Spørgsmål fra læserne

■ Vil nogle af de salvede kristne overleve „den store trængsel“ til liv på jorden i den nye verden før de tages til himmelen?

Det siges der ikke udtrykkeligt noget om i Bibelen.

Kristne har længe været interesserede i de privilegier som Gud måske ville give dem del i. (Apostelgerninger 1:6) Dette har især været tilfældet i vor tid siden Riget blev oprettet. (Mattæus 24:3, 24, 34) Med udsigten til at afslutningen på denne onde tingenes ordning vil komme i deres tid, har kristne spekuleret på om nogle af de åndsavlede vil overleve „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ og tjene en tid på jorden før de modtager deres himmelske belønning. (Åbenbaringen 16:14) Bibelen siger ikke noget om at dette vil være tilfældet, selv om visse forbilleder og profetier har været fortolket i den retning. Frem for at være dogmatiske vil vi imidlertid vente og se hvordan Gud vil handle.

Nogle af de bibelske begivenheder danner en parallel til noget der senere finder sted blandt Guds folk. Vi ved for eksempel at Jonas befandt sig i en stor fisk i tre dage og tre nætter. Nogle mennesker mener at dette udelukkende er et eksempel på guddommelig udfrielse, men Jesus sagde at det var et profetisk billede på at han skulle opholde sig i graven i en lignende periode før sin opstandelse. (Jonas 1:17; Mattæus 12:40) Ja, det Jonas oplevede var et profetisk forbillede. Guds tjenere har derfor forståeligt nok gransket Bibelens profetier og beretninger for at se om disse kan vise hvordan Jehova vil handle med dem.

Som et eksempel herpå kan nævnes en behandling af Mika 5:2-15 i Vagttaarnet for 1. februar 1929. Mikas Bog omhandler Assyriens ødelæggelse af Samaria og jødernes tilbagevenden fra fangenskabet i Babylon. (Mika 1:1, 5-7; 4:10) Men den pegede også frem til senere begivenheder, såsom Messias’ fødsel i Betlehem. (Mika 5:2) Mika profeterede om at „Jakobs rest“, efter at den var blevet udfriet fra ’assyrerne’, ville blive „som duggen fra Jehova“ og „som en ungløve blandt fåreflokke“. (Mika 5:6-8) Hertil gav Vagttaarnet følgende kommentar: „Disse ord kan ogsaa tages som en Antydning om, at nogle Medlemmer af Levningen vil være her paa Jorden, endog efter at Harmagedonslaget er udkæmpet, og de vil da faa mere Arbejde at udrette i Herrens Navn og til hans Pris og Forherligelse.“ Bemærk at man ikke her slår noget fast men siger: „Disse ord kan ogsaa tages som en Antydning om.“

Hvilken beretning i Bibelen kunne danne en parallel til at den lille skare ville overleve afslutningen? Man har blandt andet henvist til beretningen om Noa og hans familie. Noa er blevet betragtet som et billede på Jesus her i endens tid. (1 Mosebog 6:8-10; Mattæus 24:37) Ligesom Noa førte sin hustru og deres tre sønner og svigerdøtre gennem afslutningen på den daværende verden, vil Kristus være fører for resten af sin brudeskare og dem der bliver børn af ’Evighedsfaderen’, Jesus. Noas hustru overlevede Vandfloden og var med til at genoprette den sande tilbedelse på en renset jord. Som en parallel hertil kan det være at resten af brudeskaren vil overleve til liv i en ny verden. — Esajas 9:6, 7; 2 Korinther 11:2; Åbenbaringen 21:2, 9.a

Andre beretninger i Bibelen er også blevet anført til støtte for den tanke at nogle af de salvede måske vil overleve til liv i den nye verden. For eksempel overlevede Jeremias Jerusalems ødelæggelse, og manden med skrivesættet så også eksekveringen af dommen før han vendte tilbage og aflagde rapport. — Ezekiel 9:4, 8, 11.

Sådanne udtalelser om muligheden af at nogle af de salvede vil overleve til liv i en ny verden, er fremsat i en god hensigt og i lyset af bibelske fortilfælde, idet man søger at forstå profetier eller forbilleder der kunne have senere paralleller. Hvis det viser sig at ingen af de salvede bliver tilbage på jorden, er dette ikke nogen grund til at være utilfreds. Vi har allerede erkendt at visse bibelske spørgsmål forstås bedre efterhånden som tiden går. For eksempel blev Mika 5:6-9 igen behandlet i Vagttårnet for 15. oktober 1981, og blev da forklaret sådan: „Resten af de åndelige israelitter har imidlertid ikke måttet vente til efter . . . Harmagedon med at blive forfriskende ’dug’ for . . . folk.“ Det blev igen nævnt som en mulighed at resten måske ville overleve Guds store krig og en tid „fortsætte med at være som forfriskende ’dug’ for ’den store skare’ af ’andre får’“. Vi forstår imidlertid at som tiden går og det åndelige lys vokser, kan vor forståelse af profetierne og af de bibelske dramaer udvides eller ændres. — Ordsprogene 4:18.

Vi ved at Bibelen knytter ’Menneskesønnens komme’ sammen med ’indsamlingen af de udvalgte fra de fire vinde’. (Mattæus 24:29-31) Vi forstår også at de salvede som sover i døden, under „Herrens nærværelse“ vil blive oprejst til liv i himmelen. (1 Thessaloniker 4:15, 16) Disse beseglede vil dér blive en del af Lammets hustru. Hvornår vil dette finde sted?

Umiddelbart efter at Johannes i Åbenbaringens Bog har fortalt om eksekveringen af Guds dom over den religiøse skøge, Babylon den Store, beskriver han „Lammets bryllup“. En uren, umoralsk „kvinde“ er blevet fjernet fra skuepladsen, og vi ser nu „bruden, Lammets hustru“, klædt i „skinnende, rent, fint linned“, som står for de helliges retfærdige handlinger. (Åbenbaringen 18:10; 19:2, 7, 8; 21:9) Ødelæggelsen af Babylon den Store er en del af den store trængsel. (Mattæus 24:21; Åbenbaringen 7:14) Man kunne derfor tænke sig at nogle fra brudeskaren ville overleve den store trængsel som et vidnesbyrd om at de nyder Jehovas godkendelse og beskyttelse. (Zefanias 2:3; jævnfør Mattæus 24:22.) Hvis de bliver bevaret på denne måde på jorden, kunne de forblive her indtil det behager Gud at tage dem til himmelen.

Billederne i Åbenbaringens Bog følger imidlertid ikke en strengt kronologisk orden. Og det vil ikke være sådan at man behøver den lille rest af salvede for at sætte den nye verden i gang, for de har allerede oplært millioner af loyale kristne som vil leve for evigt på jorden. Gud kunne altså tage sine salvede til himmelen umiddelbart efter Babylon den Stores ødelæggelse, hvorefter „Lammets bryllup“ kan finde sted. Alle de hellige kunne således sammen med Kristus være med til at ’vogte nationerne med en jernstav’ under den resterende del af den store trængsel. (Åbenbaringen 2:26, 27; 19:11-21) Hvis det er på denne måde Gud vælger at handle, vil alle de 144.000 kunne være sammen med Jesus og ’herske som konger sammen med Messias’ i alle de tusind år. — Åbenbaringen 20:4.

Det er godt at Guds folk er interesseret i hvordan Jehova vil lede og belønne sine tjenere. (Jfr. Første Petersbrev 1:12.) Dette afspejler deres tillid til at hans vilje vil ske. Selv om vi ikke kan eller bør være dogmatiske med hensyn til særlige enkeltheder, kan vi ivrigt se frem til hvad der vil ske.

[Fodnote]