1918 – For hundrede år siden

“Hvad vil året 1918 mon bringe?” Sådan lød det indledende spørgsmål i den engelske udgave af Vagttårnet for 1. januar 1918. Den Store Krig, der senere blev kendt som den første verdenskrig, rasede stadig i Europa, men begivenheder i begyndelsen af året tydede på at der var lysere tider i vente for Bibelstudenterne og verden generelt.

Den 8. januar 1918 fremlagde USA’s præsident, Woodrow Wilson, i en tale til Kongressen 14 punkter som han mente var afgørende for at opnå “retfærdig og stabil fred”. Han opfordrede blandt andet til åbent diplomati mellem verdens lande, en almen nedrustning og oprettelsen af “en bred sammenslutning af nationer” som skulle være til gavn for “store såvel som små stater”. “De Fjorten Punkter” kom senere til at danne grundlag for oprettelsen af Folkeforbundet og udformningen af Versaillestraktaten, der bragte Den Store Krig til sin afslutning.

Efter en del turbulens det foregående åra så fremtiden nu også ud til at byde på fred blandt Bibelstudenterne. Det fremgik af begivenhederne ved den årlige generalforsamling i Watch Tower Bible and Tract Society.

Ved dette møde, der blev afholdt den 5. januar 1918, forsøgte flere fremtrædende mænd som var blevet bortvist fra Betel, at overtage ledelsen af organisationen. Richard H. Barber, en trofast rejsende tilsynsmand, indledte mødet med en bøn. Efter en rapport om aktiviteterne i det forgangne år skulle der foretages det årlige valg af bestyrelsesmedlemmer. Bror Barber indstillede Joseph Rutherford og seks andre brødre. En advokat der var på modstandernes side, indstillede syv andre mænd, deriblandt nogle som var blevet bortvist fra Betel. Men de led et stort nederlag. Bror Rutherford og de seks andre trofaste brødre blev med et overvældende flertal valgt til bestyrelsen.

Mange brødre der var til stede, kaldte dette møde “den mest velsignede sammenkomst de nogensinde havde overværet”. Men glæden varede kort.

Bibelstudenterne havde i flere måneder uddelt bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed, og oprigtige læsere reagerede med stor begejstring på de bibelske sandheder den indeholdt.

E.F. Crist, der var rejsende tilsynsmand i Canada, berettede om et par som havde læst Den fuldbyrdede Hemmelighed og taget imod sandheden på blot fem uger! Han skrev: “Både mand og hustru er fuldt indviede og gør flotte fremskridt.”

En mand som kom i besiddelse af bogen, fortalte straks sine venner om dens indhold. Han var i mere end én forstand blevet “ramt” af dens budskab. Han fortalte: “Jeg var på vej til fods ned ad Third Avenue [og] blev ramt på skulderen af noget jeg først troede var en mursten. Men nej, det var ‘Den fuldbyrdede Hemmelighed’. Jeg tog den med hjem og læste den fra ende til anden. ... Siden har jeg erfaret at det var en præst ... som i raseri havde smidt bogen ud ad sit vindue ... Jeg er overbevist om at han med den ene handling har omvendt flere mennesker til det levende håb end ved noget som helst andet han har gjort. ... På grund af denne præsts vrede kan vi nu prise Gud.”

Præstens reaktion var ikke enestående. Den 12. februar 1918 forbød de canadiske myndigheder bogen med påstand om at den indeholdt tilskyndelser til oprør og udtalelser imod krigen. Kort tid efter fulgte myndighederne i USA trop. De ransagede betelhjemmet og kontorerne i New York, Pennsylvania og Californien for at finde bevismateriale mod de ledende brødre i organisationen. Den 14. marts 1918 indførte USA’s justitsministerium et forbud mod Den fuldbyrdede Hemmelighed, idet de påstod at udgivelsen og uddelingen af den lagde hindringer i vejen for krigsindsatsen, hvilket var en overtrædelse af spionageloven.

Den 7. maj 1918 fik justitsministeriet udstedt arrestordrer på Giovanni DeCecca, George Fisher, Alexander Macmillan, Robert Martin, Frederick Robison, Joseph Rutherford, William Van Amburgh og Clayton Woodworth. Anklagen lød på at de “ulovligt, forbryderisk og forsætligt [havde] forårsaget og forsøgt at forårsage opsætsighed, illoyalitet og lydighedsnægtelse i Amerikas Forenede Staters hær og flåde”. Retssagen mod dem indledtes den 5. juni 1918, men der var ingen tvivl om at de ville blive kendt skyldige. Hvorfor?

USA’s justitsminister havde kaldt spionageloven, som brødrene var anklaget for at overtræde, et “effektivt våben mod propaganda”. Og den 16. maj 1918 havde Kongressen afvist et forslag om en undtagelse i loven som skulle beskytte folk der “med gode motiver og i en berettiget hensigt udtalte noget der var sandt”. Den fuldbyrdede Hemmelighed havde haft en fremtrædende plads i debatten. Om denne bog stod der i et memorandum i Kongressens referater: “Et af de farligste eksempler på den slags propaganda er bogen ‘The Finished Mystery’ [Den fuldbyrdede Hemmelighed] ... Den vil kunne give soldaterne mistillid til vor sag og fremavle modstand mod værnepligten.”

Den 20. juni 1918 fandt nævningene de otte brødre skyldige i alle anklager. Dagen efter skulle dommeren afsige dommen. Han sagde: “Den religiøse propaganda som de anklagede kraftigt har fremmet og spredt ... [er] en større fare end en division af den tyske hær. ... Det eneste man kan gøre med sådanne personer, er at give dem en streng straf.” To uger senere blev de otte brødre overført til forbundsfængslet i Atlanta, Georgia, for at afsone fængselsdomme på 10 til 20 år.

I denne periode mødte Bibelstudenterne intens modstand. Det amerikanske forbundspoliti, FBI, efterforskede minutiøst deres aktiviteter og producerede tusinder af dokumenter og akter. Af disse fremgår det at vores brødre var fast besluttet på at fortsætte forkyndelsen.

I et brev til FBI skrev en postmester i Orlando, Florida: “[Bibelstudenterne] gennemgår hele byen fra hus til hus, og det meste foregår når der er mørkt. ... Det lader til at de prøver at holde deres gryde i kog med alt deres renderi.”

En officer ved krigsministeriet skrev til FBI for at rapportere om hvad Frederick W. Franz, der senere kom til at tjene i Det Styrende Råd, foretog sig. Officeren skrev: “F.W. Franz ... har været aktivt involveret i salget af flere tusind bind af ‘Den fuldbyrdede Hemmelighed’.”

Charles Fekel, der også kom til at tjene som medlem af Det Styrende Råd, blev udsat for hård forfølgelse. Han blev anholdt for at have distribueret Den fuldbyrdede Hemmelighed, og al hans personlige post blev nøje overvåget. I en måned sad han fængslet i Baltimore, Maryland, stemplet som en “østrigsk fjende af nationen”. Mens han modigt forkyndte for dem der afhørte ham, kom han til at tænke på Paulus’ ord i 1. Korinther 9:16: “Ve mig hvis jeg ikke forkynder den gode nyhed!”b

Ud over flittigt at forkynde samlede bibelstudenterne også underskrifter til en begæring om at få frigivet brødrene der var fængslet i Atlanta. Anna K. Gardner har fortalt: “Vi var altid i fuld gang. Da brødrene blev sat i fængsel, var vores opgave at skaffe underskrifter. Vi gik fra hus til hus, og vi fik samlet tusinder af underskrifter! Vi forklarede dem vi talte med, at disse mænd var sande kristne som var blevet uretfærdigt fængslet.”

I denne svære tid blev der holdt mange stævner for at styrke brødrene åndeligt. I Vagt-Taarnet stod der: “Der er afholdt over 40 ... Konventer i Aarets Løb ... Glødende Beretninger er indløbet fra alle disse Konventer. Tidligere blev alle Konventer afholdt sent paa Sommeren eller tidligt paa Efteraaret, men nu har hvert af Aarets Maaneder sine Konventer.”

Der var desuden stadig oprigtige mennesker som reagerede positivt på den gode nyhed. Ved et stævne i Cleveland, Ohio, var der 1.200 til stede og 42 blev døbt, deriblandt en dreng som havde “en forståelse og værdsættelse af Gud og indvielsen der ville gøre mange i en moden alder til skamme”.

Da 1918 nærmede sig sin afslutning, så fremtiden usikker ud for Bibelstudenterne. Nogle af ejendommene i Brooklyn var blevet solgt, og hovedkontoret var blevet flyttet til Pittsburgh i Pennsylvania. De ledende brødre sad fortsat i fængsel, og der var planlagt en ny generalforsamling den 4. januar 1919. Hvad ville der ske denne gang?

Vores brødre fortsatte trofast deres arbejde. De var så sikre på udfaldet at de som årstekst for 1919 valgte Esajas 54:17: “Intet Vaaben, som dannes imod dig, skal have Fremgang.” Snart ville begivenhederne tage en ny drejning, der ville styrke deres tro og give dem fornyede kræfter til det store arbejde der lå foran dem.