Hvorfor vi har brug for Jesu Kristi rige
1. Hvilken „gud“ blev Jesus født som søn af, og hvorfor var dette ikke tilfældigt?
DER er en vigtig ting vi lægger mærke til med hensyn til Guds søn, der levede på jorden som menneske i det første århundrede efter vor tidsregning: Han blev ikke født i en hinduisk familie i Indien. Han blev ikke født i en buddhistisk familie i Tibet, eller i den gamle kinesiske kongeslægt, eller i Roms kejserslægt. (Est. 1:1; Luk. 2:1, 2) Nej, efter kødet var han „kommet af Davids sæd“. (Rom. 1:3) Dette var ikke noget tilfælde. Det var nødvendigt at denne søn af Gud blev født som „Davids sæd“. Det var grunden til at Gud valgte en jødisk jomfru af Davids slægt til at blive Jesu Kristi moder. (Luk. 1:26-32) Denne kvinde, Maria, dyrkede den Gud som ved et mirakel gjorde hende frugtsommelig, og hendes søn var derfor ikke søn af en eller anden hinduisk eller buddhistisk gud eller af romernes Jupiter eller grækernes Zeus. — Luk. 1:34-55; Apg. 14:12, 13.
2. Hvorfor var det ikke nødvendigt at Jesus blev født i Levis stamme og Arons slægt for at blive et offerlam, og hvilken dag døde han?
2 Kong Davids stamme i det gamle Israel var Judas stamme, hvorfra man ikke tog præster til at frembære ofrene. Men selv om Jesus Kristus var af „Davids sæd“ og Judas stamme, kunne han alligevel blive „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Joh. 1:29) Han behøvede ikke at være af Levis stamme og Arons præsteslægt, hvorfra Israels præster blev taget. Selv om han var født i Judas stamme kunne han alligevel være et fuldkomment og syndfrit menneske, der som offer ville være antageligt for Gud. Den fuldkommenhed og syndfrihed han havde bevaret som Guds søn i himmelen, havde han stadig da han blev sendt til jorden for at blive det nøjagtige modstykke til den fuldkomne og syndfri Adam da denne blev skabt i Edens have. Dette var nødvendigt for at han kunne give sig selv som „en tilsvarende løsesum for alle“. (1 Tim. 2:5, 6; Matt. 20:28) Han udgød sit blod som et sonoffer for synd på den jødiske påskedag i år 33 e.v.t., den dag jøderne ofrede påskelammet og spiste kødet stegt til minde om folkets udfrielse fra Ægypten.
3. Hvad siges der i Tredje Mosebog 17:11, 12 om blodet, og hvilket gode opnår vi således ved Jesu blod, og hvordan sker det?
3 I den pagt Gud sluttede med Israel sagde han følgende, som vi læser i Tredje Mosebog 17:11, 12: „Kødets sjæl [eller: liv] er i blodet, og jeg har givet eder det til brug på alteret til at skaffe eders sjæle soning; thi det er blodet, som skaffer soning, fordi det er sjælen [livet]. . . . Ingen af eder må nyde blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, må nyde blod.“ Da Jesus Kristus udgød sit blod som et offer til Gud, gav han altså sit liv som et sonoffer for alle os der er efterkommere af synderen Adam. Han frembar livsblodet fra sit fuldkomne offer for Gud i himmelen. Vi skal altså ikke spise og drikke Jesu blod for at få gavn af det. Det der skal til er at vi tror på det som et fuldt ud dækkende sonoffer for vore synder. — Hebr. 9:11-14, 24.
4. Hvorfor skildrer Åbenbaringsbogen meget passende Kristus som et lam når man tager Simon Peters ord om Kristi blod i betragtning?
4 En af de jøder i det første århundrede der troede på Jesu blods sonende værdi, var Simon Peter, tidligere fisker ved Galilæas sø. I et brev til sine medtroende skrev han: „I ved at det ikke var med forgængelige ting, med sølv eller guld, I blev udfriet fra den frugtesløse form for adfærd som er overleveret jer fra forfædrene. Men det var med dyrebart blod, som med blodet af et dadelfrit og fejlfrit lam, nemlig Kristi blod.“ (1 Pet. 1:18, 19) Vi forstår nu at det er et meget passende billede Åbenbaringsbogen anvender når den skildrer Jesus Kristus som et lam der er blevet slagtet. (Åb. 5:6) Vi har alle brug for et sådant offerlam der, med sit blod, kan rense os for vore synder og hæve dødens forbandelse fra os. Uden dette offer kunne vi ikke glæde os til et fremtidigt liv og til at få en ren samvittighed over for Gud. Nej, vi kunne ikke undvære dette offerlam!
5. Hvem tjente Jesus Kristus som et modbillede til på Israels forsoningsdag da han ofrede sig selv?
5 Da Jesus Kristus frembar sig selv som et offer tjente han som Guds ypperstepræst, forud skildret ved Israels første ypperstepræst, Aron af Levis stamme. Alle senere ypperstepræster i Israel nedstammede fra denne Aron, som var Moses’ broder. Dette er endnu en grund til at vi alle har brug for Jesus Kristus, nemlig den at han skal tjene som modbilledet til Israels ypperstepræster, der bar blodet af ofrene ind i templets Allerhelligste på den årlige forsoningsdag, Jom Kippur.
6. Hvem skulle de kristne jøder se hen til som deres sonoffer, og hvorfor?
6 Den opstandne Jesus Kristus opfyldte det der billedligt skildredes på forsoningsdagen da han vendte tilbage til himmelen og trådte frem for Gud med værdien af sit fuldkomne menneskelegeme, der skulle tjene som et sonoffer for hele menneskehedens synd. Derfor skulle de kristne jøder heller ikke mere se hen til de aronitiske ypperstepræster, men til disse ypperstepræsters modbillede, sådan som opfordringen til dem lød i Hebræerbrevet 3:1, 2: „Derfor, hellige brødre, som har andel i den himmelske kaldelse, betragt den apostel og ypperstepræst som vi bekender — Jesus. Han var trofast mod Ham der gjorde ham dertil, som også Moses var trofast i hele Hans hus.“
Behov for mere end en ypperstepræst
7. Hvorfor er Jesus Kristus en egnet ypperstepræst for os, og hvor skildrer Åbenbaringsbogens første kapitel ham som udførende denne tjeneste?
7 I Hebræerbrevet forklares det videre for de kristne jøder hvorfor Jesu Kristi tjeneste som ypperstepræst er bedre end Arons og hans efterfølgeres. Der siges i kapitel 7, vers 26: „En sådan ypperstepræst var egnet for os: loyal, ufordærvet, ubesmittet, skilt fra syndere og ophøjet over himlene.“ I Åbenbaringsbogen, kapitel 1, versene 12-18, skildres den herliggjorte Jesus Kristus i sin tjeneste som ypperstepræst for de kristne menigheder. I kapitel 5 skildres han imidlertid som mere end Guds ypperstepræst. Her når vi så frem til endnu en grund til at vi har brug for Jesus Kristus, ud over at han tjener som offerlam og ypperstepræst.
8. Hvilke betegnelser anvendes i Åbenbaringen 5:9, 10 om Lammet, og hvad sigter dette til foruden præstegerningen?
8 I Åbenbaringen 5:5, 6 identificeres Lammet som blev slagtet, med „løven som er af Judas stamme, Davids rod“. Disse betegnelser leder tanken hen på endnu en opgave som Lammet Jesus Kristus har. I versene 9 og 10 siges der til Lammet: „Du er værdig til at tage skriftrullen og åbne dens segl, for du blev slagtet og med dit blod har du købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation, og du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ Hvad tales der om her, ud over præstegerningen? Der tales om et kongerige, en regering. Vi har alle sammen brug for en fuldkommen og retfærdig regering over hele jorden.
9. Hvad ville Løven af Judas stamme være udrustet med ifølge Første Mosebog 49:9, 10, og hvorfor var det i denne forbindelse nødvendigt at han var „Davids rod“?
9 Ifølge profetien i Første Mosebog 49:9, 10 skulle Løven af Judas stamme have et kongespir og en herskerstav, og alle folkene skulle med rette adlyde ham. Det betød at Løven af Judas stamme skulle herske som konge. David var af Judas stamme, og i fyrre år herskede han som konge over israelitterne. Jesus Kristus måtte nødvendigvis være „Davids rod“, for Gud havde lovet David at et dynasti af konger i hans slægt ville sidde inde med et evigt kongedømme.
10. Hvilken trone ville Marias søn få og hvor længe, ifølge engelen Gabriels ord?
10 Som en belønning til kong David fordi han holdt urokkeligt fast ved tilbedelsen af Jehova som den eneste levende og sande Gud, havde Jehova indgået en pagt med ham om et evigt kongedømme i hans slægt. (2 Sam. 7:1-17) Derfor sagde engelen Gabriel, da den forkyndte Jesu fødsel for Maria, der var af Judas stamme: „Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs [Israels] hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Luk. 1:26-33.
11. Hvad indrømmer vi over for Gud at vi har brug for når vi beder bønnen der står i Mattæus 6:9, 10?
11 Når vi beder den bøn Jesus lærte sine disciple at bede, og vi siger: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden,“ indrømmer vi over for Gud at vi har brug for hans søns, Jesu Kristi, rige. — Matt. 6:9, 10.
12. Hvad er det ikke lykkedes for kristenheden at gøre med hensyn til verdens regeringer, og hvad må Guds rige ved Kristus derfor gøre ved dem?
12 Den såkaldte kristenhed har aldrig udgjort Guds rige ved Kristus. Dens forsøg på at omdanne landenes verdslige regeringer til kristne regeringer er mislykkedes. Hvordan skal Kristi rige da nogen sinde komme til at herske over jorden når alle disse politiske regeringer styrer de jordiske anliggender? Det er umuligt at Kristi rige kan herske gennem dem. Disse ufuldkomne regeringer må derfor fjernes, de må væk fra jorden. Dette kan ikke gøres ved menneskelig magt. Jesu Kristi regering må gøre dette. Og den vil gøre det, i overensstemmelse med den guddommelige profeti i Daniel 2:44, der lyder: „I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“
13. Hvor og hvornår vil disse verdslige regeringer blive fjernet, men hvad mere har de overlevende på jorden brug for?
13 Denne voldsomme indgriben hvorved de politiske regeringer fjernes, vil finde sted under højdepunktet i „den store trængsel“, det som Åbenbaringen 16:14, 16 kalder Har-Magedon. Der vil være mennesker der overlever denne krig på „Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. Disse vil have brug for mere end at jorden befries for syndige og døende menneskers ufuldkomne og utilstrækkelige regeringer. De usynlige, onde overmenneskelige magter der står bag de politiske regeringer, må også fjernes. Disse magter er Satan Djævelen selv og hans dæmonengle. Det er muligt at vor tids videnskab vil benægte deres eksistens, men i denne sag må Jesus Kristus, og ikke videnskaben, være vor autoritet. Han kaldte Satan Djævelen for „denne verdens hersker“, og han som var sendt af Gud fra himmelen må vide det. — Joh. 12:31; 14:30.
14. Hvilken regering vil være mægtig nok til at fjerne Satan og hans dæmoner fra den stilling hvorfra de behersker jordens beboere, og hvordan vil den gøre det?
14 I det syn som den herliggjorte Jesus Kristus lod den kristne apostel Johannes se, pegede han også på at Satan Djævelen er den som „vildleder hele den beboede jord“. (Åb. 12:9) Der skal altså en himmelsk regering til for at fjerne Satan og hans dæmonengle fra den nøgleposition hvorfra de behersker hele jorden. Jesu Kristi rige er netop en sådan himmelsk regering der har magt til at skaffe menneskene denne udfrielse. Her har vi altså endnu en grund til at vi har brug for Kristi rige. Efter sejren ved Har-Magedon vil Riget sørge for at Satan Djævelen bliver bundet og kastet i en afgrund sammen med alle hans dæmonengle, fjernt fra jorden. Deres bundne tilstand vil vare de tusind år Kristi rige hersker. — Åb. 19:11 til 20:3.
15. Hvordan skildrer Åbenbaringens bog de livgivende goder som alle der bor på jorden under Kristi regering vil få del i?
15 Under Jesu Kristi tusindårige styre vil en strøm af livgivende velsignelser tilflyde alle som bor på jorden og som Jesus Kristus gav sit liv for som et offerlam. Dette skildres smukt i Åbenbaringsbogens sidste kapitel, der også viser hvorfra de livgivende foranstaltninger udgår. Johannes siger: „Og han [en engel fra Gud] viste mig en flod med livets vand, klar som krystal, som flød ud fra Guds og Lammets trone, ned ad dens brede gades midte. Og på denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned.“
16. Hvor har alle disse livgivende goder deres udspring, og hvordan vil Riget sørge for at der ikke længere hviler en forbandelse over menneskene?
16 At disse velsignelser har deres udspring i Guds og Lammets, Jesu Kristi, kongelige trone understreges yderligere i det følgende vers, hvor der siges: „Og der vil ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone vil være i [byen], og hans trælle vil yde ham hellig tjeneste.“ (Åb. 22:1-3) Guds rige ved Kristus vil være til velsignelse for menneskene, ikke til forbandelse. Guds søn, Jesus Kristus, vil sørge for at jordens anliggender styres i retfærdighed, til gavn og velsignelse for menneskene.
De som er døde har brug for Riget
17. Hvem bliver de første der får del i disse livgivende foranstaltninger, og hvorfor vil der være flere end dem der får del i dem?
17 De første der gennem Kristus får del i de livgivende velsignelser der strømmer fra Guds trone, vil være den store skare som har overlevet „den store trængsel“ hvori denne verdens riger er gået til grunde. (Åb. 7:9-14; Dan. 2:44; Matt. 24:21, 22) Er der andre som får gavn af den symbolske flod med livets vand og de symbolske livets træer? Ja, eftersom Jesus Kristus døde som „Guds lam“ for flere end dem der overlever trængselen. Vi kan her tænke på nogle ord Jesus udtalte i år 33, ikke langt fra en grav i Betania i nærheden af Jerusalem. Han sagde dengang: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør; og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du dette?“ Marta, der var søster til den døde Lazarus, svarede: „Ja, Herre; jeg har fået tro på at du er Messias, Guds søn, den der kommer til verden.“ (Joh. 11:25-27) Kan vi der lever i dag give det samme troens svar på dette spørgsmål?
18. Hvorfor har vi et solidt grundlag for at svare ja i lighed med Marta på det spørgsmål Jesus stillede hende, og hvorfor kan Jesus stadig sige: „Jeg er opstandelsen og livet“?
18 Vi har et solidt grundlag for at svare bekræftende, for Jesus understøttede sin bemærkelsesværdige udtalelse ved umiddelbart derefter at oprejse sin ven Lazarus skønt denne havde været død i fire dage. (Joh. 11:28-45) Ikke så længe efter måtte Jesus selv oprejses fra de døde. Hans død indtraf på den jødiske påskedag. På tredjedagen derefter blev han oprejst fra de døde ved sin himmelske Faders almægtige kraft. Fyrre dage senere steg han til himmelen fra et sted i nærheden af Betania på Oliebjerget. (Luk. 24:50-53; Apg. 1:1-12) I himmelen kan den herliggjorte Jesus Kristus stadig sige: „Jeg er opstandelsen og livet.“ At han er blevet bemyndiget af sin Gud og Fader til at oprejse de døde, forsikrer han os om med følgende ord som han udtalte i åbenbaringssynet: „Jeg var død, men se! jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og Hades’ nøgler.“ — Åb. 1:18.
19. Hvorfor var Jesus Kristus, da han blev oprejst, „den førstefødte af de døde“, og ikke hans ven Lazarus og de andre som Jesus og hans apostle oprejste?
19 Jesus Kristus var den første der blev oprejst fra de døde til at leve for bestandig. Han kaldes derfor med rette „den førstefødte af de døde“ og „førstegrøden af dem der er sovet ind i døden“. (Kol. 1:18; 1 Kor. 15:20) Selv hans ven Lazarus og andre som han selv og hans apostle havde oprejst fra de døde, måtte siden bukke under for døden og måtte begraves i menneskehedens fælles grav, Hades. Deres udfrielse fra døden og Hades havde kun været midlertidig. Derfor måtte „Hades’ porte“ forblive lukkede efter dem og alle andre genløste døde indtil Kristi rige blev oprettet i himmelen til Guds fastsatte tid. — Matt. 16:18; Es. 38:10, 18.
20, 21. Hvornår og hvor blev Kristi rige oprettet, og hvem ville han som den regerende konge oprejse først?
20 Verdensbegivenhederne i vort tyvende århundrede er for os et vidnesbyrd om opfyldelsen af Bibelens profetier og et tegn på at Kristi rige blev født i himmelen i 1914 ved hedningetidernes udløb. (Luk. 21:24; Ez. 21:25-27) Indsat i det himmelske riges magt ville Jesus Kristus først rette opmærksomheden mod sine døde trofaste disciple, som for eksempel apostlene og andre der var kaldet til at få del i det himmelske rige sammen med ham. Dem ville han oprejse til udødeligt liv i himmelen og gøre dem til „et kongerige og til præster for vor Gud“, som der siges i Åbenbaringen 5:10. På denne måde ville det syn blive til virkelighed som apostelen Johannes fortæller om i Åbenbaringen 20:4-6:
21 „Og jeg så troner, og der var nogle som satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at dømme. Ja, jeg så sjælene af dem der var blevet henrettet med økse på grund af det vidnesbyrd de havde aflagt om Jesus og for at have talt om Gud, . . . Og de blev levende og herskede som konger sammen med Messias i tusind år. . . . Dette er den første opstandelse. Lykkelig og hellig er enhver som har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen myndighed over, men de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“
22. Hvordan vil Jesus Kristus under sit tusindårige styre bruge „dødens og Hades’ nøgler“, og hvordan vil ’den store skare’ som har overlevet trængselen komme til at se noget som aldrig før er set?
22 Under sit tusindårige styre vil Jesus Kristus både som ypperstepræst og som konge bruge „dødens og Hades’ nøgler“ til gavn for de øvrige af de døde. Disse døde vil høre hans stemme og komme frem, sådan som han selv forudsagde med de ord vi læser i Johannes 5:28, 29. Til den tid vil ’den store skare’ som har overlevet „den store trængsel“, efter at Satan og hans dæmoner er blevet bundet og kastet i afgrunden, blive vidne til et mirakel som aldrig før er set. De vil blive vidne til at alle de jordiske døde som ypperstepræsten Jesus har ofret sit fuldkomne liv for som „Guds lam“, vender tilbage til liv på jorden. (Joh. 1:29; 1 Tim. 2:5, 6; Hebr. 2:9) Til sidst vil antallet af opstandne udgøre milliarder, alle sammen efterkommere af synderen Adam, fra hvem de har arvet ufuldkommenhed, synd og død. Aldrig er der sket noget lignende på jorden. Apostelen Johannes så i et kortvarigt men storslået syn dette mirakel som Gud vil udvirke ved Kristus, og vi finder en beskrivelse af det i Åbenbaringen 20:11-14.
23. Hvorfor blev Johannes ikke forfærdet da han fik synet af opstandelsen, og hvornår vil jordens beboere se Første Korinterbrev 15:26 opfyldt?
23 Var Johannes forfærdet over synet? Så han jorden fyldt til trængsel med mennesker? Nej! Jehova Gud skabte jorden for at den skulle være passende fyldt med mænd og kvinder der var fuldkomne, som ikke var under dødens forbandelse men havde fået tilkendt retten til evigt liv som belønning for deres ubrydelige troskab mod Jehova Gud. Alle vil leve i et paradis der omspænder hele kloden! (1 Mos. 1:26-28) Når den sidste af de genløste døde er blevet kaldt frem og er gået igennem „Hades’ porte“ som er blevet åbnet, vil menneskehedens fælles grav ikke eksistere mere. Hades vil være kastet i „ildsøen“, sin egen evige død. Og når alle som kommer til at leve på jorden under Kristi tusindårsrige, har underkastet sig den tugt og oplæring som dette rige udøver, og derved er blevet befriet for al synd og helbredt for alle menneskelige ufuldkommenheder, vil de være levende i fuldeste forstand. Da vil „døden“, det vil sige den død som menneskene har arvet fra Adam, også blive kastet i „ildsøen“. (Åb. 20:14) Efter dette storslåede værk vil ordene i Første Korinterbrev 15:26 være opfyldt: „Som den sidste fjende skal døden gøres til intet.“ Alle som derefter bliver straffet for overlagt oprør og ulydighed mod Gud vil ligesom Satan og hans dæmoner gå i „den anden død“, hvorfra der ikke er nogen opstandelse.
24. Hvorfor behøver vi aldrig at skamme os over at vidne om Jesus, og sammen med hvem tilskyndes vi til at vidne om ham?
24 Tiden slår ikke til når vi skal vidne om Jesus Kristus og fortælle om alt hvad han betyder for os som medlemmer af den faldne menneskeslægt. Vi vil ikke blive skuffede i vore forhåbninger til ham. „Skriften siger jo: ’Ingen som grunder sin tro på ham vil blive skuffet.’“ (Rom. 10:11; Es. 28:16, fodnoten) Vi behøver aldrig at skamme os over at vidne om Jesus Kristus, hverken mundtligt eller ved hjælp af det trykte ord. Øget forståelse og værdsættelse af den plads han indtager og alt det han har udvirket, tilskynder os til sammen med englene at vidne om ham til ære og pris for Jehova Gud og til gavn for menneskeslægten i dens nuværende fortvivlede situation.
25. Hvorfor skulle vi som vidner ikke selv tage æren for det vidnesbyrd vi aflægger, hvem har inspireret profetierne om Jesus, og hvad er hensigten med dem?
25 Lad os huske hvad engelen sagde da apostelen Johannes taknemmeligt faldt ned foran ham for at tilbede ham: „Jeg er blot din medtræl og dine brødres, de som har den gerning at vidne om Jesus. Tilbed Gud; det at vidne om Jesus er jo ånden i profetien.“ (Åb. 19:10) Vi skal derfor ikke tage nogen ære for vidnesbyrdet om Jesus Kristus, som om det stammede fra os. Det er Jehova Gud der har set vor nød og hjælpeløshed og som i sin kærlighed har sendt sin himmelske søn og ladet ham blive mennesket Jesus Kristus, der gav sit liv til gavn for os alle. Ydermere har Gud ved hjælp af sin ånd inspireret alle bibelprofetierne om Jesus Kristus, for at vi, ved hjælp af dem, kunne blive ledet til „Guds lam“, til denne Guds ypperstepræst, til denne messianske konge, der omsider vil skænke den misrøgtede menneskehed en fuldkommen og retfærdig regering.
26. Hvilket svar er vi nået frem til på spørgsmålet: Hvem er Jesus Kristus, at vi alle skulle have brug for ham?
26 Hvem er da Jesus Kristus, at vi alle skulle have brug for ham? Vi håber at denne gennemgang af de bibelske vidnesbyrd har givet et tilfredsstillende svar. Han er den som Skaberen af alle ting har tilvejebragt og benytter for atter at gøre os til vor himmelske Faders lykkelige børn som han kan velsigne. Inden for denne universelle familie vil vi alle kunne glæde os ved livet for bestandig, nyde godt af hans store kærlighed og omsorg og i kærlighed tilbede og tjene ham i al evighed. — 1 Kor. 15:28; Joh. 14:6; Apg. 4:12.
[Helsides illustration på side 185]