Ny Verden-oversættelsen
Definition: En oversættelse af Bibelens hellige skrifter, foretaget direkte fra hebraisk, aramaisk og græsk til nutidsengelsk af en komité bestående af salvede Jehovas vidner. Om deres arbejde har denne komité selv udtalt følgende: „Den gudfrygtige oversætter, som har kærlighed til Bibelens forfatter, føler især at han har det ansvar over for Gud at hans tanker og ord overføres så nøjagtigt som muligt. Oversætteren føler sig også ansvarlig over for de sandhedssøgende mennesker der læser og forlader sig på en oversættelse af den Højestes inspirerede ord for at opnå frelse til evigt liv.“ Denne oversættelse blev oprindelig udgivet trinvis fra 1950 til 1960. Udgaver på andre sprog, blandt andet dansk, bygger på den engelske oversættelse.
Hvilket tekstgrundlag hviler „Ny Verden-oversættelsen“ på?
De hebraiske Skrifter blev oversat på grundlag af Rudolf Kittels tekst Biblia Hebraica, udgaverne 1951-1955. Den revision af New World Translation der kom i 1984, er blevet ajourført med Biblia Hebraica Stuttgartensia fra 1977. Desuden har oversætterne rådført sig med Dødehavsrullerne samt adskillige af de tidlige oversættelser til græsk og andre sprog. Til De kristne græske Skrifter blev hovedsagelig benyttet Westcott og Horts græske tekstudgave fra 1881, men oversætterne har også rådført sig med andre tekstudgaver samt med adskillige af de tidlige oversættelser til latin og andre sprog.
Hvem var oversætterne?
Dengang oversætterne, der kalder sig New World Bible Translation Committee, overgav rettighederne til at udgive deres oversættelse som en gave til Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania, bad de om at komiteens medlemmer måtte forblive anonyme, og dette internationale bibelselskab har respekteret deres anmodning. Oversætterne har ikke haft noget ønske om at fremhæve sig selv, men kun at ære De hellige Skrifters guddommelige ophavsmand.
Undertiden har andre oversættelseskomiteer anlagt samme syn på sagen. På omslaget til Reference Edition (1971) af New American Standard Bible står der: „Til anbefaling af dette værk har vi ikke benyttet noget menneskes navn, fordi det er vor opfattelse at Guds ord skal stå i kraft af sig selv.“
Er oversættelsen videnskabeligt velfunderet?
Eftersom oversætterne har valgt at forblive anonyme, kan spørgsmålet ikke besvares ved at man henviser til deres uddannelsesmæssige baggrund. Oversættelsen må bedømmes ud fra hvordan den er i sig selv.
Hvilken type oversættelse er det? Det er i hvert fald en meget nøjagtig og i det væsentlige ordret oversættelse fra grundsprogene. Det er ikke en fri gendigtning, hvori oversætterne udelader detaljer som de mener er mindre væsentlige, og tilføjer tanker som de mener vil være nyttige. Som en hjælp til den der vil foretage et grundigere studium findes der flere udgaver med omfattende fodnoter, og heri angives forskellige læsemåder hvor et udtryk rettelig kunne gengives på mere end én måde, og det angives også nøjagtig hvilke håndskrifter de forskellige gengivelser er baseret på.
Måske lyder nogle vers ikke som man er vant til. Hvordan kan man så afgøre hvilken gengivelse der er den rigtige? I studieudgaven (1984) af New World Translation kan man i fodnoterne se hvilke håndskrifter der støtter de forskellige gengivelser; man kan læse de forklaringer der gives i Tillægget, og man kan sammenligne Ny Verden-oversættelsens gengivelse med forskellige andre oversættelser. Som regel er der én eller flere andre oversættelser som gengiver stedet på en tilsvarende måde.
Hvorfor bruges navnet Jehova i De kristne græske Skrifter?
Det kan anføres at Ny Verden-oversættelsen ikke er den eneste bibel der gør dette. Guds navn forekommer i oversættelser af De kristne græske Skrifter til hebraisk, i passager hvor der citeres direkte fra de inspirerede hebraiske skrifter. The Emphatic Diaglott (1864) indeholder navnet Jehova 18 gange. Udgaver af De kristne græske Skrifter på mindst 38 andre sprog benytter også en gængs form af Guds navn.
Den betydning som Jesus Kristus tillagde sin Faders navn, giver os grund til at tro at han selv brugte det ofte. (Matt. 6:9; Joh. 17:6, 26) Ifølge Hieronymus fra det 4. århundrede skrev apostelen Mattæus først sit evangelium på hebraisk, og det rummer utallige citater fra steder i De hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Andre af De kristne græske Skrifters skribenter citerede fra den græske Septuaginta (en oversættelse af De hebraiske Skrifter til græsk, påbegyndt omkring 280 f.v.t.), og tidlige afskrifter af denne oversættelse indeholdt Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver, som det fremgår af håndskriftfragmenter der er blevet bevaret til den dag i dag.
Professor George Howard fra Georgias universitet har skrevet: „Eftersom tetragrammet [de fire hebraiske konsonanter der udgør Guds navn] stadig stod i de afskrifter af den græske bibel som udgjorde oldkirkens skrifter, er det rimeligt at tro at de mænd der skrev N[y] T[estamente] bevarede tetragrammet i den bibelske tekst når de citerede fra Skriften.“ — Journal of Biblical Literature, marts 1977, s. 77.
Hvorfor mangler der nogle vers?
Disse vers, som findes i nogle oversættelser, findes ikke i de ældste tilgængelige bibelhåndskrifter. Hvis man sammenligner med andre moderne oversættelser, som The New English Bible og den katolske Jerusalem Bible, kan man se at sådanne oversættelser også har erkendt at de pågældende vers ikke hører til i Bibelen. I nogle tilfælde er de måske kommet til at stå i teksten fordi en afskriver har indføjet dem fra et andet sted i Bibelen.
Hvis nogen siger . . .
’I har jeres egen bibel’
Hertil kunne man svare: ’Hvilken bibeloversættelse bruger du selv? Er det . . . (nævn nogle danske oversættelser)? Der findes jo mange oversættelser.’ Og man kunne fortsætte: ’Jeg vil med glæde bruge en hvilken som helst oversættelse du foretrækker. Men jeg vil gerne fortælle hvorfor jeg særlig godt kan lide Ny Verden-oversættelsen. Den bruger et nutidigt sprog som er nemt at forstå, og så har oversætterne holdt sig meget nær til Bibelens grundsprog.’
Eller man kunne sige: ’Når du siger sådan, får det mig til at tro at du også selv har en bibel. Hvilken oversættelse bruger du? . . . Må jeg vise dig et skriftsted i din egen bibel?’ Og man kunne fortsætte: ’Her i Johannes 17:3 understreger Jesus det der er det vigtigste for os alle at huske, uanset hvilken oversættelse vi bruger . . .’
En anden mulighed: ’Der findes mange bibeloversættelser. Vagttårnets bibelselskab har altid opfordret folk til at bruge flere forskellige, fordi man så har mulighed for at sammenligne og ved et grundigt studium komme til at forstå hvad skriftstederne virkelig betyder. Som du sikkert ved, blev Bibelen oprindelig skrevet på hebraisk, aramaisk og græsk. Derfor må vi være glade for at nogen har oversat Bibelen til et sprog som vi forstår. Hvilken bibeloversættelse bruger du selv?’
Endnu et forslag: ’Jeg kan forstå at du ligesom jeg er meget interesseret i Bibelen. Derfor tror jeg også at det vil interessere dig at vide på hvilket vigtigt punkt Ny Verden-oversættelsen adskiller sig fra de fleste andre oversættelser. Det drejer sig om navnet på den mest betydningsfulde person der omtales i Bibelen. Ved du hvem det er?’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Vidste du at hans personlige navn forekommer omkring 7000 gange i den hebraiske grundtekst — flere gange end noget andet navn?’ (2) ’Hvilken forskel gør det om vi bruger Guds personlige navn eller ej? Vi kunne sikkert ikke forestille os at vi havde en virkelig nær ven hvis navn vi ikke kendte, vel? . . . Hvis vi ønsker at have et personligt forhold til Gud, er det vigtigt at vi kender hans navn. Læg mærke til hvad Jesus sagde i Johannes 17:3, 6. (Sl. 83:18)’