Lær Skaberen at kende
„Jeg vil lade al min godhed drage forbi dit ansigt, og jeg vil udråbe Jehovas navn foran dig.“ — 2 MOSEBOG 33:19.
1. Af hvilken grund fortjener Skaberen ære?
I DEN sidste bog i Bibelen nedskrev apostelen Johannes denne ærbødige hyldest til Skaberen: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ (Åbenbaringen 4:11) Som det fremgik af den foregående artikel, giver vor tids videnskabelige opdagelser os ofte et endnu stærkere grundlag for at tro at der findes en Skaber som har frembragt alle ting.
2, 3. (a) Hvad har folk brug for at lære vedrørende Skaberen? (b) Hvorfor ville det ikke være fornuftigt at ønske at se Skaberen med egne øjne?
2 Det er vigtigt at man ikke blot erkender at Skaberen er til, men også lærer hvordan han er — at han er en virkelig person hvis egenskaber og veje drager os til ham. Der er ingen tvivl om at det vil gavne os at lære ham bedre at kende, uanset hvor meget vi i forvejen ved om ham. Det kræver ikke at vi ser eller møder ham personligt, for i modsætning til mennesker kan man lære Skaberen at kende uden at se ham.
3 Jehova har skabt stjernerne, deriblandt Solen. Den er ganske vist kun en mellemstor stjerne, men vi betakker os klogeligt for at komme i nærheden af den. Vi undgår med god grund at se direkte på den eller udsætte os for dens stråler i længere tid. Temperaturen i dens kerne er cirka 15.000.000 grader celsius, og hvert sekund omdanner dette termonukleare forbrændingsanlæg cirka fire millioner tons masse til energi. Kun en brøkdel heraf når jorden i form af varme og lys, men det er præcis den mængde der skal til for at opretholde alt liv her på jorden. Sådanne oplysninger siger noget om Skaberens ærefrygtindgydende kraft og magt. Esajas kunne med god grund tale om ’hans [Skaberens] vældige styrke og stærke kraft’. — Esajas 40:26.
4. Hvad bad Moses om, og hvad gjorde Jehova?
4 I 1513 f.v.t., nogle måneder efter at israelitterne var draget ud af Ægypten, bad Moses Skaberen: „Lad mig dog se din herlighed.“ (2 Mosebog 33:18) I betragtning af at Solen er skabt af Gud, er det forståeligt at svaret lød: „Du kan ikke se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og leve.“ Men fra et skjul på Sinaj Bjerg fik Moses lov at overvære at Gud ’gik forbi’. Moses ’så’ da Gud „bagfra“ i form af et genskær af Skaberens herlighed eller nærværelse. — 2 Mosebog 33:20-23; Johannes 1:18.
5. Hvordan imødekom Skaberen Moses’ ønske, og hvad viser det?
5 Moses fik opfyldt sit ønske om at lære Skaberen bedre at kende. Idet Gud øjensynlig talte gennem en engel, gik han forbi Moses og erklærede: „Jehova, en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder, tilgiver misgerning og overtrædelse og synd, men på ingen måde fritager for straf.“ (2 Mosebog 34:6, 7) At lære Skaberen bedre at kende er med andre ord ikke et spørgsmål om bogstaveligt at se ham, men om at opnå en stadig dybere forståelse af hans personlighed og egenskaber.
6. Hvad forunderligt er der ved menneskets immunforsvar?
6 Det kan vi blandt andet gøre ved at se hvad skaberværket fortæller os om Guds egenskaber. Tag for eksempel menneskelegemets immunforsvar. I en behandling af dette emne skriver bladet Scientific American: „Fra fosterstadiet til døden er vort immunforsvar i konstant alarmberedskab. Et varieret opbud af molekyler og celler . . . beskytter os mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Uden disse forsvarsmekanismer ville menneskene bukke under.“ Hvor stammer dette forsvar fra? En artikel i samme udgave oplyser følgende: „Det forunderlige hold celler der så virtuost samarbejder om at forsvare organismen mod indtrængende mikrober og vira, stammer fra nogle få celler der allerede optræder som forstadier cirka ni uger efter undfangelsen.“ Et foster får en vis immunitet fra moderen via moderkagen, og et spædbarn modtager via modermælken andre immunceller og gavnlige stoffer.
7. Hvad kan vi udlede ved at betragte vort immunforsvar, og hvilken slutning får det os til at drage?
7 Vi kan med god grund slutte at menneskets immunforsvar overgår alt hvad lægevidenskaben kan opvise. Det er derfor nærliggende at spørge: ’Hvad viser det om Ham der har skabt det?’ Dette immunforsvar „der allerede optræder cirka ni uger efter undfangelsen“, og som beskytter os lige fra fødselen, er et udtryk for visdom og forudseenhed. Men kan vi udlede endnu mere om Skaberen ved at betragte immunforsvaret? Hvordan ser man på Albert Schweitzer og andre der viede deres liv til at yde de underprivilegerede lægehjælp? Man tillægger almindeligvis sådanne velgørere gode egenskaber. Hvad kan vi da konkludere om Skaberen, der har givet både rig og fattig et immunforsvar? Det er tydeligt at han er kærlig, upartisk, medfølende og retfærdig. Stemmer det ikke med den beskrivelse af Skaberen som Moses hørte?
Han åbenbarer sine egenskaber
8. På hvilken særlig måde åbenbarer Jehova sig for os?
8 Man kan også lære Skaberen bedre at kende ved at læse Bibelen. Det er især vigtigt fordi der er noget som videnskaben og universet slet ikke kan fortælle os om Gud, og andet som Bibelen giver et langt bedre indblik i. Et eksempel på det første er Skaberens personlige navn. Kun Bibelen oplyser os om dette navn og dets betydning. I de hebraiske bibelhåndskrifter forekommer Guds navn cirka 7000 gange skrevet med fire konsonanter der kan translittereres JHWH, og som almindeligvis udtales Jehova på dansk. — 2 Mosebog 3:15; 6:3.
9. Hvad betyder Skaberens personlige navn, og hvad kan vi udlede heraf?
9 Hvis vi skal lære Skaberen bedre at kende, må vi forstå at han ikke slet og ret er en abstrakt „Førsteårsag“ eller en ubestemt „Jeg er“. Det fremgår af hans personlige navn, som er en form af et hebraisk udsagnsord der betyder „at blive“ eller „at være“ noget.a (Jævnfør Første Mosebog 27:29; Prædikeren 11:3.) Guds navn betyder „Han lader blive“, og det fremhæver at han både har en hensigt og gennemfører den. Ved at kende og bruge hans navn vil vi bedre kunne forstå og værdsætte at han opfylder sine løfter og virkeliggør sine hensigter.
10. Hvilke betydningsfulde oplysninger finder vi i skabelsesberetningen?
10 Bibelen giver indblik i Guds hensigter og personlighed. Beretningen i Første Mosebog oplyser at menneskene engang havde fred med Gud og udsigt til et langt og meningsfyldt liv. (1 Mosebog 1:28; 2:7-9) Vi kan være forvissede om at Jehova i overensstemmelse med sit navns betydning vil gøre ende på den lidelse og frustration som menneskene længe har været underlagt. Om opfyldelsen af hans hensigt læser vi: „Den fysiske verden blev underlagt frustration, ikke efter eget ønske, men efter et ønske hos Skaberen, som, da han gjorde dette, gav den håb om at den en dag ville . . . få del i Guds børns herlige frihed.“ — Romerne 8:20, 21, The New Testament Letters af J. W. C. Wand.
11. Hvorfor er det gavnligt at læse Bibelens beretninger, og hvilke lærerige detaljer kan vi pege på i en af dem?
11 Gennem Bibelens beretninger om hvordan Skaberen i fortiden tog sig af Israels nation og reagerede på folkets indstilling, kan vi også lære Skaberen bedre at kende. Et eksempel er episoden med Elisa og Na’aman, en hærfører i fjendelandet Aram. Beretningen i Anden Kongebog, kapitel 5, viser at en bortført israelitisk pige foreslog at den spedalske Na’aman opsøgte Elisa i Israel for at blive helbredt. Na’aman rejste dertil i forventning om at Elisa ville udføre et mystisk helbredelsesritual. Men Elisa gav ham besked på at bade sig i Jordanfloden. Da Na’amans tjenere havde overtalt ham til at følge dette råd, blev han helbredt. Han tilbød en rundhåndet betaling, som Elisa afslog. Kort efter opsøgte en af Elisas hjælpere hemmeligt Na’aman og sikrede sig nogle kostbarheder ved at lyve. For sin uærlighed blev han straffet med spedalskhed. Det er en fængslende og menneskelig beretning som vi kan lære af.
12. Hvad viser beretningen om Elisa og Na’aman vedrørende Skaberen?
12 Beretningen tegner et tiltalende billede af universets store Skaber. I modsætning til hvad der er normen i mange kulturer i dag, finder han det ikke under sin værdighed at lægge mærke til og glæde en lille pige. Den viser også at Skaberen ikke begunstiger én race eller nation frem for andre. (Apostelgerninger 10:34, 35) Interessant nok forventede han ikke at folk skulle bruge besnærende virkemidler som visse „helbredere“ både i fortiden og nutiden har betjent sig af. Nej, Skaberen viste en enestående visdom. Han forstod at helbrede spedalskhed. Han viste også at han kunne gennemskue bedrag, og at han i sin retfærdighed ikke ville lade det gå upåagtet hen. Er det ikke endnu et eksempel på at Jehova er sådan som Moses hørte det beskrevet? Bibelens referat af hændelsen er kortfattet, men den lærer os noget om Skaberen. — Salme 33:5; 37:28.
13. Giv eksempler på hvad vi kan lære af Bibelens beretninger.
13 Andre beretninger om Israels utaknemmelige adfærd og Guds reaktion viser at Jehova ikke er ligeglad med hvad vi gør. Ifølge Bibelen satte israelitterne gang på gang Jehova på prøve, og det sårede og bedrøvede ham. (Salme 78:40, 41) Det viser at Skaberen har følelser og er interesseret i hvad vi mennesker foretager os. Man kan også lære meget af beretningerne om velkendte personer i Bibelen. Da Gud udpegede David til konge over Israel, sagde han til Samuel: „Mennesker ser . . . på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ (1 Samuel 16:7) Ja, det tiltaler os at Skaberen ser på hvordan vi er inderst inde, og ikke kun på det ydre.
14. Hvad kan vi med fordel gøre når vi læser De Hebraiske Skrifter?
14 Niogtredive af Bibelens bøger blev skrevet før Jesu tid, og dem bør vi også læse. Vort motiv bør ikke kun være at blive bekendt med Bibelens indhold eller historie. Hvis vi gerne vil vide hvordan Skaberen er som person, bør vi grunde over Bibelens beretninger og spørge os selv: ’Hvad viser denne begivenhed om hans personlighed? Hvilke egenskaber kommer især til udtryk i dette tilfælde?’b På den måde kan selv skeptikere blive hjulpet til at se at Bibelen må stamme fra Gud, og det vil måske motivere dem til at lære Bibelens kærlige Forfatter bedre at kende.
En stor Lærer gør os bekendt med Skaberen
15. Hvad var det der gjorde Jesu handlemåde og undervisning så lærerig?
15 De der tvivler på Skaberens eksistens eller kun har en vag forestilling om Gud, ved ofte kun meget lidt om Bibelen. Måske har vi truffet nogle som ikke vidste om Moses levede før eller efter Mattæus, som ikke kendte det mindste til Guds forhold til Israel, og som stort set intet vidste om Jesu gerninger og lære. Det er sørgeligt, for den store Lærer, Jesus, har meget at fortælle os om Skaberen. På grund af det nære forhold han havde til Gud, kunne han vise hvordan Skaberen er. (Johannes 1:18; 2 Korinther 4:6; Hebræerne 1:3) Og det var netop hvad han gjorde. Ved en lejlighed sagde han: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ — Johannes 14:9.
16. Hvad lærer vi af Jesu ordveksling med den samaritanske kvinde?
16 For eksempel indledte Jesus en samtale med en samaritansk kvinde nær byen Sykar skønt han var træt. Han kom ind på dybe emner og gjorde opmærksom på at det var nødvendigt at „tilbede Faderen i ånd og sandhed“. Datidens jøder ville ikke have noget at gøre med samaritanerne, men Jesus afspejlede Jehovas villighed til at tage imod sandhedssøgende mennesker fra alle nationer, sådan som det også fremgik af beretningen om Elisa og Na’aman. Det bør overbevise os om at Jehova ikke billiger den snæversynede religiøse fjendtlighed som er så almindelig i verden i dag. Det er også bemærkelsesværdigt at Jesus var villig til at undervise en kvinde, endog en der levede sammen med en mand hun ikke var gift med. Jesus fordømte hende ikke, men behandlede hende med værdighed, på en måde der virkelig kunne hjælpe hende. Derefter lyttede andre samaritanere til Jesus og konkluderede: „Vi ved at denne mand i sandhed er verdens frelser.“ — Johannes 4:2-30, 39-42; 1 Kongebog 8:41-43; Mattæus 9:10-13.
17. Hvad forstår vi når vi har læst beretningen om Lazarus’ opstandelse?
17 Lad os tage endnu et eksempel på hvad Jesu adfærd og undervisning kan lære os om Skaberen. Tænk på det der skete da Jesu ven Lazarus døde. Jesus havde tidligere vist at han kunne vække døde til live igen. (Lukas 7:11-17; 8:40-56) Hvordan reagerede han da han så hvordan Lazarus’ søster Maria sørgede? Han „stønnede . . . i ånden og oprørtes“. Jesus var ikke upåvirket eller meget behersket, men „gav tårerne frit løb“. (Johannes 11:33-35) Og han nøjedes ikke med at vise sine følelser. Han gjorde noget — han oprejste Lazarus. Det må have hjulpet apostlene til at forstå og sætte pris på Skaberens følelser og handlemåde. Det bør også hjælpe os og andre til at forstå hans personlighed og veje.
18. Hvordan bør man se på det at studere Bibelen?
18 Der er intet nedværdigende ved at studere Bibelen for at lære Skaberen bedre at kende. Bibelen er ikke en forældet bog. Johannes, der undersøgte Skrifterne og blev en nær ven af Jesus, skrev senere: „Vi ved at Guds søn er kommet, og han har givet os forstand så vi kan kende den sande. Og vi er i samhørighed med den sande, ved hjælp af hans søn Jesus Kristus. Denne er den sande Gud og evigt liv.“ (1 Johannes 5:20) Læg mærke til at man ved at benytte sin „forstand“ til at kende „den sande“, Skaberen, kan opnå „evigt liv.“
Hvordan kan vi hjælpe andre til at lære Gud at kende?
19. Hvilket redskab har vi nu som vil være en hjælp for skeptikere?
19 I nogle tilfælde skal der tungtvejende argumenter til før folk kan tro at der findes en medfølende Skaber som interesserer sig for os, og før de forstår hvordan han er. Der findes millioner som betragter tanken om en Skaber med skepsis, eller som opfatter ham på en måde der ikke stemmer med Bibelens beskrivelse af ham. Hvordan kan vi hjælpe dem? Ved Jehovas Vidners områdestævner og internationale stævner i 1998/99 blev der udgivet et nyt, virkningsfuldt redskab på mange sprog, nemlig bogen Findes der en Skaber som interesserer sig for os?
20, 21. (a) Hvordan kan ’Skaberbogen’ benyttes på en virkningsfuld måde? (b) Gengiv erfaringer der viser hvordan ’Skaberbogen’ allerede har vist sig at være til gavn.
20 Bogen vil styrke vores egen tro på Skaberen og øge vores værdsættelse af hans personlighed og veje. Hvordan kan vi være så sikre på det? Fordi den er blevet udarbejdet med netop disse mål for øje. Titlen på bogens første kapitel „Hvad kan give livet mening?“ er et tema der som en rød tråd går gennem hele bogen. Bogens indhold er præsenteret på en måde som mange veluddannede vil finde spændende og interessant. Samtidig kommer bogen ind på de længsler og ønsker som alle mennesker har. Det er stof der på en fascinerende og overbevisende måde taler til læsere som tvivler på Skaberens eksistens. Bogen forudsætter ikke at man tror på en Skaber. Skeptikere vil sikkert blive fængslet af bogens behandling af nyere videnskabelige opdagelser og begreber. Og disse oplysninger vil styrke troen hos dem der i forvejen tror på Gud.
21 Når man læser denne nye bog, vil man se at den indeholder en oversigt over Bibelen der fremhæver forskellige sider af Skaberens personlighed og veje. Ved hjælp af denne kan man lære Gud bedre at kende. Mange som har læst den, har givet udtryk for at det er den erfaring de har gjort. (Se den følgende artikel, side 25-26.) Forhåbentlig vil den også virke sådan på os når vi sætter os ind i bogens indhold og bruger den til at lære andre Skaberen bedre at kende.
[Fodnoter]
a Jesuitten M. J. Gruenthaner skrev i sin tid som chefredaktør ved The Catholic Biblical Quarterly at der gælder det samme for dette udsagnsord som for et beslægtet udsagnsord, nemlig at det „aldrig betegner eksistens som et abstrakt begreb, men konsekvent udtrykker dét at være eller at blive noget som kan opfattes med sanserne, det vil sige som fremtræder konkret“.
b Forældre kan stille deres børn sådanne spørgsmål når de læser Bibelen for dem. På den måde kan børnene lære Gud bedre at kende og blive opøvet i at tænke over hans ord.
Har du lagt mærke til dette?
◻ Hvordan lærte Moses Jehova bedre at kende på Sinaj Bjerg?
◻ Hvorfor er studiet af Bibelen en hjælp til at lære Gud at kende?
◻ Hvordan kan vi få et nærmere forhold til Skaberen når vi læser i Bibelen?
◻ Hvordan vil du gøre brug af ’Skaberbogen’?
[Illustration på side 20]
Hvad fortæller vort immunforsvar os om Skaberen?
[Illustration på side 21]
Et udsnit af Dødehavsrullerne med tetragrammet (Guds navn skrevet på hebraisk) fremhævet
[Kildeangivelse]
Med venlig tilladelse af Shrine of the Book, Israel-museet, Jerusalem
[Illustration på side 23]
Hvad kan vi lære af Jesu reaktion på Marias sorg?