Kapitel 39
Krigerkongen sejrer i Harmagedon
Trettende syn — Åbenbaringen 19:11-21
Emne: Jesus drager ud i spidsen for de himmelske hære for at tilintetgøre Satans tingenes ordning
Tiden for opfyldelsen: Efter Babylon den Stores ødelæggelse
1. Hvad er Harmagedon, og hvad fører frem til det?
HARMAGEDON er for mange et ildevarslende ord. Men for dem der elsker retfærdighed varsler det om den længe ventede dag da Jehova vil fuldbyrde den endelige dom over nationerne. Det vil ikke være menneskers krig, men „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ — den dag han tager hævn over jordens herskere. (Åbenbaringen 16:14, 16; Ezekiel 25:17) Med ødelæggelsen af Babylon den Store vil den store trængsel allerede være begyndt. Derefter vil det skarlagenrøde vilddyr og dets ti horn, ansporet dertil af Satan, koncentrere deres angreb mod Jehovas folk. Mere rasende på Guds hustrulignende organisation end nogen sinde er Djævelen besluttet på at lade sine håndlangere føre en krig på liv og død mod dem der er tilbage af hendes afkom. (Åbenbaringen 12:17) Det er Satans sidste chance!
2. Hvem er Gog fra Magog, og hvordan får Jehova ham til at angribe sit folk?
2 Djævelens voldsomme angreb bliver levende beskrevet i Ezekiel, kapitel 38. Den fornedrede Satan kaldes her „Gog fra Magogs land“. Jehova sætter symbolske kroge i Gogs kæber og trækker ham og hans vældige kampstyrke frem til angrebet. Hvordan gør han dette? Ved at lade Gog se hans vidner som et forsvarsløst folk der er „samlet fra nationerne, et folk der erhverver sig velstand og ejendom, som bor på jordens navle“. De befinder sig midt på verdensskuepladsen som det eneste folk der har nægtet at tilbede vilddyret og dets billede. Deres åndelige styrke og velstand gør Gog rasende. Derfor rykker Gog og hans talrige kampstyrke, som omfatter vilddyret fra havet med dets ti horn, imod dem for at udslette dem. Men i modsætning til Babylon den Store nyder dette rene folk Guds beskyttelse! — Ezekiel 38:1, 2, 4, 11, 12, 15; Åbenbaringen 13:1.
3. Hvordan gør Jehova det af med Gogs krigsmagt?
3 Hvordan gør Jehova det af med Gog og alle hans horder? Lyt! „’Jeg vil kalde et sværd frem imod ham i hele mit bjergland,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova. ’Hver mand har sit sværd rettet mod sin broder.’“ Hverken kernevåben eller konventionelle våben vil hjælpe noget i denne kamp, for Jehova erklærer: „Jeg vil have et retsopgør med ham, med pest og blod; og en rivende skylregn og haglsten, ild og svovl lader jeg regne ned over ham og hans hærafdelinger og de mange folkeslag der er med ham. Og jeg vil vise mig stor og hellige mig og gøre mig kendt for øjnene af mange nationer; og de skal vide at jeg er Jehova.“ — Ezekiel 38:21-23; 39:11; jævnfør Josua 10:8-14; Dommerbogen 7:19-22; Anden Krønikebog 20:15, 22-24; Job 38:22, 23.
Den der kaldes „Trofast og Sand“
4. Hvordan beskriver Johannes den kampklare Jesus Kristus?
4 Jehova kalder et sværd frem. Hvem er det der svinger dette sværd? Vender vi tilbage til Åbenbaringen finder vi svaret i et andet dramatisk syn. Himmelen åbner sig for Johannes’ øjne og afslører noget som indgyder ærefrygt — Jesus Kristus som kampklar kriger! Johannes fortæller: „Og jeg så himmelen åben, og se! en hvid hest. Og han som sad på den kaldes Trofast og Sand, og han dømmer og fører krig med retfærdighed. Hans øjne er en ildflamme, og på hans hoved er der mange diademer.“ — Åbenbaringen 19:11, 12a.
5, 6. Hvad betegner (a) den hvide hest? (b) navnet Trofast og Sand? (c) dét at Jesu øjne er som en ildflamme? (d) de mange diademer?
5 Ligesom i synet af de fire ryttere, er den ’hvide hest’ her et passende symbol på retfærdig krigsførelse. (Åbenbaringen 6:2) Og hvem af Guds sønner kunne være mere retfærdig end denne vældige kriger? Eftersom han kaldes „Trofast og Sand“, må han være „det trofaste og sande vidne“, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 3:14) Han fører krig for at eksekvere Jehovas retfærdige domme. Han optræder således i egenskab af Jehovas udnævnte dommer, den der kaldes „Vældig Gud“. (Esajas 9:6) Hans øjne er frygtindgydende, som „en ildflamme“, idet han ser hen til sine fjenders brændende tilintetgørelse.
6 Krigerkongens hoved er kronet med diademer. Det vilddyr Johannes så komme op af havet, havde ti diademer, hvilket symboliserede dets midlertidige herredømme på den jordiske skueplads. (Åbenbaringen 13:1) Jesus har imidlertid „mange diademer“. Hans herlige herredømme er uforligneligt, for han er „Kongen over dem der hersker som konger, og Herren over dem der hersker som herrer“. — 1 Timoteus 6:15.
7. Hvilket „navn“ står skrevet på Jesus?
7 Johannes’ beskrivelse fortsætter: „Han har et navn skrevet som ingen kender uden han selv.“ (Åbenbaringen 19:12b) Bibelen har tidligere omtalt Guds søn ved navne som Jesus, Immanuel og Mikael. Her omtales imidlertid et „navn“ som ikke nævnes. Det synes at stå for den stilling og de privilegier Jesus har på Herrens dag. (Jævnfør Åbenbaringen 2:17.) I en beskrivelse af Jesus efter 1914 siger Esajas: „Hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste.“ (Esajas 9:6) Apostelen Paulus forbandt Jesu navn med hans store tjenesteprivilegier da han skrev: „Derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn, så at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig.“ — Filipperne 2:9, 10.
8. Hvordan kan det være et navn som kun Jesus kender, og hvem deler han nogle af sine store privilegier med?
8 Jesu privilegier er enestående. Bortset fra Jehova selv, er det kun Jesus der ved hvad det vil sige at beklæde så høj en stilling. (Jævnfør Mattæus 11:27.) Af alle Guds skabninger er det derfor kun Jesus der fuldt ud forstår betydningen af dette navn. Han deler imidlertid nogle af disse privilegier med sin brud, for han har lovet at han vil ’skrive sit eget nye navn’ på den der sejrer. — Åbenbaringen 3:12.
9. Hvad betegner det at (a) Jesus er „klædt i en yderklædning der er bestænket med blod“? (b) Jesus kaldes „Guds Ord“?
9 Johannes siger videre: „Og han er klædt i en yderklædning der er bestænket med blod, og det navn han bærer er Guds Ord.“ (Åbenbaringen 19:13) Hvis „blod“ er dette? Det kunne være Jesu eget livsblod, som han har udgydt for menneskeheden. (Åbenbaringen 1:5) Men i denne sammenhæng sigter det snarere til hans fjenders blod, som bliver udgydt når Jehovas domme eksekveres over dem. Vi mindes her om det tidligere syn hvori jordens vintræ blev høstet og trådt i Guds harmes store vinperse indtil blodet stod „helt op til hestenes bidsler“ — hvilket betegnede en stor sejr over Guds fjender. (Åbenbaringen 14:18-20) På samme måde bekræfter det blod der er stænket på Jesu yderklædning, at hans sejr bliver afgørende og fuldstændig. (Jævnfør Esajas 63:1-6.) Nu taler Johannes igen om at Jesus bærer et navn. Denne gang er det et navn som er almindeligt kendt — „Guds Ord“. Det viser at denne krigerkonge er Jehovas ypperste talerør og forkæmper for sandheden. — Johannes 1:1; Åbenbaringen 1:1.
Krigerne som følger Jesus
10, 11. (a) Hvordan viser Johannes at Jesus ikke er alene i kampen? (b) Hvad betegner det at hestene er hvide og at rytterne er klædt i „hvidt, rent, fint linned“? (c) Hvem udgør de himmelske hære?
10 Jesus kommer ikke til at kæmpe alene. Johannes fortæller: „Og hærene som var i himmelen fulgte ham på hvide heste, og de var klædt i hvidt, rent, fint linned.“ (Åbenbaringen 19:14) At hestene er hvide betegner at krigen er retfærdig. „Fint linned“ er en passende klædedragt for kongens ryttere, og at det er skinnende hvidt symboliserer en ren og retfærdig stilling ind for Jehova. Men hvem udgør disse hære? De hellige engle er uden tvivl med i rækkerne. Tidligt på Herrens dag var det Mikael og hans engle der kastede Satan og hans dæmoner ud af himmelen. (Åbenbaringen 12:7-9) Og når Jesus sidder på sin herligheds trone for at dømme jordens folk og nationer, vil „alle englene“ stå ham til tjeneste. (Mattæus 25:31, 32) Når Guds domme fuldbyrdes i den afgørende krig, vil Jesus selvsagt igen være ledsaget af sine engle.
11 Hans hærstyrker vil også omfatte andre. I sit budskab til menigheden i Tyatira lovede han: „Den der sejrer og holder sig til mine gerninger til enden, ham vil jeg give myndighed over nationerne, og han skal vogte dem med en jernstav så de knuses som lerkar, således som jeg også har fået myndighed fra min Fader.“ (Åbenbaringen 2:26, 27) Når tiden er inde vil de af Kristi brødre som allerede befinder sig i himmelen, være med til at vogte folkene og nationerne med denne jernstav.
12. (a) Vil Guds tjenere på jorden være med til at kæmpe i Harmagedon? (b) Hvordan er Guds folk på jorden inddraget i Harmagedon?
12 Hvordan så med Guds tjenere på jorden? Johannesskaren vil ikke få nogen aktiv andel i Harmagedonkrigen; det vil dens loyale medarbejdere, de folk fra alle nationer der er strømmet til Jehovas åndelige tilbedelseshus, heller ikke. Disse fredelige mennesker har allerede smedet deres sværd til plovjern. (Esajas 2:2-4) Alligevel er de i allerhøjeste grad inddraget i krigen! Som allerede nævnt, er det Jehovas tilsyneladende forsvarsløse folk der bliver angrebet af Gog og alle hans horder. Dette er signalet til at Jehovas krigerkonge i spidsen for de himmelske hære indleder en udryddelseskrig mod disse nationer. (Ezekiel 39:6, 7, 11; jævnfør Daniel 11:44–12:1.) Som tilskuere vil Guds tjenere på jorden vise krigen deres fulde opmærksomhed. Harmagedon vil betyde deres frelse, og de vil derefter kunne leve i al evighed som nogle der har været øjenvidner til den store krig hvori Jehova hævdede sin suverænitet.
13. Hvordan ved vi at Jehovas Vidner ikke er imod regeringerne i denne verden?
13 Vil det sige at Jehovas Vidner er imod al regering? Slet ikke! De adlyder apostelen Paulus’ vejledning: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder.“ De erkender at så længe den nuværende ordning er til, har Gud tilladt disse „højere myndigheder“ at eksistere for at opretholde en vis orden i menneskesamfundet. Derfor betaler Jehovas Vidner deres skat, adlyder lovene, overholder færdselsreglerne, lader sig registrere, og så videre. (Romerne 13:1, 6, 7) Desuden følger de Bibelens principper om at man skal være sandfærdig og ærlig, vise næstekærlighed, opbygge et stærkt og moralsk rent familieliv og oplære sine børn til at blive gode borgere. Derved tilbagebetaler de ikke blot „kejseren det der er kejserens“, men også „Gud det der er Guds“. (Lukas 20:25; 1 Peter 2:13-17) Eftersom Guds ord viser at regeringerne i denne verden er midlertidige, forbereder Jehovas Vidner sig nu til det bedre liv, det virkelige liv, som man snart vil kunne opnå under Kristi riges herredømme. (1 Timoteus 6:17-19) De skal ikke være med til at omstyrte denne verdens magter, men de anerkender med ærefrygt det som Guds inspirerede ord, Bibelen, siger om den dom Jehova vil eksekvere i Harmagedon. — Esajas 26:20, 21; Hebræerne 12:28, 29.
Til det afgørende slag!
14. Hvad symboliserer det ’lange, skarpe sværd’ som udgår af Jesu mund?
14 Med hvilken myndighed fuldender Jesus sin sejr? Johannes forklarer: „Og af hans mund udgår et langt, skarpt sværd, så han kan slå nationerne med det, og han vil vogte dem med en jernstav.“ (Åbenbaringen 19:15a) Dette ’lange, skarpe sværd’ repræsenterer Jesu gudgivne myndighed til at beordre alle som nægter at støtte Guds rige henrettet. (Åbenbaringen 1:16; 2:16) Denne levende symbolik har et sidestykke i Esajas’ profeti: „Han [Jehova] gjorde min mund til et skarpt sværd. I sin hånds skygge skjulte han mig. Og han gjorde mig til en sleben pil.“ (Esajas 49:2) Esajas var her et forbillede på Jesus, der forkynder Guds domme og eksekverer dem, som med en pil der ikke forfejler sit mål.
15. Hvem er på dette tidspunkt allerede blevet afsløret og dømt, og hvad er dermed begyndt?
15 Til den tid vil Jesus have opfyldt Paulus’ ord: „Da vil den lovløse blive åbenbaret, hvem Herren Jesus vil udrydde med sin munds ånd og gøre til intet ved sin nærværelses tydelige fremtræden.“ Ja, Jesu nærværelse (græsk: parousiʹa) har siden 1914 kunnet iagttages ud fra den omstændighed at lovløshedens menneske, kristenhedens gejstlighed, er blevet afsløret og dømt. Og hans nærværelse vil træde tydeligt frem, blive ganske åbenbar, når det skarlagenrøde vilddyrs ti horn eksekverer den afsagte dom og hærger kristenheden og hele resten af Babylon den Store. (2 Thessaloniker 2:1-3, 8) Det vil være begyndelsen af den store trængsel! Derefter vil Jesus vende sig mod det der er tilbage af Satans organisation, i overensstemmelse med profetien: „Han slår jorden med sin munds kæp; og med sine læbers ånde bringer han død over den ugudelige.“ — Esajas 11:4.
16. Hvordan bliver krigerkongens indgriben beskrevet i Salmerne og hos Jeremias?
16 Som Jehovas udnævnte krigerkonge vil han gøre skel mellem dem der skal overleve og dem der skal dø. Jehova siger profetisk til ham: „Du skal sønderslå dem [jordens herskere] med et jernscepter; som en pottemagers kar skal du knuse dem.“ Og Jeremias siger, henvendt til de fordærvede herskere og deres lakajer: „Hyl, I hyrder, og skrig! Og vælt jer, I hjordens mægtige, for dagene indtil I skal slagtes og I skal spredes er til ende, og I skal falde ned som et kostbart kar!“ Uanset hvor dyrebare disse herskere har forekommet den onde verden, vil de blive sønderslået med et eneste slag af kongens jernscepter, som et værdifuldt kar der bliver slået i stykker. Det vil være som David forudsagde med henblik på Herren Jesus: „Din styrkes stav vil Jehova række ud fra Zion: ’Hersk midt blandt dine fjender.’ Jehova ved din højre hånd vil sønderslå konger på sin vredes dag. Han vil holde dom over nationerne; han vil fylde op med døde kroppe.“ — Salme 2:9, 12; 83:17, 18; 110:1, 2, 5, 6; Jeremias 25:34.
17. (a) Hvordan beskriver Johannes krigerkongens eksekvering af dommen? (b) Gengiv nogle profetier som viser hvor katastrofal Guds vredes dag vil blive for nationerne.
17 Denne vældige krigerkonge optræder igen i synets næste scene: „Han træder også Guds, den Almægtiges, vredes harmes vinperse.“ (Åbenbaringen 19:15b) I et tidligere syn har Johannes allerede set „Guds harmes store vinperse“ blive trådt. (Åbenbaringen 14:18-20) Esajas beskriver også en vinperse hvori der eksekveres dom, og andre profeter fortæller hvilken katastrofe der vil ramme nationerne på Guds vredes dag. — Esajas 24:1-6; 63:1-4; Jeremias 25:30-33; Daniel 2:44; Zefanias 3:8; Zakarias 14:3, 12, 13; Åbenbaringen 6:15-17.
18. Hvordan beskriver profeten Joel at Jehova fuldbyrder dommen over nationerne?
18 Profeten Joel forbinder en vinperse med dét at Jehova kommer for at „dømme alle nationerne rundt om“. Og Jehova udsteder denne befaling, uden tvivl til sin meddommer, Jesus, og hans himmelske hære: „Gå i gang med seglen, for høsten er moden. Kom, stig ned, for vinpersen er fuld. Persekarrene flyder over, for deres ondskab er stor. Der er skarer og atter skarer i afgørelsens lavning, for Jehovas dag er nær i afgørelsens lavning. Solen og månen formørkes, og stjernerne holder deres klare lys tilbage. Og Jehova brøler fra Zion, og fra Jerusalem lader han sin røst lyde. Og himmelen og jorden vil ryste; men Jehova er et tilflugtssted for sit folk og en fæstning for Israels sønner. Og I skal vide at jeg er Jehova jeres Gud.“ — Joel 3:12-17.
19. (a) Hvordan vil det spørgsmål der stilles i Første Petersbrev 4:17 blive besvaret? (b) Hvilket navn står skrevet på Jesu yderklædning, og hvordan vil det vise sig at være et yderst passende navn?
19 Det vil i sandhed blive en undergangens dag for de ulydige mennesker og nationer, men en befrielsens dag for alle som har gjort Jehova og hans krigerkonge til deres tilflugt! (2 Thessaloniker 1:6-9) Dommen der begyndte med Guds hus i 1918 vil nu være ført igennem til sit klimaks, og spørgsmålet i Første Petersbrev 4:17 — „Hvad vil enden så blive for dem som ikke er lydige mod Guds gode nyhed?“ — vil være besvaret. Den store sejrherre vil have afsluttet trædningen af vinpersen og vist at han er den ophøjede om hvem Johannes siger: „Og på sin yderklædning, ja på sin hofte, har han et navn skrevet, kongers Konge og herrers Herre.“ (Åbenbaringen 19:16) Han har vist sig at være langt mægtigere end nogen jordisk hersker, nogen menneskelig konge eller herre. Han overgår dem alle i værdighed og pragt. Han har kæmpet for „sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag“ og har sejret for evigt og altid! (Salme 45:4) På hans blodbestænkte klædning står det navn skrevet som han har fået af den suveræne Herre Jehova, hvis suverænitet han har hævdet!
Guds store aftensmåltid
20. Hvordan beskriver Johannes „Guds store aftensmåltid“, og hvilken lignende profeti bringes hermed i erindring?
20 Efter udslettelsen af Gogs horder i Ezekiels syn bliver fuglene og de vilde dyr indbudt til et festmåltid. De rydder landskabet for lig ved at æde kødet af Jehovas døde fjender. (Ezekiel 39:11, 17-20) Johannes’ næste ord bringer denne gamle profeti i levende erindring: „Jeg så også en engel som stod på solen, og han råbte med høj røst og sagde til alle fuglene som flyver midt på himmelen: ’Kom, saml jer til Guds store aftensmåltid, så I kan æde kød af konger og kød af militærtribuner og kød af stærke mænd og kød af heste og af dem som sidder på dem, og kød af alle, af frie såvel som af trælle og af små og store.’“ — Åbenbaringen 19:17, 18.
21. Hvad fremgår af (a) dét at engelen ’står på solen’? (b) dét at de døde bliver efterladt på jorden? (c) listen over dem hvis lig bliver efterladt på jorden? (d) udtrykket „Guds store aftensmåltid“?
21 Engelen ’står på solen’, et centralt sted hvorfra han kan påkalde sig fuglenes opmærksomhed. Han indbyder dem til at gøre sig rede til at mæske sig med kødet af dem der vil blive dræbt af krigerkongen og hans himmelske hære. At de døde bliver efterladt på jorden vidner om at de vil lide en forsmædelig død. Ligesom fortidens Jesabel vil de ikke få en ærefuld begravelse. (2 Kongebog 9:36, 37) Listen over dem hvis lig vil ligge spredt på jorden, illustrerer ødelæggelsens omfang: Der er både konger, militærtribuner, stærke mænd, frie og trælle. Ingen går fri. Hvert eneste spor af den oprørske verden som er i opposition til Jehova vil blive fjernet. Efter dette vil der ikke længere findes noget hvileløst hav af rastløse mennesker. (Åbenbaringen 21:1) Det er „Guds store aftensmåltid“ eftersom det er ham der indbyder fuglene til at deltage i det.
22. Hvordan giver Johannes et resumé af krigens forløb?
22 Johannes giver et resumé af krigens forløb: „Og jeg så vilddyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham som sad på hesten og mod hans hær. Og vilddyret blev grebet, og sammen med det den falske profet som for dets øjne havde gjort de tegn hvormed han vildledte dem der modtog vilddyrets mærke og dem som tilbeder dets billede. Mens de endnu var i live blev de begge kastet i ildsøen som brænder med svovl. Men de øvrige blev dræbt med det lange sværd der tilhørte ham som sad på hesten, det der udgik af hans mund. Og alle fuglene blev mættet af deres kød.“ — Åbenbaringen 19:19-21.
23. (a) I hvilken forstand udkæmpes „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved „Har-Magedon“? (b) Hvilken advarsel har „jordens konger“ ignoreret, og hvad bliver konsekvensen?
23 Efter at den sjette skål med Jehovas harme var blevet udgydt, nævnte Johannes at „kongerne på hele den beboede jord“ blev samlet af dæmonisk propaganda til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Krigen udkæmpes ved Harmagedon — som ikke er et bogstaveligt sted, men den verdensomspændende situation der kræver at Jehovas dom eksekveres. (Åbenbaringen 16:12, 14, 16) Nu ser Johannes frontlinjen. Alle „jordens konger og deres hære“ har taget opstilling imod Gud. De har stædigt nægtet at underkaste sig Jehovas konge. Han har givet dem en rimelig advarsel i det inspirerede budskab: „Kys sønnen, at [Jehova] ikke vredes og I går til grunde på jeres vej.“ Da de ikke har villet underlægge sig Kristi herredømme, må de dø. — Salme 2:12.
24. (a) Hvilken dom eksekveres over vilddyret og den falske profet, og i hvilken forstand er de ’endnu i live’? (b) Hvorfor må ildsøen være symbolsk?
24 Det syvhovedede, tihornede vilddyr fra havet, som repræsenterer Satans politiske organisation, bliver ryddet af vejen, og sammen med det den falske profet, den syvende verdensmagt. (Åbenbaringen 13:1, 11-13; 16:13) Mens de endnu er „i live“, ja mens de endnu er aktive i deres forenede modstand mod Guds folk på jorden, kastes de i „ildsøen“. Er det en bogstavelig ildsø? Nej, lige så lidt som vilddyret og den falske profet er bogstavelige dyr. Det er derimod et symbol på endelig, fuldstændig tilintetgørelse, et sted hvorfra man ikke vender tilbage. Det er her døden og Hades, og Djævelen selv, senere vil ende. (Åbenbaringen 20:10, 14) Det er på ingen måde et helvede med evig pine for de onde, for selve tanken om et sådant sted er Jehova en vederstyggelighed. — Jeremias 19:5; 32:35; 1 Johannes 4:8, 16.
25. (a) Hvem er „de øvrige“ som bliver dræbt med „det lange sværd“? (b) Skal vi forvente at nogen af dem der bliver „dræbt med det lange sværd“ vil få en opstandelse?
25 „De øvrige“, det vil sige alle som ikke direkte er med til at udøve regeringsmagt men som ikke desto mindre er en uforbederlig del af denne fordærvede menneskeverden, bliver ’dræbt med det lange sværd der tilhører ham som sidder på hesten’. Jesus vil erklære at de fortjener døden. Skal vi regne med at de vil få en opstandelse, eftersom ildsøen ikke nævnes i deres tilfælde? Nej, vi læser ingen steder at de der til den tid bliver henrettet af Jehovas dommer, vil blive oprejst igen. Som Jesus selv sagde, vil alle som ikke er ’får’ gå bort „til den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle“, det vil sige „evig afskærelse“. (Mattæus 25:33, 41, 46) Dermed har „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“ nået sit klimaks. — 2 Peter 3:7; Nahum 1:2, 7-9; Malakias 4:1.
26. Beskriv kort udfaldet af Harmagedon.
26 Dermed er hele Satans jordiske organisation blevet bragt til ophør. „Den tidligere himmel“, det politiske styre, er forsvundet. „Jorden“, det tilsyneladende stabile og varige system som Satan har opbygget gennem århundrederne, er tilintetgjort. „Havet“, den ugudelige menneskemasse som har været i opposition til Jehova, er ikke mere. (Åbenbaringen 21:1; 2 Peter 3:10) Men hvad skal der ske med Satan selv? Det fortæller Johannes nu.