„Vi lever nu i verdens mest betydningsfulde tid“
„Ved inspiration befandt jeg mig på Herrens dag.“ — ÅBENBARINGEN 1:10.
1. Hvordan kan man beskrive den tid vi lever på, og hvorfor er dette betagende?
„VI LEVER nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer!“ Endnu den dag i dag virker disse dramatiske ord, som i 1922 blev udtalt af Vagttårnsselskabets anden præsident, betagende. De minder os om at vi stadig lever i den mest spændende tid i historien, den tid som Bibelen kalder „Herrens dag“. (Åbenbaringen 1:10) Ja, vi lever i verdens mest betydningsfulde tid, hvor Jehova, ved Kristi rige, vil lade sine storslåede hensigter gå i opfyldelse og herliggøre sit hellige navn over for al skabningen.
2, 3. (a) Hvilket tidsrum strækker Herrens dag sig over? (b) Hvor kan vi læse om denne dag?
2 Denne „dag“ begyndte i 1914, da Jesus blev indsat som konge i Guds rige, og den vil vare indtil slutningen af tusindårsriget, hvorefter Kristus vil ’overgive riget til sin Gud og Fader’. (1 Korinther 15:24) I mange århundreder har trofaste kristne set frem til Herrens dag. Omsider er den her! Hvordan har „den mest betydningsfulde tid“ berørt Guds folk og verden som et hele?
3 Den bog i Bibelen der fortæller os mest om Herrens dag er Åbenbaringen. Næsten samtlige profetier i denne bog bliver opfyldt i løbet af Herrens dag. Men Åbenbaringens bog udgør blot et klimaks i en række profetiske bøger der omhandler denne særlige „dag“. Vi finder den nemlig også beskrevet hos profeterne Esajas, Jeremias, Ezekiel og Daniel. Disse profeters ord hjælper os i mange tilfælde til en bedre forståelse af profetierne i Åbenbaringens bog. Lad os derfor betragte hvordan især Ezekiels bog her på Herrens dag kaster lys over opfyldelsen af profetierne i Åbenbaringen.
De fire ryttere
4. Hvad skete der ifølge Åbenbaringen, kapitel 6, ved begyndelsen af Herrens dag?
4 I det sjette kapitel i Åbenbaringen beskriver apostelen Johannes i dramatiske vendinger et syn han fik: „Og jeg så, og se! en hvid hest; og han som sad på den havde en bue; og en krone blev givet ham, og han red ud sejrende og for at fuldende sin sejr.“ (Åbenbaringen 6:2) Hvem skildrer denne sejrende rytter? Ingen anden end Jesus Kristus, den indsatte konge i Guds rige som rider ud for at besejre sine fjender. (Salme 45:3-6; 110:2) Jesu sejrsridt begyndte i 1914 da Herrens dag tog sin begyndelse. (Salme 2:6) Hans første sejr bestod i at han kastede Satan og hans dæmoner ned i jordens nærhed. Hvilke følger fik dette for menneskeheden? Svaret fremgår af ordene: „Ve jorden og havet.“ — Åbenbaringen 12:7-12.
5. Hvilke uhyggelige skikkelser følger rytteren på den hvide hest, og hvilken myndighed har disse ryttere fået overdraget?
5 I synet forekommer derefter tre uhyggelige skikkelser: en ildrød hest der symboliserer krig, en sort hest der symboliserer hungersnød, og en bleggrøn hest hvis rytter blev kaldt „Døden“. Om denne fjerde hest læser vi: „Og jeg så, og se! en bleggrøn hest; og han som sad på den havde navnet Døden. Og Hades fulgte lige efter ham. Og der blev givet dem myndighed over en fjerdedel af jorden til at dræbe med et langt sværd og med hungersnød og med en dødbringende plage og ved jordens vilde dyr.“ — Åbenbaringen 6:3-8; Mattæus 24:3, 7, 8; Lukas 21:10, 11.
6. Hvilken indflydelse har disse tre frygtindgydende heste og deres ryttere øvet på jorden?
6 I overensstemmelse med denne profeti har menneskeheden siden 1914 gennemgået frygtelige lidelser forårsaget af krig, hungersnød og sygdom. Men den fjerde rytter dræber også „ved jordens vilde dyr“. Har man på bemærkelsesværdig vis kunnet iagttage dette siden 1914? At betragte en lignende profeti hos Ezekiel vil hjælpe os til at forstå denne del af profetien.
7. (a) Hvilken profeti fremsatte Ezekiel om Jerusalem? (b) Hvordan gik denne profeti i opfyldelse?
7 Ezekiel skrev muligvis sin bog omkring fem år før Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Heri fremsatte han en profeti om den frygtelige straf jøderne ville få for deres troløshed. Under inspiration skrev han: „Således går det når jeg sender mine fire slemme straffedomme — sværd og hungersnød og farlige vilddyr og pest — over Jerusalem for at udrydde mennesker og husdyr af det.“ (Ezekiel 14:21; 5:17) Fik dette en bogstavelig opfyldelse dengang? Jerusalem blev uden tvivl hjemsøgt af hungersnød og krig efterhånden som byen gik sin undergang i møde. Og hungersnød resulterer som regel i sygdomme. (2 Krønikebog 36:1-3, 6, 13, 17-21; Jeremias 52:4-7; Klagesangene 4:9, 10) Men blev Jerusalems indbyggere angrebet af vilde dyr? Eftersom også Jeremias forudsagde at dette ville ske, har der sandsynligvis været tilfælde hvor mennesker er blevet slæbt bort eller måske endog dræbt af dyr. — 3 Mosebog 26:22-33; Jeremias 15:2, 3.
8. Hvilken rolle har de vilde dyr indtil nu spillet på Herrens dag?
8 Hvad med i dag? I de industrialiserede lande udgør vilde dyr ikke den samme fare som tidligere. Men i andre lande kræver vilde dyr fortsat deres ofre, især hvis man regner slanger og krokodiller med blandt „jordens vilde dyr“. Sådanne tragiske dødsfald bliver sjældent omtalt i den internationale presse, men de er værd at bemærke. I bogen Planet Earth — Flood nævnes det at mange i Indien og Pakistan „har lidt en smertefuld død fordi de er blevet bidt af giftslanger“ når de har forsøgt at redde livet under oversvømmelser. Bladet India Today har skrevet om en landsby i Vestbengalen hvor man anslår at 60 kvinder har mistet deres mænd på grund af angreb fra tigre. Sådanne tragedier vil måske blive endnu mere udtalte fremover når samfundets opløsning tiltager og hungersnøden forværres.
9. Hvilken anden slags „dyr“ har i dette århundrede forvoldt skade og lidelser blandt mennesker?
9 Ezekiel sigtede imidlertid til en anden slags „dyr“ da han skrev: „Der er en sammensværgelse af dets profeter i dets midte; de er som brølende løver der sønderriver bytte. Sjæle fortærer de . . . Dets fyrster i dets midte er som ulve der sønderriver bytte.“ (Ezekiel 22:25, 27) Mennesker kan altså også opføre sig som dyr, og man må afgjort sige at menneskeheden i vort århundrede har lidt meget ondt på grund af sådanne ’vilddyr’! Dyriske forbrydere og terrorister har berøvet mange mennesker livet. Man kan derfor i mere end én forstand sige at „jordens vilde dyr“ har krævet deres ofre.
10. Hvad hjælper Johannes’ opremsning af krig, hungersnød, sygdom og vilde dyr os til at forstå?
10 Opremsningen af krig, hungersnød, sygdom og vilde dyr i Johannes’ syn, hjælper os til at forstå at de plager der ramte Jerusalem i 607 f.v.t., i mange tilfælde ville danne en parallel til vor tid. Herrens dag har allerede medført store lidelser for verden, lidelser der for en stor dels vedkommende skyldes at jordens herskere har nægtet at underlægge sig rytteren på den første hest, den indsatte konge Jesus Kristus. (Salme 2:1-3) Men hvad har Herrens dag betydet for Guds folk?
Templet måles
11. Hvad fik Johannes påbud om at gøre ifølge Åbenbaringen 11:1, og hvilket tempel var der tale om?
11 I Åbenbaringen 11:1 siger apostelen Johannes: „En rørkæp ligesom en stav blev givet mig idet han sagde: ’Rejs dig og mål Guds tempelhelligdom og alteret og dem der tilbeder i den.’“ Denne opmåling af templet som Johannes så i sit syn, fik stor betydning for Guds folk. Hvilken tempelhelligdom var det Johannes målte? Det var ikke jødernes bogstavelige tempel, hvor Johannes havde tilbedt før han blev kristen. Dette tempel var blevet vraget af Jehova, og blev ødelagt i år 70 e.v.t. (Mattæus 23:37–24:2) Det der blev målt var Jehovas store, åndelige tempelordning. I dette billedlige tempel tjener de salvede kristne som underpræster i den jordiske forgård. — Hebræerne 9:11, 12, 24; 10:19-22; Åbenbaringen 5:10.
12. Hvornår blev dette tempel til, og hvilken udvikling gennemgik det i det første århundrede?
12 Dette tempel blev til i år 29 e.v.t. da Jesus blev salvet som ypperstepræst. (Hebræerne 3:1; 10:5) Der skulle være 144.000 underpræster, hvoraf mange blev udvalgt og beseglet i det første århundrede og viste sig trofaste til døden. (Åbenbaringen 7:4; 14:1) Da disse kristne i det første århundrede døde, sov de i graven, og blev ikke oprejst til himmelen med det samme. (1 Thessaloniker 4:15) Efter det første århundrede fandt der desuden et stort frafald sted, og de kristne der var blevet salvet som præster så sig omgivet af frafaldne der skød op som „ukrudt“. (Mattæus 13:24-30) I århundredernes løb kunne man meget vel have tænkt: ’Vil alle de 144.000 præster nogen sinde blive beseglet? Vil de der er forblevet trofaste indtil døden nogen sinde blive oprejst for at tjene i den himmelske helligdom?’ Opmålingen af templet i synet viste at svaret på begge disse spørgsmål har været ja. Hvorfor?
13. Hvad var Johannes’ opmåling af templet en garanti for, og hvad skete der på et tidligt tidspunkt af Herrens dag?
13 Når Bibelens profetier omtaler noget der måles, betyder det som regel at Jehovas hensigt i den pågældende sag vil blive nøje gennemført. (2 Kongebog 21:13; Jeremias 31:39; Klagesangene 2:8) At Johannes i sit syn skulle måle tempelhelligdommen var altså en garanti for at alle Jehovas hensigter vedrørende templet ville gå i opfyldelse. I overensstemmelse hermed begyndte de trofaste salvede som allerede var døde, efter alt at dømme i 1918 at blive oprejst til deres lovede plads i den himmelske helligdom. (1 Thessaloniker 4:16; Åbenbaringen 6:9-11) Med hvad med de øvrige af de 144.000?
14. Hvad skete der med de salvede kristne før og under den første verdenskrig?
14 Allerede før Herrens dag begyndte, fandtes der salvede kristne som var kommet ud af den frafaldne kristenhed, og som var begyndt at slutte sig sammen i en særskilt organisation. De havde trofast forkyndt at 1914 var et betydningsfuldt år, og efter den første verdenskrigs udbrud i dette afgørende år, begyndte de at blive ’nedtrådt’ eller undertrykt. Denne undertrykkelse nåede et højdepunkt i 1918 da Vagttårnsselskabets ledende brødre blev fængslet, hvorved al organiseret forkyndelse stort set blev bragt til ophør. På dette tidspunkt var resten af de salvede praktisk taget ’dræbt’. (Åbenbaringen 11:2-7) Hvad betød det for disse kristne at tempelhelligdommen blev målt?
15. Hvad betød det for Guds folk på Ezekiels tid at templet i synet blev målt?
15 I 593 f.v.t., 14 år efter at Jehovas tempel i Jerusalem var blevet ødelagt, fik Ezekiel et syn af et tempel for Jehova. Han fik en detaljeret rundvisning i dette tempel og blev øjenvidne til hvordan hver enkelt bygningsdel omhyggeligt blev opmålt. (Ezekiel, kapitel 40-42) Hvad betød dette? Jehova forklarer det selv: Opmålingen af templet betød at Ezekiels folk ville blive prøvet. Hvis de ville ydmyge sig, angre deres synder og rette sig efter Jehovas love, ville de få målene på templet at vide. Dette ville tydeligvis styrke dem i håbet om at Jehovas folk en dag ville blive udfriet fra Babylon for igen at tilbede Jehova i hans bogstavelige tempel. — Ezekiel 43:10, 11.
16. (a) Hvad forsikrede Johannes’ opmåling af tempelhelligdommen Guds folk om i 1918? (b) Hvordan blev denne forsikring indfriet?
16 Det samme gjaldt de modfaldne kristne i 1918. Hvis de ville ydmyge sig og angre de synder de havde begået, ville de frit kunne modtage Jehovas velsignelse og få en fuld andel i hans tempelordning. Og dette var netop hvad der skete. Ifølge Åbenbaringen 11:11 ’rejste de sig’, hvilket vil sige at de billedlig talt blev oprejst. Ezekiels tilsvarende syn af en opstandelse var et billede på jødernes tilbagevenden til deres eget land. (Ezekiel 37:1-14) Den nutidige ’opstandelse’ viste sig at være ensbetydende med at Guds folk rejste sig fra deres modløse, næsten uvirksomme tilstand, til levende og aktiv virksomhed så de kunne have en fuld andel i tjenesten for Jehova. Denne ’opstandelse’ fandt sted i 1919.
Den lille skriftrulle
17. (a) Beskriv Johannes’ syn i Åbenbaringen 10:1. (b) Hvem var den engel Johannes så, og hvornår skulle synet gå i opfyldelse?
17 I Åbenbaringen 10:1 så Johannes en „stærk engel stige ned fra himmelen, klædt i en sky, og en regnbue var over hans hoved, og hans ansigt var som solen og hans fødder som ildsøjler“. Dette syn ligner til en vis grad de syner som både Ezekiel og Johannes selv tidligere havde fået af Jehova. (Ezekiel 8:2; Åbenbaringen 4:3) Men det Johannes her så var en engel, ikke Jehova. Det må derfor have været Jehovas mægtige åndesøn, Jesus Kristus, der er „den usynlige Guds billede“. (Kolossenserne 1:15) Åbenbaringen 10:2 skildrer Jesus som stående i en stilling der vidner om stor myndighed, nemlig med „sin højre fod på havet og sin venstre på jorden“. Engelen repræsenterer derfor Jesus på Herrens dag. — Se Salme 8:4-8; Hebræerne 2:5-9.
18. (a) Hvad fik Johannes befaling til at spise? (b) Hvad fik Ezekiel påbud om at spise i et lignende syn, og hvilken indvirkning havde det på ham?
18 I dette storslåede syn har Jesus en lille skriftrulle i hånden, og Johannes får påbud om at tage den og fortære den. (Åbenbaringen 10:8, 9) Derved fik Johannes en oplevelse der var meget lig den Ezekiel havde da han i et syn fik påbud om at spise en skriftrulle. I Ezekiels tilfælde var det Jehova selv der overrakte ham skriftrullen, og Ezekiel så at der var „skrevet klagesange og suk og veråb i den“. (Ezekiel 2:8-10) Ezekiel beretter: „Jeg spiste den så, og den blev sød som honning i min mund.“ (Ezekiel 3:3) Hvilken indvirkning havde det på Ezekiel at han spiste skriftrullen?
19. (a) Hvad skildrede det at Ezekiel spiste skriftrullen? (b) Hvem havde Ezekiel fået til opgave at overbringe disse bitre budskaber?
19 Skriftrullen indeholdt tydeligvis inspirerede, profetiske budskaber. At Ezekiel spiste skriftrullen betød at han indvilligede i at udbrede dens budskab i en sådan udstrækning at det blev en del af ham selv. (Jævnfør Jeremias 15:16.) Men det var ikke alle der fandt skriftrullens indhold sødt. Den var fyldt med „klagesange og suk og veråb“. Hvem var dette bitre budskab henvendt til? Ezekiel fik i første række følgende påbud: „Menneskesøn, tag af sted, gå til Israels hus og tal til dem med mine ord.“ (Ezekiel 3:4) Senere skulle Ezekiels budskab omfatte de omkringboende hedenske nationer. — Ezekiel, kapitel 25-32.
20. Hvad skete der da Johannes fortærede den lille skriftrulle, og hvad resulterede det i?
20 Johannes oplevede noget lignende da han spiste skriftrullen. Han fortæller: „Jeg tog den lille skriftrulle af engelens hånd og fortærede den, og i min mund var den sød som honning; men da jeg havde spist den blev min mave bitter.“ (Åbenbaringen 10:10) Skriftrullen smagte også Johannes sødt. Det var betagende for ham at Jehovas ord blev en del af ham selv. Men der var også noget bittert ved budskabet. Bittert for hvem? Johannes fik at vide: „Du skal igen profetere med henblik på folk og nationer og tungemål og mange konger.“ — Åbenbaringen 10:11.
21. (a) Hvad gjorde de salvede kristne i 1919 som svarede til at Johannes spiste den lille skriftrulle, og hvilken virkning havde det? (b) Hvad resulterede dette i for kristenheden og for verden som et hele?
21 Hvordan er alt dette gået i opfyldelse på Herrens dag? De historiske kendsgerninger viser at trofaste kristne i 1919 tog imod det privilegium det var at tjene Jehova i en sådan udstrækning at denne tjeneste blev en del af dem selv, hvilket smagte dem sødt. Men det der var en velsignelse og et privilegium for de salvede viste sig at være bittert for andre — især for kristenhedens gejstlighed. Hvorfor? Fordi de trofaste salvede kristne modigt forkyndte hele Jehovas budskab for menneskeheden. De forkyndte ikke blot den „gode nyhed om riget“ men afslørede også den åndeligt døde tilstand kristenheden og verden som et hele befandt sig i. — Mattæus 24:14; Åbenbaringen 8:1–9:21; 16:1-21.
22. (a) På hvilken storslået måde har Jehova indtil nu gjort brug af de salvede på Herrens dag? (b) Hvad har Herrens dag betydet for Satans verden og for Guds folk?
22 Jehova brugte denne skare trofaste kristne til at indsamle resten af de 144.000 der skulle besegles, og de førte også an i arbejdet med at indsamle den store skare som har jordisk håb. (Åbenbaringen 7:1-4, 9, 10) Denne store skare spiller en vigtig rolle i forbindelse med Jehovas hensigt med jorden, og dens tilsynekomst har skabt stor glæde både i himmelen og på jorden. (Åbenbaringen 7:11-17; Ezekiel 9:1-7) Den „mest betydningsfulde tid“ har altså været ensbetydende med lidelser for Satans verden og store velsignelser for Jehovas folk. Lad os nu betragte hvordan dette fortsat vil være tilfældet efterhånden som Herrens dag skrider frem.
Kan du svare?
◻ Hvad er Herrens dag?
◻ Hvilken rolle spiller „jordens vilde dyr“ på Herrens dag?
◻ Hvilken forsikring gav Jehova ved at lade Johannes måle tempelhelligdommen?
◻ Hvad betød det for den salvede rest i 1919 at Johannes spiste den lille skriftrulle?
◻ Hvad har Herrens dag betydet for Guds folk og for verden i almindelighed?
[Illustration på side 13]
Dét at Johannes foretog en opmåling af templet har virket som en bekræftelse over for de salvede kristne i deres hverv på Herrens dag