Jehovas Vidner — Årbogsrapport 1992

I LYDIEN i Lilleasien, syd for Kogamusfloden, på et plateau hævet over en bred og frugtbar dal der førte vestpå til Sardes og videre ud til Smyrna ved Middelhavskysten, lå Filadelfia. Byen, der svarer til den nutidige tyrkiske by Alasehir, var engang et velstående center for vinfremstilling. Ikke så mærkeligt at dens vigtigste guddom var Dionysos, vinens gud! Og i kontrast til drikkelagenes munterhed var byen også hjemsted for det Jesus kaldte „Satans synagoge“. (Åb. 3:9) I disse omgivelser hvor en gudfrygtig adfærd slet ikke syntes at høre hjemme, fandtes der en blomstrende menighed af sande kristne. Det var en af de syv menigheder som Jesus Kristus personligt henvendte sig til i Åbenbaringens Bog. En dør til teokratisk virksomhed havde åbnet sig for disse loyale tilbedere af Jehova.

„Jeg kender dine gerninger — se!“ sagde Jesus, som hersker over jordens konger og har Davids nøgle. „Jeg har foran dig sat en åben dør som ingen kan lukke — og jeg ved at du har en lille kraft og at du har overholdt mit ord og ikke har fornægtet mit navn.“ — Åb. 1:5; 3:7, 8.

Ja, Jesu frygtløse disciple, en lille fast sammentømret gruppe der kæmpede mod sine forfølgere, var blevet velsignet med en vidt åben dør til hellig tjeneste. Det privilegium var ikke blevet byens ledende mænd eller religiøse ledere til del. De havde ikke gjort sig fortjent til Jesu gunst under deres magtudøvelse i Filadelfia — byen der havde den fordel at den lå ved civilisationens grænse og dannede porten til den centrale del af Lilleasien. Jesus opmuntrede derfor de kristne i Filadelfia til at drage fuld nytte af deres mulighed for at forkynde Guds rige. De havde holdt ud og vist at de, med Guds ånds hjælp, havde kraft nok til at gøre yderligere gerninger i tjenesten for Jehova. Hverken modstand fra hedninger eller jøder havde standset, eller ville nogen sinde kunne standse, forkyndelsen af Riget.

Vor tids åbne dør

Som følge af den forkyndelse der ledes af Kristi salvede brødre, er et meget stort antal mennesker gået ind gennem den åbne dør til tjenesten for Riget. Når du betragter den verdensomspændende tjenesterapport, vil du se hvordan Jehovas Vidner i det forløbne tjenesteår er gået ind gennem en dør til stor virksomhed:

Det højeste antal forkyndere: 4.278.820, en 6,5 procents forøgelse i forhold til tjenesteåret 1990. Et nyt højdepunkt i det gennemsnitlige antal pionerer: 558.514. I alt blev der brugt 951.870.021 timer i forkyndelsen af den gode nyhed.

Hvad har al denne teokratiske virksomhed i tjenesteåret 1991 udvirket? Jo, der er blevet døbt 300.945 nye indviede tjenere for Jehova. Desuden var der 3191 flere menigheder end i 1990 — en gennemsnitlig forøgelse på 8,7 om dagen — så der nu er i alt 66.207 menigheder i 211 lande. Antallet af afdelingskontorer er også vokset, fra 93 til 97, deriblandt 2 i lande som tidligere befandt sig bag det såkaldte jerntæppe. De lande der i det forløbne år har givet Jehovas Vidner juridisk anerkendelse er Moçambique i Afrika, Kap Verde i Atlanterhavet vest for Afrika, Nicaragua i Mellemamerika, Paraguay i Sydamerika, og Bulgarien, Rusland og Ukraine i Østeuropa.

Det er betagende at tænke på de muligheder for vækst der fremgår af det store antal som overværede højtiden til minde om Kristi død. Lørdag aften den 30. marts overværede 10.650.158 denne hellige højtid.

I Mexico blev mindehøjtiden overværet af 1.230.099, en 8 procents fremgang i forhold til sidste år. Det betyder at 1 ud af hver 67 indbyggere i Mexico var til stede ved denne højtid. Og i Brasilien, som har 302.367 forkyndere, var der 897.739 til stede, 106.813 flere end året før. Det er ikke så mærkeligt at der i Brasilien sidste tjenesteår gennemsnitlig måtte oprettes en ny menighed hver dag, og at der den 1. september 1991 blev oprettet 21 nye kredse og to nye områder. På Filippinerne glædede brødrene sig over at der var 332.830 til stede ved mindehøjtiden. Det er tre gange det højeste antal forkyndere. I Østeuropa var der også en god fremgang i antallet af tilstedeværende ved mindehøjtiden. Sovjetunionen rapporterer at der var 108.633 til stede, hvilket er 43 procent flere end sidste år! I Polen fyldte 200.422 rigssalene og andre mødelokaler på denne mindeværdige aften.

I Sydafrika var aftenen for mindehøjtiden præget af vold i mange af de sorte bydele, hvilket fik mange interesserede til at blive hjemme af frygt for at blive forulempet på vej til eller fra mindehøjtiden. Som et eksempel på de vanskeligheder nogle måtte overvinde kan nævnes situationen i forbindelse med Montebello-menigheden i Natalprovinsen. Det er en lille menighed på ti forkyndere som lige har bygget og indviet deres egen rigssal. Lørdag morgen udbrød der kampe mellem forskellige oprørsgrupper i området. En ældste fra en nabomenighed skulle holde foredraget, og da han og hans kone nåede hen i nærheden af landsbyen Montebello, spurgte en mand derfra som kendte broderen: „Hvor skal I hen?“ Broderen svarede at de var på vej hen i rigssalen hvor han skulle holde mindehøjtidsforedraget. Manden sagde derpå advarende: „Nej, I må ikke gå derhen, for det er dér de slår hinanden ihjel.“

Og ganske rigtigt: Da de kom hen i nærheden af rigssalen fandt de ti døde der var blevet ofre for kampene. Til trods for disse farer overværede 16 mindehøjtiden. Rigssalen var det eneste sted i området hvor der var lys. Alle andre huse henlå i mørke af frygt for at tiltrække sig urostifterne. Efter mindehøjtiden overnattede brødrene og de interesserede hos en broder der boede i nærheden af rigssalen. Næste formiddag, efter at de var kommet hjem, begyndte kampene igen.

„Gavmilde med jeres bidrag“

Den store vækst blandt Jehovas folk i hele verden har medført at der nu også er flere heltidstjenere der virker i missionærtjenesten, og ligeledes flere specialpionerer og rejsende tilsynsmænd. De arbejder alle på frivillig basis og modtager kun en lille pengegodtgørelse til deres personlige udgifter; alligevel beløb omkostningerne til husly, kost og forplejning til disse indviede tjenere sig sidste år til 40.219.589,01 dollars. Ligesom apostelen Paulus roste menigheden i Korinth for dens villighed til at dele med andre, vil vi også gerne rose jer for jeres gavmildhed. Paulus talte om at Gud blev herliggjort fordi de kristne i Korinth ’underordnede sig den gode nyhed om Messias og var gavmilde med deres bidrag’. — 2 Kor. 9:13.

Når retsindige mennesker ser hvordan Jehovas vidner oprigtigt bestræber sig for at fremme den gode nyhed, også når de samarbejder for at bygge et nyt afdelingskontor, vil mange af dem gerne gøre hvad de kan for at fremme Rigets arbejde. Tag for eksempel Ruth, en skolepige i Nigeria. Efter at hun havde besøgt Betel og trykkeriet i Igieduma, der stod færdigt i april 1990, skrev hun:

„Jeg var så glad for at se de smukke bygninger og de gode forhold I har på Betel i Igieduma. Alt det er blevet muligt på grund af brødres og søstres frivillige bidrag. Jeg har takket Jehova for dette store arbejde i Igieduma, men har også måttet spørge mig selv: Hvad har været mit bidrag til opførelsen af disse bygninger? Jeg er en skolepige på 16 år og havde ingen penge at give. Da jeg besøgte Betel havde jeg imidlertid en høne der lå på æg. Den dag kyllingerne kom ud, udvalgte jeg en af dem og kaldte den Igiedumahønen. Uheldigvis blev kyllingerne nogle uger senere angrebet af sygdom. En efter en døde de, også moderen. Men Igiedumahønen nægtede at dø! For nylig solgte jeg hønen og sender jer nu pengene som min ’enkens skærv’ til udbredelsen af den gode nyhed.“

Fra Ecuador kommer endnu et eksempel. En pioner studerer Bibelen med et blindt ægtepar som er begyndt at overvære møderne. Inden længe ville de gerne vide hvordan de kunne forberede sig til møderne. Pioneren begyndte derfor at indtale stoffet til vagttårnsstudiet og bogstudiet på bånd. Værdsætter de denne hjælp? En dag da manden passede sin bod på torvet, sagde en kunde til ham at hun havde givet ham en pengeseddel der svarede til omkring 35 kroner som betaling for de varer hun havde købt. I virkeligheden havde hun givet ham en seddel der var mindre end 3 kroner værd. Dette tab svarede til en måneds husleje for det blinde par. Denne skuffelse afholdt dem dog ikke fra at overvære mødet samme aften. Og før de gik spurgte manden hvor bidragsbøssen var, så han kunne lægge noget i til Rigets arbejde. Som pioneren siger: „Deres værdsættelse har virkelig overvældet mig.“

En mur af fordom overvindes

Jehovas vidner værdsætter livet højt, og de vil gerne have en god lægebehandling. Men de tager ikke imod blodtransfusion; det er et religiøst standpunkt som de ikke fraviger. (Apg. 15:29) Hvordan er det muligt for dem at overvinde den afvisende holdning og den mur af fordom som de ofte møder i blodspørgsmålet? I Brooklyn er der oprettet en særlig afdeling, Hospital Information Services (HIS), som oplærer og underviser ældste til at hjælpe deres trosfæller når de har behov for lægehjælp. En lærer fra denne afdeling udtaler: „Jehovas vidner støder ikke hovedet mod denne ’mur’, men forsøger i stedet at komme over den. Vi mindes ordene i Salme 18:29: ’Ved min Gud kan jeg bestige en mur.’“

Ved at afholde 32 seminarer har HIS siden 1988 uddannet og oprettet 811 Kontaktudvalg til Hospitaler under 62 større afdelingskontorer i Nord- og Sydamerika, Caraibien, Europa og Stillehavsområdet. Disse udvalg, der består af 3846 ældste, betjener 3,4 millioner Jehovas vidner når disse indlægges på hospitaler og har behov for særlig hjælp. Har seminarerne oplært kontaktudvalgene til at gøre det på en virkningsfuld måde?

En ældste siger: „Vi er blevet oplært til med fasthed og tilbørlig respekt, men uden hæmmende frygt, at gøre vort standpunkt klart.“ En anden deltager udtaler: „Vi lærte hvordan vi kan henvise til alternative blodfri behandlingsformer, referere til lægevidenskabelige tidsskrifter eller tilbyde at etablere kontakt til andre læger for at holde fast ved princippet om at ’afholde sig fra blod’.“ En administrerende overlæge på et stort hospitals kirurgiske afdeling siger: „Så vidt jeg kan skønne er I helt i front med de medicinske og juridiske oplysninger om brugen af blod.“

Lægevidenskabelig ekspertise var naturligvis ikke det væsentligste. En af deltagerne bemærker: „Det var ikke menneskelig viden opmærksomheden samlede sig om; det blev hele tiden understreget at det var Jehova og hans hellige ånd der stod bag kurset.“ En broder fra det tidligere Østtyskland siger: „Seminaret virkede også som en tilskyndelse til at vise endnu større interesse for syge brødre.“ Ja, sande kristne har pligt til at besøge og hjælpe syge trosfæller. (Jævnfør Mattæus 25:36) Det er et udtryk for kristen kærlighed at hjælpe og opmuntre brødre i nødsituationer, også når de står over for en konfrontation på grund af blodspørgsmålet. — Præd. 4:12.

’Teltdugene udspændes’

„Udvid pladsen i dit telt. Og lad dem udspænde din store boligs teltduge.“ (Es. 54:2) Det Esajas skrev om en ny nations fødsel kan i princippet anvendes på Jehovas Vidners vækst. I øjeblikket er mere end 20 afdelingskontorer rundt om i verden i gang med store byggeprojekter, for ikke at tale om de mange stævnehaller og rigssale der bygges.

I det sidste år er der sket store fremskridt i byggeriet af Vagttårnets Uddannelsescenter i Patterson, N.Y. Dette center ligger på en 270 hektarer stor grund i et naturskønt område cirka 110 kilometer nord for Brooklyn og 70 kilometer øst for Watchtower Farms i Wallkill, N.Y. Man er i gang med opførelsen af flere bygninger. To af disse er femetages boligblokke, mens en tredje er en treetages bygning med et stort køkken og en spisesal der kan rumme over 1600 personer. Hver dag arbejder over 650 brødre og søstre på projektet. Siden der i september 1990 blev oprettet et besøgscenter har over 80.000 besøgt byggepladsen.

Da man i Japan begyndte at bygge stævnehallen i Tokai, var en nabo meget imod projektet og forsøgte at organisere en kampagne for at standse byggeriet. Han kom hver dag for at se hvad der foregik på byggepladsen og gav altid ondt af sig. Men en dag da han kom til byggepladsen med en sav i hånden, blev han standset af broderen der stod for byggeriet. Til hans overraskelse sagde manden: „Jeg har fulgt med i hvad I har lavet indtil nu. Og det ser ud til at bambuskrattet spærrer for jer. Lad mig være med i frivillig tjeneste i dag.“

Det er ikke bare afdelingskontorer og stævnehaller der må bygges eller udvides, men også det antal sprog som vi trykker publikationerne på må ’udvides’. Her spiller Selskabets verdensomfattende computersystem, kaldet MEPS, som understøttes af computerafdelingen på Watchtower Farms, en vigtig rolle. Ved hjælp af dette system oversættes og udgives vore publikationer nu på 205 sprog.

Skolen for Udnævnte Tjenere — en international åben dør

I tjenesteåret 1991 blev Skolen for Udnævnte Tjenere for første gang holdt på andre sprog foruden engelsk, nemlig på fransk, italiensk, spansk og tysk. I De Forenede Stater blev den syvende klasse undervist i Belleville, Michigan, og den ottende i Coraopolis, Pennsylvanien. I England blev den anden og tredje klasse undervist i Surrey og Manchester. Klasserne på de øvrige sprog blev undervist i Creil, Frankrig; Roseto degli Abruzzi, Italien; Barcelona, Spanien, og Möllbergen, Tyskland.

Hver morgen samles eleverne i en spisesal dér hvor skolen har til huse, som regel i en stævnehal eller en rigssal med flere lokaler, hvor dagens tekst bliver behandlet på samme måde som på alle Selskabets afdelingskontorer. Som et led i undervisningen får eleverne til opgave at kommentere dagens tekst eller at lede bønnen før måltiderne. Efter morgenmaden begynder skolen kl. 8.30. Der er en times pause i forbindelse med middagen, og derefter, fra et til to om eftermiddagen, får eleverne tildelt forskellige former for praktisk arbejde, for eksempel rengøring, opvask efter middagsmaden, vedligeholdelse og reparation af ejendommen eller pasning af haveanlægget udenfor. Kl. 14.00 fortsætter undervisningen i klassen. Efter skoletid nyder eleverne aftensmaden på deres logi, og om aftenen har de tre timers lektielæsning.

I overensstemmelse med skolens formål tilskyndes eleverne til trofast og helhjertet at gøre Guds vilje ved pligtopfyldende at varetage deres forskellige ansvarsopgaver i menigheden og i andre former for tjeneste. — 1 Kor. 4:2; Ef. 6:6.

Retssager åbner døre til forkyndelsen

„Jeg ved at Jehova vil tage sig af den nødstedtes sag, de fattiges ret,“ sagde David da han blev udsat for forfølgelse. (Sl. 140:12) Til sin tid og på sin egen måde vil Jehova komme sine trofaste tjenere til hjælp. Han er på de undertryktes, de nødstedtes og de forurettedes side. I nogle lande benytter han ligefrem det juridiske system til at åbne døren — eller holde døren åben — til forkyndelsen.

Som en hjælp til at holde døren åben er der i Brooklyn en juridisk afdeling med en stab på cirka 40 brødre og søstre som under Det Styrende Råds ledelse tager sig af nødvendige juridiske spørgsmål. Skønt juridiske systemer er forskellige fra land til land, bygger langt de fleste på næsten de samme principper om „naturret“ og „sædvaneret“. De seneste begivenheder i verden, som for eksempel den forestående indførelse af en økonomisk union i Vesteuropa og de dramatiske politiske forandringer der har fundet sted i Østeuropa, understreger også de juridiske systemers større afhængighed af hinanden. Følgen er at Den Juridiske Afdeling bliver mere og mere engageret i at hjælpe Selskabets afdelingskontorer når disse konfronteres med juridiske spørgsmål, for eksempel om vore rettigheder når vi nægter at modtage blodtransfusion og i forbindelse med den offentlige forkyndelse.

Ejendom gives tilbage i Afrika

Da det 14 år gamle forbud i Benin blev hævet sidste år, fik Jehovas Vidner flere beslaglagte rigssale, såvel som det tidligere missionærhjem i Porto-Novo og det tidligere afdelingskontors ejendom i Cotonou, tilbage af regeringen. Disse bygninger bliver nu istandsat, og regeringen har givet tilladelse til at otte missionærer kan rejse ind i landet.

Da forbudet pludselig kom i 1976, havde missionærerne mindre end en dag til at pakke deres bagage og forlade Benin. Hvad skete der med boglageret og udstyret på afdelingskontoret, som regeringen havde beslaglagt? Det fik man omsider at vide i november 1990, da en mand ringede og sagde at nogle ting som tilhørte Jehovas Vidner var blevet opmagasineret i et hus i hovedstaden. Kunne brødrene komme og hente dem? Til brødrenes forbavselse fandt de over 5000 bøger og brochurer, deriblandt missionærernes personlige bibliotek. Blandt andre ting som tilhørte Selskabet var to vaskemaskiner, et gaskomfur, gasflasker (hvoraf nogle stadig var fyldt med gas), en vandvarmer, et badekar og en græsslåmaskine. Selv om nogle af bøgerne var gulnede, var det meste af det man fik tilbage, i god stand trods 14 års opbevaring. Bøgerne blev stillet til rådighed for brødrene, som ivrigt tog dem for at komplettere deres personlige bibliotek.

Forkyndelse og udgivervirksomhed i Europa

Fra Frankrig berettes det at brødrene den 16. maj 1991, efter mere end et års talrige bestræbelser, omsider fik regeringens tilladelse til at bruge deres nye firfarve-trykkemaskine. De første firfarvede numre af vore blade der blev sendt ud til menighederne var Vagttårnet for 15. juli og Vågn op! for 22. juli.

Skønt Jugoslavien er blevet rystet af uroligheder fortsætter Rigets arbejde, og i modsætning til tidligere år er brødrene ikke blevet idømt bøder af myndighederne på grund af forkyndelsen fra hus til hus. Bøgerne og bladene der trykkes i fire farver i Tyskland, har været en stor hjælp til at fremme forkyndelsen på kroatisk, makedonisk, serbisk, slovensk og albansk. Juridiske problemer bliver således overvundet, og Jehovas gerning, forkyndelsen af Riget, vinder frem. — Jer. 15:20.

Translation Services — et middel til at udbrede den gode nyhed

Sprogforvirringen ved Babelstårnet bevirkede at menneskeheden øjeblikkelig blev mangesproget. Dermed var behovet skabt for en ny profession — tolkning eller oversættelse. I modsætning hertil blev mænd og kvinder på pinsedagen i år 33, uden at miste deres eget sprog, ved den hellige ånds hjælp mirakuløst i stand til at tale de sprog der blev benyttet af folk fra 16 af Romerrigets egne. Selv om der i dag ikke foregår nogen mirakuløs oversættelse, bliver der ikke desto mindre regelmæssigt sørget for åndelig føde på mere end 175 sprog, og mange publikationer udgives samtidig.

Alle Vagttårnets publikationer skrives først på engelsk, et sprog der tales af næsten 9 procent af jordens befolkning. For at disse bøger og blade kan blive udbredt på de forskellige sprog i verden, beskæftiger Selskabet mere end 900 dygtige oversættere på 65 afdelingskontorer rundt om i verden. Det Styrende Råds redaktionsudvalg leder det verdensomspændende oversættelsesarbejde fra hovedkontoret i Brooklyn. Dette indbefatter oprettelse af nye oversættelsesafdelinger, oplæring af oversættere, besvarelse af spørgsmål fra afdelingskontorer og tilvejebringelse af passende redskaber til undersøgelse af forskellige emner. For at støtte og fremme oversættelsesarbejdet blev der i april 1989 oprettet en ny afdeling, Translation Services.

Eftersom et ord ofte har flere forskellige betydninger er oversættelse ikke en mekanisk proces hvor man ved hjælp af en ordbog oversætter ord for ord. Et særligt problem for oversættere er idiomer, faste vendinger der ikke kan oversættes ordret. Når der i den engelske udgave af Vågn op! for 8. juni 1991 blev brugt udtrykket „bite your tongue“ betyder det ikke at man skal ’bide sig i tungen’, men, som det blev oversat, ’holde tungen i tømme’. Hele den oprindelige tanke må også gengives nøjagtigt på det sprog der oversættes til. Det talte og skrevne ord er desuden levende fordi det hele tiden udvikler, udvider og ændrer sig med brugen. Hvem havde for nogle få år siden hørt om „glasnost“, „perestrojka“ og „computer-hacking“? Sådanne nye ord udgør en stadig udfordring til oversætterne.

I nært samarbejde med Selskabets skriveafdeling søger oversætterne at gengive essensen og indholdet af den engelske tekst så nøjagtigt som muligt. For at sikre en ensartet oversættelse forsynes den engelske tekst med kommentarer, indsat i klammer, der forklarer idiomer og andre grammatiske aspekter i teksten. Hvordan har afdelingskontorerne reageret på denne hjælp?

Tyskland skriver: „Vore oversættere har med stor begejstring modtaget denne længe ventede hjælp.“ Ghana siger: „Systemet med at indføje betydningen af visse udtryk har i høj grad sparet os for mange tidkrævende undersøgelser og spekulationer i forbindelse med den engelske tekst der skulle oversættes.“ Og Italien udtaler: „Vi finder det også nyttigt når de latinske navne for planter og dyr er angivet. Det sparer en masse tid som oversætteren nu kan bruge på selve oversættelsesarbejdet.“

Oversættelsen af Bibelen er endnu et stort projekt som Selskabet har påtaget sig. Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter er nu helt eller delvis oversat til 13 sprog, og der er givet tilladelse til at oversætte den til yderligere 20 sprog. Indtil nu har det gennemsnitlig taget 15 år at oversætte den. For at nedskære den tid det tager at oversætte Bibelen har Redaktionsudvalget ladet foretage en undersøgelse af computeres anvendelse i dette arbejde. Menneskehjernen står uendelig langt over computere når det gælder om at fatte tanken bag ordene og vælge ’de ord der giver den rigtige mening’. (Præd. 12:10) Men en computer kan være et meget nyttigt hjælpemiddel. Bibeloversættere vil derfor nu udnytte et fleksibelt computerprogram som fra oplagrede informationer hurtigt kan finde oplysninger om bibelske ord og udtryk. Systemet kan også bruges til hurtigt at finde frem til Vagttårnsselskabets kommentarer til Bibelens tekst. Det er vort håb at alt dette vil fremskynde oversættelsen af Bibelen og samtidig sikre en høj kvalitet.

Selskabet ser det som sin opgave at give den gode nyhed den størst mulige udbredelse. Fra den 1. januar 1992 oversættes Vagttårnet til 111 sprog og udkommer samtidig med den engelske udgave på 66 af disse sprog. Det vil sige at 95 procent af alle Jehovas vidner får den samme åndelige føde på samme tid. Nye publikationer udkommer på endnu flere sprog, deriblandt albansk, cambodjansk, estisk, georgisk, makedonisk, ndonga og nepali. Det Styrende Råd vil fortsat bestræbe sig for at udruste oversættelsesafdelingerne til de store opgaver der venter. Med Jehovas godkendelse vil det resultere i at Bibelen og de bibelske publikationer bliver gjort tilgængelige for endnu flere folk, nationer og sproggrupper.

Stævner der åbner dørene til gudgiven frihed

„Jeg vil prise dig i den store menighed; jeg vil lovsynge dig i et talrigt folk.“ (Sl. 35:18) Jehovas vidner benytter alle lejligheder til at lovprise universets suveræne Herre, og ved deres årlige områdestævner gør de det enstemmigt. I det forløbne tjenesteår blev stævnerækken „Det rene sprog“ fra 1990 afsluttet i én del af verden, mens 1991-stævnerne med temaet „Venner af frihed“ begyndte i en anden del af verden.

For Jehovas vidner i Brasilien fandt dette højdepunkt sted i månederne august, september og oktober 1990 med firedagesstævnerne „Det rene sprog“. Nogle af de 110 stævner som blev holdt i 68 byer spredt ud over det vældige Brasilien, var internationale og indbefattede delegerede fra mange andre lande. I alt var der 548.517 til stede, og alle glædede sig over at 13.448 blev døbt.

Disse internationale stævner fik en god omtale i den lokale presse og i fjernsynet. I en helsidesartikel i avisen Jornal da Tarde hed det: „I modsætning til andre religiøse begivenheder er der ved dette stævne ingen tegn på fanatisme — der er ingen der råber, de religiøse sange er blide, der er ingen opsigtsvækkende helbredelser eller personer der går rundt og indsamler de troendes penge. Det der præger stævnet er derimod dyb opmærksomhed.“

Områdestævnerne „Venner af frihed“ der blev holdt i Brasilien i juli og august 1991, var også en stor succes, og foredragene hjalp brødrene til endnu mere at værdsætte deres gudgivne frihed. Der rådede en glad stemning ved disse tredages åndelige fester. Ved de 98 stævner var der i alt 482.034 til stede, og 8991 blev døbt.

Blandt de 245.161 der overværede områdestævnerne „Venner af frihed“ i Italien, var der en katolsk præst. Han blandede sig i mængden ved stævnet i Brescia den 19.-21. juli. Stævnet gjorde et sådant indtryk på ham at han lagde en seddel i bidragsbøssen. Han skrev: „Jeg er en katolsk præst, naturligvis i almindeligt tøj, som gerne personligt ville se hvad de folk som kirken altid har betragtet som en lille håndfuld, virkelig gør og siger. De 15 minutter jeg har været på dette stadion har været tilstrækkelige til at jeg forstår hvor megen tid jeg hidtil har spildt. I er virkelig et eksempel man bør efterligne. I har fået mig til at tænke, og I har brugt det jeg skulle bruge noget oftere — Bibelen. Hvem ved, en dag er jeg måske også iblandt jer, iført jakke og slips.“

Østeuropa var skuepladsen for tre internationale stævner i det forløbne tjenesteår. I Budapest, Ungarn, var der 40.601 til stede; i Prag, Tjekkoslovakiet, overværede 74.587 stævnet; og i Zagreb, Jugoslavien, var der 14.684 stævnedeltagere. Delegerede fra de fire verdenshjørner var med deres glæde og begejstring med til at forskønne gadebilledet omkring stævnepladserne. De glædede sig over den gode bibelske vejledning og over at forny gamle venskaber og få nye venner.

Ved det internationale stævne på Népstadion i Budapest den 26.-28. juli var der delegerede fra 35 lande. Det var kun to år siden, nemlig i juni 1989, at Jehovas Vidner var blevet juridisk anerkendt. Flere år tidligere, dengang stadionet blev bygget, havde nogle af brødrene siddet i fængsel på grund af deres tro. Fangevogterne havde brovtende sagt: „I får aldrig det stadion at se.“ En af brødrene havde svaret: „Hvem ved? Måske vil Jehovas Vidner en dag holde stævne der.“ På grund af denne udtalelse var han blevet pryglet. Men hvilken glæde var det ikke for denne broder at være til stede ved dette stævne og se stadion fyldt med over 40.000 brødre og søstre!

Det var første gang der åbenlyst blev holdt stævner i Sovjetunionen. Tallinn, hovedstaden i det nu uafhængige Estland, kom ironisk nok til at danne en særlig baggrund for nogle af stævnedeltagerne. Fra det sted hvor 447 blev døbt, kunne brødrene og søstrene se en gammel fæstning som i 1950 og 1951 var blevet benyttet som fængsel for nogle af dem, mens de ventede på at blive deporteret til fangelejre i det fjerne Sibirien. Den store glæde over at være til stede ved stævnet blev således momentvis blandet med de dystre minder fra dengang.

Indvielse af afdelingskontorer: En dør åbnes til nye muligheder

„Lykkelige er de der bor i dit hus! Stadig lovsynger de dig,“ sang Koras trofaste sønner. (Sl. 84:4) I dag åbner afdelingskontorerne døre til nye muligheder for at fremme tilbedelsen af Jehova. Og når der indvies et nyt afdelingskontor er det en særlig anledning til at lovprise Jehova.

Fijiøerne

Tirsdag den 25. december 1990 var en smuk, varm dag i Suva, hovedstaden på de tropiske Fijiøer. Tusinder var forsamlede for at høre programmet ved indvielsen af den nylig fuldførte udvidelse af afdelingskontoret og boligfløjen. Fiji består af over 800 øer, hvoraf omkring 100 er beboede. Der bor over 736.000 mennesker på Fiji, og de er kendt for deres smittende smil og store gæstfrihed. Det var først i 1913 at der kom et af Jehovas vidner til Fiji. I 1930’erne var der kun en lille gruppe på tre familier der holdt møder i Suva. I 1940 blev arbejdet officielt forbudt. Efter den anden verdenskrig blev forbudet hævet, og vejen var da banet for at de første gileadmissionærer den 5. april 1947 kunne sendes til Fiji for at arbejde sammen med de 12 forkyndere som dengang virkede der.

I 1957 blev Len Helberg, der nu bor i Australien, og Len Heatley, en lokal pioner, sendt til Gileadskolen. Da de et år senere vendte tilbage til Fiji, blev der oprettet et afdelingskontor i Suva. „Dengang tænkte vi ikke på det som et afdelingskontor, men blot som en ekspedition,“ siger broder Heatley. Broder Helberg tilføjer: „Men Jehova vidste hvad han gjorde.“ Sidst i 1940’erne var der én menighed i Suva, men den gode nyhed er nu blevet spredt i hele den sydlige del af Stillehavet, sådan at der i dag også findes afdelingskontorer på Ny Caledonien, Tahiti og Vest-Samoa.

Lyman Swingle fra Det Styrende Råd holdt indvielsestalen for de 434 der var til stede på selve afdelingskontoret og for de 3489 der var forsamlede på et nærliggende stadion og hørte programmet via telefonlinje. I betragtning af at der er færre end 1600 forkyndere på Fiji, var det et usædvanlig højt antal. Om aftenen underholdt de fijianske brødre mange af de besøgende med festlig sang og dans i to timer.

Grækenland

Den 13. april 1991 var en historisk dag for de 334 menigheder af Jehovas Vidner i Grækenland. Det var datoen for indvielsen af det nye afdelingskontor i Eleona, der ligger i landlige omgivelser cirka 70 kilometer nord for Athen.

På dagen for indvielsen var det overskyet og så ud til regn. Men de truende skyer kunne ikke ødelægge det smukke syn af grønne bygmarker, spættet med blodrøde valmuer og gule okseøjer, der omgiver den 22 hektarer store grund. Samtidig med at brødrene fra menighederne begyndte at ankomme, kom regnen, men det tog ikke glæden fra de 3815 der var til stede. Programmet blev også via telefon transmitteret til stævnepladser nær Athen og Thessaloniki og på Kreta. På denne måde kunne i alt 13.484 overvære programmet

Det første stævne i Grækenland blev holdt for 66 år siden, i 1925. Alligevel modarbejder den græsk-ortodokse kirke stadig Jehovas Vidner som om de var en ny trosretning. Under byggeriet af afdelingskontoret organiserede præsteskabet endda en demonstration uden for Selskabets ejendom i Eleona. Politiet kom til stede for at opretholde ro og orden og beskytte ejendommen. Modstanden gav bagslag — projektet blev færdigt seks måneder tidligere end planlagt.

To medlemmer af Det Styrende Råd var til stede ved indvielsen, nemlig Milton Henschel og Albert Schroeder. Dagen sluttede med et måltid for betel- og byggefamilien, såvel som for de gæster der var kommet til Grækenland for at overvære denne begivenhed. Brødre og søstre underholdt gæsterne ved at optræde med traditionelle græske danse.

Hongkong

Den 1. januar 1980 flyttede afdelingskontoret fra en meget lille bygning til et større og roligere hus på Kent Road 4 i forstaden Kowloon Tong. Denne ejendom opfyldte afdelingskontorets behov i otte år. Så var tiden inde til endnu en udvidelse. Netop på det rette tidspunkt blev det muligt at købe en smuk bygning på Kent Road 12 der var velegnet som et lille afdelingskontor og betelhjem. Efter kun tre år stod det imidlertid klart at det snart ville blive nødvendigt med mere plads. Igen sørgede Jehova for dette.

En eftermiddag sagde en katolsk præst der bor på Kent Road 16, til koordinatoren for afdelingskontorets udvalg: „Vore venner er flyttet.“ Dermed sigtede han til en kinesisk familie der ejede Kent Road 14. Familien var flyttet samme weekend, og huset var til salg. Det var yderst velegnet. Ejendommen på Kent Road 14 er en fortræffelig udvidelse af vore andre bygninger i nummer 4 og 12. Det er en toetages, hvid bygning af jernbeton. Betelfamilien består nu af 19 medlemmer, og der er plads til 30.

Den 15. januar 1991 var aftenen sat til side til indvielsen af denne nye ejendom. Lloyd Barry, medlem af Det Styrende Råd, holdt indvielsestalen, „Gud får det stadig til at gro“. Han er kendt med Hongkong, som han første gang besøgte i 1956 sammen med Nathan H. Knorr, Vagttårnsselskabets daværende præsident. Siden da har broder Barry ofte besøgt afdelingskontoret som zonetilsynsmand. I sit foredrag beskrev han arbejdets historie fra begyndelsen indtil i dag, hvor der er 2320 forkyndere i 23 menigheder i Hongkong.

Ny Caledonien

Gemt væk i den sydvestlige del af Stillehavet ligger Ny Caledonien — „Lysets Ø“. Det er en ø med naturområder af usædvanlig skønhed der altid har været et foretrukket tilflugtssted for kunstnere og en kilde til inspiration for dem. I de senere år har stadig flere mennesker spejdet efter et lys der kan give evigt liv. — 1 Joh. 1:5.

Siden 1977 har afdelingskontoret haft til huse i et missionærhjem. To soveværelser blev omdannet til kontorer om dagen. Oversættelse, ombrydning, trykning såvel som forsendelse af publikationer foregik alt sammen på cirka 100 kvadratmeter! Det forklarer hvorfor Det Styrende Råd godkendte opførelsen af en ny betelbygning på mere end 1200 kvadratmeter. Den har seks soveværelser og ligger i Nouméa, hovedstaden på Ny Caledonien. Gravearbejdet begyndte i januar 1989.

Den lille gruppe på 9 forkyndere i 1956 er vokset til 1265. Hertil kommer de der virker på Vanuatu og Wallis- & Futunaøerne, så afdelingskontoret nu betjener over 1400 forkyndere. Den 15. december 1990 havde omkring 2700 den glæde at lytte til David Mercante fra Selskabets hovedkontor i Brooklyn, der var på besøg som zonetilsynsmand og holdt indvielsesforedraget. Efter programmet underholdt brødre fra forskellige øer med et musikprogram bestående af Rigets sange og lokale danse.

Filippinerne

I 1972, da afdelingskontoret sidst blev udvidet, var der 54.212 forkyndere på Filippinerne. Da opførelsen af de nye bygninger begyndte i maj 1988, var antallet af forkyndere vokset til mere end 97.000.

Den åndelige høst begyndte den 14. januar 1912 da Charles T. Russell, Selskabets første præsident, i Manilas Grand Opera House holdt foredraget „Hvor er de døde?“ for en tilhørerskare på omkring 1000. Disse første sandhedskorn bar lidt efter lidt frugt, og i 1930 blev der regelmæssigt holdt en ugentlig bibelklasse med cirka ti til stede. Det første Betel på Filippinerne var en lejet lejlighed som blev taget i brug i juni 1934. Det første stykke af den grund i Quezon City hvor det nuværende afdelingskontor ligger, blev købt i december 1947, og den bygning der lå på den blev taget i brug som afdelingskontor i februar 1948. På denne oprindelige knap 10.000 kvadratmeter store grund blev der opført flere bygninger i 1953, 1962 og 1972.

Med stigningen i antallet af forkyndere i 1970’erne var der virkelig behov for at udspænde afdelingskontorets „teltduge“. (Es. 54:2) Man henvendte sig først til naboerne for at se om nogle af dem var villige til at sælge. På det tidspunkt var ingen interesseret. En af dem sagde endda: „Kinesere sælger ikke ejendom. De køber kun.“ Men overraskende nok begyndte de naboer der først havde afvist Selskabets forespørgsel om at købe deres ejendom, én efter én at tilbyde at sælge deres grunde og huse. I løbet af seks år blev der købt ti grunde, hvorved Selskabets ejendom blev tredoblet.

I maj 1988 begyndte man at bygge et toetages trykkeri og et elleveetages betelhjem. Frivillige internationale og lokale byggearbejdere samarbejdede begejstret for at opføre det nye afdelingskontor. Det japanske afdelingskontor hjalp med tegninger fra sit ingeniørkontor og med økonomisk støtte der blev lagt oven i de filippinske brødres bidrag.

Gang på gang mærkede man Jehovas ledelse. Da brødrene for eksempel skulle købe tagplader og gulvbelægning, fik de at vide at der kun var ét firma på Filippinerne der handlede med de materialer de skulle bruge. Men afdelingskontorets byggeprojekt stod som nr. 301 på firmaets venteliste. Man aftalte et møde for at tale direkte med firmaets vicedirektør, og her forklarede man hvordan vort arbejde var baseret på frivillig arbejdskraft. Firmaets bestyrelse godkendte vores ansøgning, og Selskabets ordre blev flyttet frem til at være nr. 1 på produktionslisten, hvilket var meget gunstigt for brødrene, for lige efter at de havde fået materialerne gik firmaets arbejdere i strejke.

Den 13. april 1991 var en lys og klar dag. En tilhørerskare på 1718 glædede sig over at høre John E. Barr fra Det Styrende Råd holde indvielsestalen. Hans emne var „Sangen om Teokratiets vækst“, et passende tema ikke blot for denne, men også for alle andre indvielser af afdelingskontorer.

[Oversigt på side 22]

Stævner holdt i Sovjetunionen og Estland

Dato By Til stede Døbt

13., 14. juli Tallinn, Estland 4.808 447

20., 21. juli Usólje-Sibírskoje, Sibirien 4.205 543

2., 3. aug. Kíjev, Ukraine 14.654 1.843

3., 4. aug. Lvov, Ukraine 17.531 1.316

24., 25. aug. Odessa, Ukraine 12.115 1.943

31. aug., 1. sept. Tjernovtsý, Ukraine 14.137 1.126

Sept. 7, 8 Alma-Ata, Kasakhstán 6.802 602

I alt: 74.252 7.820

(Antallet af døbte udgør 10,5% af det højeste antal tilstedeværende.)

[Grafisk fremstilling på side 18]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Fremadskridende samtidig udgivelse

Vagttårnet

År Sprogudgaver i alt Samtidige sprogudgaver

1980 106 0

1985 103 24

1991 110 65

Number of Languages

140 120 100 80 60 40 20 0

Vågn op!

År Sprogudgaver i alt Samtidige sprogudgaver

1980 34 0

1985 54 14

1991 64 30

Antal sprog

70 60 50 40 30 20 10 0

Den samtidige udgivelse gavner 95% af alle Jehovas vidner

[Illustration på side 5]

Sidste år overværede 10.650.158 i hele verden den årlige fejring af Herrens aftensmåltid

[Illustrationer på side 12]

De fleste af eleverne fra de otte klasser sidste år virker nu i de seks lande hvor skolen blev holdt, men andre er blevet tildelt opgaver i følgende lande: Benin, Canada, Elfenbenskysten, Holland, Honduras, Irland, Ny Caledonien, Portugal, Rumænien, Tchad, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Østrig. Ovenfor ses den første klasse i Frankrig og i Tyskland

[Illustrationer på side 13]

Alle de menighedstjenere og ældste som gennemgik skolen sidste år, har fået overdraget forskellige tjenesteprivilegier. Afhængigt af deres tidligere erfaring og nuværende kvalifikationer virker de i specialpionertjenesten, missionærtjenesten, kredstjenesten eller beteltjenesten. Ovenfor ses den første klasse i Italien og i Spanien

[Illustrationer på side 20]

Denne lille polske stævnedeltager var en af de 74.587 der overværede stævnet i Prag

[Illustrationer på side 21]

Stævnedeltagerne i Prag var rørt til tårer da A. D. Schroeder frigav Ny Verden-oversættelsen af Bibelen på tjekkisk og slovakisk

I Budapest, Prag og Zagreb blev der holdt internationale stævner. I Zagreb glædede stævnedeltagerne sig over at synge Rigets sange i middagspausen

[Illustrationer på side 22]

Det første stævne der nogen sinde er blevet holdt i Sovjetunionen fandt sted i Tallinn i det nu selvstændige Estland

Bogen „Det største menneske der har levet“ blev udgivet på russisk og andre østeuropæiske sprog

[Illustration på side 27]

Fiji

Afdelingskontoret i hovedstaden Suva blev indviet den 25. december 1990. Receptionen er smagfuldt udsmykket

[Illustration på side 27]

Grækenland

Den 13. april 1991 blev det nye græske afdelingskontor indviet i Eleona

[Illustration på side 28]

Indgangspartiet til det nye græske afdelingskontor

[Illustration på side 28]

Receptionen på det græske afdelingskontor er parat til at modtage besøgende

[Illustration på side 28]

Hongkong

Den nye udvidelse af afdelingskontoret i Hongkong blev indviet den 15. januar 1991

[Illustration på side 29]

Ny Caledonien

Afdelingskontoret i Nouméa, Ny Caledoniens hovedstad, blev indviet den 15. december 1990

[Illustration på side 29]

Filippinerne

Den 13. april 1991 blev den nye udvidelse af afdelingskontoret i Manila på Filippinerne indviet, med en kontorbygning og en elleveetages boligfløj. Trykkeriet ses yderst til højre

[Illustration på side 30]

Rigssalen med plads til 500 på det filippinske afdelingskontor

[Illustration på side 30]

Spisesalen på det filippinske betelhjem kan rumme 400