Spørgsmål fra læserne

● Hvordan bør kristne som enkeltpersoner og menigheden som et hele se på det bibelske råd om kun at gifte sig „i Herren“?

Om en kvinde hvis mand er død gav apostelen Paulus følgende råd: „Hun [er] fri til at blive gift med hvem hun vil, dog kun i Herren.“ (1 Korinter 7:39) Dette er ikke kun et personligt råd fra et menneske. Paulus skrev under inspiration, så dette vise og kærlige råd stammer fra Gud. De kristne bør derfor tage det alvorligt og ikke betragte det som noget man kan tilsidesætte eller tage let på. Dette understreges af den historiske beretning i Bibelen.

Da Abraham valgte en hustru til Isak, tog han ikke en kvinde blandt de omboende folk, de kana’anæiske afgudsdyrkere. Nej, han gjorde sig den ulejlighed at finde en kvinde i et fjernt land, blandt slægtninge der anerkendte den sande Gud. På samme måde sagde Isak til Jakob: „Du må ikke tage dig en hustru blandt Kana’ans døtre.“ (1 Mosebog 28:1; 24:1-67) Både Abraham og Isak forstod at et ægteskab ikke kun drejede sig om erotisk tiltrækning. Det måtte også bygge på hengivenhed for Jehova, for ægteskab med en vantro kunne medføre alvorlige problemer og endda føre til at den troende blev ledet bort fra den rene tilbedelse.

Det var imidlertid ikke alle hebræere der holdt sig klart adskilt fra dem der ikke tilbad Jehova. Dina kom for eksempel sammen med unge på egnen som ikke tjente den sande Gud. Med hvilket resultat? En af de unge mænd blev stærkt tiltrukket af hende og krænkede hende. Det ser ud til at hendes broder Juda for en tid flyttede væk fra familien og tog en kana’anæisk hustru. Hvad førte det til? Han fik tre sønner i dette ulige forhold, men Jehova måtte senere lade to af dem dø på grund af deres ondskab. Simeon fik også en søn med en kana’anæisk kvinde. Det blev åbenbart regnet for at være meget usædvanligt eller uheldigt, for det nævnes specielt i listen over Jakobs efterkommere. — 1 Mosebog 34:1, 2; 38:1-10; 46:8-10.

Da Gud gav love til vejledning for israelitterne, advarede han dem imod at besvogre sig med folk der ikke tilbad Jehova. (5 Mosebog 7:2-4) Visdommen i dette understreges af den tragedie der overgik Salomon. Han har måske ment at han på grund af sin usædvanlige visdom kunne klare ethvert problem eller enhver prøve der måtte opstå ved at han giftede sig med kvinder der ikke tjente Jehova. Men da han ignorerede Guds vejledning gik det galt for ham, på trods af hans visdom. — 1 Kongebog 11:1-6.

I De kristne græske Skrifter gentog Gud vejledningen: Gift dig ikke med en der ikke tjener Herren. Den inspirerede vejledning lød ikke: ’Hvis du finder en der lever pænt og anstændigt, kan du godt lære vedkommende at kende og gifte dig med vedkommende, i håb om at han eller hun en dag bliver kristen.’ Guds ord siger derimod klart: „Bliv ikke spændt i ulige åg med ikke-troende.“ (2 Korinter 6:14) Ved at gifte sig med en der ikke allerede er en døbt kristen, tilsidesætter man denne vejledning.

Eftersom Jehovas vidner som et hele anser denne vejledning for at være alvorlig og forstandig, ønsker de ikke at bidrage til at nogen går imod den. Hvis for eksempel en åndelig broder eller søster på grund af svaghed begynder at pleje bekendtskab med en der ikke er et vidne for Jehova, vil menighedens øvrige medlemmer næppe ønske at fremme forholdet ved at komme selskabeligt sammen med den ikke-troende. De er enige med Bibelen i at den ikke-kristne ikke er godt selskab. (1 Korinter 15:33) På den anden side bør de fortsat vise interesse for deres broder eller søster. De kan måske på en taktfuld og opmuntrende måde formane den afvegne til at undgå den sørgelige vej Salomon fulgte. — 2 Tessaloniker 3:14, 15.

Hvordan skal man forholde sig hvis en kristen planlægger at tilsidesætte Guds råd og at gifte sig med en der ikke er en døbt kristen? Medmindre der er tale om et helt usædvanligt tilfælde, vil en broder i menigheden ikke holde talen eller forrette vielsen og dermed give sit bifald til det ulige åg. Brylluppet vil heller ikke kunne finde sted i rigssalen. Rigssalen er til rådighed for vielse af to døbte kristne der gifter sig „i Herren“, eller eventuelt af to der tjener Gud som en del af menigheden og snart skal døbes. Ved ikke at give tilladelse til at rigssalen bruges af en kristen der planlægger at ’blive spændt i ulige åg med en ikke-troende’, kan menighedens ældste understrege alvoren i Guds vejledning om kun at gifte sig „i Herren“.

● Hvad mente Jesus da han sagde: „Øjet er legemets lampe. Hvis derfor dit øje er klart, vil hele dit legeme være lyst“?

Nogle har tillagt disse ord i Mattæus 6:22 en sundhedsmæssig eller lægelig betydning — nemlig at legemets sygdomme og skavanker først og fremmest kan læses i vedkommendes øjne. Denne fortolkning stemmer imidlertid ikke med sammenhængen. Jesus havde netop advaret sine tilhørere mod at ’samle sig værdier på jorden’. Og efter de citerede ord om øjet opfordrede han dem til at trælle for Gud og ikke for rigdom. — Mattæus 6:19-24.

Da Jesus opfordrede sine disciple til at bevare øjet „klart“, må han derfor have ment at de skulle holde blikket rettet mod ét mål fremfor at lade sig distrahere, for eksempel af rigdom. En kristen der koncentrerer sig om at gøre Guds vilje er ’lys’, hans legeme er lyst, i den forstand at han genspejler den åndelige oplysning, til ære for Gud.