er nu Kristi legeme og hver for sig hans lemmer.“ I vers 12 bruger Paulus tydeligvis en elliptisk udtryksform når han taler om KRISTUS, en udtryksform der ikke er ualmindelig i Bibelen. Vi kunne derfor omskrive Paulus’ ord i 1 Korinter 12:12 således: Ligesom legemet har mange lemmer skønt det er en enhed, sådan er det også med Kristi legeme, det vil sige de som er i samfund med eller tilhører Jesus Kristus.

Med andre ord skelnede de som skrev De kristne græske Skrifter ikke mellem „KRISTUS“ og Jesus Kristus. Et meget tydeligt eksempel herpå finder vi i Efeserne 2:13, hvor der står: „Nu derimod, da I er i [i samhørighed med, NW] Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, kommet nær på grund af KRISTI blod.“ Se også Efeserne 1:10, 12, 20, hvor den græske tekst har den bestemte artikel foran „Kristus“ i alle tre tilfælde.

Men hvordan skal så Hebræerne 11:26 forstås? Her får vi at vide at Moses „agtede KRISTI Forsmædelse for en større Rigdom end Ægyptens Skatte“. (Skat Rørdam) Hvem eller hvad hentyder ordet „KRISTUS“ til i dette tilfælde? Det lader ikke til at den „Rigdom“ Moses havde i tanke var at han tjente som forbillede på den „Kristus“ som skulle komme, for han vidste ikke at han var et forbillede. Med „Rigdom“ menes snarere det privilegium han selv havde som Guds „salvede“ (græsk: christós), idet han var „salvet“ til at tjene som mellemmand og befrier. Dette betød mere for Moses end alle Ægyptens skatte.

Under denne gennemgang har vi set at der findes en mængde benævnelser for Jesus Kristus og hans legemes lemmer. Nogle benævnelser anvendes kun om Jesus. Andre, såsom „nye himle“, omfatter altid alle de 144.001, Kristus Jesus og hans legeme. Atter andre står udelukkende som betegnelse for de 144.000, selv om de sædvanligvis fortæller noget om denne skares forhold til Kristus Jesus, hovedet (for eksempel „Kristi legeme“, „bruden“, den „lille hjord“ og „det ny Jerusalem“). Men som vi har bemærket, er der visse betegnelser som nogle gange har en videre betydning, idet de omfatter alle de 144.000 som et legeme betragtet og somme tider også Kristus, og andre gange har en mere begrænset betydning. Ordet „menighed“ er et godt eksempel på det. Derfor er det vigtigt at tage sammenhængen i betragtning og på den måde få et klart indblik i hvad bibelskribenten egentlig har ment. Navne og betegnelser kan udtrykke en masse. Hvis man selv forstår dem og anvender dem rigtigt, kan man give andre bedre forståelse af det benævnelserne står for, og en sådan forståelse er uløseligt forbundet med en nøjagtig bibelkundskab.

„En ikke ukendt by“

● Efter at soldaterne havde reddet apostelen Paulus fra en rasende pøbel i Jerusalem, spurgte kommandanten om han ikke var en berygtet ægyptisk oprører, hvortil Paulus svarede: „Nej, jeg er en jødisk mand fra Tarsus, borger i en ikke ukendt by i Kilikien.“ (Ap. G. 21:39) Tarsus’ indbyggere betragtede ingenlunde deres by som ukendt eller ubetydelig, og det gjorde andre heller ikke. Tarsus var ikke alene en vigtig handelsby, men også et center for intellektuelle, idet der her lå et berømt universitet. Den græske forfatter og geograf fra det første århundrede Strabon skriver i sit værk Geografika: „Befolkningen i Tarsus er så ivrigt gået ind ikke alene for filosofien men stort set for enhver form for uddannelse og undervisning, at Athen, Alexandria og alle andre byer hvor der har været filosofiske læreanstalter, fuldstændig er stillet i skyggen.“ Man har afdækket en inskription der kalder Tarsus „Kilikiens store og vidunderlige metropolis“. På mange af mønterne fra Tarsus stod der: „Tarsus Metropolis, først, skønnest og bedst“. — The Bible as History, s. 380; Light from the Ancient Past, s. 255; The Bible Was Right, kap. 24.