Vers hvor Guds navn ikke forekommer som en del af direkte eller indirekte citater i Lukasevangeliet

LUKAS 1:6 “Jehovas bud og love”

BEGRUNDELSE(R): Selvom der i eksisterende græske håndskrifter her står “Herrens” (tou Kyriou), er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Ud af sammenhængen kan man se at Kyrios her refererer til Gud. I de to første kapitler af Lukasevangeliet er der mange referencer og hentydninger til udtryk og passager fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Udtryk som “bud og love” og lignende kombinationer af juridiske termer forekommer i De Hebraiske Skrifter i passager hvor Guds navn bruges, eller hvor det er Jehova der taler. (1. Mosebog 26:2, 5; 4. Mosebog 36:13; 5. Mosebog 4:40; Ezekiel 36:23, 27) Det er værd at bemærke at disse to græske juridiske udtryk forekommer i Septuaginta i 5. Mosebog 27:10. I et tidligt papyrusfragment af den græske Septuaginta (i samlingen Papyrus Fouad Inv. 266) er dele af dette vers gengivet, og her er Guds navn skrevet med hebraisk kvadratskrift. Dette fragment er dateret til det første århundrede f.v.t. Det at Jehovas navn forekommer i De Hebraiske Skrifter i forbindelse med disse juridiske udtryk, indikerer at Kyrios her bliver brugt som en erstatning for Guds navn.

DOKUMENTATION:

A Translator’s Handbook on the Gospel of Luke, udgivet af United Bible Societies (1971) og skrevet af J. Reiling og J.L. Swellengrebel, har denne kommentar til Lukas 1:6: “‘Herren’, ifølge praksis i Septuaginta, hvor kurios er en gengivelse af det hebraiske adonaj når det står for Jahve. Ordet har denne betydning alle de steder det forekommer i kap. 1 og 2 (undtagen 1:43 og 2:11), og desuden i 5:17.”
I The International Standard Bible Encyclopedia, redigeret af Geoffrey W. Bromiley, 1982, (bd. 2, s. 508) står der: “Det græske kyrios oversættes almindeligvis med ‘Herre’ i de engelske udgaver og svarer til det hebraiske JHWH i LXX [Septuaginta] ... ‘Herre’ kan betyde Gud (Faren; Matt. 5:33; Luk. 1:6).”
I A Theology of Luke’s Gospel and Acts af Darrell L. Bock, 2011, (s. 126) står der: “Det almindeligt anvendte κύριος (kyrios) stammer fra den måde navnet Jahve er gengivet på i LXX [Septuaginta]. Det bruges især i passagen om Jesus’ fødsel og barndom [i Lukas’ beretning], hvor det forekommer femogtyve gange.”
A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature, revideret og redigeret af F.W. Danker, 2000, (s. 576-577) henviser til Lukas 1:6, 9, 28, 46; 2:15, 22 under definitionen af “herre” og forklarer at det er “en betegnelse for Gud”. Der står videre angående brugen af dette udtryk i Septuaginta (LXX): “Det erstatter [ofte] navnet Jahve i den masoretiske tekst.” Der er også henvist til Lukas 1:17, 58 efter den følgende forklaring: “Uden den bestemte artikel ...: som et personnavn.”
Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:6, 9, 15, 16, 17, 25, 28, 32, 38, 45, 46, 58, 66, 68; 2:9b, 15, 22, 23a, b, 24, 26, 39; 3:4; 4:8, 12, 18, 19; 5:17; 10:21, 27; 13:35; 19:38; 20:37, 42a på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1981, (bd. 28) står der angående Lukas 1:6: “Som det er almindeligt i passagen om Jesus’ fødsel og barndom, bruges kyrios her i stedet for Jahve. ... Resten af sætningen er formuleret med udtryk fra Det Gamle Testamente.”
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 40 angående dette vers: “‘Vandrede uangribeligt i overensstemmelse med alle Herrens (dvs. Jehovas) bud og lovbestemmelser.’ De [græske ord der er gengivet med “bud og lovbestemmelser (krav)”] minder os om Jehovas bud og forskrifter der er nedskrevet i 5. Mos. 4:1, 40; 6:2.”
I The Companion Bible, med noter af E.W. Bullinger, trykt i 1999, står der HERRE med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i hovedteksten i Lukas 1:6, og der tilføjes denne forklaring i margenen: “HERREN. Skal her og andre steder ofte gengives med Jehova.”
I Complete Jewish Bible af David H. Stern, 1998, står ordet “ADONAJ” med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i dette vers og de fleste andre vers hvor der står “Jehova” i Lukas’ beretning i Ny Verden-Oversættelsen. Oversætteren forklarer i forordet til denne bibel: “Ordet ‘ADONAJ’ bruges ... de steder hvor jeg som oversætter mener at ‘kurios’ er den græske gengivelse af tetragrammet.”

ANDRE REFERENCER: J^{7-17, 23, 28-35, 37-40, 42-44, 46-49, 52, 58-60, 65, 66, 88, 93-97, 100-102, 105, 114-117, 125, 130}

LUKAS 1:9 “Jehovas helligdom”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herrens” (tou Kyriou); i nogle få står der “Guds”. Men som det fremgår af kommentaren til Lukas 1:6, er der i de to første kapitler af Lukasevangeliet mange referencer og hentydninger til udtryk og passager fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Selvom der i eksisterende græske håndskrifter her står Kyrios, er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Hebraiske Skrifter indgår tetragrammet ofte i udtryk der svarer til “Jehovas helligdom [eller “tempel”]”. (4. Mosebog 19:20; 2. Kongebog 18:16; 23:4; 24:13; 2. Krønikebog 26:16; 27:2; Jeremias 24:1; Ezekiel 8:16; Haggaj 2:15) Det at Jehovas navn forekommer i De Hebraiske Skrifter i forbindelse med dette udtryk, indikerer derfor at Kyrios her bliver brugt som en erstatning for Guds navn.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:9 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 43 angående dette vers: “Κύριος [Kyrios] er en oversættelse af Jahve.”
New Testament Text and Translation Commentary af Philip W. Comfort, 2008, har denne kommentar til Lukas 1:9: “‘Herren’ er i dette vers ikke ‘Herren Jesus Kristus’ men ‘Jahve’.”

ANDRE REFERENCER: J^{7-18, 22, 23, 28-36, 38-40, 42-44, 46-49, 52, 59, 60, 65, 66, 88, 93, 95, 100-102, 105, 106, 114-116, 127}

LUKAS 1:11 “Jehovas engel”

BEGRUNDELSE(R): Udtrykket “Jehovas engel” forekommer mange gange i De Hebraiske Skrifter – første gang i 1. Mosebog 16:7. Når der står “Jehovas engel” i tidlige eksemplarer af den græske Septuaginta, efterfølges det græske ord aggelos (engel; budbringer) af Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Det er værd at bemærke at man i senere afskrifter af Septuaginta, hvor man erstattede Guds navn med Kyrios (Herre) i dette og mange andre vers, ofte undlod at skrive den bestemte artikel selvom grammatikken normalt krævede det. Det at den bestemte artikel mangler her og i andre vers, kan være en indikation af at Kyrios er brugt som en erstatning for Guds navn. – Se kommentar til Matthæus 1:20.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:11 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges i Det Nye Testamente om Jahve/Gud”.
I The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1981, (bd. 28) står der angående Lukas 1:11: “‘Herrens engel’ viser sig også for den barnløse hustru til Manoa, der blev far til Samson, i Dom. 13:3. ... Det græske udtryk angelos kyriou er en semitisme som afspejler den hebraiske konstruktion malak Jhwh, ‘Jahves budbringer’, hvilket fraværet af den græske bestemte artikel afslører. Der er her tale om den ophøjede skikkelse fra Det Gamle Testamente der nogle gange næsten ikke kan skelnes fra Jahve selv.”

ANDRE REFERENCER: J^{7-13, 16-18, 22-24, 28-36, 38-43, 46-49, 52, 59-61, 65, 66, 88, 90, 93-95, 100-103, 105, 106, 114-117, 125, 127, 128, 130, 133}

LUKAS 1:15 “i Jehovas øjne”

BEGRUNDELSE(R): Som det fremgår af kommentaren til Lukas 1:6, er der i de to første kapitler af Lukasevangeliet mange referencer og hentydninger til udtryk og passager fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. I de fleste eksisterende græske håndskrifter står der Kyrios (Herre) i dette vers, i nogle få står der “Gud”. Men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Ud af sammenhængen kan man se at Kyrios her refererer til Gud. Det græske udtryk enopion Kyriou (bogst.: “i Herrens øjne [foran Herren]”) afspejler et hebraisk idiom og forekommer over 100 gange i eksisterende eksemplarer af Septuaginta som en oversættelse af hebraiske udtryk hvor tetragrammet stod i den oprindelige tekst. (Dommerne 11:11; 1. Samuel 10:19; 2. Samuel 5:3; 6:5) Det at Jehovas navn forekommer i De Hebraiske Skrifter i forbindelse med dette udtryk, indikerer at Kyrios her bliver brugt som en erstatning for Guds navn.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:15 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 46 angående dette vers: “‘I Herrens (Jahves, som førhen) øjne’.”
New Testament Text and Translation Commentary af Philip W. Comfort, 2008, har denne kommentar til Lukas 1:15: “Herren i dette vers er Jahve, ikke Herren Jesus Kristus.”
I The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1981, (bd. 28) står der angående Lukas 1:15: “Johannes’ storhed (se Lukas 7:28) måles efter hvordan den betragtes af Kyrios, som i denne sammenhæng underforstået er Jahve.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 1:15: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10-18, 22, 23, 28-36, 38-43, 46-49, 52, 53, 59, 60, 65, 66, 73, 88, 93-95, 100-102, 104, 106, 114-117, 122, 125, 127, 130, 133}

LUKAS 1:16 “få mange af Israels sønner til at vende tilbage til deres Gud Jehova”

BEGRUNDELSE(R): Selvom der i eksisterende græske håndskrifter her står Kyrios, er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Englens budskab til Zakarias (vers 13-17) bærer tydeligt præg af De Hebraiske Skrifters sprogbrug. For eksempel er kombinationen af Kyrios (Herre) eller Theos (Gud) sammen med et ejestedord (her gengivet med “deres Gud Jehova”) almindelig i citater fra De Hebraiske Skrifter. (Se også udtrykket “Jehova din Gud” i Lukas 4:8, 12; 10:27). I De Hebraiske Skrifter forekommer udtrykket “Jehova deres Gud” over 30 gange, men udtrykket “Herren deres Gud” bruges aldrig. Udtrykket “Israels sønner” er et hebraisk idiom der bruges mange gange i De Hebraiske Skrifter som en betegnelse for “Israels folk” eller “israelitterne”. (1. Mosebog 36:31, fdn.) Et græsk udtryk der svarer til det der bruges her for “at få [nogen] til at vende tilbage til Jehova”, bruges i Septuaginta i 2. Krønikebog 19:4 som en oversættelse af det hebraiske udtryk for “at få [folk] til at vende tilbage til Jehova”. – Se kommentar til Lukas 1:6.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:16 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 48 angående dette vers: “Κύριος [Kyrios] er Jahve, som førhen.”
A Translator’s Handbook on the Gospel of Luke, udgivet af United Bible Societies (1971) og skrevet af J. Reiling og J.L. Swellengrebel, har denne kommentar til Lukas 1:16: “Ordlyden i dette vers og [Lukas] 1:32, 68 bærer stærkt præg af Det Gamle Testamente. På baggrund af Det Gamle Testamente skal udtrykket derfor forstås som en græsk gengivelse af Jahve Elohim, hvor Jahve er et egennavn og Elohim er et fællesnavn.”
I The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1981, (bd. 28) står der angående Lukas 1:16: “Udrustet med profetisk ånd og kraft bliver Johannes et redskab som Jahve bruger til at omvende Israel. ... Her sigter Kyrios tydeligvis til Jahve.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 1:16: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{7-18, 22-24, 28-43, 46-49, 52-55, 57, 59-61, 65, 66, 88, 90, 93-95, 97, 100-105, 112, 114-117, 122, 125, 127, 128, 130, 133}

LUKAS 1:17 “gøre et folk klar til Jehova”

BEGRUNDELSE(R): Englens budskab til Zakarias (vers 13-17) indeholder hentydninger til vers som Malakias 3:1; 4:5, 6 og Esajas 40:3, hvor Guds navn står. (Se kommentarer til Lukas 1:15, 16). Selvom der i eksisterende græske håndskrifter her står ordet Kyrios (Herre), er der gode grunde til at bruge Guds navn i teksten når man ser på lignende passager i De Hebraiske Skrifter. I Septuaginta forekommer der et græsk udtryk der svarer til udtrykket for “at gøre et folk klar”. Det er i 2. Samuel 7:24, hvor den hebraiske tekst lyder: “Du gjorde Israel til dit eget folk ..., Jehova.” – Se kommentar til Lukas 1:6.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:17 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1981, (bd. 28) har følgende kommentarer til Lukas 1:17: “Gå foran ham. Det vil sige foran Jahve som det sendebud der er nævnt i Mal 3:1. ... I Mal [4:5, 6] identificeres han som det sendebud der skal sendes ud inden ‘Jahves store og ærefrygtindgydende dag’ (jf. Mal 3:2). ... Englen fortæller altså Zakarias at hans søn Johannes skal gå foran Herren (= Jahve). Se Lukas 1:76. ... gøre et folk klar til Herren. Den første del af passagen er et udtryk der kommer fra Det Gamle Testamente: ‘at gøre et folk klar’ (2Sa 7:24).”
I det franske opslagsværk Évangile Selon Saint Luc (Evangeliet ifølge Skt. Lukas) af M.J. Lagrange, 1921, står der angående Lukas 1:17: “Κυριώ [en form af Kyrios] uden den bestemte artikel svarer til Iahvé.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 1:17: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{7-18, 22-24, 28-36, 39, 40-44, 46-49, 52, 53, 61, 65, 66, 88, 90, 93, 95, 100-106, 114-117, 125, 127}

LUKAS 1:25 “Jehova har gjort dette for mig”

BEGRUNDELSE(R): Selvom der i eksisterende græske håndskrifter her står ordet Kyrios (Herre), er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Her giver Elisabeth udtryk for sin taknemmelighed på en måde der leder tankerne hen på det Sara oplevede, og som er beskrevet i 1. Mosebog 21:1, hvor Guds navn forekommer. De Hebraiske Skrifter bruger ofte det hebraiske udsagnsord der svarer til “har gjort for mig”, sammen med Guds navn for at beskrive hvordan Jehova agerer over for mennesker. (2. Mosebog 13:8; 5. Mosebog 4:34; 1. Samuel 12:7; 25:30) Derudover mangler den bestemte artikel på græsk foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Elisabeths ord om at folk ikke længere ville se ned på hende fordi hun var barnløs, minder om det Rakel siger i 1. Mosebog 30:23. – Se kommentarer til Markus 5:19 og Lukas 1:6.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:25 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 58 angående dette vers: “Herren (Jahve som førhen, med eller uden artikel).”
Word Biblical Commentary af John Nolland, 1989, (bd. 35A, s. 34) forklarer følgende om Lukas 1:25: “Elisabeth udtrykker her sin overraskelse over den måde Gud velsigner hende på, med ord der minder om beretningen om Sara (1Mo 21:1) og Rakel (1Mo 30:23). ... Beretningen om hans fødsel indeholder konstant ekkoer af elementer fra Det Gamle Testamente: Det der sker her, skal forstås i sammenhæng med det der skete dengang.”
I det franske opslagsværk Évangile Selon Saint Luc (Evangeliet ifølge Skt. Lukas) af M.J. Lagrange, 1921, står der angående Lukas 1:25: “De tekstkritiske udgaver udelader den bestemte artikel foran Κύριος [Kyrios], som her står for Iahvé.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 1:25: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{7-18, 22, 23, 28-36, 38-44, 46, 47, 52-54, 59, 60, 65, 66, 90, 93-95, 100-106, 114-117, 122, 125, 130, 133}

LUKAS 1:28 “Jehova er med dig”

BEGRUNDELSE(R): Dette og lignende udtryk der indeholder Guds navn, forekommer ofte i De Hebraiske Skrifter. (Ruth 2:4; 2. Samuel 7:3; 2. Krønikebog 15:2; Jeremias 1:19) Den måde englen hilser Maria på, svarer til den hilsen Jehovas engel brugte over for Gideon i Dommerne 6:12: “Jehova er med dig, du store kriger.” Selvom der i eksisterende græske håndskrifter står udtrykket “Herren” (ho Kyrios) i Lukas 1:28, indikerer dét at Jehovas navn forekommer i De Hebraiske Skrifter i forbindelse med dette udtryk, at Kyrios her bliver brugt som en erstatning for Guds navn. – Se kommentar til Lukas 1:6.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:28 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 62 angående dette vers: “Det faktum at en gudfrygtig jødinde nød godt af Jahves velvilje (ὁ Κύριος [ho Kyrios] som førhen) og hjælpsomme nærværelse, behøvede ikke at blive bekendtgjort af engle.”
I The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1981, (bd. 28) står der angående Lukas 1:28: “Herren er med dig! Dette er et udtryk der ofte bliver brugt i Det Gamle Testamente, men det forekommer kun to gange som en hilsen i Det Gamle Testamente, i Ruth 2:4 og Dom. 6:12. ... I Det Gamle Testamente er det ofte et udtryk for Jahves hjælp og støtte, og det giver militære associationer. Her skal kyrios naturligvis forstås som Jahve.”
The Expositor’s Greek Testament af W. Robertson Nicoll, 2002, (bd. I, s. 463) har denne kommentar til Lukas 1:28: “Herren (Jehova) er eller være med dig.”

ANDRE REFERENCER: J^{5, 7-18, 22, 23, 32-36, 38-44, 46, 48, 52, 59, 60, 64, 65, 88, 94, 95, 100-106, 114-117, 122, 128, 130, 133}

LUKAS 1:32 “Jehova Gud vil give ham hans far Davids trone”

BEGRUNDELSE(R): Som nævnt i kommentaren til Lukas 1:6 er der i de to første kapitler i Lukas’ beretning mange referencer og hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Selvom eksisterende græske håndskrifter bruger udtrykket Kyrios ho Theos, bogstaveligt “Herre Guden”, er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Englens ord om “Davids trone” er en hentydning til løftet i 2. Samuel 7:12, 13, 16, hvor Jehova taler til David gennem profeten Natan, og hvor tetragrammet forekommer adskillige gange i de omgivende vers. (2. Samuel 7:4-16) I De Kristne Græske Skrifter forekommer udtrykket der her er gengivet med “Jehova Gud”, og lignende ordkombinationer, hovedsageligt i citater fra De Hebraiske Skrifter eller i passager der afspejler hebraisk sprogbrug. “Jehova Gud”, ikke “Herren Gud”, er den faste vending der bruges i De Hebraiske Skrifter, og udtrykket forekommer omkring 40 gange. Hvis man inkluderer lignende ordforbindelser, som “Jehova [min; vores; din; jeres; hans; deres] Gud” og “Jehova, [hebræernes; Israels; jeres forfædres og så videre] Gud”, vil antallet af forekomster komme op på over 800. Det er rigtigt at senere afskrifter af Septuaginta brugte kombinationen Kyrios ho Theos (Herre Guden) som gengivelsen af det hebraiske udtryk for “Jehova Gud”. Et pergamentblad der er dateret til det tredje århundrede e.v.t. (Papyrus Oxyrhynchos vii. 1007), og som indeholder en del af 1. Mosebog i Septuaginta-oversættelsen, gengiver dog ikke Guds navn med Kyrios i udtrykket “Jehova Gud” i 1. Mosebog 2:8, 18, men gengiver Guds navn med et dobbelt jod, skrevet som , der er en forkortelse af tetragrammet. Det er også interessant at bemærke at der hvor kombinationerne “Jehova jeres Gud” og “Jehova sin Guds” forekommer i 5. Mosebog 18:5, 7 i et tidligt fragment af Septuaginta (i samlingen Papyrus Fouad Inv. 266), er Guds navn skrevet med hebraisk kvadratskrift i den græske tekst. Dette fragment er dateret til det første århundrede f.v.t. Set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter bruges Guds navn i hovedteksten. – Se kommentarer til Lukas 1:6, 16.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:32 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 101 angående Lukas 1:68: “Κύριος ὁ Θεός [Kyrios ho Theos] er det samme som det var i vers 16 og 32, græsk for Jahve Elohim.”
Zondervan Illustrated Bible Backgrounds Commentary, 2002, (bd. 1, s. 331-332) har denne kommentar til Lukas 1:32: “Den Højeste ... Herren Gud (1:32). Begge udtryk er græske oversættelser af gammeltestamentlige navne for Gud. Det første kommer af El Eljon, ‘Gud Den Højeste’, og det andet af Jahve Elohim, ‘Jahve Gud’.”
New Testament Commentary af William Hendriksen, 2007, har denne kommentar til udtrykket “Den Højeste” i Lukas 1:32: “Den første forekomst af denne betegnelse, der fremhæver Jehovas majestæt og suverænitet, findes i 1. Mos. 14:18.”
I The Moody Bible Commentary af Michael Rydelnik og Michael Vanlaningham, 2014, står der angående Lukas 1:31-33: “Herren Gud (Det Gamle Testamentes Jahve).”
I The Jewish Annotated New Testament af Amy-Jill Levine og Marc Zvi Brettler, 2011, står der angående Lukas 1:32: “‘Den Højeste’ er oversat fra det hebraiske ‘El Eljon’ eller ‘JHWH Eljon’.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til udtrykket “Herren Gud” i Lukas 1:32: “Jehova Elohim: den eneste forekomst i evangelierne.”

ANDRE REFERENCER: J^{5-18, 22-24, 28-44, 46-49, 52, 53, 55-57, 59-61, 65, 66, 88, 90, 93, 95-97, 100-106, 114-117, 125, 128, 130}

LUKAS 1:38 “Jehovas tjener”

BEGRUNDELSE(R): Her bruger Maria et udtryk som kendes fra andre tjenere for Jehova der er omtalt i De Hebraiske Skrifter. For eksempel siger Hanna i en bøn der er nedskrevet i 1. Samuel 1:11: “Hærstyrkers Gud, Jehova, hvis du ser hvor forfærdeligt din tjener har det.” Den græske Septuaginta bruger det samme græske ord for “tjener” i 1. Samuel 1:11 som bruges i Lukas’ beretning. Selvom der i eksisterende græske håndskrifter står ordet Kyrios (Herre) i Lukas 1:38, bruges Guds navn i hovedteksten i dette vers på grund af sammenhængen (Kyrios henviser til Gud) og måden udtrykket bruges på i De Hebraiske Skrifter. Derudover har forskere bemærket at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Dette indikerer også at Kyrios her bliver brugt som en erstatning for Guds navn. – Se kommentar til Lukas 1:6.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:38 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 76 angående dette vers: “Maria omtaler sig selv som Jahves (Κύριος [Kyrios] som i hele kapitlet) ‘tjener’. Hun er Jehovas villige ejendom som han i sin velvilje gennem pagten kan bruge som han ønsker; hun erklærer dette om sig selv.”
I The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1981, (bd. 28) står der angående dette udtryk i Lukas 1:38: “Hermed identificerer Maria sig selv med et udtryk fra Det Gamle Testamente som Hanna brugte i 1Sa 1:11, hvilket viser hendes ydmyge indstilling over for Jahve, der her er Kyrios.” Det samme bind siger følgende på s. 203: “Elisabeth omtaler Maria som ‘min Herres mor’ i 1:43, hvorimod Maria ved at kalde sig selv ‘Herrens tjenestepige’ (1:38) nærmere henviser til Jahve med denne titel.”
I The Gospel of Luke – A Commentary on the Greek Text (The New International Greek Testament Commentary) af I.H. Marshall, 1978, oplyses det at Kyrios i Lukas 1:38 “kan stå uden den bestemte artikel fordi ordet svarer til et egennavn”.
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 1:38: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{5, 7-18, 22-24, 28-35, 38-40, 42, 43, 46, 47, 52, 53, 55, 59-61, 65, 66, 88, 90, 93-95, 100-102, 104-106, 114-117, 125, 128}

LUKAS 1:45 “hvad Jehova har lovet dig”

BEGRUNDELSE(R): Det som englen sagde til Maria, stammede fra Jehova. Det græske udtryk para Kyriou, der her er gengivet med “hvad Jehova har lovet dig”, findes i eksisterende eksemplarer af den græske Septuaginta. Her bruges det som en oversættelse af hebraiske udtryk hvor Guds navn ofte er med. (1. Mosebog 24:50; Dommerne 14:4; 1. Samuel 1:20; Esajas 21:10; Jeremias 11:1; 18:1; 21:1) Ligesom med andre forekomster af Kyrios (Herre) i Lukas, kapitel 1, har forskere bemærket at det uventede fravær af den bestemte artikel foran Kyrios gør at ordet svarer til et egennavn. Og der hvor det tilsvarende udtryk er gengivet i 5. Mosebog 18:16 i et tidligt fragment af den græske Septuaginta (Papyrus Fouad Inv. 266), er Guds navn skrevet med hebraisk kvadratskrift i den græske tekst. Dette fragment er dateret til det første århundrede f.v.t. Ganske vist står der i eksisterende græske eksemplarer af Lukasevangeliet her Kyrios (Herre), men både sammenhængen og baggrunden i De Hebraiske Skrifter støtter brugen af Guds navn i hovedteksten. – Se kommentar til Lukas 1:6.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:45 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 82 angående dette vers: “Afslutningen på alt det der blev sagt ‘fra Herren’ (Jahve) gennem englen.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 1:45: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{5-18, 22-24, 28-36, 38-43, 46, 47, 52, 53, 59-61, 65, 66, 88, 90, 93-95, 100-102, 104-106, 114-117, 130}

LUKAS 1:46 “Alt i mig ophøjer Jehova”

BEGRUNDELSE(R): Disse ord af Maria leder tanken hen på steder i De Hebraiske Skrifter som Salme 34:3 og 69:30, hvor Guds navn bruges i samme vers eller i konteksten. (Salme 69:31) I disse vers bruges det samme græske ord for “ophøje” (megalyno) i Septuaginta. Det er interessant at et fragment af en pergamentrulle (Papyrus Vindobonensis G. 39777, der er dateret til det tredje eller fjerde århundrede e.v.t.) ifølge Symmachos’ græske oversættelse indeholder en del af Salme 69 (68 i Septuaginta). I Salme 69:13, 30, 31 gengiver dette fragment ikke Guds navn med Kyrios, men med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver ( eller ). Denne kendsgerning og måden udtrykket anvendes på i De Hebraiske Skrifter, støtter brugen af Guds navn. – Se kommentar til Lukas 1:6.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:46 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 84 angående dette vers: “Allerede med sine første ord introducerer Maria sit tema: hun ophøjer Jahve (Κύριος [Kyrios]).”
I The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1981, (bd. 28) står der angående disse ord i Lukas 1:46: “De udtrykker lovprisning og taknemmelighed for Jahves storhed og majestæt; det anerkendes at de velsignelser Maria har modtaget, kommer fra ham.” I en note til udtrykket “Gud, min Frelser”, der findes i Lukas 1:47, står der i dette værk: “Udtrykket er parallelt med ‘Herren’ i vers 46, hvilket viser at kyrios i det vers skal forstås som Jahve – den der velsigner Maria.”
New Testament Commentary af William Hendriksen, 2007, har denne kommentar til Lukas 1:46-48: “Maria siger: ‘Min sjæl ophøjer Herren’, det vil sige: forkynder Jehovas storhed.”

ANDRE REFERENCER: J^{5-18, 22, 23, 28-36, 38-44, 46, 47, 52, 53, 55, 59, 60, 65, 66, 88, 93-95, 100-102, 104-106, 114-117, 122, 130}

LUKAS 1:58 “Jehova havde vist hende stor barmhjertighed”

BEGRUNDELSE(R): Det udtryk der her er gengivet med “Jehova havde vist hende stor barmhjertighed” (bogst.: “gjort sin barmhjertighed mod hende stor”), er præget af en typisk hebraisk formulering. Det minder også om ordene i 1. Mosebog 19:18-20, hvor Lot henvender sig til Jehova og siger: “Jehova, ... du viser mig stor godhed” (bogst.: “du gør din godhed mod mig stor”). Både sammenhængen og baggrunden i De Hebraiske Skrifter støtter brugen af Guds navn i dette vers. – Se kommentar til Lukas 1:6.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:58 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 94 angående dette vers: “Jahve tog hensyn til Elisabeths sorg over at hun ikke kunne få børn.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 1:58: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{5-18, 22-24, 32-35, 38-44, 46, 52, 55, 59, 61, 65, 66, 88, 90, 95, 97, 100-102, 104, 106, 114-117, 122, 125, 128, 130}

LUKAS 1:66 “Jehova var med ham”

BEGRUNDELSE(R): I hovedteksten står der: “Jehova var med ham.” En bogstavelig gengivelse ville lyde: “Jehovas hånd var med ham.” Lignende formuleringer forekommer ofte i De Hebraiske Skrifter, hvor det hebraiske ord for “hånd” står sammen med tetragrammet. (2. Mosebog 9:3; 4. Mosebog 11:23; Dommerne 2:15; Ruth 1:13; 1. Samuel 5:6, 9; 7:13; 12:15; 1. Kongebog 18:46; Ezra 7:6; Job 12:9; Esajas 19:16; 40:2; Ezekiel 1:3) Selvom eksisterende græske håndskrifter af Lukas’ evangelium anvender ordet Kyrios (Herre) i dette vers, er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten når man ser på den måde formuleringen bruges på i De Hebraiske Skrifter. I forbindelse med Lukas 1:66 har forskere bemærket at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og at Kyrios derfor kommer til at svare til et egennavn. Det er interessant på grund af det vi ved om brugen af Guds navn i Septuaginta. De tidligste afskrifter af Septuaginta indeholdt Guds navn, men i senere afskrifter blev det erstattet af Kyrios, dog ofte uden den bestemte artikel selvom grammatikken ellers krævede at den var der. Det uventede fravær af den bestemte artikel foran Kyrios er endnu en indikation af at Kyrios her bliver brugt som en erstatning for Guds navn. Det græske udtryk som betyder “Jehovas hånd”, forekommer også i Apostlenes Gerninger 11:21; 13:11. – Se kommentar til Lukas 1:6.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:66 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 98 angående dette vers: “‘Herrens hånd’ er hans ledende og opretholdende kraft, og Κύριος [Kyrios] er Jahve.”
I The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1981, (bd. 28) står der angående disse ord i Lukas 1:66: “Der er næppe nogen tvivl om at kyrios her henviser til Jahve.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 1:66: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{5-18, 22-24, 28-35, 38-44, 46, 47, 49, 52, 55, 59-61, 65, 66, 88, 90, 93-97, 100-102, 104, 114-117, 125, 128, 130}

LUKAS 1:68 “Lad Jehova, Israels Gud, blive lovprist”

BEGRUNDELSE(R): Den slags udtryk for lovprisning er almindelige i De Hebraiske Skrifter, hvor de ofte forekommer i forbindelse med Guds navn. (1. Samuel 25:32; 1. Kongebog 1:48; 8:15; Salme 41:13; 72:18; 106:48) Selvom der i eksisterende græske håndskrifter her står ordet Kyrios (Herre), er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Sammenhængen viser at Kyrios her henviser til “Israels Gud”. Denne kendsgerning og baggrunden i De Hebraiske Skrifter er en indikation af at Kyrios (Herre) her bruges som en erstatning for Guds navn. – Se kommentarer til Lukas 1:6, 16.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:68 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 101 angående dette vers: “Κύριος ὁ Θεός [Kyrios ho Theos] er det samme som det var i vers 16 og 32, græsk for Jahve Elohim.”
A Translator’s Handbook on the Gospel of Luke, udgivet af United Bible Societies (1971) og skrevet af J. Reiling og J.L. Swellengrebel, har denne kommentar til Lukas 1:68: “I betragtning af den måde udtrykket bruges på i Det Gamle Testamente, er det bedst at forstå kurios som et ord der står for navnet Jahve, og ikke som en titel.”
New Testament Commentary af William Hendriksen, 2007, har denne kommentar til Lukas 1:68: “Zakarias indleder med en lovprisning. Han lovsynger Jehova.”
I The Jerome Biblical Commentary, redigeret af Raymond E. Brown, Joseph A. Fitzmyer og Roland E. Murphy, 1968, står der i forbindelse med Zakarias’ tale, der indledes i Lukas 1:68: “Hymnen velsigner Jahve for den frelse han har bragt.”
The Scofield Reference Bible af C.I. Scofield, 1909, siger i en marginalnote til Lukas 1:68: “Jehova. Sl. 106.48.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 1:68: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{5-18, 22-24, 27-44, 46-49, 52-55, 57, 59-61, 64-66, 73, 88, 90, 93-95, 97, 100-106, 108, 109, 112, 114-117, 122, 125, 128, 130, 133}

LUKAS 1:76 “gå foran Jehova”

BEGRUNDELSE(R): De profetiske ord af Zakarias i den anden halvdel af dette vers afspejler ordlyden i Esajas 40:3 og Malakias 3:1, hvor Guds navn, der er skrevet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), forekommer i den oprindelige hebraiske tekst. På grund af den måde udtrykket anvendes på i De Hebraiske Skrifter, bruges Guds navn i hovedteksten selvom der i eksisterende græske håndskrifter står Kyrios (Herre). (Se kommentarer til Lukas 1:6, 16, 17; 3:4). Det er interessant at ligesom ved mange andre forekomster af ordet Kyrios i Lukas, kapitel 1, mangler den bestemte artikel på græsk foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn.

DOKUMENTATION:

I A Commentary on the Holy Bible, redigeret af J.R. Dummelow, 1936, står der i forbindelse med Lukas 1:76: “Foran Herren] Zakarias forstod det som foran Jehova.”
I A Critical and Exegetical Commentary on the Gospel According to St. Luke af Alfred Plummer, 1920, står der i forbindelse med Lukas 1:76: “Her betyder Κυρίου [en form af Kyrios] Jehova, ikke Kristus, hvilket fremgår af vers 16, 17.”
Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 1:76 på en liste over vers hvor Kyrios muligvis “bruges om Jahve”.
The Expositor’s Greek Testament af W. Robertson Nicoll, 2002, (bd. I, s. 469) har denne kommentar til Lukas 1:76: “Johannes vil gå foran Herren (Jehova).”
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 109 angående dette vers: “Gennem hele kapitlet er Κύριος det græske ord for Jahve.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 1:76: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{5-18, 22-24, 28-35, 39-43, 46, 48, 49, 52, 53, 60, 61, 65, 66, 88, 90, 93-95, 100-102, 105, 106, 114-116, 127}

LUKAS 2:9a “Jehovas engel”

BEGRUNDELSE(R): Se kommentarer til Matthæus 1:20 og Lukas 1:11.

ANDRE REFERENCER: J^{5-13, 16, 17, 22-24, 32-36, 38-43, 46, 48, 49, 52, 55, 59-61, 65, 66, 88, 90, 94-96, 100-106, 114-117, 122, 128, 130}

LUKAS 2:9b “Jehovas herlighed”

BEGRUNDELSE(R): I de to første kapitler i Lukas’ beretning er der mange referencer og hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. I de fleste eksisterende græske håndskrifter står der her ordet Kyrios (Herre), i nogle få står der ordet “Gud”. Men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. I De Hebraiske Skrifter forekommer det tilsvarende hebraiske ord for “herlighed” sammen med tetragrammet mere end 30 gange. (Nogle eksempler på det findes i 2. Mosebog 16:7; 40:34; 3. Mosebog 9:6, 23; 4. Mosebog 14:10; 16:19; 20:6; 1. Kongebog 8:11; 2. Krønikebog 5:14; 7:1; Salme 104:31; 138:5; Esajas 35:2; 40:5; 60:1; Ezekiel 1:28; 3:12; 10:4; 43:4; Habakkuk 2:14). I en tidlig afskrift af Septuaginta, der blev fundet i en hule i Nahal Hever i Judæas ørken nær Det Døde Hav, og som er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t., står tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver midt i den græske tekst i Habakkuk 2:14. Det er også værd at bemærke at man i senere afskrifter af Septuaginta, hvor man erstattede Guds navn med Kyrios i dette og mange andre vers, undlod at skrive den bestemte artikel hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter og den manglende bestemte artikel på græsk er Guds navn indsat i hovedteksten i Lukas 2:9. – Se kommentar til Lukas 1:6.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 2:9 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
Hvad angår udtrykket “Herrens engel” og “Herrens herlighed” har R.C.H. Lenski følgende kommentar til Lukas 2:9 i The Interpretation of St. Luke’s Gospel (s. 128-129): “Som det var tilfældet i det første kapitel, er Κύριος [Kyrios] det græske udtryk for Jahve og danner således som et ejefald med navneord uden artikel et samlet koncept: ‘Jehova-engel’, ‘Jehova-herlighed’ ... Det var Jehovas engel der pludselig viste sig for dem.”
I The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1981, (bd. 28) står der angående dette udtryk i Lukas 2:9: “I LXX [Septuaginta] bruges doxa som en oversættelse af det hebraiske kabod, som er den ‘glans eller pragt’ der forbindes med Jahves mærkbare tilstedeværelse hos sit folk.”
I Critical and Exegetical Hand-Book to the Gospels of Mark and Luke af Heinrich August Wilhelm Meyer (sjette udgave fra 1884) står der angående dette udtryk i Lukas 2:9: “– δόξα κυρίου] יְהוָֹה [JHWH] כְּבוֹד, den stråleglans der omgiver Gud.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 2:9: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{5-8, 10-18, 22-24, 28-36, 38-43, 46-49, 52, 55, 59, 61, 65, 66, 88, 90, 91, 93-96, 100-104, 114, 115, 117}

LUKAS 2:15 “det som Jehova har fortalt os om”

BEGRUNDELSE(R): Budskabet blev overbragt af engle, men hyrderne forstod at det kom fra Jehova Gud. Selvom der i eksisterende græske håndskrifter her står “Herren” (ho Kyrios), er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I Septuaginta er det græske ord der er oversat med ‘har fortalt om’, en gengivelse af et tilsvarende hebraisk udsagnsord der forekommer i sammenhænge hvor Guds navn bruges, og hvor Jehova meddeler mennesker sin vilje. (Salme 25:4; 39:4; 98:2; 103:6, 7) Derfor vil det være naturligt at knytte Guds navn til det de jødiske hyrder her siger. – Se kommentar til Lukas 1:6.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 2:15 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1981, (bd. 28) står der angående dette udtryk i Lukas 2:15: “Som Herren har fortalt os om, dvs. Jahve.”
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 137 angående dette vers: “Κύριος [Kyrios] er endnu en gang en oversættelse af Jahve.”
The Holy Scriptures af J.N. Darby, trykt i 1991, siger i en fodnote til Lukas 2:15: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{5, 7, 8, 10-12, 14-18, 22, 23, 28-31, 33-36, 39-44, 46, 47, 49, 52, 59-61, 65, 88, 93-96, 100-102, 104-106, 114-117, 122, 130}

LUKAS 2:22 “for at vise ham frem for Jehova”

BEGRUNDELSE(R): I eksisterende græske håndskrifter står der her “for Herren” (toi Kyrioi), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Jesus blev bragt op til templet efter sin fødsel, og som det følgende vers viser, var det i overensstemmelse med Jehovas ord til Moses i 2. Mosebog 13:1, 2, 12, hvor forældre fik at vide at de skulle “overgive enhver førstefødt af hankøn til Jehova”. Udtrykket “at vise ham frem for Jehova” minder også om det der beskrives i 1. Samuel 1:22-28, hvor den lille Samuel bliver vist frem “for Jehova” og viet til tjenesten for Ham. På grund af sammenhængen og måden udtrykket bruges på i De Hebraiske Skrifter, anvendes Guds navn i hovedteksten i Lukas 2:22.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 2:22 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 141 angående dette vers: “De bragte barnet til Jerusalem for ‘at vise ham frem for Herren’, dvs. Jahve. Κύριος [Kyrios] anvendes i denne betydning gennem disse første kapitler i Lukas. ... Enhver førstefødt søn skulle vises frem for Jehova.”
The Holy Scriptures af J.N. Darby, trykt i 1991, siger i en fodnote til Lukas 2:22: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{5-18, 22, 23, 28-36, 38-43, 47, 49, 52, 59-61, 65, 66, 88, 93-95, 100-102, 104-106, 114-117, 125, 128, 130}

LUKAS 2:23a “som der står skrevet i Jehovas Lov”

BEGRUNDELSE(R): Selvom der i eksisterende græske håndskrifter her står nomoi Kyriou, “Herrens Lov”, er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Dette udtryk forekommer ofte i De Hebraiske Skrifter, hvor det hebraiske ord for “lov” står sammen med tetragrammet. (For eksempel: 2. Mosebog 13:9; 2. Kongebog 10:31; 1. Krønikebog 16:40; 22:12; 2. Krønikebog 17:9; 31:3; 34:14; 35:26; Nehemias 9:3; Salme 1:2; 119:1; Esajas 5:24; Jeremias 8:8; Amos 2:4). Man støder ofte på udtrykket “sådan som der står skrevet” når der i De Kristne Græske Skrifter citeres fra De Hebraiske Skrifter. (Markus 1:2; Apostlenes Gerninger 7:42; 15:15; Romerne 1:17; 9:33; 10:15) Denne indledning anvendes også i Septuaginta i 2. Kongebog 14:6 i forbindelse med et citat fra et skriftsted. Hele udtrykket “sådan som der står skrevet i Jehovas Lov” svarer til et udtryk der findes i De Hebraiske Skrifter i 2. Krønikebog 31:3 og 35:26, hvor Guds navn forekommer. Derudover har forskere bemærket at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn i denne sammenhæng. Set i lyset af sammenhængen, baggrunden i De Hebraiske Skrifter og den manglende bestemte artikel på græsk er der gode grunde til at anvende Guds navn i hovedteksten i Lukas 2:23. – Se kommentar til Lukas 1:6.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 2:23 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 142 angående dette vers: “Hellig ‘for Herren’, for Jahve.”
I Theological Dictionary of the New Testament, redigeret af Gerhard Kittel, 1967, står der angående dette udtryk i Lukas 2:23: “I Luk. 2:23 er der ingen bestemt artikel, men vi har kombinationen νόμος κυρίου [nomos kyriou], som skal forstås i lyset af יהוה [JHWH] תורת.”
The Scofield Reference Bible af C.I. Scofield, 1909, siger i en marginalnote til Lukas 2:23: “Jehova. 2. Mos. 13:2, 12.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 2:23: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{5-18, 22-24, 28-31, 33-36, 38-43, 46, 47, 49, 52, 55, 58-61, 65, 66, 88, 90, 93-95, 100-102, 104, 106, 114-117, 125}

LUKAS 2:24 “i Jehovas Lov”

BEGRUNDELSE(R): Se kommentarer til Lukas 1:6; 2:23.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 2:24 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 2:24: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{5-18, 22-24, 28-36, 38-43, 46, 47, 49, 52, 55, 56, 58-61, 65, 66, 88, 90, 93-95, 100-102, 104, 106, 114-117, 122, 125, 130, 133}

LUKAS 2:26 “Jehovas Salvede”

BEGRUNDELSE(R): Der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten selvom der i tilgængelige græske håndskrifter står “Herrens Salvede” (ton christon Kyriou). I de afskrifter man har af Septuaginta, svarer denne titel til det hebraiske udtryk mashiach JHWH, dvs. “Jehovas Salvede”, som forekommer 11 gange i De Hebraiske Skrifter. (1. Samuel 24:6 [to gange], 10; 26:9, 11, 16, 23; 2. Samuel 1:14, 16; 19:21; Klagesangene 4:20) Forskere har bemærket at der både i Lukas’ beretning og i Septuaginta mangler den bestemte artikel på græsk foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn disse steder. Når man derfor tager De Hebraiske Skrifter og den manglende bestemte artikel på græsk i betragtning, er der gode grunde til at håndtere forekomsterne af ordet Kyrios som et udtryk for Guds navn og ikke som en titel. – Se kommentar til Lukas 1:6.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 2:26 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 145 angående dette vers: “Havde set Herrens (Jahve, Κύριος i denne betydning gennem disse to kapitler) Salvede.”
I Zondervan Illustrated Bible Backgrounds Commentary, 2002, (bd. 1, s. 345-346) står der angående Lukas 2:26: “Dette udtryk svarer til formuleringen ‘HERRENS Salvede’ i Det Gamle Testamente ... og indeholder betydningen ‘Jahves udvalgte formidler til at løskøbe’.”
I The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1981, (bd. 28) står der følgende angående denne formulering i Lukas 2:26: “Udtrykket fra Det Gamle Testamente, ‘Jahves Salvede’ (se f.eks. 1Sa 24:7, 11; 26:9, 11, 16, 23), bruges her i en strengt messiansk betydning, om en fremtidig David som man ventede.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 2:26: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{5-18, 22-24, 28-36, 38-43, 46, 47, 49, 52, 58-61, 65, 66, 88, 90, 93-95, 100-105, 114-117, 122, 125, 128, 130}

LUKAS 2:39 “Jehovas Lov”

BEGRUNDELSE(R): Selvom der i eksisterende græske håndskrifter her står ordene nomon Kyriou, “Herrens Lov”, er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Dette udtryk forekommer ofte i De Hebraiske Skrifter, hvor det hebraiske ord for “lov” står sammen med tetragrammet. (For eksempel: 2. Mosebog 13:9; 2. Kongebog 10:31; 1. Krønikebog 16:40; 22:12; 2. Krønikebog 17:9; 31:3; Nehemias 9:3; Salme 1:2; 119:1; Esajas 5:24; Jeremias 8:8; Amos 2:4). Det er også værd at bemærke at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn i denne sammenhæng. Set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter og den manglende bestemte artikel på græsk anvendes Guds navn i hovedteksten. – Se kommentarer til Lukas 1:6; 2:23.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 2:39 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 2:39: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{5-18, 22-24, 28-36, 38, 40-44, 46-49, 52, 55, 59-61, 65, 66, 88, 90, 93-95, 100-104, 106, 114-117, 122, 125, 128}

LUKAS 5:17 “Jehovas kraft”

BEGRUNDELSE(R): Selvom der i græske håndskrifter her står ordet Kyrios (Herre), er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Her viser sammenhængen tydeligt at Kyrios henviser til Gud, og det græske ord dynamis, som kan oversættes med “kraft” eller “styrke”, forekommer i Septuaginta der hvor der i den hebraiske tekst henvises til Jehovas kraft, eller styrke, og tetragrammet anvendes i den forbindelse. (Salme 21:1, 13; 93:1; 118:15) Angående Lukas 5:17 har forskere bemærket at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og at Kyrios derfor kommer til at svare til et egennavn. Det er interessant på grund af det vi ved om brugen af Guds navn i Septuaginta. De tidligste afskrifter af Septuaginta indeholdt Guds navn, men i senere afskrifter blev det erstattet af Kyrios, dog ofte uden den bestemte artikel selvom grammatikken ellers krævede at den var der. Det uventede fravær af den bestemte artikel foran Kyrios er endnu en indikation af at Kyrios her bruges som en erstatning for Guds navn. Set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter og den manglende bestemte artikel på græsk bruges Guds navn i hovedteksten. – Se kommentarer til Lukas 1:6, 16.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 5:17 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 292 angående dette vers: “Κύριος [Kyrios] uden artikel, som de første kapitler i Lukas viser, er en betegnelse for Jahve.”
New Testament Commentary af William Hendriksen, 2007, har denne kommentar til Lukas 5:17: “Det er interessant at Lukas tilføjer at Herrens – det vil sige Jehovas – kraft var med Jesus ‘så han kunne helbrede’.”
I A Critical and Exegetical Commentary on the Gospel According to St. Luke af Alfred Plummer, 1920, står der angående Lukas 5:17: “‘Jehovas kraft var med ham så han kunne helbrede’ ... Κύριος [Kyrios] uden den bestemte artikel betyder Jehova.”
I Word Pictures in the New Testament af Archibald Thomas Robertson, 1930, (bd. 2) står der angående Lukas 5:17: “Her sigter Kuriou til Jehova.”
I The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1981, (bd. 28) står der følgende angående dette udtryk i Lukas 5:17: “Denne formulering er tydeligvis en Lukas har fundet på for at beskrive Jahves kraft som var i Jesus så han kunne helbrede folk. Den er en klar reference til 4:14, 36 og lægger op til det mirakel og den udtalelse der kommer. Her er Kyrios tydeligt adskilt fra Jesus og betyder Jahve.”
A Critical and Exegetical Commentary on the Gospel According to S. Luke af Alfred Plummer, 1916, har følgende kommentar til dette udtryk i Lukas 5:17: “[Lukas] kalder ofte Kristus ‘Herren’, men i de tilfælde har Κύριος [Kyrios] altid den bestemte artikel med [7:13; 10:1; 11:39; 12:42; 13:15; 17:5, 6; 18:6; 19:8; 22:61]. Κύριος [Kyrios] uden den bestemte artikel betyder Jehova [1:11; 2:9; 4:18; Apostlenes Gerninger 5:19; 8:26, 39; 12:7].”
I The New American Commentary af Robert H. Stein, 1992, (bd. 24) står der angående Lukas 5:17: “Ordet ‘Herre’ sigter her til Gud/JHWH ligesom i 1:6, 9, 11, 15, 16.”
I det franske opslagsværk Évangile Selon Saint Luc (Evangeliet ifølge Skt. Lukas) af M.J. Lagrange, 1921, står der angående Lukas 5:17: “Men når Lukas ikke bruger den bestemte artikel, er Κύριος [Kyrios] lig med Iahvé.” Derefter er der en liste over lignende forekomster i Lukas 1:11; 2:9; 4:18; Apostlenes Gerninger 5:19; 8:26, 39; 12:7.
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 5:17: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{7-12, 14-18, 22-24, 28-36, 38-44, 46, 47, 52, 55, 58, 61, 65, 66, 88, 90, 93-96, 100-104, 106, 115-117, 125, 130}

LUKAS 20:37 “ved at kalde Jehova”

BEGRUNDELSE(R): Selvom der i eksisterende græske håndskrifter her står Kyrios (Herre), er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Sammenhængen viser at Kyrios henviser til Gud. Citatet i dette vers er hentet fra 2. Mosebog 3:6, hvor det er “Jehova” der taler i de foregående vers. (2. Mosebog 3:4, 5) Som følge af denne henvisning til De Hebraiske Skrifter, er Guds navn blevet brugt i hovedteksten. I forbindelse med Lukas 20:37 har forskere bemærket at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios, hvor den ifølge grammatikken burde være. De tidligste afskrifter af Septuaginta indeholdt Guds navn, men når man i senere afskrifter af Septuaginta erstattede dette med Kyrios, er det værd at lægge mærke til at den bestemte artikel også der blev udeladt selvom grammatikken ellers krævede at den skulle være der. Det uventede fravær af den bestemte artikel foran Kyrios er endnu en indikation af at Kyrios her bruges som en erstatning for Guds navn. – Se kommentarer til Lukas 1:6, 16.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Lukas 20:37 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Interpretation of St. Luke’s Gospel af R.C.H. Lenski står der på side 999 angående dette vers: “Det var imidlertid Herren (Jahve) selv der anvendte dette pagtsnavn om sig selv dér ved busken.”
A Translator’s Handbook on the Gospel of Luke, udgivet af United Bible Societies (1971) og skrevet af J. Reiling og J.L. Swellengrebel, har denne kommentar til Lukas 20:37: “Kurios (jf. 1:6) står uden den bestemte artikel som om det var et egennavn.”
I The Anchor Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1985, (bd. 28-28A) står der angående dette vers: “Når han omtaler Herren. Dvs. Jahve (se 2. Mos. 3:4).” Der siges yderligere om dette vers: “Hovedpunktet i argumentet er at Jahve identificerer sig over for Moses som patriarkernes Gud længe efter at patriarkerne er døde.”
The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Lukas 20:37: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{9, 11-18, 21-24, 27, 28-44, 46-49, 52, 54, 55, 57-61, 65, 66, 86, 88, 90, 91, 93, 95, 96, 100-103, 105, 106, 112, 114-117, 121, 124, 125, 129, 130}