LIVJATAN

(Livʹjatan) [hebr.: liwjathanʹ].

Dette hebraiske ord forekommer seks gange i Bibelen. Man mener at det stammer fra et rodord der betyder „krans“, og navnet betyder derfor „noget der er snoet“ eller „noget der er lagt i folder“. Ordet er translittereret i de fleste bibeloversættelser.

At Livjatan hver gang nævnes i forbindelse med vand (undtagen i Job 3:8), tyder på at ordet betegner et stort og stærkt vanddyr, om end det ikke nødvendigvis sigter til en bestemt art. I Salme 104:25, 26 siges der at Livjatan leger i havet hvor skibene sejler, og mange mener derfor at ordet her betegner en hvalart. Hvaler er sjældne i Middelhavet, men de forekommer dog, og på et museum i Beirut i Libanon er dele af to hvalskeletter udstillet. An American Translation har i denne passage gengivet ordet med „krokodille“ i stedet for Livjatan. Ordet „hav“ (jam) er i sig selv ikke afgørende eftersom det på hebraisk også kan betegne en stor sø, som for eksempel Galilæas Sø (Kinnerethavet) (4Mo 34:11; Jos 12:3), og endda floder som Nilen (Es 19:5) og Eufrat. — Jer 51:36.

Beskrivelsen af „Livjatan“ i Job 41:1-34 passer godt på krokodillen, og „havet“ der nævnes i vers 31, kan sigte til en flod, måske Nilen, eller til et andet stort ferskvandsområde. Det er dog værd at bemærke at der også findes krokodiller, som for eksempel nilkrokodillen (Crocodylus niloticus), der lever langs kysten og undertiden svømmer temmelig langt ud i havet.

Salme 74 beskriver Guds frelsesgerninger for sit folk, og versene 13 og 14 omtaler symbolsk Israels udfrielse fra Ægypten. Her bruges udtrykket ’havuhyrer [hebr.: thannīnīmʹ, flertal af tannīnʹ]’ parallelt med „Livjatan“, og at Livjatans hoveder knuses, sigter muligvis til det knusende nederlag der blev tilføjet Farao og hans hær efter udgangen af Ægypten. De aramaiske targumer siger her „Faraos stærkes [hoveder]“ i stedet for „Livjatans hoveder“. (Jf. Ez 29:3-5, hvor Farao sammenlignes med ’et stort havuhyre’ midt i Nilkanalerne; se også Ez 32:2.) I Esajas 27:1 bruges Livjatan (LXX: „dragen“) åbenbart som symbol på et rige, en verdensomspændende organisation som ledes af en der selv omtales som ’en drage’ og ’en slange’. (Åb 12:9) Profetien drejer sig om Israels genoprettelse, og når Jehova ’hjemsøger Livjatan’, må det derfor omfatte Babylon. Vers 12 og 13 omtaler imidlertid Assyrien og Ægypten foruden Babylon. Livjatan må derfor her være brugt om en international organisation der er i opposition til Jehova og hans tjenere.