TRUSLEN: Papyrus og pergament var de materialer bibelskribenter og afskrivere hovedsageligt gjorde brug af.a (2 Timoteus 4:13) Hvordan gjorde disse materialer det svært for Bibelen at overleve?

Papyrus rives let i stykker og bliver misfarvet og gradvist skrøbeligere. Egyptologerne Richard Parkinson og Stephen Quirke siger: “Et ark kan med tiden blive så nedbrudt at det ender med blot at være et skelet af fibre og en håndfuld støv. Når en papyrusrulle opbevares, kan den mugne eller rådne på grund af fugt, og hvis den er gravet ned, kan den blive fortæret af gnavere og insekter, især af hvide myrer.” Nogle papyrushåndskrifter er efter at de er blevet fundet, blevet udsat for for meget lys eller fugt, hvilket har fremskyndet nedbrydningsprocessen.

Pergament er mere holdbart end papyrus, men også det forringes hvis det håndteres forkert eller udsættes for ekstreme temperaturer, fugt eller lys.b Pergament kan desuden blive angrebet af insekter. For oldtidsskrifter “er overlevelse mere undtagelsen end reglen”, står der i bogen Everyday Writing in the Graeco-Roman East. Hvis de materialer Bibelen blev nedskrevet på, ikke havde klaret tidens tand, var dens budskab gået tabt.

HVORDAN BIBELEN HAR OVERLEVET: Den jødiske lov påbød kongerne at “skrive en afskrift til sig selv af denne lov”, altså de første fem bøger i Bibelen. (5 Mosebog 17:18) Desuden udfærdigede professionelle afskrivere så mange håndskrifter at Skrifterne i det første århundrede e.v.t. kunne findes i synagoger overalt i Israel og endda i det fjerne Makedonien. (Lukas 4:16, 17; Apostelgerninger 17:11) Hvordan har nogle af de gamle håndskrifter overlevet helt frem til i dag?

“Jøderne plejede at anbringe skriftruller med Guds ord i kander eller krukker for at de kunne bevares for eftertiden,” siger Philip W. Comfort, der er forsker i Det Nye Testamente. Kristne tog tilsyneladende denne tradition til sig. Siden er gamle bibelhåndskrifter blevet fundet i sådanne lerkrukker, såvel som i mørke kamre og grotter samt usædvanligt tørre egne.

RESULTATET: Tusindvis af bibelhåndskrifter – hvoraf nogle er over 2.000 år gamle – har overlevet frem til vores tid. Ingen anden tekst er bevaret i så mange håndskrifter der er så gamle.

TRUSLEN: Mange politiske og religiøse ledere har haft en dagsorden der ikke passer med Bibelens budskab. I mange tilfælde har de brugt deres magt til at forhindre folk i at eje, fremstille eller oversætte Bibelen. Her er to eksempler:

• Omkring 167 f.v.t.: Den seleukidiske kong Antiochos Epifanes, der forsøgte at tvinge jøderne til at konvertere til græsk religion, gav ordre til at alle afskrifter af De Hebraiske Skrifter skulle tilintetgøres. Kongens embedsmænd “iturev og brændte skriftrullerne med Loven når som helst de fandt dem, og dræbte dem der søgte styrke og trøst ved at læse dem”, skrev historikeren Heinrich Graetz.

• Middelalderen: Nogle katolske ledere, der var vrede over at lægfolk prædikede Bibelens budskab frem for de katolske dogmer, stemplede enhver lægmand som kætter hvis han var i besiddelse af andre bibelbøger end Salmerne på latin. Efter et kirkemøde i Toulouse fik udvalgte mænd til opgave “omhyggeligt, loyalt og hyppigt at søge efter kætterne ... ved at gennemsøge alle huse og underjordiske kamre under mistanke. ... Det hus i hvilket der findes en kætter, skal tilintetgøres.” – Heresy and Authority in Medieval Europe.

Hvis Bibelens fjender havde haft held med at udslette den, var dens budskab gået i glemme.

HVORDAN BIBELEN HAR OVERLEVET: Kong Antiochos målrettede sin indsats mod Israels område, men jøderne havde slået sig ned i adskillige andre lande. Faktisk skønner forskere at mere end 60 procent af jøderne i det første århundrede e.v.t. boede uden for Israel. I synagogerne opbevarede de afskrifter af Skrifterne – de samme skrifter som blev brugt af generationerne der fulgte, deriblandt kristne. – Apostelgerninger 15:21.

I middelalderen fortsatte personer der havde stor kærlighed til Bibelen, med at oversætte og afskrive Skrifterne på trods af forfølgelse. Dele af Bibelen kan have været oversat til hele 33 sprog i midten af det 15. århundrede – før trykpressen overhovedet var opfundet! Herefter blev Bibelen oversat og fremstillet i et hidtil uset omfang.

RESULTATET: Trods angreb fra magtfulde konger og afsporede præster er Bibelen historiens mest udbredte og oversatte bog. Den har præget mange landes lovgivning og sprogbrug og har formet millioner af menneskers liv.

TRUSLEN: Den naturlige nedbrydningsproces og menneskers angreb har ikke kunnet udslette Bibelen. Afskrivere og oversættere har imidlertid forsøgt at ændre Bibelens budskab. Til tider har de forsøgt at tilpasse Bibelen efter deres læresætninger i stedet for at tilpasse deres læresætninger efter Bibelen. Tænk over følgende eksempler:

• Tilbedelsessted: Mellem det fjerde og det andet århundrede f.v.t. føjede skribenterne bag Den Samaritanske Pentateuk følgende ord til 2 Mosebog 20:17: “på Garizims Bjerg. Og dér skal du bygge et alter.” Samaritanerne forsøgte derved ud fra Skrifterne at forsvare deres byggeri af et tempel på Garizims Bjerg.

• Treenighedslæren: Mindre end 300 år efter at nedskrivningen af Bibelen var fuldført, tilføjede en fortaler for treenighedslæren ordene “i himlen, Faren, Ordet og Helligånden: og disse tre er én” til 1 Johannes 5:7. Det stod ikke i den oprindelige tekst. Bibelforskeren Bruce Metzger fortæller: “Fra det sjette århundrede og frem indgik det oftere og oftere i håndskrifter af de gammellatinske oversættelser og i [den latinske] Vulgata.”

• Guds navn: Mange bibeloversættere valgte, med en jødisk overtroisk holdning som belæg, at fjerne Guds navn fra Bibelen. De erstattede navnet med titler som “Gud” eller “Herren”, udtryk som i Bibelen ikke kun bruges om Skaberen, men også om mennesker, afgudsbilleder og endda Djævelen. – Johannes 10:34, 35; 1 Korinther 8:5, 6; 2 Korinther 4:4.a

HVORDAN BIBELEN HAR OVERLEVET: Mens nogle bibelafskrivere var skødesløse eller endda udspekulerede, var andre meget kompetente og omhyggelige. Mellem det sjette og det tiende århundrede e.v.t. afskrev masoreterne De Hebraiske Skrifter og udfærdigede det der blev kendt som den masoretiske tekst. Efter sigende talte masoreterne ordene og bogstaverne for at sikre sig at der ikke indsneg sig fejl i teksten. Når de havde mistanke om at der var fejl i den tekst de afskrev fra, markerede de det i margenen. Masoreterne kunne ikke drømme om at ændre på bibelteksten. Professor Moshe Goshen-Gottstein skrev om deres tilgang til den ældgamle afskrivertradition: “At bryde den forsætligt ville være den værste forbrydelse de kunne gøre sig skyldige i.”

Den store mængde håndskrifter der er tilgængelig i dag, hjælper bibelforskere til at opdage fejl. Religiøse ledere har for eksempel i flere århundreder hævdet at deres latinske udgaver gengav bibelteksten fuldstændigt korrekt. Men de medtog den fejlagtige tilføjelse i 1 Johannes 5:7, som tidligere blev omtalt i denne artikel. Fejlen fandt vej til den danske oversættelse af 1871 og endda til den indflydelsesrige engelske King James Version. Men hvad kunne man konstatere da andre håndskrifter blev fundet? Bruce Metzger skrev: “Passagen [i 1 Johannes 5:7] findes ikke i nogen af oldtidshåndskrifterne (de syriske, koptiske, armenske, etiopiske, arabiske og slaviske) bortset fra de latinske.” På den baggrund blev den fejlagtige tilføjelse fjernet fra reviderede udgaver af King James Version og andre bibeloversættelser.

Viser gamle håndskrifter at Bibelens budskab er blevet bevaret? Da Dødehavsrullerne blev fundet i 1947, fik forskere endelig mulighed for at sammenligne den hebraiske masoretiske tekst med skriftruller der var mere end tusind år ældre. Et medlem af redaktionsholdet bag Dødehavsrullerne konkluderede at én skriftrulle “giver os uigendrivelige beviser for at de jødiske afskriveres overlevering af den bibelske tekst over en periode på mere end tusind år har været særdeles pålidelig og nøjagtig”.

På Chester Beatty-biblioteket i Dublin, Irland, kan man se en samling papyrushåndskrifter med tekst fra næsten hver eneste bog i De Kristne Græske Skrifter, deriblandt håndskrifter fra det andet århundrede e.v.t. – altså kun cirka 100 år efter at Bibelen var fuldført. “Papyrushåndskrifterne giver os et væld af nye oplysninger om detaljer i teksten,” siger The Anchor Bible Dictionary. “Samtidig viser de at afskrivningen af den bibelske tekst har været bemærkelsesværdigt konsekvent.”

RESULTATET: Frem for at være anledning til at bibelteksten blev forvansket, har mængden af bibelhåndskrifter og deres alder faktisk gjort teksten mere pålidelig. Sir Frederic Kenyon skrev om De Kristne Græske Skrifter: “Der findes ingen anden bog fra oldtiden hvor teksten i samme grad støttes af så gamle og rigelige vidnesbyrd, og ingen objektiv forsker vil benægte at den tekst der er blevet overleveret os, i alt væsentligt er pålidelig.” Og vedrørende De Hebraiske Skrifter udtalte forskeren William Henry Green: “Det kan med sikkerhed siges at intet andet værk fra oldtiden er blevet overleveret så nøjagtigt.”