Kapitel 11
Står dit navn i livets bog?
SARDES
1. Hvordan er den åndelige tilstand i menigheden i Sardes, og hvordan indleder Jesus sit budskab?
CIRKA 50 kilometer syd for det nutidige Akhisar (Tyatira) ligger ruinerne af Sardes, den næste by som den herliggjorte Jesus sendte et budskab til. I det sjette århundrede før vor tidsregning var denne by den stolte hovedstad i oldtidsriget Lydien og residensstad for den fabelagtigt rige kong Krøsus. På Johannes’ tid var der imidlertid trange kår i byen, og der var intet tilbage af dens fordums pragt under Krøsus. Og den kristne menighed i byen var åndeligt forarmet. For første gang indleder Jesus ikke sit budskab med rosende ord. Han siger i stedet: „Og skriv til menighedens engel i Sardes: Dette siger han som har Guds syv ånder og de syv stjerner: ’Jeg kender dine gerninger, og jeg ved at du har ry for at være levende, men du er død.’“ — Åbenbaringen 3:1.
2. (a) Hvad betyder det for de kristne i Sardes at Jesus har „Guds syv ånder“? (b) Hvad havde Sardesmenigheden ord for at være, men hvordan forholdt det sig i virkeligheden?
2 Hvorfor præsenterer Jesus sig som den der „har Guds syv ånder“? Fordi disse ånder repræsenterer Jehovas hellige ånd i hele dens kraft og fylde. Senere beskriver Johannes dem også som „syv øjne“, hvilket viser hen til den gennemtrængende synsevne som Jesus har i kraft af Guds hellige ånd. (Åbenbaringen 5:6) Med denne evne er han i stand til at afsløre og tage sig af enhver situation der måtte forekomme. (Mattæus 10:26; 1 Korinther 4:5) Menigheden i Sardes har ord for at være levende og aktiv. Men Jesus kan se at den er åndeligt død. De fleste af dens medlemmer er åbenbart gledet tilbage i en tilstand af sløvhed og ligegyldighed som den de befandt sig i før de blev kristne. — Jævnfør Efeserbrevet 2:1-3; Hebræerbrevet 5:11-14.
3. (a) Hvorfor bør „menighedens engel i Sardes“ mærke sig at Jesus har „de syv stjerner“? (b) Hvilken kraftig vejledning giver Jesus menigheden i Sardes?
3 Jesus minder også „menighedens engel i Sardes“ om at han er den der har „de syv stjerner“. Han holder disse menighedsældste i sin højre hånd og har myndighed til at lede dem i deres arbejde som hyrder. De bør ’rette deres hjerte mod hjorden’ så de kan ’vide nøjagtigt hvordan deres småkvæg ser ud’. (Ordsprogene 27:23) De gør derfor klogt i at lytte opmærksomt til Jesu næste ord: „Bliv vågen og styrk det der er tilbage og som var ved at dø, for jeg har ikke fundet dine gerninger fuldt gennemført i min Guds øjne. Du må derfor stadig huske på hvad du har modtaget og hørt, og du må blive ved med at holde dig til det, og ændre sind. Ja, hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du vil slet ikke vide i hvilken time jeg kommer over dig.“ — Åbenbaringen 3:2, 3.
4. Hvordan kunne Peters ord hjælpe menigheden i Sardes til at ’styrke det der er tilbage’?
4 De ældste i Sardes må huske på den glæde de oplevede og de velsignelser de erfarede dengang de lærte sandheden at kende. Nu er de døde hvad åndelig aktivitet angår. Deres menighedslampe brænder uklart og blafrende på grund af mangel på trosgerninger. Nogle år tidligere skrev apostelen Peter til menighederne i Asien (deriblandt sandsynligvis Sardes) for at øge deres værdsættelse af den herlige gode nyhed som de kristne havde modtaget og som var blevet forkyndt „ved hellig ånd udsendt fra himmelen“ — den ånd der er symboliseret ved de syv ånder i Johannes’ syn. Peter mindede også de asiatiske kristne om at de hørte til ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at de vidt og bredt skulle forkynde hans dyder, han som havde kaldt dem ud af mørket ind til sit vidunderlige lys’. (1 Peter 1:12, 25; 2:9) Ved at meditere over disse åndelige sandheder vil de kristne i Sardes kunne blive hjulpet til at ændre sind og ’styrke det der er tilbage’. — Jævnfør Andet Petersbrev 3:9.
5. (a) Hvad er der sket med de kristnes værdsættelse i Sardes? (b) Hvordan vil det gå hvis de ikke følger Jesu vejledning?
5 I øjeblikket er deres værdsættelse af og kærlighed til sandheden som en ild der er nær ved at gå ud. Der er kun nogle få gløder tilbage. Jesus tilskynder dem til at puste til gløderne, få ilden til at flamme op, at angre de synder som deres forsømmelighed har ført dem ud i, og på ny blive åndeligt levende. (Jævnfør Andet Timoteusbrev 1:6, 7.) Ellers vil menigheden i Sardes være uforberedt når Jesus kommer uventet — „som en tyv“ — for at eksekvere dommen. — Mattæus 24:43, 44.
’Jeg vil komme som en tyv’
6. Hvordan kom Jesus „som en tyv“ i 1918, og hvilken tilstand fandt han blandt dem der gjorde krav på at være hans disciple?
6 Jesu advarsel om at han ville „komme som en tyv“ rækker frem til vor tid. Den havde særlig adresse til de kristne der kom til at opleve Herrens dag. Kort efter 1914 indtraf der en opfyldelse af Malakias’ profeti: „’Pludselig vil den sande Herre som I søger, komme til sit tempel, og pagtens sendebud som I ønsker skal komme. Se, han kommer,’ siger hærstyrkers Jehova.“ (Malakias 3:1; Åbenbaringen 1:10) Jesus kom som „pagtens sendebud“ for at inspicere og dømme dem der gjorde krav på at være hans disciple. (1 Peter 4:17) På det tidspunkt, i 1918, var kristenheden inddraget i blodsudgydelserne i den første verdenskrig og var i åndelig henseende fuldstændig død. Endog de sande kristne, der før krigen havde forkyndt så nidkært, oplevede en tid med åndelig døsighed. Nogle af deres fremtrædende ældste blev sat i fængsel, og forkyndelsen gik næsten i stå. Da Jehovas ånd året efter vækkede disse kristne, var de ikke alle parate. Nogle var, ligesom de tåbelige jomfruer i Jesu lignelse, ikke åndeligt udrustede til at påtage sig det privilegium at tjene Jehova. Dog var der lykkeligvis mange der, ligesom de kloge jomfruer, havde givet agt på Jesu advarsel: „Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ — Mattæus 25:1-13.
7. Hvorfor må de kristne stadig holde sig vågne i dag?
7 De kristne skulle ikke kun være vågne ved begyndelsen af Herrens dag. I sin store profeti om „tegnet når alle disse ting skal komme til en afslutning“ fremsatte Jesus en kraftig advarsel: „Om den dag eller timen ved ingen noget ... Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde. Men hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.“ (Markus 13:4, 32, 33, 37) Ja, lige op til denne time må hver enkelt af os, hvad enten vi hører til de salvede eller den store skare, holde os vågne og kæmpe mod at falde åndeligt i søvn. Måtte vi, når Jehovas dag kommer „som en tyv om natten“, blive fundet lysvågne så vi kan få en gunstig dom. — 1 Thessaloniker 5:2, 3; Lukas 21:34-36; Åbenbaringen 7:9.
8. Hvordan har Johannesskaren i dag ansporet Guds folk til at holde sig åndeligt levende?
8 Johannesskaren er selv vågen for behovet for at anspore Guds folk til at holde sig åndeligt levende. Med dette formål holdes der ud over jorden særlige sammenkomster flere gange om året. I et år for ikke så længe siden blev der holdt 2981 områdestævner som blev overværet af i alt 10.953.744, og hvor 122.701 nye troende blev døbt. I over hundrede år har Johannesskaren anvendt bladet Vagttårnet til at forkynde Jehovas navn og hensigt. Foranlediget af den bitre forfølgelse under verdenskrigene tilskyndede Vagttårnet Jehovas Vidner til fornyet nidkærhed med artikler som „Salige er de, som ikke frygter“ (1919), „Et Kald til Virksomhed“ (1926) og „Sejr over Forfølgelsen“ (1943).
9. (a) Hvad bør alle kristne spørge sig selv om? (b) Hvilke tilskyndelser er der blevet givet gennem Vagttårnet?
9 Ligesom det var i Sardesmenigheden, er stadig selvransagelse også vigtig for alle kristne i vore dages menigheder. Vi bør alle blive ved med at spørge os selv: Er vore gerninger „fuldt gennemført“ i vor Guds øjne? Opdyrker vi, uden at dømme andre, personligt selvopofrelsens ånd, og stræber vi efter at tjene Gud af hele vor sjæl? I denne forbindelse har bladet Vagttårnet givet os gode tilskyndelser ved at behandle sådanne emner som „Bliv ved med at bedømme jer selv“, og „Vi lever ikke længere for os selv“.a Lad os, med denne hjælp fra Guds ord, ransage os selv i vort inderste idet vi søger at vandre ydmygt med Jehova under bøn og i uangribelighed over for ham. — Salme 26:1-3; 139:23, 24.
„Nogle få navne“
10. Hvilket opmuntrende træk bemærkede Jesus i menigheden i Sardes, og hvordan bør dette berøre os?
10 Jesu næste ord til menigheden i Sardes er meget opmuntrende. Han siger: „Dog har du nogle få navne i Sardes som ikke har besmittet deres yderklæder, og de skal vandre sammen med mig i hvide klæder, fordi de er værdige dertil. Den der sejrer vil således blive iført hvide yderklæder; og jeg vil på ingen måde udslette hans navn af livets bog, men jeg vil anerkende hans navn over for min Fader og over for hans engle.“ (Åbenbaringen 3:4, 5) Vækker disse ord os ikke til dåd og bestyrker os i vor beslutning om at være trofaste? Et ældsteråds forsømmelighed kan bevirke at en menighed som helhed falder i dyb åndelig søvn. Men trods dette kan nogle enkeltpersoner i menigheden modigt stræbe efter at bevare deres kristne identitet ren og uplettet og således fortsætte med at have et godt navn hos Jehova. — Ordsprogene 22:1.
11, 12. (a) Hvad må der have været, selv under det store frafald, svarende til de få trofaste „navne“ i Sardes? (b) Hvilken befrielse oplevede de hvedelignende kristne på Herrens dag?
11 Ja, ’yderklæderne’ står for et menneskes identitet som kristen. (Jævnfør Åbenbaringen 16:15; 19:8.) Det må være velgørende for Jesus at se at der, trods flertallets sløvhed og ligegyldighed, dog er „nogle få navne“, nogle få salvede kristne, i Sardes for hvem det lykkes at bevare denne identitet. På samme måde må der, under det århundredlange frafald hvor de navnkristne var blevet opslugt af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, hele tiden have været nogle få enkeltpersoner som, trods de ugunstige forhold, forsøgte at gøre Jehovas vilje. De var som enkelte retfærdige hvedeplanter skjult blandt frodigt voksende sekterisk ukrudt. — Åbenbaringen 17:3-6; Mattæus 13:24-29.
12 Jesus lovede at han ville være med disse hvedelignende kristne „alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning“. Han ved hvem de er og hvilket godt navn de har skabt sig. (Mattæus 28:20; Prædikeren 7:1) Man kan forestille sig glæden hos de „få“ trofaste der var i live da Herrens dag begyndte! Nu blev de omsider skilt ud fra den åndeligt døde kristenhed og blev samlet i en retfærdig menighed der mere lignede menigheden i Smyrna. — Mattæus 13:40-43.
13. Hvilke velsignelser kan salvede kristne som „ikke har besmittet deres yderklæder“ se frem til?
13 De kristne i Sardes der er trofaste til enden og ikke tilsmudser deres kristne identitet, får opfyldt et vidunderligt håb. Efter at Jesu messianske rige er blevet oprettet i 1914, bliver de oprejst til åndeligt liv og bliver som sejrvindere iført hvide yderklæder som symbol på deres ubesmittede, pletfri retfærdighed. Da de har vandret på den trange vej der fører til livet, vil de opnå en evig belønning. — Mattæus 7:14; se også Åbenbaringen 6:9-11.
For evigt i livets bog!
14. Hvad er „livets bog“, og hvis navne bliver skrevet i den?
14 Hvad er „livets bog“, og hvis navne vil blive bevaret deri? Livets bog, eller bogrulle, er en fortegnelse over dem der tjener Jehova og som har udsigt til at opnå det evige livs gave. (Malakias 3:16) Her i Åbenbaringen er der specielt tale om de salvede kristnes navne, men navnene på dem der har udsigt til evigt liv på jorden er også med i bogen. Et navn kan blive ’slettet’ af bogen. (2 Mosebog 32:32, 33) Men de af Johannesskaren hvis navne bliver stående i livets bog indtil deres død, opnår udødeligt liv i himmelen. (Åbenbaringen 2:10) Det er deres navne Jesus vil anerkende over for sin Fader og over for hans engle. Hvilken storslået belønning!
15. Hvordan vil medlemmerne af den store skare få deres navne uudsletteligt indskrevet i livets bog?
15 Medlemmerne af den store skare, hvis navne også er skrevet i livets bog, vil komme levende ud af den store trængsel. Hvis de fortsat lægger tro for dagen gennem hele Jesu tusindårsrige og under den afgørende prøve der følger efter, vil de blive belønnet med evigt liv i det jordiske paradis. (Daniel 12:1; Åbenbaringen 7:9, 14; 20:15; 21:4) Deres navne vil da forblive uudsletteligt indskrevet i livets bog. I betragtning af alt dette, som er blevet fremstillet ved hjælp af den hellige ånd, efterkommer vi med glæde og begejstring Jesu gentagne tilskyndelse: „Lad den der har øre, høre hvad ånden siger til menighederne.“ — Åbenbaringen 3:6.
[Fodnote]
[Illustration på side 57]
Måtte dit navn blive stående i livets bog