„Ret dit hjerte mod“ Guds tempel!

„Menneskesøn, . . . ret dit hjerte mod alt det som jeg vil vise dig . . . Fortæl alt hvad du ser til Israels hus.“ — EZEKIEL 40:4.

 1. Beskriv Jehovas udvalgte folks tilstand i 593 f.v.t.

ÅRET var 593 før vor tidsregning, det 14. år af Israels landflygtighed. De jøder der boede i Babylon, må have følt at deres elskede hjemland var meget langt borte. Da de fleste af dem sidst havde set Jerusalem, stod byen i flammer, dens vældige mur var brudt ned, og dens prægtige bygninger lå i ruiner. Jehovas tempel — engang byens pryd og selve centret for den rene tilbedelse på jorden — var blevet ødelagt. De fleste af landflygtighedens år lå stadig forude. Der skulle gå endnu 56 år før den lovede udfrielse kom. — Jeremias 29:10.

 2. Hvorfor kan mindet om Guds tempel i Jerusalem have bedrøvet Ezekiel?

² Tanken om at Guds tempel lå øde flere hundrede kilometer borte og var et tilholdssted for vilde dyr, må have pint den trofaste profet Ezekiel. (Jeremias 9:11) Hans egen far, Buzi, havde tjent som præst ved templet. (Ezekiel 1:3) Ezekiel ville selv have fået den samme forret hvis ikke han som ung var blevet ført i landflygtighed sammen med Jerusalems mest fremtrædende indbyggere i 617 f.v.t. Nu var han omkring 50, og han var sikkert klar over at han aldrig skulle få Jerusalem at se igen eller være med til at genopbygge templet. Derfor må det have været meget opmuntrende for ham at få et syn af et storslået tempel.

 3. (a) Hvad var formålet med Ezekiels syn af templet? (b) Hvilke fire hovedafsnit kan synet inddeles i?

³ Beskrivelsen af det omfattende syn fylder ni kapitler i Ezekiels Bog og indeholdt et trosstyrkende løfte til de landflygtige judæere: Den rene tilbedelse ville blive genoprettet! Synet har også været til opmuntring for dem der har tilbedt Jehova i de mange hundrede år der er gået siden da, ja, helt frem til vor tid. Hvordan det? Lad os se på hvad Ezekiels profetiske syn betød for de landflygtige jøder. Det kan inddeles i fire hovedafsnit, som omhandler templet, præsteskabet, høvdingen og landet.

Templet genopføres

 4. Hvor bliver Ezekiel i begyndelsen af synet ført hen, hvad ser han dér, og hvem fører ham omkring?

⁴ Først bliver Ezekiel ført op på „et meget højt bjerg“. På det ligger der mod syd et kolossalt stort tempel der ligner en by omgivet af mure. En engel der „så ud som kobber ser ud“, fører profeten gennem hele tempelområdet. (Ezekiel 40:2, 3) Efterhånden som synet skrider frem, ser Ezekiel hvordan engelen omhyggeligt måler templets tre modsvarende hold porte med deres vagtrum, en ydre forgård, en indre forgård, spiserum, et alter og selve templet med Det Hellige og Det Allerhelligste.

 5. (a) Hvad forsikrer Jehova Ezekiel om? (b) Hvad var „deres kongers døde kroppe“ som skulle fjernes fra templet, og hvorfor var det vigtigt?

⁵ Derpå viser Jehova sig i synet. Han kommer ind i templet og forsikrer Ezekiel om at Han vil bo der. Men han bekendtgør at templet først må renses, idet han siger: „Nu skal de fjerne deres utugt og deres kongers døde kroppe fra mig, så vil jeg bo midt iblandt dem til fjerne tider.“ (Ezekiel 43:2-4, 7, 9) Med „deres kongers døde kroppe“ sigtes der øjensynlig til afguder. Jerusalems oprørske konger og indbyggere havde besmittet Guds tempel med afguder og faktisk gjort dem til konger. (Jævnfør Amos 5:26.) Disse afguder var ikke levende guder eller konger, men livløse og urene i Jehovas øjne. De måtte fjernes. — 3 Mosebog 26:30; Jeremias 16:18.

 6. Hvad betød det at templet blev målt op?

⁶ Hvad var formålet med denne del af synet? Det var at give de landflygtige en forsikring om at den rene tilbedelse i Guds tempel ville blive genoprettet. Desuden var opmålingen af templet en guddommelig garanti for at synet med sikkerhed ville gå i opfyldelse. (Jævnfør Jeremias 31:39, 40; Zakarias 2:2-8.) Al afgudsdyrkelse ville blive fjernet, og Jehova ville igen velsigne sit hus.

Præsteskabet og høvdingen

 7. Hvad får vi at vide om levitterne og præsterne?

⁷ Desuden måtte præsteskabet lutres. Levitterne skulle irettesættes fordi de havde givet efter for afgudsdyrkelse, mens præsterne, Zadoks sønner, skulle roses og belønnes fordi de var forblevet rene.a Begge grupper ville dog få lov at tjene i Guds genopbyggede hus — uden tvivl afhængigt af om de som enkeltpersoner viste sig trofaste. Jehova erklærede desuden: „De skal belære mit folk om forskellen mellem det der er helligt og det der ikke er helligt, og lære dem at kende forskel på det der er urent og det der er rent.“ (Ezekiel 44:10-16, 23) Præsterne skulle altså igen udføre tjeneste, og deres trofaste udholdenhed ville blive belønnet.

 8. (a) Hvem var høvdinger i fortidens Israel? (b) Hvilken tjeneste udførte høvdingen i Ezekiels syn i forbindelse med den sande tilbedelse?

⁸ I synet omtales der også en som kaldes „høvdingen“. Folket havde haft høvdinger lige siden Moses’ tid. Det hebraiske ord for høvding, nasī’ʹ, kunne sigte til et overhoved for et fædrenehus, en stamme eller et helt folk. I Ezekiels syn irettesættes Israels ledere som skare betragtet fordi de har undertrykt folket, og de tilskyndes til at være upartiske og retfærdige. Høvdingen udfører en fremtrædende tjeneste i forbindelse med den rene tilbedelse skønt han ikke hører til præsterne. Han går ind i og ud af den ydre forgård med de ikkepræstelige stammer, han sidder i Østportens forhal, og han sørger for nogle af de ofre folket skal bringe. (Ezekiel 44:2, 3; 45:8-12, 17) Synet forsikrede således Ezekiels folk om at den genrejste nation ville blive velsignet med eksemplariske ledere, mænd der ville støtte præsterne i deres bestræbelser for at organisere Guds folk og være gode eksempler i åndelige anliggender.

Landet

 9. (a) Hvordan skulle landet fordeles, men hvem skulle ikke have nogen arvelod? (b) Hvad var det hellige bidrag, og hvad omfattede det?

⁹ Dernæst så Ezekiel Israels land i sit syn. Landet ville blive fordelt sådan at hver stamme fik en andel. Også høvdingen ville få en arvelod. Men det ville præsterne ikke, for Jehova sagde: „Jeg er deres arv.“ (Ezekiel 44:10, 28; 4 Mosebog 18:20) Det fremgik af synet at høvdingens andel i landet ville ligge på hver side af et særligt område der blev kaldt det hellige bidrag. Det var et kvadratisk jordstykke der var opdelt i tre strimler. Den øverste skulle gå til de angrende levitter, den mellemste til præsterne og den nederste til byen med dens omliggende marker. Jehovas tempel skulle ligge i præsternes jordstykke, midt i det kvadratiske hellige bidrag. — Ezekiel 45:1-7.

10. Hvad betød profetien om fordelingen af landet for de trofaste landflygtige judæere?

¹⁰ Alt dette må have været til stor opmuntring for de landflygtige. Hver enkelt slægt blev forvisset om at den havde en arvelod i landet. (Jævnfør Mika 4:4.) Den rene tilbedelse ville indtage en ophøjet og central plads. Og læg mærke til at ifølge Ezekiels syn skulle høvdingen, ligesom præsterne, bo på et jordstykke der var givet som bidrag af folket. (Ezekiel 45:16) I det genrejste land skulle folket således bidrage til det arbejde der blev udført af dem som Jehova havde udpeget til at føre an; de skulle støtte dem ved at samarbejde med dem og følge deres ledelse. Alt i alt var dette land indbegrebet af organisering, samarbejde og tryghed.

11, 12. (a) Hvordan forsikrede Jehova profetisk sit folk om at han ville velsigne deres land når de vendte hjem? (b) Hvad skildrede træerne langs flodbredderne?

¹¹ Ville Jehova velsigne deres land? Profetien besvarer dette spørgsmål med en opmuntrende skildring. En strøm af vand flyder ud fra templet. Den bliver bredere og bredere og er en hel flod da den løber ud i Det Døde Hav. Her giver den liv til det livløse vand, og folk vil stå og fiske langs en del af kysten. Langs flodbredderne vokser der mange træer som bærer frugt året rundt, og som er til føde og lægedom. — Ezekiel 47:1-12.

¹² For de landflygtige var dette løfte en gentagelse og en bekræftelse af de genoprettelsesprofetier der tidligere var blevet fremsat, og som betød meget for dem. Jehovas inspirerede profeter havde gang på gang med udtryk der ledte tanken hen på et paradis, beskrevet et genrejst Israel der atter var befolket. Øde områder der igen blev vakt til live, havde været et tilbagevendende tema i profetierne. (Esajas 35:1, 6, 7; 51:3; Ezekiel 36:35; 37:1-14) Folket kunne derfor forvente at Jehovas livgivende velsignelser ville strømme frem som en flod fra det genopbyggede tempel. Det betød at en åndeligt død nation ville komme til live igen. Det genrejste folk ville blive velsignet med dygtige og åndeligsindede mænd, mænd der var retfærdige og lige så urokkelige som træerne langs flodbredderne i synet, mænd der ville føre an i genopbygningen af et land der lå øde hen. Esajas havde også skrevet om „træer“, „retfærdigheds vældige træer“, der ville ’genopbygge de steder som længe havde været afsvedne’. — Esajas 61:3, 4.

Hvornår opfyldes synet?

13. (a) Hvordan velsignede Jehova sit genrejste folk med „retfærdigheds vældige træer“? (b) Hvordan blev profetien om Det Døde Hav opfyldt?

¹³ Blev de landflygtige jøder skuffede da de vendte hjem? Nej, langtfra! En rest vendte tilbage til israelitternes elskede hjemland i 537 f.v.t. Under ledelse af de mænd der blev kaldt „retfærdigheds vældige træer“ — deriblandt den skriftlærde Ezra, profeterne Haggaj og Zakarias og ypperstepræsten Josua — blev de steder der længe havde ligget øde hen, med tiden genopbygget. Høvdinger, som for eksempel Nehemias og Zerubbabel, herskede med retfærdighed i landet. Jehovas tempel blev genopbygget, og folket fik igen del i hans livgivende foranstaltninger i form af velsignelserne ved at leve i overensstemmelse med hans pagt. (5 Mosebog 30:19; Esajas 48:17-20) En af disse velsignelser var kundskab. Præsteskabet begyndte igen at fungere, og præsterne underviste folket i Loven. (Malakias 2:7) Det medførte at israelitterne blev åndeligt genoplivet som produktive tjenere for Jehova, billedligt skildret ved at Det Døde Havs vand blev sundt og kom til at vrimle med fisk.

14. Hvorfor måtte der komme en større opfyldelse af Ezekiels profeti end den der fandt sted da jøderne vendte hjem fra landflygtigheden i Babylon?

¹⁴ Var disse begivenheder den eneste opfyldelse Ezekiels syn ville få? Nej, der peges også frem til noget langt større. Man må tænke på at det tempel Ezekiel så, faktisk ikke kunne bygges sådan som det er beskrevet. Jøderne tog ganske vist synet alvorligt og tolkede endda nogle detaljer bogstaveligt.b Men templet i synet var i sin helhed alt for stort til at det kunne ligge på Morijas Bjerg, hvor det tidligere tempel havde ligget. Desuden lå Ezekiels tempel ikke i byen, men et stykke borte, på et særskilt stykke jord, mens det andet tempel blev bygget der hvor det tidligere tempel havde ligget, nemlig i byen Jerusalem. (Ezra 1:1, 2) Dertil kommer at der aldrig har strømmet en bogstavelig flod frem fra templet i Jerusalem. Fortidens Israel oplevede derfor kun en mindre opfyldelse af Ezekiels profeti. Det betyder at synet ville få en større, åndelig opfyldelse.

15. (a) Hvornår blev Jehovas åndelige tempel til? (b) Hvad viser at Ezekiels syn ikke blev opfyldt mens Jesus befandt sig på jorden?

¹⁵ Vi må åbenbart søge den egentlige opfyldelse af Ezekiels syn i Jehovas store, åndelige tempel, som apostelen Paulus udførligt skriver om i sit brev til hebræerne. Dette tempel blev til da Jesus Kristus blev salvet til at tjene som dets ypperstepræst i år 29. Men blev Ezekiels syn opfyldt på Jesu tid? Nej, det gjorde det øjensynlig ikke. Som ypperstepræst opfyldte Jesus den profetiske betydning af forsoningsdagen ved at lade sig døbe, ved at dø som et sonoffer og ved at gå ind i Det Allerhelligste, selve himmelen. (Hebræerne 9:24) Men interessant nok omtales hverken ypperstepræsten eller forsoningsdagen i Ezekiels syn. Det er derfor ikke sandsynligt at dette syn pegede frem til det første århundrede efter vor tidsregning. Hvilken periode sigter det da til?

16. Hvilken anden profeti minder Ezekiels syn os om, og hvordan hjælper det os til at forstå hvornår denne betydningsfulde opfyldelse af synet finder sted?

¹⁶ For at finde svaret må vi igen betragte synet. Ezekiel skrev: „I syner fra Gud førte han mig til Israels land og satte mig på et meget højt bjerg, og på det var der noget som en bys bygninger mod syd.“ (Ezekiel 40:2) Stedet for dette syn, det ’meget høje bjerg’, minder os om Mika 4:1, hvor der står: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene, og folkeslag skal strømme til det.“ Hvornår bliver denne profeti opfyldt? Ifølge Mika 4:5 begynder dette at ske mens folkeslagene stadig dyrker falske guder. Ja, det er i vor tid, nu i „de sidste dage“, at den sande tilbedelse er blevet ophøjet og genoprettet, så den har fået sin rette plads i Guds tjeneres liv.

17. Hvordan hjælper profetien i Malakias 3:1-5 os til at fastslå hvornår templet i Ezekiels syn blev renset?

¹⁷ Hvad gjorde denne genoprettelse mulig? Husk at den vigtigste begivenhed i Ezekiels syn er den at Jehova kommer til templet og forlanger at hans hus skal renses for afgudsdyrkelse. Hvornår blev Guds åndelige tempel renset? Ifølge Malakias 3:1-5 forudsiger Jehova at han på et tidspunkt vil „komme til sit tempel“ sammen med „pagtens sendebud“, Jesus Kristus. Med hvilket formål? „Han er som smelterens ild og som vaskerimændenes lud,“ står der. Denne lutring begyndte under den første verdenskrig. Hvad blev resultatet? At Jehova fra 1919 og fremefter har boet i sit hus og har velsignet sit folks åndelige land. (Esajas 66:8) Vi kan derfor drage den slutning at Ezekiels tempelprofeti får en betydningsfuld opfyldelse i de sidste dage.

18. Hvornår får synet af templet sin endelige opfyldelse?

¹⁸ Ligesom andre genoprettelsesprofetier får Ezekiels syn endnu en opfyldelse, en endelig opfyldelse i Paradiset. Først til den tid vil de retsindige få fuldt udbytte af Guds tempelordning. Kristus vil da — sammen med sine 144.000 præster i himmelen — anvende værdien af sit genløsningsoffer. Alle mennesker der lydigt underordner sig Kristi styre, vil blive ført frem til fuldkommenhed. (Åbenbaringen 20:5, 6) Men det kan ikke være i Paradiset at Ezekiels syn får sin primære opfyldelse. Hvorfor ikke?

Synets opfyldelse i vor tid

19, 20. Hvorfor kan vi sige at en betydningsfuld opfyldelse af synet finder sted i vor tid og ikke i Paradiset?

¹⁹ Ezekiel så et tempel der måtte renses for afgudsdyrkelse og åndelig utugt. (Ezekiel 43:7-9) Dette kan ikke stemme med tilbedelsen af Jehova i Paradiset. Desuden skildrer præsterne i synet den salvede præsteskare mens den stadig befinder sig på jorden, ikke efter at den er blevet oprejst til himmelen eller i tusindårsriget. Hvorfor ikke? Læg mærke til at præsterne i synet tjener i den indre forgård. Artikler i tidligere numre af Vagttårnet har vist at denne forgård skildrer Kristi underpræsters åndelige tilstand mens de stadig befinder sig på jorden.c Læg også mærke til at præsterne i synet er ufuldkomne. De får besked på at bringe ofre for deres egne synder, og de advares mod faren for at blive urene, åndeligt såvel som moralsk. De skildrer derfor ikke de opstandne salvede, om hvem apostelen Paulus skrev: „Trompeten skal lyde, og de døde vil blive oprejst uforgængelige.“ (1 Korinther 15:52; Ezekiel 44:21, 22, 25, 27) Præsterne i Ezekiels syn blander sig med folket og betjener det direkte. Det vil ikke være tilfældet i Paradiset, for da vil præsteskaren befinde sig i himmelen. Synet skildrer derfor udmærket den måde hvorpå de salvede arbejder nært sammen med ’den store skare’ på jorden i dag. — Åbenbaringen 7:9; Ezekiel 42:14.

²⁰ Ezekiels tempelsyn forudskildrer således de gavnlige virkninger af en åndelig renselse der foregår i dag. Men hvad betyder det for os personligt? Det er ikke et abstrakt teologisk spørgsmål. Synet har meget at gøre med vor egen daglige tilbedelse af den eneste sande Gud, Jehova. I den følgende artikel vil vi se hvordan.

[Fodnoter]

Husker du?

◻ Hvori bestod den første opfyldelse af Ezekiels syn af templet og dets præsteskab?

◻ Hvordan blev Ezekiels syn af landets fordeling først opfyldt?

◻ Hvem fungerede som trofaste høvdinger da fortidens Israel blev genoprettet, og hvem tjente som „retfærdigheds vældige træer“?

◻ Hvordan får Ezekiels tempelsyn en betydningsfuld opfyldelse i de sidste dage?