes grundvold“. — Efeserne 2:20.

 5. Hvad skildrer det ny Jerusalems ’store og høje mur’ og dét at der er posteret en engel ved hver indgang?

⁵ Den symbolske by er omgivet af en vældig mur. I oldtiden byggede man bymure af sikkerhedshensyn, for at holde fjender ude. Det ny Jerusalems ’store og høje mur’ viser at byen er åndeligt sikker. Ingen fjende af retfærdighed, ingen som er uren eller uærlig, vil nogen sinde kunne få adgang til den. (Åbenbaringen 21:27) Men for dem der lukkes ind i denne skønne by, er det som at komme i Paradiset. (Åbenbaringen 2:7) Efter at Adam var blevet uddrevet af det oprindelige paradis, blev der sat keruber foran det for at holde de urene mennesker ude. (1 Mosebog 3:24) I lighed med dette er der posteret en engel ved hver indgang til den hellige by Jerusalem for at våge over dens åndelige sikkerhed. Det er tydeligt at englene i de sidste dage har beskyttet de salvede kristnes menighed, som bliver til det ny Jerusalem, mod babylonisk besmittelse. — Mattæus 13:41.

Byen måles

 6. (a) Hvordan beskriver Johannes opmålingen af byen, og hvad er den et udtryk for? (b) Hvad kan være forklaringen på at den måleenhed der blev anvendt, var „menneskemål, som også er englemål“? (Se fodnoten.)

⁶ Johannes fortsætter sin beretning: „Og han som talte med mig havde som målestok en rørkæp af guld, så han kunne måle byen og dens porte og dens mur. Og byen ligger som en firkant, og dens længde er lige så stor som dens bredde. Og han målte byen med rørkæppen, tolv tusind stadier; dens længde og bredde og højde er ens. Og han målte dens mur, et hundrede og fireogfyrre alen, efter menneskemål, som også er englemål.“ (Åbenbaringen 21:15-17) Da tempelhelligdommen blev målt, var det en garanti for at Jehovas hensigt med den ville blive opfyldt. (Åbenbaringen 11:1) At engelen nu måler det ny Jerusalem, understreger at Jehovas hensigt med denne herlige by er uforanderlig.a

 7. Hvad bemærkelsesværdigt er der ved byens mål?

⁷ Hvilken bemærkelsesværdig by! En perfekt kubus med en omkreds på 12.000 stadier (cirka 2220 kilometer), omgivet af en mur som er 144 alen eller 64 meter høj. Ingen bogstavelig by kunne have sådanne dimensioner. Den ville dække et areal der var omkring 14 gange så stort som nutidens Israel, og ville nå omtrent 560 kilometer ud i verdensrummet! Åbenbaringen blev givet i tegn. Hvad fortæller disse dimensioner os da om det himmelske ny Jerusalem?

 8. Hvad betegner (a) byens 144 alen høje mure? (b) det at byen måler 12.000 stadier? (c) det at byen har form som en fuldkommen kubus?

⁸ De 144 alen høje mure minder os om at byen består af de 144.000 der er blevet antaget som Guds åndelige sønner. Tallet 12, der forekommer i det andet mål der oplyses for byen — de 12.000 stadier, hvor længden, bredden og højden er ens — bruges billedligt i forbindelse med organisationer i bibelprofetien. Det ny Jerusalem er således en organisation af enestående opbygning til gennemførelse af Guds evige hensigt. Sammen med kongen Jesus Kristus udgør den Jehovas rigsorganisation. Så er der byens form: en fuldkommen kubus. I Salomons tempel var det Allerhelligste, hvori der fandtes en symbolsk fremstilling af Jehovas nærværelse, en fuldkommen kubus. (1 Kongebog 6:19, 20) Det er derfor meget passende at det ny Jerusalem, som er oplyst af Jehovas egen herlighed, ses som en fuldkommen kubus af enorm størrelse! Alle dens mål er i fuldkommen balance. Det er en by uden uregelmæssigheder eller defekter. — Åbenbaringen 21:22.

Kostbare materialer

 9. Hvordan beskriver Johannes de materialer byen er bygget af?

⁹ Johannes fortsætter sin beskrivelse: „Og dens mur var bygget af jaspis, og byen var af rent guld ligesom klart glas. Grundstenene i byens mur var smykket med kostbare sten af enhver art: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalcedon, den fjerde smaragd, den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst. Og de tolv porte var tolv perler; hver enkelt af portene var lavet af én perle. Og byens brede gade var af rent guld, som gennemsigtigt glas.“ — Åbenbaringen 21:18-21.

10. Hvad betegner det at byen er bygget af jaspis, guld og „kostbare sten af enhver art“?

¹⁰ Byens konstruktion udstråler en pragt uden lige. I stedet for jordiske byggematerialer som ler eller sten, læser vi om jaspis, lutret guld og „kostbare sten af enhver art“. Glimrende symboler for himmelske byggematerialer! Intet kunne være mere storslået. Pagtens ark i fortiden var overtrukket med rent guld, og i Bibelen bruges dette metal ofte til at betegne det der er godt og værdifuldt. (2 Mosebog 25:11; Ordsprogene 25:11; Esajas 60:6, 17) Men her læser vi at hele det ny Jerusalem, og selv den brede gade i byen, er bygget af „rent guld, som gennemsigtigt glas“, hvilket udtrykker en skønhed og værdi der overstiger vor fatteevne.

11. Hvordan sikres det at de der udgør det ny Jerusalem udstråler åndelig renhed af højeste grad?

¹¹ Ingen metalsmelter på jorden kan frembringe guld af en sådan renhed. Men Jehova kender lutringens kunst til fulde. Han sidder „som en der smelter og renser sølv“, og han lutrer de enkelte, trofaste medlemmer af det åndelige Israel „som guld og sølv“, idet han fjerner alle urenheder fra dem. Kun de der er blevet gennemrenset og gennemlutret vil komme til at udgøre det ny Jerusalem. På denne måde bygger Jehova byen med levende byggematerialer der udstråler den højeste grad af åndelig renhed. — Malakias 3:3, 4.

12. Hvad betegner det (a) at byens grundsten er prydet med tolv kostbare sten? (b) at byens porte er perler?

¹² Selv byens grundsten fremtræder i stor skønhed, smykket som de er med tolv kostbare sten. Dette leder tanken hen på den jødiske ypperstepræst, der på højtidsdage bar en efod besat med tolv forskellige kostbare sten som i nogen grad svarede til dem der beskrives her. (2 Mosebog 28:15-21) Denne lighed er på ingen måde tilfældig! Den understreger at det ny Jerusalem, hvis „lampe“ er den store ypperstepræst, Jesus Kristus, har en præstelig funktion. (Åbenbaringen 20:6; 21:23; Hebræerne 8:1) Det er også gennem det ny Jerusalem at menneskeheden får gavn af Jesu ypperstepræstelige tjeneste. (Åbenbaringen 22:1, 2) Byens tolv porte, som hver især er en perle af stor skønhed, minder os om den billedtale hvori Jesus sammenlignede Riget med en perle af stor værdi. Alle som går ind ad disse porte vil have vist sand værdsættelse af åndelige værdier. — Mattæus 13:45, 46; jævnfør Job 28:12, 17, 18.

En lysets by

13. Hvad siger Johannes dernæst om det ny Jerusalem, og hvad er grunden til at byen ikke behøver noget bogstaveligt tempel?

¹³ På Salomons tid var Jerusalem domineret af et tempel der lå på byens højeste punkt, på Morijas Bjerg mod nord. Men hvordan forholder det sig med det ny Jerusalem? Johannes siger: „Og jeg så ikke noget tempel i den, for Jehova Gud den Almægtige er dens tempel, og det er Lammet også. Og byen behøver ikke solen eller månen til at skinne på den, for Guds herlighed har oplyst den, og Lammet er dens lampe.“ (Åbenbaringen 21:22, 23) Der er afgjort ingen grund til at bygge et bogstaveligt tempel her. Det gamle jødiske tempel var blot et forbillede, og virkeligheden, det store åndelige tempel, har eksisteret siden Jehova salvede Jesus til ypperstepræst i år 29. (Mattæus 3:16, 17; Hebræerne 9:11, 12, 23, 24) Et tempel forudsætter også at der er et præsteskab som bringer ofre til Jehova på folkets vegne. Men i det ny Jerusalem er alle som udgør byen, præster. (Åbenbaringen 20:6) Og det store offer, Jesu fuldkomne menneskeliv, er blevet bragt én gang for alle. (Hebræerne 9:27, 28) Desuden har enhver af byens indbyggere direkte adgang til Jehova.

14. (a) Hvorfor har det ny Jerusalem ikke behov for solens og månens lys? (b) Hvad forudsagde Esajas om Jehovas universelle organisation, og hvorfor berører dette det ny Jerusalem?

¹⁴ Da Jehovas herlighed drog forbi Moses på Sinaj Bjerg, fik den hans ansigt til at stråle så klart at han måtte tildække det for israelitterne. (2 Mosebog 34:4-7, 29, 30, 33) Hvor klart må der da ikke være i en by som til stadighed er oplyst af Jehovas herlighed! I en sådan by vil der aldrig være nat. Der vil ikke være brug for nogen bogstavelig sol eller måne. Byen vil selv lyse for evigt. (Jævnfør Første Timoteusbrev 6:16.) Så stærk er den stråleglans det ny Jerusalem ligger badet i. Denne brud og hendes kongelige brudgom bliver hovedstaden i Jehovas universelle organisation — hans „kvinde“, „det Jerusalem som er oventil“ — om hvem Esajas profeterede: „Solen er ikke mere dit lys om dagen, og månens skin giver dig ikke mere lys. Men Jehova skal være varigt lys for dig, og din Gud din hæder. Din sol går ikke mere ned, og din måne vil ikke mere tage af; for Jehova skal være varigt lys for dig, og dine sørgedage skal være til ende.“ — Esajas 60:1, 19, 20; Galaterne 4:26.

Et lys for nationerne

15. Hvilke ord i Åbenbaringen om det ny Jerusalem svarer til indholdet af Esajas’ profeti?

¹⁵ I den samme profeti blev der også forudsagt: „Nationer skal gå efter dit lys, og konger efter din solopgangs klare lys.“ (Esajas 60:3) Åbenbaringen viser at disse ord ville komme til at omfatte det ny Jerusalem: „Og nationerne skal vandre ved dens lys, og jordens konger skal bringe deres herlighed ind i den. Og dens porte skal slet ikke lukkes om dagen, for nat skal der ikke være dér. Og de vil bringe nationernes herlighed og ære ind i den.“ — Åbenbaringen 21:24-26.

16. Hvem er „nationerne“ der skal vandre ved det ny Jerusalems lys?

¹⁶ Hvem er disse ’nationer’ der vandrer ved det ny Jerusalems lys? Det er mennesker som tidligere har hørt til den onde verdens nationer, men som nu giver agt på det lys der skinner fra den herlige himmelske by. Forrest iblandt dem er den store skare, som allerede er kommet ud af „alle nationer og stammer og folk og tungemål“ og som tilbeder Gud dag og nat sammen med Johannesskaren. (Åbenbaringen 7:9, 15) Efter at det ny Jerusalem er kommet ned fra himmelen og Jesus har brugt dødens og Hades’ nøgler til at oprejse de døde, vil millioner flere slutte sig til dem, mennesker som oprindelig kommer fra „nationerne“, men som får kærlighed til Jehova og hans søn, Lammet, det ny Jerusalems ægtemand. — Åbenbaringen 1:18.

17. Hvem er „jordens konger“ som ’bringer deres herlighed’ ind i det ny Jerusalem?

¹⁷ Hvem er så „jordens konger“ som ’bringer deres herlighed ind i den’? Det er ikke bogstaveligt jordens konger som en samlet gruppe, for de bliver jo tilintetgjort i kampen mod Guds rige ved Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16; 19:17, 18) Kunne kongerne da være fremtrædende medlemmer af nationerne som bliver en del af den store skare, eller måske opstandne konger der underlægger sig Guds rige i den nye verden? (Mattæus 12:42) Næppe, for disse kongers herlighed var i det store og hele verdslig og er for længst borte. „Jordens konger“ som bringer deres herlighed ind i det ny Jerusalem må derfor være de 144.000, som er blevet „købt ... til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation“ til at herske som konger sammen med Lammet, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 5:9, 10; 22:5) De bringer deres gudgivne herlighed ind i byen for at øge dens glans.

18. (a) Hvem vil ikke få adgang til det ny Jerusalem? (b) Hvem er de eneste der får lov til at komme ind i byen?

¹⁸ Johannes fortsætter: „Men intet vanhelligt og ingen som giver sig af med en afskyelighed eller med løgn vil på nogen måde komme ind i den; kun de som står skrevet i den livets skriftrulle der tilhører Lammet.“ (Åbenbaringen 21:27) Intet som er besmittet af Satans tingenes ordning kan blive en del af det ny Jerusalem. Selv om byens porte altid står åbne, vil „ingen som giver sig af med en afskyelighed eller med løgn“ få lov at gå ind. Der vil ikke være frafaldne i byen, og heller ingen som tilhører Babylon den Store. Og hvis nogen forsøger at vanhellige byen ved at fordærve dens fremtidige medlemmer mens de stadig er på jorden, vil deres forsøg mislykkes. (Mattæus 13:41-43) Kun „de som står skrevet i den livets skriftrulle der tilhører Lammet“, nemlig de 144.000, vil få adgang til det ny Jerusalem.b — Åbenbaringen 13:8; Daniel 12:3.

Floden med livets vand

19. (a) Hvordan beskriver Johannes at det ny Jerusalem leder velsignelser ned til menneskene? (b) Hvornår vælder ’floden med livets vand’ frem, og hvordan ved vi det?

¹⁹ Det strålende ny Jerusalem vil lede store velsignelser ned til menneskene på jorden. Det er det næste Johannes erfarer: „Og han viste mig en flod med livets vand, klar som krystal, som flød ud fra Guds og Lammets trone, ned ad dens brede gades midte.“ (Åbenbaringen 22:1, 2a) Hvornår vælder denne „flod“ frem? Eftersom den flyder „ud fra Guds og Lammets trone“, kan det først være efter at Herrens dag begyndte i 1914. Da indtraf den begivenhed der blev bekendtgjort med det syvende trompetstød og dette storslåede budskab: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed.“ (Åbenbaringen 11:15; 12:10) I løbet af endens tid har ånden og bruden indbudt alle som er ret indstillet, til frit at modtage livets vand. Vandet fra denne flod vil blive ved at være til rådighed for sådanne mennesker helt frem til afslutningen på denne tingenes ordning og videre ind i den nye verden, hvor det ny Jerusalem ’kommer ned fra himmelen fra Gud’. — Åbenbaringen 21:2.

20. Hvoraf fremgår det at livets vand allerede er tilgængeligt i et vist omfang?

²⁰ Det er ikke første gang menneskene har fået tilbudt livgivende vand. Da Jesus var på jorden talte han om vand der skænkede evigt liv. (Johannes 4:10-14; 7:37, 38) Desuden vil Johannes snart høre den kærlige indbydelse: „Ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’ Og lad enhver som hører, sige: ’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ (Åbenbaringen 22:17) Denne indbydelse lyder allerede nu, så livets vand er allerede tilgængeligt i et vist omfang. Men i den nye verden vil dette vand flyde fra Guds trone og gennem det ny Jerusalem som en veritabel flod.

21. Hvad symboliserer ’floden med livets vand’, og hvordan hjælper Ezekiels syn af denne flod os til at forstå dette?

²¹ Hvori består denne „flod med livets vand“? Bogstaveligt vand er en livsnødvendighed. Uden føde kan et menneske leve i nogle uger, men uden vand vil det dø i løbet af cirka otte dage. Vand er også et rensemiddel og vigtigt for sundheden. Livets vand må således repræsentere noget som er af grundlæggende betydning for menneskenes liv og sundhed. Profeten Ezekiel fik også et syn af denne „flod med livets vand“, og i hans syn vældede floden ud fra templet og flød ned i Det Døde Hav. Og hvilket mirakel! Denne livløse, kemisk mættede vandsamling blev forvandlet til ferskvand som myldrede med fisk! (Ezekiel 47:1-12) Ja, noget som var dødt blev vakt til live igen. Dette bekræfter at floden med livets vand er et billede på den foranstaltning Gud har truffet gennem Jesus Kristus til at føre den „døde“ menneskeslægt frem til fuldkomment liv på jorden. At floden er „klar som krystal“ viser at Guds foranstaltninger er rene og hellige. De er ikke som kristenhedens blodbesmittede, dødbringende ’vand’. — Åbenbaringen 8:10, 11.

22. (a) Hvor udspringer floden, og hvorfor er dette symbol meget passende? (b) Hvad omfatter livets vand, og hvad omfatter denne symbolske flod også?

²² Floden vælder ud fra „Guds og Lammets trone“. Dette symbol er meget passende, eftersom grundlaget for Jehovas livgivende foranstaltninger er genløsningsofferet og dette offer blev tilvejebragt fordi Jehova „elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. (Johannes 3:16) Livets vand omfatter også Guds ord, der i Bibelen netop omtales som vand. (Efeserne 5:26) Floden med livets vand omfatter imidlertid ikke blot sandheden men også enhver anden foranstaltning som Jehova har truffet på grundlag af Jesu offer for at lydige mennesker kan blive udfriet fra synd og død og få evigt liv. — Johannes 1:29; 1 Johannes 2:1, 2.

23. (a) Hvorfor er det et udmærket billede at floden med livets vand flyder midt ned ad det ny Jerusalems brede gade? (b) Hvilket løfte som Jehova gav Abraham, vil gå i opfyldelse når livets vand flyder i rigelig mængde?

²³ I tusindårsriget vil genløsningsofferets goder blive formidlet i fuldt mål gennem Jesus og hans 144.000 underpræster. Dette er udmærket symboliseret ved at floden med livets vand flyder ned midt ad det ny Jerusalems brede gade. Denne by består jo af det åndelige Israel, som sammen med Jesus udgør Abrahams sande afkom. (Galaterne 3:16, 29) Når livets vand flyder i rigelig mængde ned ad den symbolske bys brede gade, vil „alle jordens nationer“ have rig lejlighed til at velsigne sig ved hjælp af Abrahams afkom. Jehovas løfte til Abraham vil blive fuldstændig opfyldt. — 1 Mosebog 22:17, 18.

Livets træer

24. Hvad ser Johannes nu på begge sider af floden med livets vand, og hvad er de et billede på?

²⁴ I Ezekiels syn blev floden til en hel strøm, og profeten så at der på begge sider af den voksede alle slags frugttræer. (Ezekiel 47:12) Men hvad ser Johannes? Dette: „Og på denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne.“ (Åbenbaringen 22:2b) Disse „livets træer“ må også skildre en del af den foranstaltning hvorved Jehova skænker lydige mennesker evigt liv.

25. Hvordan sørger Jehova rigeligt for lydige mennesker i det jordomspændende paradis?

²⁵ Jehova sørger i sandhed rigeligt for lydige mennesker! De kan ikke alene drikke af det forfriskende vand, men kan også fra træerne plukke en stadig variation af nærende frugter. Havde vore første forældre på jorden dog blot stillet sig tilfreds med den tilsvarende gode foranstaltning i Edens paradis! (1 Mosebog 2:9) Men nu er Paradiset jordomspændende, og Jehova har endda sørget for at bladene på de symbolske træer er „til lægedom for nationerne“.c Den lindrende anvendelse af disse symbolske blade, som langt overgår den medicin der fås i dag, hvad enten det er urtepræparater eller andre medikamenter, vil føre troende mennesker frem til åndelig og legemlig fuldkommenhed.

26. Hvad kan livets træer også hentyde til, og hvorfor?

²⁶ Disse træer, som får rigeligt vand fra floden, kunne desuden hentyde til de 144.000 medlemmer af Lammets hustru. Mens de er på jorden drikker de også af Guds foranstaltning til liv ved Jesus Kristus. Det er interessant at det profetiske udtryk „retfærdigheds vældige træer“ bruges om disse åndsavlede brødre af Jesus. (Esajas 61:1-3; Åbenbaringen 21:6) De har allerede båret megen åndelig frugt til Jehovas pris. (Mattæus 21:43) Og i tusindårsriget vil de være med til at formidle genløsningens goder, som vil udvirke at „nationerne“ helbredes for synd og død. — Jævnfør Første Johannesbrev 1:7.

Der skal ikke være nat mere

27. Hvilke yderligere velsignelser vil de der får adgang til det ny Jerusalem få del i, og hvorfor kan det siges at der ’ikke mere vil være nogen forbandelse’?

²⁷ Der findes intet privilegium så vidunderligt som at få adgang til det ny Jerusalem! Tænk engang — nogle som førhen var ringe, ufuldkomne mennesker vil følge Jesus til himmelen og indgå i denne herlige ordning! (Johannes 14:2) Johannes giver os en idé om de velsignelser de vil opnå idet han siger: „Og der vil ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone vil være i byen, og hans trælle vil yde ham hellig tjeneste; og de skal se hans ansigt, og hans navn skal stå på deres pander.“ (Åbenbaringen 22:3, 4) Da det israelitiske præsteskab blev fordærvet, sendte Jehova forbandelse over det. (Malakias 2:2) Jesus erklærede at Jerusalems troløse „hus“ ville blive overladt til dem selv. (Mattæus 23:37-39) Men i det ny Jerusalem vil der „ikke mere være nogen forbandelse“. (Jævnfør Zakarias 14:11.) Alle dens indbyggere er blevet gennemprøvet på jorden, og da de har sejret, har de ’iført sig uforgængelighed og udødelighed’. Jehova ved for deres vedkommende, ligesom han vidste i forbindelse med Jesus, at de aldrig vil falde fra. (1 Korinther 15:53, 57) Desuden vil „Guds og Lammets trone“ være der og sikre byens stilling i al evighed.

28. Hvorfor har medlemmerne af det ny Jerusalem Guds navn skrevet på deres pander, og hvilket betagende løfte vil de få opfyldt?

²⁸ Ligesom Johannes selv, er alle vordende medlemmer af denne himmelske by Guds „trælle“. De har derfor Guds navn skrevet på deres pander, så det er tydeligt at han er deres Ejer. (Åbenbaringen 1:1; 3:12) De vil regne det for et uvurderligt privilegium at yde ham hellig tjeneste som en del af det ny Jerusalem. Da Jesus var på jorden gav han disse fremtidige herskere et betagende løfte idet han sagde: „Lykkelige er de rene af hjertet, for de vil få Gud at se.“ (Mattæus 5:8) Hvilken lykke for disse trælle at kunne se og tilbede Jehova personligt!

29. Hvorfor siger Johannes at der ikke mere skal være nat i det himmelske ny Jerusalem?

²⁹ Johannes fortsætter: „Og nat skal der ikke være mere, og de behøver ikke lys fra lampe eller lys fra sol, for Jehova Gud vil lyse på dem.“ (Åbenbaringen 22:5a) I fortidens Jerusalem var man, ligesom i enhver anden by på jorden, afhængig af sollyset om dagen og af månelyset og kunstigt lys om natten. Men i det himmelske ny Jerusalem vil sådanne lyskilder være unødvendige. Byen vil være oplyst af Jehova selv. Ordet „nat“ kan også bruges billedligt om modgang eller en tilstand hvor man er adskilt fra Jehova. (Mika 3:6; Johannes 9:4; Romerne 13:11, 12) Der kan aldrig forekomme nat af den art i den almægtige Guds herlige, strålende nærhed.

30. Hvordan afslutter Johannes beskrivelsen af det storslåede syn, og hvad forsikrer Åbenbaringen os om?

³⁰ Johannes afslutter beskrivelsen af dette vidunderlige syn med at sige om disse Guds trælle: „Og de skal herske som konger i evighedernes evigheder.“ (Åbenbaringen 22:5b) Ved afslutningen af de tusind år vil genløsningsofferets goder være blevet anvendt i fuldt mål, og Jesus vil overdrage den fuldkommengjorte menneskeslægt til sin Fader. (1 Korinther 15:25-28) Hvad Jehova derefter har i tanke med Jesus og de 144.000, ved vi ikke. Men Åbenbaringen forsikrer os om at deres privilegerede hellige tjeneste for Jehova vil fortsætte i al evighed.

Åbenbaringens lykkelige klimaks

31. (a) Hvilket klimaks er skildret i dette syn af det ny Jerusalem? (b) Hvad udvirker det ny Jerusalem for andre trofaste mennesker?

³¹ Opfyldelsen af dette syn af Lammets brud, det ny Jerusalem, er det lykkelige klimaks som Åbenbaringen peger frem til, og det med rette. Alle Johannes’ medkristne i det første århundrede, som bogen oprindelig var stilet til, så frem til at træde ind i denne by som udødelige åndeskabninger der skulle regere sammen med Jesus Kristus. Resten af de salvede kristne som lever på jorden i dag, har det samme håb. Åbenbaringen nærmer sig således sit store klimaks, der indtræffer når den fuldtallige brud forenes med Lammet. Dernæst vil Jesu genløsningsoffer ved hjælp af det ny Jerusalem blive anvendt til gavn for menneskeheden, sådan at alle de trofaste til sidst kan opnå evigt liv. På denne måde vil bruden, det ny Jerusalem, som en loyal medhjælp for sin kongelige brudgom, være med til at opbygge en retfærdig ny jord der skal bestå i al evighed — alt sammen til ære for vor suveræne Herre, Jehova. — Mattæus 20:28; Johannes 10:10, 16; Romerne 16:27.

32, 33. Hvad har vi lært gennem Åbenbaringen, og hvordan bør vi reagere på dette?

³² Hvilken glæde føler vi derfor ikke, nu da vi nærmer os afslutningen af vor gennemgang af Åbenbaringens bog! Vi har set at Satans og hans afkoms sidste fortvivlede forsøg vil blive fuldstændig kuldkastet, og at Jehovas retfærdige domme vil blive fuldbyrdet. Babylon den Store vil forsvinde for evigt, og det samme vil alle andre håbløst fordærvede elementer af Satans verden. Satan selv og hans dæmoner vil blive kastet i afgrunden og senere tilintetgjort. Det ny Jerusalem vil herske sammen med Kristus fra himmelen mens opstandelsen og dommen skrider frem, og den fuldkommengjorte menneskehed vil til sidst opnå evigt liv på den paradisiske jord. Alt dette er levende skildret i Åbenbaringens billeder! Det styrker i sandhed vor beslutning om at ’forkynde den evigvarende gode nyhed som godt nyt for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk’ på jorden i dag! (Åbenbaringen 14:6, 7) Giver du dig selv helt og fuldt i dette storslåede arbejde?

³³ Lad os nu med taknemmeligt hjerte betragte de afsluttende ord i Åbenbaringen.

[Fodnoter]