Genløsningen — Guds største gave

 1, 2. (a) Hvornår har en gave stor betydning for dig personligt? (b) Hvorfor kan man sige at genløsningen er den mest værdifulde gave du overhovedet vil kunne få?

HVAD er den bedste gave du nogen sinde har fået? En god gave behøver ikke at være dyr. En gaves virkelige værdi kan ikke altid gøres op i penge. Om en gave har stor værdi for dig personligt, afhænger snarere af om du bliver glad for den, og om den opfylder et stort og vigtigt behov hos dig.

² Blandt alle de mange gaver du nogen sinde kunne håbe på at få, er der én som har større betydning end alle andre. Det er en gave som Gud har givet menneskeheden. Han har givet os mange gaver, men den største af dem er det genløsningsoffer som hans søn, Jesus Kristus, bragte. (Mattæus 20:28) Som det vil fremgå af dette kapitel, er genløsningen den mest værdifulde gave du overhovedet vil kunne få. Den kan give dig stor og varig lykke og opfylde dine allervigtigste behov. Genløsningen er det største udtryk for Jehovas kærlighed til dig.

 3. Hvad er genløsningen, og hvad må vi forstå for at kunne værdsætte denne gave fuldt ud?

³ Enkelt udtrykt er genløsningen det middel hvormed Jehova udfrier, eller frelser, menneskeheden fra synd og død. (Efeserne 1:7) For at forstå betydningen af dette bibelske lærepunkt må vi tænke tilbage på dét der skete i Edens Have. Kun hvis vi gør os klart hvad det var Adam mistede da han syndede, vil vi kunne forstå hvorfor genløsningen har så stor værdi for os.

 4. Hvad betød det for Adam at han var et fuldkomment menneske?

⁴ Da Jehova skabte Adam, gav han ham noget meget dyrebart — et fuldkomment menneskeliv. Hvilken betydning havde det for Adam? At han var skabt med et fuldkomment legeme og sind, betød at han aldrig ville blive syg og gammel eller dø. Som et fuldkomment menneske havde han desuden et særligt forhold til Jehova. Bibelen siger at Adam var „søn af Gud“. (Lukas 3:38) Adam kunne altså glæde sig over at have et lige så nært forhold til Jehova som en søn har til en kærlig far. Jehova kommunikerede med sin jordiske søn, gav ham nogle tilfredsstillende arbejdsopgaver og lod ham vide hvad han forventede af ham. — 1 Mosebog 1:28-30; 2:16, 17.

 5. Hvad menes der når Bibelen siger at Adam blev skabt „i Guds billede“?

⁵ Adam blev skabt „i Guds billede“. (1 Mosebog 1:27) Det betød ikke at Adam lignede Gud af udseende. Som vi lærte i kapitel 1 her i bogen, er Jehova en usynlig ånd. (Johannes 4:24) Jehova har altså ikke et legeme af kød og blod. At Adam blev skabt i Guds billede, betød at han blev skabt med egenskaber der lignede Guds, deriblandt kærlighed, visdom, retfærdighed og magt. Adam lignede også sin Far på et andet vigtigt område. Han havde en fri vilje. Adam var ikke som en maskine der kun kan gøre dét den er konstrueret eller programmeret til. Han kunne træffe sine egne afgørelser og vælge om han ville handle rigtigt eller forkert. Hvis han valgte at adlyde Gud, ville han kunne leve evigt i et jordisk paradis.

 6. Hvad mistede Adam ved at være ulydig mod Gud, og hvad betød det for hans efterkommere?

⁶ Da Adam var ulydig mod Gud og blev dømt til døden, betalte han derfor en meget høj pris. Overtrædelsen kostede ham hans dyrebare fuldkomne menneskeliv og alle de velsignelser et sådant liv gav ham mulighed for at få del i. (1 Mosebog 3:17-19) Sørgeligt nok var det ikke kun Adam selv der mistede det fuldkomne liv — det gjorde alle hans efterkommere også. Guds ord siger: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Alle mennesker har altså arvet synden fra Adam. Bibelen siger at Adam ’solgte’ sig selv og sine efterkommere til trældom under synd og død. (Romerne 7:14) For Adam og Eva var der intet håb. De havde bevidst valgt at være ulydige mod Gud. Men hvad med deres efterkommere, deriblandt os?

 7, 8. Hvilke to betydninger indeholder ordet løsesum i bibelsk sammenhæng?

⁷ Jehova kom menneskeheden til undsætning ved at sørge for en løsesum. Hvad er en løsesum? I bibelsk sammenhæng indeholder ordet to betydninger. For det første er det den pris der betales for at udfri nogen eller købe noget tilbage. Man kan sammenligne det med den sum penge der betales for at få en krigsfange frigivet. For det andet må den sum der betales, være fuldstændig dækkende. Det kunne man sammenligne med en skadeserstatning. Hvis en person er skyld i en ulykke, må vedkommende betale et beløb som svarer til værdien af det der er gået tabt eller er blevet ødelagt ved ulykken.

⁸ Hvordan kunne det lade sig gøre at dække det store tab Adam påførte alle sine efterkommere, og løskøbe os fra trældom under synd og død? Lad os se på den løsesum Jehova tilvejebragte, og på hvilken betydning den kan få for dig.

 9. Hvilken slags løsesum var der behov for?

⁹ Det var et fuldkomment menneskeliv der gik tabt. Derfor ville det aldrig kunne købes tilbage med et ufuldkomment menneskeliv. (Salme 49:7, 8) Der var behov for en løsesum der havde samme værdi som det mistede. Guds ord indeholder følgende princip for fuldkommen retfærdighed: „Det er sjæl for sjæl.“ (5 Mosebog 19:21) Hvad svarede til værdien af den fuldkomne menneskesjæl — det fuldkomne liv — som Adam mistede? Hvis det skulle være „en tilsvarende løsesum“, var der behov for et andet fuldkomment menneskeliv. — 1 Timoteus 2:6.

10. Hvordan tilvejebragte Jehova løsesummen?

¹⁰ Hvordan tilvejebragte Jehova denne løsesum? Ved at sende en af sine fuldkomne åndesønner til jorden. Men det var ikke en hvilken som helst åndeskabning Jehova sendte herned. Han sendte den der stod ham allernærmest, sin enestefødte søn. (1 Johannes 4:9, 10) Denne åndesøn forlod villigt sin bolig i himmelen. (Filipperne 2:7) Som det fremgik af det foregående kapitel, overførte Jehova ved et mirakel sin førstefødte søns liv til den jødiske jomfru Marias moderliv. Ved Guds hellige ånds kraft blev Jesus derefter født som et fuldkomment menneske der ikke var underlagt synden og dens straf. — Lukas 1:35.

11. Hvordan kunne ét menneske være løsesum for millioner af mennesker?

¹¹ Hvordan kunne ét menneske være løsesum for mange, ja, for millioner af mennesker? Svaret på det spørgsmål hænger sammen med forklaringen på hvordan synden i sin tid bredte sig til hele menneskeheden. Da Adam syndede, mistede han noget meget værdifuldt, nemlig sit fuldkomne menneskeliv. Af den grund kunne han ikke give fuldkomment liv videre til sine børn. Alt hvad han kunne give videre til sine efterkommere, var synd og død. Jesus, som i Bibelen kaldes „den sidste Adam“, havde et fuldkomment menneskeliv, og han begik aldrig nogen synd. (1 Korinther 15:45) Jesus kunne derfor træde i Adams sted og løskøbe, eller frelse, os. Han betalte prisen for Adams synd ved at ofre — eller give afkald på — det fuldkomne liv han levede i ubetinget lydighed mod Gud. På den måde gav han Adams efterkommere håb. — Romerne 5:19; 1 Korinther 15:21, 22.

12. Hvad beviste Jesus ved at udholde lidelserne?

¹² Bibelen beskriver i detaljer de pinsler Jesus måtte igennem før sin død. Han blev brutalt pisket og naglet til en marterpæl, hvor han led en langsom og smertefuld død. (Johannes 19:1, 16-18, 30; side 204-206 i tillægget) Hvorfor var det nødvendigt at Jesus skulle lide så meget? Fordi Satan — som det fremgår af et senere kapitel i denne bog — havde sat spørgsmålstegn ved om noget menneske ville forblive trofast mod Gud hvis det blev udsat for svære prøvelser. Ved trofast at holde ud trods store lidelser besvarede Jesus dette spørgsmål på den bedst mulige måde. Jesus beviste at et fuldkomment menneske med en fri vilje kan bevare sin integritet, eller uangribelighed, over for Gud til fuldkommenhed, uanset hvad Djævelen udsætter det for. Det må have været til stor glæde for Jehova at være vidne til sin elskede søns trofasthed. — Ordsprogene 27:11.

13. Hvordan blev løsesummen betalt?

¹³ Hvordan blev løsesummen betalt? Gud tillod at hans fuldkomne og syndfri søn blev henrettet. Det skete i år 33, nærmere betegnet den 14. nisan ifølge den jødiske kalender. Jesus ofrede på den måde sit fuldkomne menneskeliv „én gang for alle“. (Hebræerne 10:10) På tredjedagen efter Jesu død gav Jehova ham livet som en ånd tilbage. I himmelen frembar Jesus værdien af sit fuldkomne menneskeliv som en løsesum i bytte for Adams efterkommere. (Hebræerne 9:24) Jehova godkendte værdien af Jesu offer som en løsesum der kunne udfri menneskeheden fra trældom under synd og død. — Romerne 3:23, 24.

14, 15. Hvad må vi gøre for at få tilgivelse for vores synder?

¹⁴ Genløsningen gør det muligt for os at blive rigt velsignet til trods for vores syndige tilstand. Lad os se på nogle af de goder som denne storslåede gave fra Gud kan give os del i nu og i fremtiden.

¹⁵ Tilgivelse af synder. På grund af vores nedarvede ufuldkommenhed må vi kæmpe en hård kamp for at gøre det der er rigtigt. Vi synder alle sammen både i ord og handling. Men ved hjælp af Jesu genløsningsoffer kan vi få ’tilgivelse for vore synder’. (Kolossenserne 1:13, 14) For at få denne tilgivelse må vi imidlertid angre oprigtigt og ændre sind. Vi må også ydmygt bede Jehova om tilgivelse på grundlag af vores tro på det genløsningsoffer hans søn bragte. — 1 Johannes 1:8, 9.

16. Hvad gør det muligt for os at tilbede Jehova med en ren samvittighed, og hvor stor betydning har en sådan samvittighed?

¹⁶ En ren samvittighed over for Gud. En skyldbetynget samvittighed kan let gøre os modløse og få os til at føle at vi ikke duer til noget. Men gennem den tilgivelse vi kan opnå ved hjælp af genløsningen, gør Jehova det muligt for os at tilbede ham med en ren samvittighed, selvom vi er ufuldkomne. (Hebræerne 9:13, 14) En ren samvittighed gør at vi kan have „frimodighed i tale“ over for Jehova. Vi kan frit henvende os til ham i bøn. (Hebræerne 4:14-16) At bevare en ren samvittighed giver fred i sindet, fremmer selvrespekten og øger glæden.

17. Hvilke velsignelser har vi mulighed for at få del i fordi Jesus døde for os?

¹⁷ Håbet om evigt liv i et paradis på jorden. „Den løn synden betaler er døden,“ står der i Romerbrevet 6:23, men det samme vers tilføjer at „den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre“. I kapitel 3 i denne bog omtalte vi de velsignelser som det kommende jordiske paradis vil medføre. (Åbenbaringen 21:3, 4) Alle disse fremtidige goder, som omfatter evigt liv med et fuldkomment helbred, har vi fået mulighed for at opnå fordi Jesus døde for os. Men for at få del i dem er det nødvendigt at vi viser værdsættelse af den gave som genløsningen er.

18. Hvorfor er genløsningen noget vi bør være Jehova taknemmelige for?

¹⁸ Hvorfor bør vi være Jehova dybt taknemmelige for genløsningen? En gave betragtes som særlig værdifuld når den har kostet giveren dyrt, enten i form af tid, anstrengelser eller penge. Vi bliver rørt når vi kan mærke at en gave er udtryk for giverens ægte kærlighed til os. Eftersom Gud bragte det største offer nogen sinde for at tilvejebringe løsesummen, er genløsningen en gave som er mere værdifuld end alle andre gaver. „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn,“ står der i Johannes 3:16. Genløsningen er det tydeligste bevis på Jehovas kærlighed til os. Den er også et bevis på Jesu kærlighed, for han gav villigt sit liv for vores skyld. (Johannes 15:13) Genløsningen er en gave der bør overbevise os om at Jehova og hans søn elsker os som enkeltpersoner. — Galaterne 2:20.

19, 20. På hvilke måder kan du vise at du værdsætter genløsningen?

¹⁹ Men hvordan kan du vise at du værdsætter genløsningen, denne enestående gave fra Gud? Allerførst ved at lære den store Giver, Jehova, bedre at kende. (Johannes 17:3) En undersøgelse af Bibelen ved hjælp af bogen her kan hjælpe dig til det. Efterhånden som du får større kundskab om Jehova, vil din kærlighed til ham vokse. Og din kærlighed til ham vil medføre at du ønsker at gøre hans vilje. — 1 Johannes 5:3.

²⁰ Vis at du tror på Jesu genløsningsoffer. Om Jesus siges der: „Den der tror på Sønnen har evigt liv.“ (Johannes 3:36) Hvordan kan vi vise at vi tror på Jesus? Ikke blot ved at give udtryk for det i ord. Nej, en sådan tro må man vise i gerning. I Jakob 2:26 siges der at „troen [er] død uden gerninger“. Vi kan vise vores tro på Jesus ved at gøre alt hvad vi kan, for at efterligne ham, ikke bare i tale, men også i handling. — Johannes 13:15.

21, 22. (a) Hvorfor bør vi overvære den årlige højtid til minde om Jesu død? (b) Hvad vil kapitel 6 og 7 give os en forklaring på?

²¹ Overvær den årlige højtid til minde om Jesu død. Om aftenen den 14. nisan år 33 indstiftede Jesus en særlig højtid som Bibelen kalder „Herrens aftensmåltid“. (1 Korinther 11:20; Mattæus 26:26-28) Den kaldes også højtiden til minde om Jesu Kristi død. Jesus indstiftede denne højtid for at hjælpe sine apostle og alle sande kristne efter dem til at huske på at han ved sin død som et fuldkomment menneske gav sin sjæl, eller sit liv, som et genløsningsoffer. Angående denne mindehøjtid gav Jesus følgende befaling: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Lukas 22:19) Når vi er til stede ved højtiden, bliver vi mindet om den store kærlighed som både Jehova og Jesus har vist os i forbindelse med genløsningen. Vi kan vise vores værdsættelse af denne gave ved at overvære den årlige højtid til minde om Jesu død.a

²² Genløsningen er en uvurderlig gave som Jehova har givet os mennesker. (2 Korinther 9:14, 15) Denne kostelige gave kan endda blive til gavn for de døde. Hvordan det skal forstås, forklares i kapitel 6 og 7.