De ældre — en velsignelse for de unge
„End ikke som gammel og gråhåret må du forlade mig, Gud, før jeg har fortalt næste generation om din arm, alle som kommer, om din styrke.“ — SALME 71:18.
1, 2. Hvad bør ældre tjenere for Gud være sig bevidst, og hvad vil vi nu se nærmere på?
EN KRISTEN ældste i Vestafrika besøgte en gammel salvet broder og spurgte ham: „Hvordan har du det?“ Broderen svarede: „Jeg kan løbe, jeg kan hoppe, jeg kan hinke og jeg kan springe“ — og samtidig prøvede han at agere som han sagde. „Men,“ sagde han så, „jeg kan ikke flyve.“ Budskabet var klart: ’Det jeg kan, glæder jeg mig over at gøre; det jeg ikke kan, lader jeg bare være med.’ Ældstebroderen der aflagde dette besøg, er nu selv i firserne, og han tænker med kærlighed tilbage på den gamle salvede broders humoristiske sans og hans loyalitet.
2 De gode åndelige egenskaber hos en ældre broder eller søster kan gøre et varigt indtryk på andre. Men visdom og kristne egenskaber er selvfølgelig ikke noget der automatisk kommer med alderen. (Prædikeren 4:13) Bibelen erklærer: „Grå hår er en hæderskrone når de findes på retfærdigheds vej.“ (Ordsprogene 16:31) Hvis du er oppe i årene, er du dig så bevidst hvor stor gavn andre kan have af det du siger og gør? Tænk over nogle bibelske eksempler der viser hvor stor en velsignelse nogle ældre har været for unge.
En tro med langtrækkende virkninger
3. Hvordan har det haft betydning for alle der lever i dag, at Noa var trofast?
3 Noas tro og udholdenhed havde nogle gavnlige virkninger som vi nyder godt af den dag i dag. Noa var næsten 600 år gammel da han byggede arken, indsamlede dyrene og forkyndte for sine samtidige. (1 Mosebog 7:6; 2 Peter 2:5) På grund af sin gudsfrygt overlevede han og hans familie Vandfloden, og Noa blev forfader til alle der lever på jorden i dag. Det er rigtigt at Noa levede på et tidspunkt hvor folk generelt blev meget gamle. Men selv i en meget høj alder forblev han trofast, og det førte til store velsignelser. Hvordan det?
4. Hvordan har Noas udholdenhed været til gavn for Guds tjenere i dag?
4 Noa var næsten 800 år gammel da Nimrod begyndte at bygge Babelstårnet i trods mod Jehovas befaling om at menneskene skulle ’fylde jorden’. (1 Mosebog 9:1; 11:1-9) Noa tog imidlertid ikke del i Nimrods oprør. Derfor er det sandsynligt at hans sprog ikke blev ændret da oprørernes sprog blev forvirret. Noas tro og standhaftighed, som ikke kun kom til udtryk i hans alderdom men gennem hele hans lange liv, er i høj grad værd at efterligne for Guds tjenere i alle aldre. — Hebræerne 11:7.
Indflydelse på familien
5, 6. (a) Hvad befalede Jehova Abraham at gøre da han var 75 år gammel? (b) Hvordan reagerede Abraham på Guds befaling?
5 Den indflydelse ældre kan have på deres families tro, ses af eksemplet med patriarkerne der levede efter Noas tid. Abraham var omkring 75 år gammel da Gud sagde til ham: „Rejs bort fra dit land og fra dine slægtninge og fra din faders hus til det land som jeg vil vise dig; og jeg vil gøre dig til en stor nation og jeg vil velsigne dig.“ — 1 Mosebog 12:1, 2.
6 Forestil dig at du fik besked på at forlade dit hjem, dine venner og dit fødeland. Du skulle rejse bort fra de trygge omgivelser i nærheden af dine slægtninge og tage til et land du ikke kendte. Det var præcis det Abraham fik påbud om at gøre. Han „rejste . . . bort, sådan som Jehova havde sagt til ham“, og boede i telte som udlænding og nomade i Kana’ans land. (1 Mosebog 12:4; Hebræerne 11:8, 9) Skønt Jehova havde lovet Abraham at han ville blive „en stor nation“, døde han længe inden hans efterkommere blev talrige. Hans kone, Sara, fødte ham kun sønnen Isak, og det skete først da Abraham havde opholdt sig 25 år i det land han havde fået lovet. (1 Mosebog 21:2, 5) Alligevel blev Abraham ikke træt af at vente, og han rejste ikke tilbage til byen som han var draget ud fra. Er det ikke et godt eksempel for os hvad tro og udholdenhed angår?
7. Hvordan blev Isak præget af sin far Abrahams udholdenhed, og hvad har det ført til for menneskeheden?
7 Abrahams udholdenhed kom i høj grad til at præge hans søn Isak, der i alle de 180 år han levede, boede som udlænding i Kana’ans land. Det der fik Isak til at holde ud, var hans tro på Guds løfte, en tro som var blevet indpodet i ham af hans aldrende forældre og senere var blevet styrket af at Jehova selv havde talt til ham. (1 Mosebog 26:2-5) Det var af yderste vigtighed at Isak var trofast, for Jehova havde lovet at der i Abrahams slægt ville fremstå et „afkom“ som hele menneskeheden skulle velsignes ved. Jesus Kristus var den primære del af dette „afkom“. Og mange hundrede år efter Isaks tid banede Jesus vejen for at alle der tror på ham, kan blive forligt med Gud og opnå evigt liv. — Galaterne 3:16; Johannes 3:16.
8. Hvordan viste Jakob en stærk tro, og hvilken virkning havde det?
8 Isak hjalp dernæst sin søn Jakob til at opdyrke en stærk tro, en tro som holdt ham oppe i hans alderdom. Jakob var 97 år gammel da han en hel nat kæmpede med en engel for at få en velsignelse. (1 Mosebog 32:24-28) Inden Jakob døde i en alder af 147 år, opbød han den styrke der skulle til, for at give hver af sine 12 sønner en velsignelse. (1 Mosebog 47:28) De profetiske ord han udtalte, og som nu står nedskrevet i Første Mosebog 49:1-28, viste sig at være sande, og de er stadig ved at gå i opfyldelse.
9. Hvad kan der siges om den indflydelse som åndeligt modne ældre har på deres familie?
9 Det er tydeligt at ældre loyale tjenere for Gud kan øve en sund og gavnlig indflydelse på deres familie. Bibelske råd kombineret med erfaringens stemme og et eksempel i udholdenhed kan have en afgørende betydning for om en ung vil vokse op og få en stærk tro. (Ordsprogene 22:6) De ældre må aldrig undervurdere den stærke og gode indflydelse de kan have på deres familie.
Indflydelse på trosfæller
10. Hvad gik den befaling ud på som Josef gav „om sine ben“, og hvilken virkning havde den?
10 De ældre kan også øve en god indflydelse på deres trosfæller. I sin alderdom udførte Jakobs søn Josef en ganske enkel troshandling som fik stor betydning for millioner af sande tilbedere efter hans tid. Han var 110 år gammel da „han gav befaling om sine ben“, det vil sige om at israelitterne skulle tage hans balsamerede lig med når de til sin tid forlod Ægypten. (Hebræerne 11:22; 1 Mosebog 50:25) I de mange år efter Josefs død hvor israelitterne sled i det som trælle, gav denne befaling dem et glimt af håb, og det forsikrede dem om at de ville blive udfriet.
11. Hvilken indflydelse har den aldrende Moses sandsynligvis haft på Josua?
11 En af dem der blev styrket af den befaling som Josef havde givet i tro, var Moses. Da Moses var 80 år gammel, fik han den forret at tage Josefs ben med ud af Ægypten. (2 Mosebog 13:19) På dette tidspunkt kom han i kontakt med Josua, der var meget yngre end ham selv. I de næste 40 år virkede Josua som Moses’ personlige tjener. (4 Mosebog 11:28) Han ledsagede Moses op på Sinaj Bjerg og stod parat for at mødes med ham da han kom ned fra bjerget med Vidnesbyrdets tavler i hånden. (2 Mosebog 24:12-18; 32:15-17) Josua må have høstet stor gavn af den aldrende Moses’ visdom og modne råd.
12. Hvordan øvede Josua en god indflydelse på Israels nation så længe han levede?
12 Josua kunne så i hele sin levetid indgyde Israels nation mod. Dommerbogen 2:7 siger: „Folket vedblev med at tjene Jehova alle Josuas dage og alle de ældstes dage, de som levede længere end Josua og som havde set hele Jehovas store gerning som han havde gjort for Israel.“ I de 300 år der gik fra Josua og de ældste døde og indtil Samuel fremstod, vaklede folket imidlertid hele tiden mellem den sande og den falske tilbedelse.
Samuel „øvede retfærdighed“
13. Hvad gjorde Samuel for at ’øve retfærdighed’?
13 Bibelen siger ikke noget om hvor gammel Samuel var da han døde, men begivenhederne der omtales i Første Samuelsbog, strækker sig over 102 år, og Samuel var øjenvidne til de fleste af dem. I Hebræerbrevet 11:32, 33 læser vi at retlinede dommere og profeter „øvede retfærdighed“. Ja, Samuels gode indflydelse fik nogle af hans samtidige til at afvise eller holde op med forkerte handlinger. (1 Samuel 7:2-4) Hvordan? Ved at Samuel i hele sit liv var loyal over for Jehova. (1 Samuel 12:2-5) Og han var ikke bange for at give andre, endda kongen, alvorlig vejledning. (1 Samuel 15:16-29) Dertil kommer at Samuel som „gammel og gråhåret“ var et godt eksempel med hensyn til at bede for andre. Han erklærede at det ’aldrig kunne falde ham ind at synde mod Jehova ved at holde op med at bede’ for sine israelitiske landsmænd. — 1 Samuel 12:2, 23.
14, 15. Hvordan kan ældre i dag efterligne Samuel hvad bøn angår?
14 Det Samuel gjorde, understreger en væsentlig måde hvorpå ældre kan gøre godt mod deres trosfæller. Trods helbredsproblemer og andre ting der virker som en hæmsko, kan de der er kommet op i årene, bede for andre. Er I ældre klar over hvor stor gavn menigheden har af de bønner I beder? På grund af jeres tro på Kristi udgydte blod står I i et godkendt forhold til Jehova, og på grund af jeres udholdenhed har jeres tro opnået en ’prøvet ægthed’. (Jakob 1:3; 1 Peter 1:7) Glem aldrig at „en retfærdigs bøn har megen kraft, når den er i virksomhed“. — Jakob 5:16.
15 Der er brug for at I beder for at forkyndelsesarbejdet og menigheden må have fremgang. Nogle af vores brødre sidder i fængsel på grund af deres kristne neutralitet. Andre er blevet ofre for naturkatastrofer, krige og opstande. Og atter andre, i vores egne menigheder, står over for fristelser og modstand. (Mattæus 10:35, 36) De der fører an i forkyndelsen og tjener som tilsynsmænd i menighederne, har også brug for at I regelmæssigt beder for dem. (Efeserne 6:18, 19; Kolossenserne 4:2, 3) Det har stor værdi at I ligesom Epafras beder for jeres trosfæller! — Kolossenserne 4:12.
Undervis den kommende generation
16, 17. Hvad blev forudsagt i Salme 71:18, og hvordan er det gået i opfyldelse?
16 De „andre får“, der har håb om at opnå evigt liv på jorden, har fået en enestående oplæring ved at samarbejde med trofaste medlemmer af den „lille hjord“, som har den himmelske kaldelse. (Lukas 12:32; Johannes 10:16) At der skulle finde en sådan oplæring sted, er forudsagt i Salme 71:18: „End ikke som gammel og gråhåret må du forlade mig, Gud, før jeg har fortalt næste generation om din arm, alle som kommer, om din styrke.“ De salvede har været ivrige efter at oplære deres medarbejdere blandt de andre får til at påtage sig øgede ansvarsopgaver inden de selv skulle forlade dem for at blive herliggjort sammen med Jesus Kristus.
17 I princippet kunne ordene i Salme 71:18 om at man skal oplære „alle som kommer“, også gælde de andre får, der selv er blevet oplært af Guds salvede. Jehova har givet de ældre den forret at fortælle om ham til dem der nu tager imod den sande tilbedelse. (Joel 1:2, 3) De andre får glæder sig meget over det de har lært af de salvede, og de føler sig tilskyndet til at give andre som ønsker at tjene Jehova, del i den bibelske oplæring de selv har fået. — Åbenbaringen 7:9, 10.
18, 19. (a) Hvilke værdifulde oplysninger kan mange ældre tjenere for Jehova give videre? (b) Hvad må ældre kristne have tillid til?
18 Ældre tjenere for Jehova er, uanset om de tilhører de salvede eller de andre får, et levende forbindelsesled til vigtige historiske begivenheder. Der er stadig nogle få i live som var til stede ved forevisningerne af „Skabelsens Fotodrama“. Nogle har personligt kendt de ledende brødre som blev fængslet i 1918. Andre har medvirket i udsendelser på Vagttårnets radiostation WBBR. Mange kan berette om den tid hvor Jehovas Vidner kæmpede for deres trosfrihed ved de højeste domstole. Og atter andre har stået fast for den sande tilbedelse under diktatoriske regimer. Ja, de ældre kan fortælle om hvordan forståelsen af sandheden gradvis er blevet åbenbaret. Bibelen tilskynder os til at høste gavn af denne rigdom af erfaringer. — 5 Mosebog 32:7.
19 Ældre kristne tilskyndes til at være gode eksempler for de yngre. (Titus 2:2-4) Lige nu og her ser du måske ikke hvilken virkning din udholdenhed, dine bønner og dine råd har på andre. Noa, Abraham, Josef, Moses og andre har heller ikke fuldt ud vidst hvor stor betydning deres trofasthed ville få for de kommende generationer. Men deres tro og uangribelighed gjorde virkelig en forskel for andre; det samme gælder dit eksempel.
20. Hvilke velsignelser venter der dem som bevarer et stærkt håb lige til afslutningen?
20 Uanset om du bliver bevaret i live gennem ’den store trængsel’ eller du får livet igen ved en opstandelse, tænk så på hvor vidunderligt det bliver at opleve „det virkelige liv“! (Mattæus 24:21; 1 Timoteus 6:19) Forestil dig tiden under Kristi tusindårsrige hvor Jehova vil vende alderdomsprocessen. I stedet for at legemet ubønhørligt bliver nedbrudt, vil vi hver eneste morgen vågne op og føle os stadig mere friske og raske — med større energi, et bedre syn, en skarpere hørelse og et bedre udseende! (Job 33:25; Esajas 35:5, 6) De der bliver velsignet med liv i Guds nye verden, vil altid være unge i sammenligning med den evighed der ligger foran dem. (Esajas 65:22) Måtte vi derfor alle bevare et stærkt håb lige indtil afslutningen og fortsætte med at tjene Jehova af hele vores sjæl. Vi kan være overbeviste om at alt det Jehova har lovet, vil gå i opfyldelse, og at det langt vil overgå alle de forventninger vi måtte have. — Salme 37:4; 145:16.
Hvad vil du svare?
• Hvordan førte den aldrende Noas trofasthed til velsignelser for hele menneskeheden?
• Hvilken virkning havde patriarkernes tro på deres efterkommere?
• Hvordan var Josef, Moses, Josua og Samuel i deres alderdom til styrke for deres trosfæller?
• Hvilken arv kan de ældre give videre?
[Illustration på side 26]
Abrahams udholdenhed kom i høj grad til at præge Isak
[Illustration på side 28]
Josua blev styrket af de modne råd Moses gav ham
[Illustration på side 29]
Dine bønner for andre kan udrette meget godt
[Illustration på side 30]
Unge har stor gavn af at lytte til trofaste ældre