Spørgsmål fra læserne

◼ Kan en kristen som har håb om liv på jorden, siges at tilhøre ’den store skare’ nu, i betragtning af at han eller hun endnu ikke har overlevet „den store trængsel“? — Åbenbaringen 7:9, 14.

Ja, betegnelsen er passende i betragtning af vedkommendes fremtidsudsigter.

I Åbenbaringen, kapitel 7, omtales to grupper. Den første består af de 144.000 „beseglede af hver stamme af Israels sønner“. (Åbenbaringen 7:4) En sammenligning med Åbenbaringen 14:1-5 viser at de 144.000 er blevet „købt fra jorden“ for at blive „en førstegrøde for Gud“. Det er således dem der skal herske i himmelen sammen med Kristus. (Galaterne 6:16; 2 Timoteus 4:18) Den anden gruppe er „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle“, og den „kommer ud af den store trængsel“.

Set i sin sammenhæng skildrer Åbenbaringen 7:9-17 en skare der overlever den kommende trængsel her på jorden. I strengeste forstand omfatter betegnelsen ’den store skare’ altså dem der allerede har overlevet denne trængsel. Men er det nødvendigt at anlægge en så snæver betragtningsmåde? Det mener vi ikke. De der overlever må indlysende nok være blevet indsamlet før „den store trængsel“ for at de kan kvalificere sig til at overleve. Vi anvender derfor betegnelsen ’den store skare’ om loyale kristne som på nuværende tidspunkt tjener Jehova Gud med udsigt til at overleve og blive ’ledt til kilder med livets vand’. (Åbenbaringen 7:17) Hvis et medlem af ’den store skare’ skulle dø nu, lige før „den store trængsel“, er der al grund til at forvente at han eller hun opstår til liv på jorden.

Disse betragtninger kan også overføres på betegnelsen „andre får“. I Johannes 10:7-16 talte Jesus først om de „får“ som vi forstår må være ’den lille hjord’ der er bestemt til liv i himmelen. Han sagde derpå: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne [himmelske] fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“ Vi har ofte fremlagt bibelske vidnesbyrd der viser at ’de andre får’ er dem der har udsigt til liv på jorden. — Lukas 12:32.

Man kunne ræsonnere som så at Jesus henviste til en fremtidig indsamling af „andre får“, og at betegnelsen altså kun kan anvendes om dem der, efter at Jesus havde udtalt dette, tog imod det bibelske håb om evigt liv på jorden. Det synes imidlertid unødvendigt at give betegnelsen en så snæver betydning, som om Jesus lagde vægt på begivenhedernes kronologiske rækkefølge. Vi mener at han fremhævede at han var hyrde for de forenede får. Nogle „får“ kommer ind i en bestemt fold for at komme i himmelen. Der er imidlertid også andre får der vil tage imod ham som hyrde; de vil være forenede med de førstnævnte. Under denne synsvinkel omfatter betegnelsen „andre får“ fortidens trofaste som døde før Jesus indviede vejen til himmelen, som for eksempel Noa, Abraham, Sara, Job, David og Johannes Døber. (Mattæus 11:11; Apostelgerninger 2:29; Hebræerne 10:19, 20) Når de oprejses i den nye tingenes ordning kan de tage imod den gode Hyrde med udsigt til at leve evigt på jorden sammen med resten af Jesu „andre får“.