Unge spørger:
Hvordan bliver jeg bedre til at indlede en samtale?
SHARON er en følsom og genert natur. I et interview med Vågn op! indrømmer hun: „Når jeg bliver præsenteret for nogen jeg ikke kender, ved jeg ikke hvad jeg skal sige. Jeg er bange for at sige noget forkert så jeg måske fornærmer vedkommende.“ Det kræver store anstrengelser for unge der er generte, som Sharon, at få en samtale i gang.
For andre kan etniske forskelle være til hinder for en samtale. Tag for eksempel Lucas, en sort ung mand der flyttede ind på Jehovas Vidners afdelingskontor i Sydafrika. Her samarbejder folk af forskellig race om at udgive dette blad på de lokale sprog. Han siger: „Det er faktisk lidt af en omvæltning for en sort at skulle sidde og spise sammen med hvide. Det gjorde mig nervøs at skulle bo her sammen med hvide, fordi vi har forskellig baggrund. Jeg spekulerede på om det jeg sagde ville blive accepteret. Det tager nogen tid at overvinde denne følelse.“
Selv når man tilhører samme race kan der nogle gange være ting som hindrer en samtale. En sydafrikaner ved navn Pieter mindes: „Jeg voksede op på en gård, hvorefter min familie og jeg flyttede ind til byen. Jeg kendte kun til livet på landet, mens livet i byen var helt anderledes. Derfor nøjedes jeg med at lytte respektfuldt til mine venners samtaler. Selv sagde jeg ikke noget.“
Hvis du kan genkende dig selv i en af de ovennævnte situationer, hvad kan du så gøre ved det?
Hvordan man overvinder generthed
Føler du dig overvældet når du er sammen med andre? Så fat mod, for det er helt normalt i opvæksten. Teenageårene er en periode hvor man begynder at blive sig selv bevidst — man bekymrer sig pludselig om hvad andre tænker om en. Man har måske ikke så meget selvtillid og prøver derfor at undgå andres opmærksomhed ved at sige så lidt som muligt.
Dr. Tony Lake forklarer i sin bog Loneliness at „generthed er en slags beskyttelse. Den generte slipper for at begå fejltagelser fordi genertheden afholder vedkommende fra at gøre eller sige noget dumt.“ Alene tanken om at skulle blande sig i en samtale kan få generte mennesker til at svede! Som oftest svigter modet, og når de endelig får taget sig sammen til at sige noget slår tungen knuder og de kommer til at lyde forvirrede. Det får måske de andre til at studse eller le. Hvad kan du gøre hvis dette skulle ske for dig?
Dr. Lake forklarer: „Svaret er at vi bør give os selv den fornødne tid, og ikke begå den fejl at tro at der er noget grundlæggende i vejen med os. Vi bør koncentrere os om at lytte indtil vi føler at vi er parate til at tale.“ (Jævnfør Jakob 1:19.) Denne positive indfaldsvinkel har hjulpet mange, for eksempel Irene. Hun fortæller: „Jeg lytter omhyggeligt efter hvad andre taler om, for at lære af dem. Så undersøger jeg mere om emnerne for at få flere oplysninger. Hvis emnet så bliver bragt på bane igen, kan jeg bedre tale med om det.“
Hvis man bliver misforstået
Nogle gange vil dit oprigtige forsøg på at få en samtale i gang måske mislykkes; det du siger bliver misforstået. Men tag det ikke så tungt at du kravler tilbage i din skal. I Prædikeren 7:9 står der: „Vær ikke hastig i din ånd til at ærgre dig, for ærgrelse hviler i tåbers favn.“
Bibelen beretter om hvordan den unge David ved en lejlighed blev helt misforstået. Hans fader havde sendt ham af sted med en gave til hans ældre brødre, der gjorde tjeneste i den israelitiske hær. Da David ankom blev han chokeret over at høre filisterkæmpen Goliats forsmædelser. „Hvem er den uomskårne filister, siden han smæder den levende Guds slagrækker?“ spurgte han soldaterne. En af Davids brødre, Eliab, hørte dette og blev vred. Han havde misforstået sin yngre broders motiv til at komme, og sagde: „Jeg kender dit overmod og sletheden i dit hjerte, for du er kommet herned for at se kampen.“ — 1 Samuel 17:26-28.
Måske er du også blevet misforstået af andre. Hvis det er tilfældet, så bliv ikke helt slået ud. Ligesom Davids gode motiv kort efter blev kendt, vil dine oprigtige bestræbelser for at føre en samtale også blive belønnet. Bibelen forsikrer os om at ’gode gerninger vil blive offentligt kendt’. (1 Timoteus 5:24, 25) Giv derfor ikke op.
Nødvendigheden af empati
Men hvor skal man begynde? Larry L. Barker siger i sin bog Communication: „Samtaler bliver bedst når man viser gensidig empati. Empati indebærer at man nærer dyb forståelse for andre mennesker, at man kan sætte sig ind i deres tanker, føle med dem i deres sorger og tage del i deres glæder.“ Et fremragende eksempel var Jesus Kristus. Ved en lejlighed indledte han en samtale med to af sine disciple der sørgede over hans død. Den opstandne Jesus, der skjulte sin sande identitet for dem, spurgte: „Hvad er det for spørgsmål I går dér og drøfter med hinanden?“ — Lukas 24:17.
Overraskede spurgte de denne „udlænding“ om han ikke havde hørt om de ting der netop var sket i Jerusalem. „Hvilke ting?“ spurgte Jesus. Derpå fulgte en livlig samtale, og bagefter bemærkede en af disciplene: „Brændte vore hjerter ikke da han talte til os på vejen, mens han åbnede Skrifterne helt for os?“ (Lukas 24:13-32) Ja, Jesus havde mange gode samtaler fordi han lyttede til andre og viste empati. — Johannes 4:7-26.
Hvordan man indleder samtaler
Læg mærke til at ovennævnte samtale blev indledt med et enkelt spørgsmål. Spørgsmål er en særdeles god måde at indlede samtaler på. Det er selvfølgelig ikke svært at finde på spørgsmål om et emne der har din interesse, men dette fører ikke altid til en livlig samtale. Husk på at Bibelen tilskynder os til også at have øje for andres interesser. (Filipperne 2:4) Man må altså spørge om noget som ens tilhørere vil være glade for at svare på. Det kræver empati. Du vil måske være nødt til at vælge et emne der ikke interesserer dig, men det vil du højst sandsynligt blive belønnet for med et begejstret svar, og måske vil du også få nogle værdifulde oplysninger.
Forfatteren Les Donaldson opremser „ti nemme måder at indlede en samtale på“. Syv af hans forslag går ud på at man beder andre om råd eller hjælp, spørger dem om deres mening eller vurdering, spørger hvor de kommer fra, om lokale skikke eller om hvor der er et godt lokalt spisested. Uanset hvilke spørgsmål man stiller, bør man gøre det i al oprigtighed. Desuden bør man være opmærksom på hvordan man lytter. (Jævnfør Lukas 8:18.) Hvis du lader tankerne drage på langfart eller kigger på alt muligt andet end den du taler med, vil vedkommende sandsynligvis tvivle på om du virkelig er interesseret i det han eller hun har at sige.
Les Donaldson har tre andre forslag til at indlede samtaler: Kommentér lokale begivenheder, tal rosende om et eller andet, for eksempel en udsigt; eller giv komplimenter. „Man kan sagtens finde noget at rose andre for hvis man er på udkig efter det,“ skriver forfatteren i sin bog Conversational Magic. Men samtidig tilføjer han advarende: „Folk kan gennemskue det hvis man ikke mener det man siger og vil højst sandsynligt ikke have lyst til at tale særlig længe med en.“
Uanset hvilken indledning du vælger til en samtale, vil en ihærdig anstrengelse meget ofte give resultater. Tag for eksempel Sharon, som blev omtalt i begyndelsen af artiklen. Hun er nu 22 år, og har gjort bemærkelsesværdige fremskridt i forbindelse med at overvinde sin generthed. Siden hun blev interviewet for to år siden er hun blevet en af Jehovas Vidners heltidsforkyndere, hvorved hun bruger over tusind timer om året på at besøge fremmede mennesker og indlede bibelske samtaler med dem. Hvad angår Lucas og Pieter har de nu i mange år samarbejdet om at fremstille bibelske publikationer på Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Sydafrika, og man ville aldrig tro at de engang har lidt af generthed.
Hvis du af en eller anden grund finder det svært at indlede samtaler, så opgiv ikke; tag dig tid til at lære det. Lyt til hvad andre siger. Læs og undersøg noget for at holde dig ajour med aktuelle emner. Du vil berige dit liv og glæde andre hvis du opdyrker samtalens kunst.
[Illustration på side 25]
Gør en bevidst indsats for at tale med andre