Årstal

Definition: Ved hjælp af årstal placeres begivenheder på tidens strøm. Bibelen angiver hvornår visse mennesker levede, hvornår forskellige herskere regerede og hvornår vigtige begivenheder fandt sted. Kun Bibelen indeholder en uafbrudt tidsregning der går helt tilbage til Adams skabelse. Bibelens tidsregning har også på forhånd markeret hvornår vigtige begivenheder i forbindelse med virkeliggørelsen af Guds hensigt ville finde sted. Den gregorianske kalender, der nu anvendes i en stor del af verden, blev taget i brug så sent som i 1582. Verdslige kilder angiver varierende årstal for tildragelser i oldtiden. Men der findes visse velunderbyggede nøgleårstal, såsom 539 f.v.t. for Babylons fald og følgelig 537 f.v.t. for jødernes tilbagevenden fra fangenskabet. (Ezra 1:1-3) Med sådanne årstal som udgangspunkt kan man angive hvornår bibelske begivenheder fandt sted ifølge de kalendere vi bruger i dag.

Er det videnskabeligt bevist at der har været mennesker på jorden i millioner af år og ikke bare nogle få tusind, som Bibelen viser?

Videnskabens dateringsmetoder hviler på antagelser der kan have en vis betydning, men som ofte fører til meget modstridende resultater. Derfor bliver dens tidsangivelser løbende revideret.

En meddelelse i New Scientist for 18. marts 1982 lyder: „’Jeg er rystet over at jeg for blot et år siden udtalte mig som jeg gjorde,’ sagde Richard Leakey til den fornemme tilhørerskare ved et aftenforedrag i Royal Institution sidste fredag. Han var kommet for at afsløre at den traditionelle tænkning han dengang havde givet sin støtte til i sin BBC-fjernsynsserie The Making of Mankind [Menneskehedens tilblivelse], ’sandsynligvis var forkert på flere afgørende punkter’. Især indser han nu at menneskets ældste forfader er betydeligt yngre end de 15-20 millioner år han gjorde sig til talsmand for i fjernsynet.“ — Side 695.

Af og til udvikles nye dateringsmetoder. Hvor pålidelige er de? Om en af dem, den såkaldte termoluminescens-datering, siger The New Encyclopædia Britannica (1976, Macropædia, bd. 5, s. 509): „I øjeblikket er termoluminescens-datering mere præget af håb end af resultater.“ Bladet Science (28. august 1981, s. 1003) meddeler at et skelet der ved aminosyre-racemisering syntes at være 70.000 år gammelt, ifølge radioaktiv datering kun var 8300 eller 9000 år gammelt.

Popular Science (november 1979, s. 81) fortæller at fysikeren Robert Gentry „tror at alle de tidsangivelser man er kommet frem til på grundlag af det radioaktive henfald, muligvis er forkerte — der skal ikke blot trækkes nogle få år fra, men kommaet skal flyttes flere pladser“. Artiklen nævner at hans undersøgelser fører til den konklusion at „i stedet for at have eksisteret på jorden i 3,6 millioner år, har mennesket måske kun været her i nogle få tusind“.

Det bør dog bemærkes at videnskabens overbevisning om at selve jorden er langt ældre end mennesket, ikke bestrides af Bibelen.

Blev den alder Bibelen siger at folk opnåede før Vandfloden, målt med samme slags år som vi bruger?

Hvis vi antog at de „år“ der nævnes i disse åremål må have været det samme som vore måneder, ville det betyde at Enosj blev fader da han var syv år gammel, og at Kenan kun var fem år gammel da han avlede en søn. (1 Mos. 5:9, 12) Dette er tydeligvis umuligt.

De detaljerede tidsangivelser i forbindelse med Vandfloden angiver længden på de måneder og år man brugte dengang. En sammenligning mellem Første Mosebog 7:11, 24 og 8:3, 4 viser at fem måneder (fra den 17. i den anden måned til den 17. i den syvende måned) udgjorde 150 dage, eller fem måneder à 30 dage. Der tales om en „tiende måned“ og andre tidsangivelser derefter før året er omme. (1 Mos. 8:5, 6, 8, 10, 12-14) Deres år bestod tydeligvis af tolv måneder på hver 30 dage. Meget tidligt blev denne månekalender justeret med mellemrum, så året kom til at svare til solårets varighed. Dette fremgår af at Israel fejrede den årstidsbestemte højtid for indhøstningen på de samme faste datoer år efter år, uden at højtiden blev forskubbet i forhold til årstiden. — 3 Mos. 23:39.

Husk at Gud skabte mennesket til at skulle leve evigt. Det var Adams synd der blev årsag til døden. (1 Mos. 2:17; 3:17-19; Rom. 5:12) De der levede før Vandfloden var nærmere fuldkommenheden end vi er i dag, og derfor levede de meget længere. Men de døde alle sammen inden for et tidsrum af tusind år.

Hvorfor siger Jehovas Vidner at Guds rige blev oprettet i 1914?

Til støtte herfor kan anføres to typer beviser: (1) Bibelens tidsregning og (2) stedfundne begivenheder siden 1914 der har været en opfyldelse af visse profetier. Vi skal her komme ind på tidsregningen. Hvad de opfyldte profetier angår, henvises til emnet „Sidste dage“.

Læs Daniel 4:1-17. Versene 20-37 viser at denne profeti blev opfyldt på Nebukadnezar. Men der er også en større opfyldelse. Hvordan ved vi det? Versene 3 og 17 viser at den drøm Gud gav kong Nebukadnezar, har at gøre med Guds rige og Guds løfte om at give det „til hvem han vil, . . . selv den ubetydeligste blandt menneskene“. Hele Bibelen viser at det er Jehovas hensigt at hans egen søn, Jesus Kristus, skal herske over menneskeheden på hans vegne. (Sl. 2:1-8; Dan. 7:13, 14; 1 Kor. 15:23-25; Åb. 11:15; 12:10) Den beskrivelse Bibelen giver af Jesus, viser at han i sandhed var „den ubetydeligste blandt menneskene“. (Fil. 2:7, 8; Matt. 11:28-30) Den profetiske drøm peger derfor frem til den tid da Jehova vil overdrage herredømmet over menneskeheden til sin egen søn.

Hvad skulle der ske i mellemtiden? Det herredømme menneskene var underlagt, og som blev repræsenteret ved træet og dets rod, skulle have et „dyrehjerte“. (Dan. 4:16) Menneskehedens historie skulle beherskes af regeringer der ville opføre sig som vilde dyr. I vor tid står bjørnen som et symbol på Sovjetunionen, ørnen på De forenede Stater, løven på England, og dragen på Kina. Bibelen bruger også dyr som symboler på regeringer og på hele det verdensomspændende system til udøvelse af menneskers herredømme under Satans indflydelse. (Dan. 7:2-8, 17, 23; 8:20-22; Åb. 13:1, 2) Som Jesus viste i sin profeti om afslutningen på tingenes ordning, skulle Jerusalem „nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider“ var udløbet. (Luk. 21:24) „Jerusalem“ stod for Guds rige eller kongedømme, eftersom Bibelen siger om dets konger at de sad „på Jehovas kongedømmes trone“. (1 Krøn. 28:4, 5; Matt. 5:34, 35) De hedenske regeringer, der blev repræsenteret ved vilddyr, skulle således ’nedtræde’ eller trampe på Guds riges ret til at regere over menneskene, og selv regere under Satans kontrol. — Jævnfør Lukas 4:5, 6.

Hvor længe ville disse regeringer få lov til at udøve deres herredømme før Jehova gav Riget til Jesus Kristus? Daniel 4:16 siger „syv tider“ („år“, DA, fodn.). Bibelen viser at ved udmålingen af profetiske tider tæller en dag for et år. (Ez. 4:6; 4 Mos. 14:34) Hvor mange „dage“ drejer det sig så om i dette tilfælde? Åbenbaringen 11:2, 3 siger at 42 måneder (3¹/₂ år) i den dér nævnte profeti regnes for 1260 dage. Syv år ville være det dobbelte heraf, eller 2520 dage. Når vi går efter regelen „en dag for et år“, kommer vi da til 2520 år. (Se også Daniel 9:24, DA, fodn.)

Fra hvornår skal man begynde at tælle de „syv tider“? Fra det tidspunkt da babylonierne fjernede Zedekias, den sidste konge i det forbilledlige gudsrige, fra tronen i Jerusalem. (Ez. 21:25-27) I begyndelsen af oktober 607 f.v.t. forsvandt den sidste rest af jødisk regeringsmagt. Da blev den jødiske statholder Gedalja, som babylonierne havde indsat, myrdet, og resten af jøderne flygtede til Ægypten. (Jeremias, kapitlerne 40-43) Bibelens kronologi viser at dette skete 70 år før 537 f.v.t., det år jøderne vendte tilbage fra fangenskabet, altså i begyndelsen af oktober 607 f.v.t. (Jer. 29:10; Dan. 9:2; flere enkeltheder findes i bogen „Lad dit rige komme“, siderne 186-189.)

Hvordan beregnes så tiden frem til 1914? Hvis vi fra begyndelsen af oktober 607 f.v.t. tæller 2520 år frem, kommer vi, som vist i oversigten, til begyndelsen af oktober 1914 e.v.t.

BEREGNING AF DE „SYV TIDER“

„Syv tider“ = 7 × 360 = 2520 år

En bibelsk „tid“, eller et år = 12 × 30 dage = 360. (Åb. 11:2, 3; 12:6, 14)

I opfyldelsen af profetien om de „syv tider“ regnes hver dag for et år. (Ez. 4:6; 4 Mos. 14:34)

Fra først i oktober 607 f.v.t. til 31. december 607 f.v.t. = 1/4 år

Fra 1. januar 606 f.v.t. til 31. december 1 f.v.t. = 606 år

Fra 1. januar 1 e.v.t. til 31. december 1913 = 1913 år

Fra 1. januar 1914 til først i oktober 1914 = 3/4 år

I alt: 2520 år

Hvad skete der på det tidspunkt? Jehova betroede herredømmet over menneskeheden til sin søn, Jesus Kristus, der nu var herliggjort i himlene. — Dan. 7:13, 14.

Hvorfor er der da endnu så megen ondskab på jorden? Efter at Kristus var blevet sat på tronen, blev Satan og hans dæmoner kastet ud af himmelen og kom ned til jorden. (Åb. 12:12) Kristus begyndte ikke straks at tilintetgøre alle som nægtede at anerkende Jehovas suverænitet og ham selv som Messias. Som han havde forudsagt, skulle derimod en verdensomspændende forkyndelse finde sted. (Matt. 24:14) Som konge skulle han forestå en adskillelse af mennesker fra alle nationer, og de der viste sig at være retfærdige skulle få mulighed for at leve evigt, mens de onde skulle overgives til en evig afskærelse i døden. (Matt. 25:31-46) Mens dette foregik skulle der, som det var blevet forudsagt om „de sidste dage“, herske meget vanskelige tilstande. Som vist under emnet „Sidste dage“, har man tydeligt kunnet iagttage alt dette siden 1914. Før de sidste mennesker af den generation der levede i 1914 er afgået ved døden, vil alle de ting der er forudsagt finde sted, deriblandt ’den store trængsel’ som vil gøre ende på den nuværende onde verden. — Matt. 24:21, 22, 34.

Hvornår kommer afslutningen på denne onde verden?

Jesus svarede: „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene.“ Men han sagde også: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation [der levede når „tegnet“ på „de sidste dage“ begyndte at vise sig] skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ — Matt. 24:36, 34.

I begyndelsen af Åbenbaringens 12. kapitel nævnes nogle begivenheder der følger efter Rigets oprettelse under Jesus Kristus i 1914, og derefter tilføjes der i vers 12: „Glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“