Retfærdighed kendetegner alt hvad Gud gør
„Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ — 5 MOSEBOG 32:4.
1. Hvilke af Jehovas egenskaber fremhævede Moses i sin sang til Israels sønner før han døde, og hvorfor kunne han sige som han gjorde?
JEHOVA, den øverste Dommer, Lovgiver og Konge, „elsker retfærdighed og ret“. (Salme 33:5; Esajas 33:22) Moses, der blev mellemmand for Lovpagten, var en profet „hvem Jehova kendte ansigt til ansigt“, og som derfor fik et meget nært kendskab til Jehovas retfærdige veje. (5 Mosebog 34:10; Johannes 1:12) Kort før sin død gav Moses på en særlig måde udtryk for hvor storslået Jehovas retfærdighed er. Mens hele Israels menighed hørte på det, lod han følgende ord lyde i en sang: „Lyt til, I himle, og lad mig tale, og lad jorden høre min munds ord. . . . For Jehovas navn vil jeg forkynde. Tilskriv vor Gud storhed! Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ — 5 Mosebog 32:1, 3, 4.
2. Hvordan har retfærdighed altid kendetegnet alt hvad Gud har gjort, og hvorfor er dette vigtigt?
2 Ret og retfærdighed kendetegner alt hvad Jehova gør, og hans retfærdighed udøves altid i fuldkommen harmoni med hans visdom, kærlighed og magt. I Job 37:23 mindede Guds tjener Elihu Job om dette: „Den Almægtige — ham fatter vi ikke; han er ophøjet i magt; og ret og sand retfærdighed ringeagter han ikke.“ Og kong David skrev: „Jehova elsker ret, og han forlader ikke sine loyale.“ (Salme 37:28) Det er en stor trøst for os at vide at i alt hvad Gud gør vil han aldrig et øjeblik forlade eller svigte dem der er loyale mod ham. Guds retfærdighed er en garanti for dette.
Hvorfor retfærdighed er en mangelvare
3. Hvad mangler blandt mennesker i dag, og hvordan har dette berørt deres forhold til Gud?
3 Når nu Jehova er retfærdighedens Gud, den der elsker retfærdighed og den som „har skabt jorden til dens ender“, hvorfor står det da så sløjt til med retfærdighed blandt mennesker i dag? (Esajas 40:28) Moses giver svaret i Femte Mosebog 32:5: „De har selv handlet ødelæggende; de er ikke hans børn; fejlen er deres egen. En forkvaklet og forvildet generation!“ Mennesket har handlet så ødelæggende og bevæget sig så langt væk fra sin Skaber at Guds tanker og veje bliver beskrevet som værende lige så langt over menneskets „som himmelen er højere end jorden“. — Esajas 55:8, 9.
4. Hvilken vej har mennesket valgt, og hvad har det medført?
4 Mennesket er ikke skabt til at handle fuldstændig uafhængigt af Skaberen. Jeremias giver en helt korrekt vurdering af vores situation: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Ved at forlade Guds retfærdige veje og afvise hans herredømme har mennesket stillet sig under et helt andet og anderledes herredømme, nemlig Satan Djævelens og hans dæmoners mægtige, usynlige herredømme. Apostelen Johannes fastslår: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ Disse dæmoniske magter har overhovedet ingen interesse i at skabe retfærdighed blandt mennesker. — 1 Johannes 5:19.
5. Giv eksempler på at der mangler retfærdighed i vor tid.
5 Hvor stor mangel på ret og retfærdighed der er her i de sidste dage af denne tingenes ordning, blev understreget i en udtalelse som De Forenede Staters justitsminister William French Smith fremsatte i 1984. Han kommenterede en undersøgelse af fængselsstraffe i tolv amerikanske stater mellem 1977 og 1983 og sagde: „Offentligheden har en formodning om at de værste lovovertrædere — mordere, voldtægtsforbrydere, narkotikahandlere — afsoner lange fængselsstraffe. Undersøgelsen . . . viser hvor let det er for forhærdede forbrydere at komme tilbage på gaderne og begå nye forbrydelser.“ Det er ikke mærkeligt at Paul Kamenar fra Washington Legal Foundation har udtalt: „Retssystemet er alt for ofte slapt og eftergivende.“
6. (a) Hvilken moralsk tilstand befandt Juda sig i før det blev ført i fangenskab? (b) Hvilket spørgsmål stillede Habakkuk, og er det aktuelt i dag?
6 Der var også en udbredt mangel på ret og retfærdighed i Judas nation før den faldt for de babyloniske hære i 607 f.v.t. Under guddommelig inspiration skrev Guds profet Habakkuk: „Loven [bliver] uden kraft, og det der er ret kommer aldrig frem. For den ugudelige omringer den retfærdige; af den grund kommer retten fordrejet frem.“ (Habakkuk 1:4) Denne uretfærdige tilstand fik profeten til at spørge Jehova: „Hvorfor er du kun tilskuer til dem der handler forræderisk, forholder dig tavs når en ugudelig opsluger en der er mere retfærdig end han?“ (Habakkuk 1:13) Det samme spørgsmål kunne man meget naturligt stille i dag, i betragtning af hvordan uretfærdigheden tager overhånd på alle områder: Hvorfor er retfærdighedens Gud kun tilskuer til den uretfærdighed der øves på jorden? Hvorfor lader han ’retten komme fordrejet frem’? Hvorfor forholder han sig tavs? Disse spørgsmål er meget væsentlige, og det er kun Guds dyrebare ord, Bibelen, der giver sande og tilfredsstillende svar på dem.
Hvorfor har Gud tilladt uretfærdigheden?
7. (a) Hvorfor mistede de to første mennesker det paradis Gud havde givet dem? (b) Hvilke stridsspørgsmål blev rejst i Eden, og hvad krævede Guds retfærdighed i den forbindelse?
7 Guds værk er fuldkomment, som Moses sagde. Dette var sandt i forbindelse med det fuldkomne menneskepar Gud satte i Edens paradis. (1 Mosebog 1:26, 27; 2:7) Menneskene fik fuldkomne betingelser for at have det godt og være lykkelige. Den guddommelige beretning fortæller os: „Derpå så Gud alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ (1 Mosebog 1:31) Men Edens fredfyldte lykke varede ikke længe. Eva og hendes mand, Adam, lod sig påvirke af en oprørsk åndeskabning til at sætte sig op imod Jehova og hans måde at lede dem på. Det blev således draget i tvivl om Guds befalinger til dem var retfærdige. (1 Mosebog 3:1-6) Der blev rejst nogle alvorlige moralske stridsspørgsmål som anfægtede selve Guds ret til at herske. Af den historiske beretning om den trofaste mand Job fremgår det at der også blev rejst tvivl om alle Guds skabningers uangribelighed. Retfærdigheden krævede at der blev givet tid til at disse stridsspørgsmål, som var af universel betydning, kunne afgøres. — Job 1:6-11; 2:1-5; se også Lukas 22:31.
8. (a) Hvilken ulykkelig situation befandt mennesket sig nu i? (b) Hvilket håb fornemmer man i Moses’ sang?
8 Hvad det medførte af ulykke i menneskets liv at det på denne måde forkastede Guds retfærdige veje, sammenfattes af Paulus i Romerbrevet 8:22 med ordene: „Hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu.“ En betydelig del af denne sukken og disse veer skyldes mangelen på retfærdighed blandt mennesker, idet „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“. (Prædikeren 8:9) Vi må takke den almægtige Gud for at han ikke vil lade et sådant vrængbillede af retfærdighed eksistere uendeligt! Læg i den forbindelse mærke til hvad Moses videre sagde i sin sang i Femte Mosebog 32:40, 41: „’Så sandt jeg lever evindelig,’ hvis jeg [Jehova] hvæsser mit lynende sværd og min hånd griber fat om dommen, vil jeg betale mine modstandere tilbage med hævn og øve gengældelse mod dem der hader mig.“
9. Forklar hvordan Jehovas hånd ’greb fat om dommen’ da mennesket gjorde oprør.
9 Jehovas hånd ’greb fat om dommen’ allerede i Eden. Uden at tøve afsagde Gud retfærdigt dødsdommen over mennesket fordi det med vilje havde overtrådt hans bud. Til Adam blev der sagt: „Støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Flere hundrede år senere sammenfattede apostelen Paulus de ulykkelige konsekvenser Adams syndige kurs havde fået for hele menneskeheden. Han skrev: „Ligesom synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ — Romerne 5:12.
10. Hvilke to slags afkom er fremkommet siden Adams oprør, og på hvilken måde har Jehova handlet?
10 Efter at menneskene havde gjort oprør sagde Gud: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ (1 Mosebog 3:15, 17-19) Fremkomsten af disse to slags afkom er blevet mere og mere tydelig i de forløbne 6000 år, og der har altid været „fjendskab“ mellem dem. Men under alle disse omskiftelser på jorden har Jehovas retfærdige veje ikke ændret sig. Ved sin profet Malakias siger han: „Jeg er Jehova; jeg har ikke forandret mig.“ (Malakias 3:6) Derfor har Gud altid handlet med den ufuldkomne og oprørske menneskehed på en måde der har været kendetegnet af retfærdighed. Ikke en eneste gang er Jehova afveget fra sine ophøjede, retfærdige principper, der altid har været i fuld harmoni med hans øvrige fremtrædende egenskaber — visdom, kærlighed og magt.
Gud kommer mennesket til undsætning
11, 12. Hvordan beskriver Salme 49 på en udmærket måde den tilstand mennesket befinder sig i?
11 Som med en kæmpeblækspruttes fangarme har Satan ved sin onde indflydelse søgt at omklamre hele menneskeheden. Mennesker har ikke blot et fortvivlende behov for at blive befriet for den dødsstraf der hviler over dem, men også for at blive frigjort fra ufuldkomne menneskers uretfærdige styre.
12 Den forfærdelige tilstand mennesket har befundet sig i siden dødsdommen over det blev fældet, er glimrende beskrevet i følgende salme af Koras sønner: „Hør dette, alle folkeslag. Lyt, alle der bor i denne tingenes ordning, både sønner af jævne mennesker og sønner af fornemme mænd, rig og fattig sammen. . . . end ikke en broder kan en af dem på nogen måde løskøbe, og ingen kan give Gud en løsesum for ham, (nej, prisen for løskøbelsen af deres sjæl er så høj at den må opgives for stedse) så han kan blive i live for bestandig og ikke få gravens dyb at se.“ (Salme 49:1, 2, 7-9) Denne situation er en følge af at Gud har håndhævet sin ret og retfærdighed.
13, 14. (a) Hvem var den eneste der kunne redde mennesket, og hvorfor var den som Gud valgte til opgaven særdeles velegnet? (b) Hvordan blev Jesus et „ja“ til alle Guds løfter?
13 Hvor kunne hjælpen da komme fra? Hvem kunne udfri mennesket af dødens magt? Salmisten forklarer: „Men Gud vil løskøbe min sjæl af Sheols hånd.“ (Salme 49:15) Kun Guds store kærlighed, der virker i harmoni med hans retfærdighed, kunne udfri mennesket „af Sheols hånd“. Spørgsmålene blev yderligere uddybet under en natlig samtale mellem Jesus og den forsigtige farisæer Nikodemus. Det var ved den lejlighed Jesus sagde: „For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Før Guds søn kom til jorden havde han levet sammen med sin Fader i himmelen. Allerede dengang siges der om ham at han ’holdt af menneskenes sønner’. (Ordsprogene 8:31) Jehova kunne ikke vælge nogen bedre end netop denne åndeskabning — sin enestefødte søn — til at genløse menneskeheden!
14 Om Jesus sagde Paulus: „Uanset hvor mange Guds løfter er, så er de blevet ’ja’ ved hjælp af ham.“ (2 Korinther 1:20) I et løfte givet ved profeten Esajas, og citeret i Mattæus 12:18, 21, siges der om Jesus: „Se! Min tjener som jeg har udvalgt, min elskede, som min sjæl har godkendt! Jeg vil lægge min ånd på ham, og hvad der er ret vil han gøre klart for nationerne. . . . Ja, på hans navn vil folk fra nationerne håbe.“ — Se Esajas 42:1-4.
15, 16. Hvordan kunne Jesus blive „Evig Fader“ for Adams efterkommere?
15 Under sin jordiske tjeneste viste Jesus klart at mennesker fra alle nationer med tiden ville kunne sætte deres håb til hans navn og derved komme til at nyde goderne af Guds retfærdighed. Jesus sagde: „Menneskesønnen [er ikke] kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Mattæus 20:28) Guds fuldkomne lov til Israels nation indeholdt dette princip: „Sjæl for sjæl.“ (5 Mosebog 19:21) Da Jesus havde ofret sit fuldkomne liv i døden og ved Guds magt var blevet oprejst så han kunne vende tilbage til himmelen, kunne han derfor tilbyde Jehova værdien af sit fuldkomne menneskeliv i bytte for Adams livsrettigheder. På denne måde blev Jesus „den sidste [eller den anden] Adam“, og er nu blevet bemyndiget til at handle som „Evig Fader“ for alle dem af Adams efterkommere som har tro. — 1 Korinther 15:45; Esajas 9:6.
16 Guds frelsesforanstaltning — det at han i sin kærlighed har ladet sin søn, Jesus Kristus, give sit liv som et genløsningsoffer — er på denne måde blevet ’gjort klar for nationerne’. Og den er i sandhed kendetegnet af hans store retfærdighed. Hvor kan vi være taknemmelige for at Gud har åbnet mulighed for at ’løskøbe vor sjæl af Sheols hånd’!
Læren om genløsningen forsvares
17, 18. Hvem indgik C. T. Russell et samarbejde med i 1870’erne, og hvordan overraskede denne ham i 1878?
17 Ligesom de kristne i det første århundrede har Jehovas Vidner i nyere tid altid holdt fast ved læren om Jesu Kristi genløsningsoffer. I den forbindelse er det interessant at tænke på noget der overgik Charles Taze Russell, som blev den første præsident for Watch Tower Society. På et tidspunkt var han medredaktør og økonomisk støtte for et religiøst blad der hed The Herald of the Morning. Dette blad blev fra begyndelsen udgivet af en adventist, N. H. Barbour fra Rochester i staten New York. Russell var på det tidspunkt en ung mand i tyverne, mens Barbour var langt ældre.
18 Samarbejdet gik tilsyneladende godt, indtil Barbour i 1878 overraskende bragte en artikel der fornægtede genløsningslæren. Om det der skete har Russell sagt: „Til vor pinlige Overraskelse skrev Mr. Barbour snart efter en Artikel i The Herald, der fornægtede Forsoningslæren — fornægtede, at Kristi Død var Genløsningsprisen for Adam og hans Slægt, idet han sagde, at Herrens Død ikke kunde bidrage mere til Betalingen af Menneskenes Synders Straf, end dette, at stikke en Naal igennem en Flue og lade den lide og dø, af jordiske Forældre kunde betragtes som en retfærdig Afvikling for deres Barns Uartighed.“
19. (a) Hvordan reagerede C. T. Russell på Barbours holdning til genløsningen? (b) Er Russells ønske vedrørende Vagttårnet gået i opfyldelse?
19 Russell kunne være blevet påvirket af sin ældre partner, men det blev han ikke. I flere måneder fortsatte der en kontrovers i bladets spalter hvor Barbour fornægtede genløsningen og Russell forsvarede den. Til sidst trak Russell sig tilbage fra alt samarbejde med Barbour og begyndte at udgive et nyt blad, der blev kaldt Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence, i dag Vagttårnet. Om det nye blad har C. T. Russell sagt: „Lige fra Begyndelsen af har det været en særlig Talsmand for Genløsningen; og ved Guds Naade haaber vi, at det skal være det indtil Enden.“ Er broder Russells forhåbninger blevet indfriet? Ja, afgjort! Under „Vagttårnets formål“ står der den dag i dag på side 2 i bladet at det „tilskynder alle til at tro på den regerende konge, Jesus Kristus, hvis udgydte blod åbner vejen for at menneskene kan opnå evigt liv“.
20. Hvilke spørgsmål mangler endnu at blive besvaret?
20 Vi har indtil nu set hvad Gud i sin retfærdighed har gjort for at tilvejebringe et middel der kan løskøbe menneskeheden fra syndens og dødens fordømmelse. Dette viser Guds kærlighed til menneskene. Men visse spørgsmål er stadig ubesvarede: Hvordan bliver de goder der er forbundet med Jesu Kristi genløsningsoffer bragt til veje? Hvordan kan man nyde gavn af disse, og hvornår? Den følgende artikel vil besvare disse spørgsmål og øge vor tillid til at alt hvad Gud gør er kendetegnet af retfærdighed.
Hvad vil du svare?
◻ Hvor stor betydning tillægger Gud retfærdighed?
◻ Hvorfor hersker der så megen uretfærdighed blandt mennesker?
◻ Hvordan gjorde Gud det muligt for mennesket at slippe ud af dødens greb?
◻ I hvor vid udstrækning har Vagttårnet været en fortaler for genløsningen?
[Illustration på side 20]
Moses fremsiger sin sang på Moabs sletter
[Illustration på side 23]
Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn