C1
Guds navn genindsat i “Det Nye Testamente”
Papyrus Nash, som er dateret til det andet eller det første århundrede f.v.t. og viser dele af 2. Mosebog og 5. Mosebog. Guds navn forekommer flere steder i den hebraiske tekst.
Da Jesus og hans apostle var på jorden, stod Guds navn, tetragrammet, i de hebraiske håndskrifter af “Det Gamle Testamente”. (Se Tillæg A4 og A5). Guds navn forekom også i Septuaginta, den græske oversættelse af “Det Gamle Testamente” som de fleste brugte i det første århundrede. På det tidspunkt var Guds navn i Septuaginta gengivet enten med de hebraiske bogstaver (JHWH) eller med den græske translitteration af disse bogstaver (IAO). Det fremgår af fragmenter man har i dag af Septuaginta-håndskrifter som er fra det første århundrede eller endnu tidligere. Når de der skrev “Det Nye Testamente”, citerede fra “Det Gamle Testamente”, stødte de altså på tetragrammet, enten i den hebraiske tekst til “Det Gamle Testamente” eller i den græske oversættelse af denne tekst, Septuaginta.
Men i dag er der ikke nogen håndskrifter af “Det Nye Testamente” tilbage som stammer fra det første århundrede. Vi har altså ikke adgang til de originale håndskrevne græske tekster til “Det Nye Testamente” og kan derfor ikke se om skribenterne brugte tetragrammet. De ældste græske håndskrifter af “Det Nye Testamente” som kunne vise noget om dette, er afskrifter der blev lavet fra omkring år 200 og senere. De håndskrifter der er nogenlunde komplette, er fra det fjerde århundrede, altså længe efter at de originale skrifter blev til. Men på et tidspunkt i det andet eller begyndelsen af det tredje århundrede var det blevet almindeligt at de der afskrev teksterne, erstattede tetragrammet med en titel som Herre eller Gud, eller skrev af fra håndskrifter hvor man allerede havde gjort dette.a
At man dengang fulgte denne praksis, betyder at enhver der i dag oversætter “Det Nye Testamente”, står over for en særlig udfordring. Når han ser på den græske tekst til “Det Nye Testamente” han oversætter fra, og han kommer til et sted der indeholder et citat fra “Det Gamle Testamente”, finder han ikke tetragrammet nogen steder i den græske tekst. Men der er to vigtige ting han må være opmærksom på: (1) Det er muligt at den græske tekst oprindeligt indeholdt tetragrammet fordi det stod det sted i “Det Gamle Testamente” der blev citeret fra, og (2) den græske tekst han oversætter fra, er baseret på håndskrifter fra en periode hvor afskrivere uden videre fjernede Guds navn og indsatte titler i stedet. Når oversætteren gør sig dette klart, står han over for et afgørende valg. Vil han følge den græske tekst, hvor der står Kyrios og Theos i stedet for tetragrammet, eller vil han prøve at fastslå hvor tetragrammet stod i de originale håndskrifter på græsk?
Både de hebraiske og de græske håndskrifter som de kristne bibelskribenter citerede fra, indeholdt tetragrammet.
Der er altså et grundlæggende spørgsmål der må besvares: I betragtning af at tetragrammet stod i den oprindelige hebraiske tekst som bibelskribenterne i det første århundrede citerede fra, er det da sandsynligt at skribenterne lod være med at bruge tetragrammet når de citerede fra et sted i “Det Gamle Testamente” hvor det forekom, og i stedet skrev Kyrios eller Theos? I århundredernes løb er mange bibeloversættere nået til den slutning at det ville være usandsynligt. Af den grund har disse oversættere set det som deres pligt at genindsætte Guds navn i deres oversættelser af “Det Nye Testamente”. De der har oversat De Kristne Græske Skrifter i Ny Verden-Oversættelsen, har samme opfattelse.b
HVILKE STEDER SKAL GUDS NAVN GENINDSÆTTES?
I de to følgende sektioner af Tillæg C er der lister over de vers hvor navnet Jehova forekommer i hovedteksten til De Kristne Græske Skrifter i Ny Verden-Oversættelsen.c Tillæg C2 indeholder lister over vers med enten direkte eller indirekte citater fra steder i “Det Gamle Testamente” hvor tetragrammet forekommer i den oprindelige tekst på hebraisk. Tillæg C3 indeholder lister over vers hvor der ikke er direkte citater fra “Det Gamle Testamente”, med begrundelser for at Guds navn alligevel er genindsat i disse vers.
Tillæg C4 indeholder en liste over nogle af de oversættelser af “Det Nye Testamente” hvor Guds navn er blevet genindsat en del steder.d (Der henvises til dem i Tillæg C3). I nogle af oversættelserne har man ikke bare genindsat Guds navn de steder hvor der er direkte citater fra “Det Gamle Testamente”, men man har også gjort det i andre vers hvor sammenhængen eller andre faktorer gør at det er velbegrundet. Ingen af disse oversættelser er udarbejdet af Jehovas Vidner.e En del af de anførte titler er oversættelser til hebraisk, men der er også oversættelser til mange andre sprog. For at gøre det lettere for læseren er disse oversættelser betegnet med bogstavet J og et tal. Tillæg A5 har en fortegnelse over mere end 120 sprog og dialekter hvor der findes oversættelser af “Det Nye Testamente”, eller De Kristne Græske Skrifter, som indeholder Guds navn.
Papyrus Oxyrhynchos 3522, som er dateret til det første århundrede e.v.t. og viser en del af Jobs Bog. Tetragrammet forekommer med gammelhebraiske bogstaver i denne afskrift af Septuaginta.
a I de fleste tilfælde blev Guds navn enten udskiftet med det græske ord Kyrios (Herre), med Theos (Gud) eller med en forkortelse af et af ordene. Mange almindeligt anvendte græskordbøger oplyser at disse to ord har været brugt som gengivelser af Guds navn. – Se A Greek and English Lexicon to the New Testament af J. Parkhurst, revideret udgave fra 1845; The New Thayer’s Greek-English Lexicon of the New Testament af J.H. Thayer, 1981; A Greek-English Lexicon af Liddell og Scott, 1996; A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature, tredje udgave, 2000.
b Der er dog også en del forskere som er meget uenige i denne opfattelse. En af dem er Jason BeDuhn, der har skrevet bogen Truth in Translation: Accuracy and Bias in English Translations of the New Testament. Han erkender imidlertid: “Det kan jo være at man en dag finder et græsk håndskrift med en del af Det Nye Testamente, for eksempel et meget tidligt eksemplar, hvor navnet JHWH står med hebraiske bogstaver i nogle af versene [i det “Nye Testamente”]. Når det sker, når der altså foreligger et bevis, må bibelforskere alvorligt overveje de synspunkter som NW-udgiverne [Ny Verden-Oversættelsens udgivere] går ind for.”
c Disse lister omfatter kun de bibelbøger der indtil nu er publiceret i online-studieudgaven.
d På listen forekommer også et opslagsværk der oplyser at ordene Kyrios og Theos er blevet brugt som gengivelser af tetragrammet.
e Jehovas Vidner har ganske vist trykt en udgave af The Emphatic Diaglott (J21), men det er en oversættelse der blev udarbejdet af Benjamin Wilson.