Guds folk prøves og sigtes

„Pludselig vil den sande Herre som I søger, komme til sit tempel, og pagtens sendebud . . . skal komme . . . og han skal sidde som en der smelter og renser.“ — Malakias 3:1, 3.

 1, 2. (a) Hvordan var situationen blandt Guds folk i det femte århundrede f.v.t.? (b) Hvorfor bør Malakias’ profeti være af interesse for os?

„HVOR er rettens Gud?“ De der rejste dette udfordrende spørgsmål i det femte århundrede f.v.t. påstod også: „Det er nytteløst at tjene Gud.“ Et religiøst og moralsk forfald blandt Guds folk, jøderne, havde fremkaldt skepsis med hensyn til Guds retfærdighed. Men den sande Gud sover ikke: Han holdt øje med jøderne, og han sendte sin hebraiske profet Malakias for at advare dem om at en renselse, en prøvelsens og sigtningens tid, ventede dem. De ville ikke være i tvivl om hvor „rettens Gud“ var når han pludselig kom for at holde dom! — Malakias 2:17; 3:1, 14, 15.

² Malakias’ profeti bør have mere end blot historisk interesse for os, for det er tydeligt at den opfyldes i vor tid. (Romerne 15:4) Ja, Jehovas folk er i nutiden blevet prøvet og sigtet! Hvordan det? En nærmere undersøgelse af Malakias’ profeti kan hjælpe os til at finde svaret på dette spørgsmål.

 3. Hvordan foregik lutring af metaller i fortiden?

³ Men lad os først se på hvorfor Jehova prøver og sigter sit folk. Som „den der ransager hjerter“ har Jehova besluttet at lutre sit organiserede folk. (Ordsprogene 17:3; Salme 66:10) Når man på Bibelens tid rensede eller lutrede metaller, blev de opvarmet til smeltepunktet, hvorefter urenhederne blev renset fra. Et leksikon forklarer: „Stående eller siddende følger metalsmelteren processen med største opmærksomhed, indtil . . . det [flydende] metal ligner en blankpoleret flade der afspejler alt omkring sig; metalsmelteren kan se sig selv som i et spejl når han betragter metalmassen. Han kan på udseendet nøje bedømme metallets renhed. Hvis han er tilfreds, slukkes ilden og metallet fjernes fra smelteovnen, men hvis han ikke mener at metallet er rent, tilfører han mere bly og gentager processen.“ (Cyclopedia of Biblical, Theological, and Ecclesiastical Literature af J. McClintock og J. Strong) Når guld eller sølv blev lutret, steg det i værdi. — Jævnfør Åbenbaringen 3:18.

 4. Hvorfor tillader Gud at hans folk prøves og sigtes?

⁴ Jehova tillader at hans folk prøves og sigtes for at rense eller lutre det, så det i højere grad kan genspejle hans billede. (Efeserne 5:1) I lutringsprocessen renser han slaggerne fra ved at fjerne urene lærepunkter og handlinger. (Esajas 1:25) Han udskiller også dem fra sit folk der nægter at lade sig rense og som „er årsag til snublen og fald og alle dem der øver lovløshed“. Dette bevirker at „rigets sønner“, de åndelige israelitter, kan skinne klart, sådan at der kan indsamles en jordisk skare som slutter sig til dem for at overleve. — Mattæus 13:38, 41, 43; Filipperne 2:15.

Malakias’ opgave

 5, 6. (a) Hvem bar hovedansvaret for israelitternes sørgelige åndelige tilstand på Malakias’ tid, og af hvilken grund? (b) Hvordan virkede dette på israelitterne i almindelighed?

⁵ Malakias profeterede i en periode efter år 433 f.v.t., næsten hundrede år efter at de landflygtige jøder var vendt tilbage fra Babylon. Der var gået over 70 år siden det tempel Zerubbabel havde genopbygget var blevet indviet. Israelitternes åndelige tilstand var sørgeligt forringet. Hvem bar hovedansvaret for dette? Præsterne! De ’viste foragt’ for Jehovas navn ved at godtage syge og lamme dyr som ofre. (Malakias 1:6-8) De ’fik mange til at snuble over loven’ ved at undlade at undervise folket og ved at vise partiskhed når de afsagde domme. — Malakias 2:6-9; Jakob 3:1.

⁶ Dette bevirkede at israelitterne i almindelighed begyndte at betvivle værdien af at tjene Gud, og de nægtede endda at betale tiende som loven krævede. (Malakias 3:6-10, 14, 15; 3 Mosebog 27:30) De havde i den grad mistet deres hengivenhed for Guds lov at nogle af dem havde „handlet troløst“ mod deres hustruer, åbenbart ved at lade sig skille fra dem for at gifte sig med hedenske kvinder. Ja, selv så afskyelige handlinger som trolddom, ægteskabsbrud, løgn og bedrag var nu udbredt blandt Guds folk! — Malakias 2:10-16; 3:5.

 7, 8. Hvad gik profeten Malakias’ opgave ud på?

⁷ Der var ingen tvivl om hvad Malakias’ opgave gik ud på. Han afslørede på en ligefrem måde de forsømmelige præster, og han gjorde alle israelitterne opmærksomme på hvor dårlig deres åndelige tilstand i virkeligheden var. Samtidig sagde han dog at den kærlige og barmhjertige Gud var villig til at tilgive. „Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer,“ sagde Jehova. (Malakias 3:7) Malakias forudsagde at „den sande Herre“ ville komme til sit tempel for at holde dom. Præsterne trængte til at blive lutret for i Jehovas øjne at blive „nogle der frembærer offergave i retfærdighed“. (Malakias 3:1-3) Folket blev desuden advaret om at „den sande Herre“ ville være „et hastigt vidne“ mod dem der fremturede i deres afskyelige handlinger. — Malakias 3:5.

⁸ Malakias bestred trofast sit hverv; han lod advarselen lyde. Det han sagde var både til gavn for præsterne og for folket. Der skulle dog gå flere hundrede år før visse dele af hans profeti fik deres første opfyldelse.

Opfyldelsen i det første århundrede

 9. Hvem var ’sendebudet’ i opfyldelsen af Malakias’ profeti? Begrund dit svar.

⁹ Fra sin ophøjede trone i himmelen siger den store Dommer: „Se, jeg sender mit sendebud, og han skal rydde en vej foran mig.“ (Malakias 3:1a) Hvem var dette „sendebud“? Bibelskribenten Markus forbinder profetierne i Malakias 3:1 og Esajas 40:3, og anvender dem begge på Johannes Døber. (Markus 1:1-4) Senere sagde Jesus Kristus også at Johannes var dette „sendebud“. (Mattæus 11:10-14) Johannes Døber begyndte at virke som „sendebud“ eller forløber i foråret 29 e.v.t. Han skulle berede vejen for Jehovas doms komme ved at forberede israelitterne til at tage imod Guds vigtigste repræsentant, Jesus Kristus.

10. Hvordan gjorde Johannes Døber „et beredt folk klar til Jehova“? (Lukas 1:17)

¹⁰ At Johannes blev sendt forud var et udtryk for Jehovas loyale hengivenhed for jøderne. De befandt sig i et pagtsforhold til Jehova og måtte angre deres synder mod Loven. Johannes ryddede vejen ved at sætte tingene på plads i religiøs henseende og ved at afsløre religiøst hykleri. (Mattæus 3:1-3, 7-12) Han vakte forventninger om Kristus hos de oprigtige jøder, så de kunne følge Ham. — Johannes 1:35-37.

11. Hvordan kan vi vide hvem „den sande Herre“ er, som pludselig ville komme til sit tempel?

¹¹ Malakias’ profeti fortsætter: „’Og pludselig vil den sande Herre som I søger, komme til sit tempel, og pagtens sendebud som I ønsker skal komme. Se, han kommer,’ siger hærstyrkers Jehova.“ (Malakias 3:1b) Hvem var „den sande Herre“ der ’pludselig’ eller uventet ville komme til sit tempel? Det hebraiske udtryk der benyttes er ha’Adhōnʹ. Brugen af den bestemte artikel ha før titlen ’Adhōnʹ („herre, mester“) viser at titlen kun kan gælde Jehova Gud. Ja, det var Jehova Gud selv der kom til „sit tempel“. — Habakkuk 2:20; Salme 11:4.

12. Hvem er „pagtens sendebud“, og hvilken pagt er han „sendebud“ for?

¹² Efter at have nævnt ét sendebud, sagde Malakias at „den sande Herre“ ville komme til „sit tempel“ sammen med et andet sendebud, „pagtens sendebud“. Hvem kunne det være? I betragtning af hvordan begivenhederne udviklede sig, er det rimeligt at slutte at „pagtens sendebud“ er Jesus Kristus, som Johannes Døber præsenterede for sine disciple som „Guds lam“. (Johannes 1:29-34) Hvilken pagt er Messias „sendebud“ for? Ordene i Lukas 1:69-75 og Apostelgerninger 3:12, 19-26 viser at det er Abrahamspagten, på grundlag af hvilken jøderne blev de første der fik mulighed for at blive arvinger til Riget.

13. Hvordan ville „den sande Herre“ komme til sit tempel?

¹³ „Den sande Herre“ Jehova kom ikke personligt til det bogstavelige tempel i Jerusalem. (1 Kongebog 8:27) Han sendte en repræsentant, nemlig „pagtens sendebud“, Jesus Kristus, der kom i Jehovas navn og med hans hellige ånd.a

14. (a) Hvad viser at Jesu renselse af templet i år 30 blot var en forsmag på det der senere skulle komme? (b) Hvordan og hvornår blev templet renset som en opfyldelse af Malakias 3:1?

¹⁴ I foråret år 30 e.v.t. kom Jesus til Jehovas tempel i Jerusalem og drev alle dem ud der gjorde det til „et varehus“. (Johannes 2:13-16) Men dette var kun en smagsprøve på hvad der skulle ske som en opfyldelse af Malakias’ profeti. Efter denne begivenhed fortsatte ’sendebudet’ Johannes med at døbe og at lede sine disciple til Jesus. (Johannes 3:23-30) Men den 9. nisan år 33 drog Jesus ind i Jerusalem i triumf og fremstillede sig som konge. (Mattæus 21:1-9; Zakarias 9:9) Omkring et år tidligere havde Johannes fuldført sin gerning og var blevet halshugget af Herodes. Som en opfyldelse af Malakias 3:1 var det derfor som „pagtens sendebud“, den officielle repræsentant for „den sande Herre“ Jehova, at Jesus kom til templet den 10. nisan. Jesus rensede templet ved at jage kræmmerne ud og vælte pengevekslernes borde. Han sagde gentagne gange: „Står der ikke skrevet [i Esajas 56:7]: ’[Jehovas] hus skal kaldes et bedehus for alle nationerne’? Men I har gjort det til en røverhule.“ — Markus 11:15-18.

15. Hvordan reagerede jødernes religiøse ledere som skare betragtet på renselsen, men hvad gjorde enkelte præster?

¹⁵ På denne måde blev Israels religiøse ledere varskoet om at deres time var kommet. Som skare betragtet nægtede de at tage imod „pagtens sendebud“ fra Jehova. De kunne ikke ’udholde den dag han kom’, for de nægtede at lade sig rense af ham. (Malakias 3:2, 3) De fortjente at blive fjernet og tilintetgjort som slagger. Der var dog åbenbart nogle af „Levis sønner“ som var oprigtige af hjertet, for „en stor skare [levitiske] præster begyndte at adlyde troen“ kort tid efter at Jesus var død. — Apostelgerninger 6:7.

16. Hvordan og hvornår kom „Jehovas store og frygtindgydende dag“ over den jødiske nation?

¹⁶ Den 11. nisan, dagen efter at Jesus havde renset templet, afslørede han de religiøse hyklere og forudsagde at templet skulle ødelægges og at den jødiske ordning skulle ophøre. (Mattæus, kapitlerne 23, 24) Og 37 år senere, i år 70, kom „rettens Gud“ som „et hastigt vidne“ over den jødiske nation, da „Jehovas store og frygtindgydende dag“ kom. (Malakias 2:17; 3:5; 4:5, 6) På det tidspunkt blev Israel som organisation betragtet udslettet af romerne, ligesom et træ der ikke frembringer god frugt bliver „hugget om og kastet i ilden“. (Lukas 3:3-14) Alt dette skete „fordi [de] ikke gav agt på den tid da [de] blev inspiceret“. — Lukas 19:44.

Profetiens opfyldelse i nutiden

17. Hvad viser at Malakias’ profeti også skulle få en opfyldelse i nutiden?

¹⁷ Har Malakias’ profeti også fået en anden, nutidig opfyldelse? Den første opfyldelse indtraf efter at Jesus var blevet salvet med hellig ånd og derved blev udpeget til konge i Guds rige. Det ville derfor være logisk at profetien fik endnu en opfyldelse efter at Jesus Kristus var blevet indsat som konge i himlene i 1914. Det fremgår af profetien at den ville gå i opfyldelse „før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer“. (Malakias 4:5) Under den jødiske ordning kom ’Jehovas dag’ i år 70, men Bibelen viser at der vil komme endnu en „dag“ fra Jehova under Kristi „nærværelse“. — Mattæus 24:3; 2 Thessaloniker 2:1, 2; 2 Peter 3:10-13.

18. Hvordan blev Guds tjenere i 1922 gjort opmærksomme på at de befandt sig i en domstid?

¹⁸ Allerede i 1922 blev Jehovas tjenere gjort opmærksomme på at de som en opfyldelse af Malakias’ profeti befandt sig i en domstid. I The Watchtower for 1. september stod der: „Men Malakias’ profeti strækker sig videre end til den delvise opfyldelse ved Herrens første komme, og frem til den tid da Messias skulle komme i kraft og herlighed, den tid da han skulle dømme sit folk . . . Nu er domstiden atter kommet; de der hævder at udgøre hans folk prøves atter som ved ild, og de oprigtige sønner af Levi samles til en tjeneste.“

19. På hvilken måde blev et „sendebud“ sendt i forvejen i den nutidige opfyldelse?

¹⁹ Som det fremgår af Malakias 3:1 blev der i forvejen sendt et særligt sendebud ud. I den anden opfyldelse var det ikke en enkeltperson, men en skare der tjente på samme måde som Johannes Døber. Siden 1881 har denne skare udført et enestående bibelundervisningsarbejde sammen med det selskab der nu hedder Watch Tower Bible and Tract Society. Det har resulteret i at mange grundlæggende bibelske sandheder atter er kommet til at stå klart for oprigtige bibellæsere — som for eksempel at mennesket ikke har en udødelig sjæl, men er en sjæl, at der ikke er noget brændende helvede, at Jesus Kristus ikke skulle komme tilbage i kødet, at Jehova er én Gud og ikke en treenighed. Det var afgjort et arbejde der ’ryddede en vej foran Jehova’ så han kunne udføre sin domsgerning.

20. (a) Hvornår kom Jehova til sit tempel? (b) Hvilke spørgsmål rejser dette?

²⁰ Pludselig kom Jehova, „den sande Herre“, til sit åndelige tempel. Hvornår? Tidspunktet fremgår af profetiens opfyldelse i det første århundrede. Dengang kom Jesus og rensede templet tre og et halvt år efter at han var blevet salvet til konge ved Jordanfloden. I efteråret 1914 blev Jesus indsat som konge, og derfor synes det rimeligt at gå ud fra at han, i overensstemmelse med forbilledet, ledsagede „den sande Herre“ Jehova til det åndelige tempel tre og et halvt år senere. Hvad skulle der derefter ske, ifølge profetien? Nu skulle Guds folk prøves og sigtes. Men dette rejser nogle vigtige spørgsmål: Er der noget der tyder på at denne renselse begyndte dengang? Er renselsen afsluttet, eller fortsætter den stadig den dag i dag? Hvilken betydning har dette for os som enkeltpersoner? Det vil vi se på i den følgende artikel.

[Fodnote]

Husker du hovedpunkterne?

■ Hvorfor tillader Jehova at hans folk prøves og sigtes?

■ Hvordan tjente Johannes Døber som et „sendebud“, en forløber?

■ Hvordan kom Jesus til templet som „pagtens sendebud“ i det første århundrede?

■ Hvordan kan vi vide at Malakias’ profeti også ville få en nutidig opfyldelse?

[Illustration på side 13]

Som et sendebud beredte Johannes Døber folket til „pagtens sendebud“ som skulle komme

Prøvelser og sigtning i nutiden

„Hvem kan udholde den dag han kommer, og hvem kan stå når han viser sig?“ — Malakias 3:2.

 1. Hvad erfarede Jehova da han i nutiden kom til det åndelige tempel, og hvilket spørgsmål opstår derfor?

HVAD erfarede „den sande Herre“ Jehova da han kort efter Rigets oprettelse i himmelen i 1914 kom til det åndelige tempel sammen med „pagtens sendebud“? At hans tjenere trængte til at blive lutret og renset. Ville de finde sig i dette og udholde denne nødvendige renselse af deres organisation, virksomhed, lære og adfærd? Som Malakias udtrykte det: „Hvem kan udholde den dag han kommer, og hvem kan stå når han viser sig?“ — Malakias 3:1, 2.

 2. Hvem udgør i nutiden „Levis sønner“, som omtales i Malakias 3:3?

² Jehova påtager sig ansvaret for at rense og lutre „Levis sønner“. (Malakias 3:3) I det gamle Israel blev præster og tempeltjenere taget fra Levis stamme. „Levis sønner“ svarer derfor kollektivt til de salvede, der i dag virker som præster under ypperstepræsten Jesus. (1 Peter 2:7-9; Hebræerne 3:1) Det var disse salvede der først blev prøvet da Jehova kom til det åndelige tempel sammen med „pagtens sendebud“. Men hvilke vidnesbyrd er der om at denne renselse har fundet sted fra og med slutningen af den første verdenskrig?

Ildprøver

 3. Hvordan var Guds vidners tilstand i sommeren 1918?

³ Da Jehova ledsagede „pagtens sendebud“ til det åndelige tempel, erfarede han at ’resten’ trængte til at blive renset og lutret. For eksempel havde den engelske udgave af Vagttårnet tilskyndet sine læsere til at sætte den 30. maj 1918 til side til bøn om sejr for de demokratiske magter, sådan som præsident Wilson og De Forenede Staters kongres havde opfordret til. Dette var et brud på de salvedes kristne neutralitet. — Johannes 17:14, 16.

 4. På hvilken måde blev Jehovas tjenere nu forfulgt?

⁴ Både gejstligheden og regeringerne udsatte Jehovas salvede tjenere for et stort pres. De blev udsat for falske anklager om samfundsundergravende virksomhed, og skønt de kæmpede for at bevise deres uskyld blev der den 7. maj 1918 udstedt arrestordre mod otte medlemmer af Selskabets ledelse og redaktion, deriblandt J. F. Rutherford, som var præsident. Retssagen begyndte mandag den 3. juni. Den 20. juni kendte juryen dem skyldige på fire anklagepunkter, og den 4. juli 1918 blev de sendt med toget til fængselet i Atlanta i staten Georgia for at afsone deres straf.

 5. Hvordan viste det sig at der måtte foretages en udrensning blandt dem der tjente Gud, og hvad vidner om at dette skete?

⁵ I sommeren 1918 var den før så kraftige og organiserede forkyndelse af Jehovas rige næsten blevet bragt til tavshed. De salvede var billedligt talt blevet dræbt hvad deres vidnearbejde angik. (Åbenbaringen 11:3, 7) Ved tiden for Selskabets stævner samme sommer faldt nogle fra og dannede selvstændige religiøse grupper i opposition til Guds folk. De viste de træk der kendetegner „den onde træl“, og blev derfor som ’avner’ fjernet fra Jehovas trofaste rest. (Mattæus 3:12; 24:48-51) Søndag den 13. april 1919 blev højtiden til minde om Kristi død fejret af 17.961 i mange lande. Sammenlignet med en ufuldstændig rapport fra 1917 var antallet som overværede mindehøjtiden faldet med over 3000, hvilket vidnede om at nogle var blevet sigtet fra.

 6. Hvordan blev det til velsignelse for Guds folk at Jehova tillod disse prøvelser?

⁶ Hensigten med at Jehova lod sine tjenere komme ud for disse ildprøver var imidlertid at det skulle blive til velsignelse for dem. Derfor lod han dem ikke i stikken. Tirsdag den 25. marts 1919 blev J. F. Rutherford og hans syv medarbejdere løsladt mod kaution, og senere blev de fuldstændig frikendt. De der var gået rensede ud af denne prøve var nu pludselig blevet løst af trældommen! Ja, ’livsånd fra Gud kom ind i dem, og de rejste sig og stod på deres fødder’, rede til handling. — Åbenbaringen 11:11.

 7. (a) Hvad gjorde de genrejste vidner nu? (b) Hvad blev resultatet af denne renselse og lutring?

⁷ Hvad ville de nu gøre? Som en genrejst kristen menighed foretog de en omhyggelig selvransagelse. De bad Jehova om at tilgive dem de synder de havde begået ved at gå på kompromis. (Jævnfør Salme 106:6; Esajas 42:24.) Nu gik de fremad som et renset folk. Som et resultat af denne renselse blev ’restens’ loyale medlemmer ’for Jehova nogle der frembar offergave i retfærdighed’. (Malakias 3:3) Jehova havde behag i de åndelige lovprisningsofre de bragte. (Hebræerne 13:15) De frydede sig over at den korte tid med Jehovas mishag var endt, og de havde tillid til at deres tjeneste fra nu af ville være antagelig for ham. (Esajas 12:1) Fra 1. til 8. september 1919 blev der holdt et stævne i Cedar Point i Ohio. Det blev overværet af 7000, og 200 blev døbt. Alt dette vidnede om at Guds folk var kommet på fode igen og nu tog fat på forkyndelsen.

 8. (a) Hvordan berøres Guds folk i dag af denne renselsesproces? (b) Hvem bliver prøvet og sigtet, foruden den skare der i dag svarer til „Levis sønner“?

⁸ Men hvordan berører alt dette Guds folk i dag? Ifølge profetien skulle Jehova, ledsaget af sit sendebud, komme og „sidde som en der smelter og renser“. (Malakias 3:3) Ja, renselsen og lutringen ville fortsætte, og Jehova ville „sidde“ og overvåge processen nøje. At den loyale rest gik sejrende ud af ildprøverne i begyndelsen af dette århundrede betød ikke at Jehova var færdig med at rense den. Prøvelsen og sigtningen er fortsat helt frem til i dag. Jehova er stadig i sit tempel for at afsige dom. Han har ikke blot renset „Levis sønner“, den salvede rest. Malakias’ profeti viser at han også interesserer sig for „den fastboende udlænding“, der svarer til ’den store skare’, som har udsigt til liv på jorden. (Malakias 3:5; Åbenbaringen 7:9, 10) Ja, gennem de sidste 69 år er Jehovas folk til stadighed blevet renset, især på fire områder.

En organisationsmæssig lutring

 9. Hvilke ændringer er der efterhånden sket i den organisationsmæssige struktur siden 1919?

⁹ For det første har der fundet en renselse sted ved at den verdensomspændende menighed gradvis er blevet bragt i overensstemmelse med de bibelske principper man har fået forståelse af. Det var nødvendigt at man gik bort fra den demokratiske måde at lede menighederne på. Lad os se på nogle af de ændringer der efterhånden er sket i denne henseende.

1919: Det Styrende Råd begyndte at foretage udnævnelser. Vagttårnsselskabets hovedkontor udpegede i hver menighed en „arbejdsdirektør“ der skulle føre tilsyn med forkyndelsen.

1932: Man afskaffede menighedens årlige valg af ældste og diakoner; i stedet valgtes et „arbejdsudvalg“ som assisterede (og indbefattede) den arbejdsdirektør Selskabet havde udnævnt.

1937: Man forstod at „jonadab’erne“ [de der har et jordisk håb] kunne bestride ansvarshverv i menigheden.

1938: Alle tilsynsmænd og deres assistenter skulle fra nu af udnævnes af Selskabet på en teokratisk måde.

1972: Det blev klart at menighederne bibelsk set ikke burde ledes af en enkelt moden kristen mand, men af et råd af ældste der var udnævnt af Selskabet.

1975: Det Styrende Råd oprettede udvalg der skulle varetage forskellige ansvarsopgaver. Ingen kunne være enerådende, men alle i et udvalg skulle have lige meget at sige, og alle skulle se hen til Jesu Kristi ledelse.

10. (a) Hvad har disse forbedringer medført? (b) Hvordan ser du på sådanne ændringer?

¹⁰ Hvad har disse ændringer medført? Der er ingen tvivl om at de har haft Jehovas velsignelse, som det fremgår af hans folks åndelige og talmæssige vækst. (Jævnfør Apostelgerninger 6:7; 16:5.) Nogle tilsynsmænd og andre er sandt nok blevet sigtet fra fordi de ikke loyalt har villet følge den vej Gud har anvist. Men langt de fleste af Jehovas tjenere har ydmygt og lydigt accepteret disse organisationsmæssige forbedringer. (Hebræerne 13:17) De forstår at Jehova gennem disse ændringer har bragt dem i nøjere overensstemmelse med den bibelske måde at lede menighederne på.

Forkyndelsen

11. Hvordan er forkyndelsen efterhånden blevet udvidet?

¹¹ For det andet har der fundet en renselse sted som følge af de prøver deltagelsen i forkyndelsen har ført med sig.

1922: Alle menighedens medlemmer blev opfordret til at deltage i forkyndelsen fra hus til hus. Bladet Bulletin (nu Rigets Tjeneste), der indeholdt anvisninger for forkyndelsen, begyndte at udkomme en gang om måneden.

1927: Man begyndte regelmæssigt at forkynde fra hus til hus om søndagen; bøger og brochurer blev tilbudt mod et bidrag.

1940: Gadearbejde med bladene begyndte.

Den offentlige forkyndelse blev efterhånden udvidet med forskellige andre grene, deriblandt genbesøgsarbejdet og bibelstudiearbejdet.

12. (a) Hvad har resultatet været af disse forbedringer af forkyndelsen? (b) Hvordan kan vi vise at vi loyalt tilslutter os den måde hvorpå Jehova har renset sit folk?

¹² Hvad har resultatet været? Gennem årene er nogle blevet sigtet fra fordi de ikke har været villige til at bære frugt som kristne. (Johannes 15:5) Men det er tydeligt at langt de fleste i Jehovas folk har fulgt opfordringen til at forkynde Riget. Den lille gruppe på mindre end 8000 der fandtes i 1919, var i 1986 vokset til et højdepunkt på 3.229.022 forkyndere af Riget! Og hvordan ser det ud med heltidstjenesten? Mens der i foråret 1919 var 150 aktive kolportører (pionerer), var der sidste år et gennemsnit på over 391.000 pionerer hver måned — det højeste antal i Jehovas nutidige vidners historie! Ved at have en aktiv del i forkyndelsen af den gode nyhed viser vi at vi loyalt tilslutter os den måde hvorpå Jehova er vedblevet med at rense sit folk. — 1 Korinther 9:16.

Voksende lys

13. Nævn nogle eksempler på at Jehova har kastet større lys over sandheden.

¹³ For det tredje har der fundet en renselse sted gennem den prøve Guds folk er blevet sat på i forbindelse med at skulle anerkende det voksende åndelige lys fra Bibelen. (Ordsprogene 4:18) Siden 1919 har Guds folk fået forståelse af en strøm af sandheder.

1925: Det blev klart at der findes to særskilte, modstridende organisationer — Jehovas og Satans.

1931: Guds folk antog navnet Jehovas Vidner.

1935: Man forstod at ’den store skare’ der omtales i Åbenbaringen 7:9-15, er en skare der har håb om liv på jorden.

1941: Det blev klart at retmæssigheden af Jehovas universelle suverænitet er det vigtigste stridsspørgsmål Satan har rejst.

1962: Man indså at „de højere myndigheder“ der omtales i Romerbrevet 13:1 er de verdslige regeringsmyndigheder, som kristne skal underkaste sig relativt.

1986: Man blev klar over at både ’resten’ og den store skare i billedlig forstand skal spise Jesu kød og drikke hans blod for at forblive i samhørighed med ham. — Johannes 6:53-56.

Efterhånden som Jehova i årenes løb har givet sit folk større forståelse af sandheden, er det desuden blevet klart at menigheden må gøre sit til at bevare en ren, neutral organisation der respekterer blodets hellighed. — 1 Korinther 5:11-13; Johannes 17:14, 16; Apostelgerninger 15:28, 29.

14. (a) Hvordan har Jehovas folk reageret på det voksende lys? (b) Hvad bør vi være fast besluttede på?

¹⁴ Hvordan har Guds folk reageret på dette voksende lys? Der har undervejs været nogle få som ikke kunne acceptere visse ændringer. De er blevet fjernet som ’avner’. (Mattæus 3:12) Men de trofaste blandt Jehovas tjenere er lykkelige for det voksende åndelige lys! I en tid hvor kristenheden famler omkring i åndeligt mørke, bliver Jehovas folks sti mere og mere oplyst. Bør vi ikke være fast besluttede på at holde os nær til den meddelelseskanal Jehova bruger, og at acceptere den voksende forståelse som „mad i rette tid“? — Mattæus 24:45.

Alt urent aflægges

15. Hvordan har Jehova gradvis renset sit folk for urene eller babyloniske handlinger og skikke?

¹⁵ For det fjerde fandt der også en renselse sted da det blev pålagt Guds folk at vende sig bort fra urene eller babyloniske skikke og handlinger. I 1920’erne holdt Guds folk op med at fejre jul og andre helligdage der var af hedensk oprindelse. I 1945 fik man større klarhed over den rette kristne holdning til blodtransfusion. I 1960’erne og 1970’erne, mens moralen i verden blev stadig slappere, gav Vagttårnet fortsat Guds folk direkte vejledning om emner som den rette opførsel over for det modsatte køn, og nødvendigheden af at aflægge brugen af tobak og andre stoffer.

16. Hvordan bør vi se på sådanne ændringer med hensyn til urene skikke?

¹⁶ En sådan udrensning af urene handlinger og skikke har ofte virket som en loyalitetsprøve for Guds folk. Men de der har foretaget de nødvendige forandringer har betragtet disse ændringer som en hjælp til at afføre sig en snavset klædning. (Kolossenserne 3:9, 10) De har indset at skønt de skikke der har tilknytning til nogle helligdage kan synes harmløse, er det Jehovas syn på dem der bør have betydning, og han har jo været øjenvidne til de hedenske skikke som de stammer fra. Hvad Guds moralnormer angår, har de betragtet dem som en beskyttelse snarere end et indgreb i deres frihed, og de er blevet velsignet af Jehova fordi de har renset sig. Hvis en ændring har syntes vanskelig at forstå, har de stolet på at Jehova ’lærer dem hvad der gavner dem’. — Esajas 48:17.

17, 18. (a) Hvordan prøves vi hver især af Jehova? (b) Hvad bør vi være besluttede på mens vi venter på Jehovas dag?

¹⁷ År efter år renser og lutrer Jehova fortsat sine tjenere. Som folk betragtet har de underkastet sig denne renselsesproces hvad deres organisation, virksomhed, lære og moral angår. Men hvordan forholder det sig med os som enkeltpersoner? Gennem sin organisation uddeler Jehova fortsat ’fast føde’ der vejleder os og lutrer vort hjerte. Vore motiver ransages og prøves. (Hebræerne 4:12; 5:14) Hvis vi underkaster os den renselse og lutring som Jehova foretager, kan vi bevare os rene mens vi venter på at „Jehovas store og frygtindgydende dag kommer“. — Malakias 4:5.

¹⁸ Lad os da takke Jehova, „den sande Herre“, og „pagtens sendebud“, Jesus Kristus, som renser os og lutrer os i denne prøvelsens og sigtningens tid. Måtte vi alle være besluttede på fortsat at vandre på Jehovas rene, fredfyldte stier under ’Fredsfyrsten’ Kristus Jesus, og derved bevare et godt forhold til Jehova. — Esajas 9:6; Salme 72:7.

Hvordan har Jehova renset sit folk med hensyn til:

■ Organisationsmæssig struktur?

■ Forkyndelse?

■ Holdning til det voksende lys?

■ Urene handlinger og skikke?

[Tekstcitat på side 16]

Som følge af renselsen og sigtningen blev ’restens’ loyale medlemmer ’for Jehova nogle der frembar offergave i retfærdighed’

[Tekstcitat på side 19]

År efter år renser og sigter Jehova fortsat sit folk

[Illustration på side 17]

Fortidens metalsmeltere skummede urenheder eller slagger fra. Tilsvarende lader Jehova sit folk blive renset gennem prøvelser og sigtning

[Illustration på side 18]

Nogle få er blevet renset bort som ’avner’, men Jehovas loyale tjenere accepterer med glæde det voksende åndelige lys

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.