Brug af disposition

TANKEN om at skulle tale ud fra nogle punkter på et ark papir gør mange nervøse. De føler sig mere sikre hvis de har skrevet det hele ned ord for ord, eller hvis de har lært det udenad.

Men i realiteten taler vi alle uden manuskript hver eneste dag. Vi gør det når vi taler med familie og venner. Vi gør det når vi er ude at forkynde. Og vi gør det når vi beder en oprigtig bøn, enten alene eller på en forsamlings vegne.

Gør det da nogen forskel om man bruger fuldt manuskript eller disposition når man holder et foredrag? Det kan være lettere at udtrykke sig nøjagtigt og bruge præcise formuleringer når man læser op fra et manuskript, men denne metode har en alvorlig begrænsning: den gør det sværere at nå tilhørernes hjerte. Når man har læst nogle få sætninger, begynder tempoet og tonefaldet som regel at adskille sig en del fra den daglige, naturlige måde at tale på. Hvis taleren er mere optaget af papirerne end af sine tilhørere, kan det være at mange ikke vil lytte så opmærksomt som de ville have gjort hvis de kunne mærke at han virkelig tænkte på dem og tilpassede sit stof til deres situation. Et foredrag der virkelig skal motivere, skal helst holdes ekstemporalt.

Tanken med Den Teokratiske Skole er at den skal hjælpe os i hverdagen. Når vi møder vores venner, trækker vi ikke et fuldt manuskript frem og læser vores tanker og meninger højt for dem for at være sikre på at formulere os korrekt. I forkyndelsen medbringer vi heller ikke et manuskript af frygt for at glemme noget vi havde tænkt os at sige. Når du fremholder en demonstration på Den Teokratiske Skole der skal vise hvordan man forkynder, bør du øve dig i at tale så naturligt som muligt. Med god forberedelse vil du opdage at en disposition som du enten har skrevet ned eller bare har i tankerne, som regel er nok til at minde dig om hovedpunkterne i det du gerne vil have frem. Men hvordan får du den selvtillid der skal til for at tale ud fra en disposition?

Få orden på dine tanker. For at kunne tale ud fra en disposition må du først „organisere“ dine tanker. Det betyder ikke at du skal vælge nøjagtig hvilke ord du vil bruge. Det betyder simpelt hen at du tænker dig om før du taler.

I hverdagen sker det at en impulsiv person buser ud med noget han senere ville ønske han ikke havde sagt. En anden taler måske i øst og vest — springer fra det ene emne til det andet. Begge disse fejl kan undgås hvis man standser op og laver en enkel disposition i tankerne før man tager ordet. Begynd med at gøre dig klart hvad målet er, find så ud af hvilke skridt du skal tage for at nå målet, og begynd så at tale.

Er du ved at forberede dig til at gå ud i forkyndelsen? Så giv dig ikke bare tid til at pakke din taske, men også til at få orden på dine tanker. Hvis du bestemmer dig for at bruge en af de præsentationer der er foreslået i Rigets Tjeneste, så læs den flere gange, indtil hovedtankerne står klart for dig. Sig med én eller to korte sætninger hvad der er kernen i præsentationen. Tilpas ordlyden til din egen måde at tale på og til forholdene i distriktet. Det kan være nyttigt at se det for sig som en disposition. Hvordan kunne den se ud? (1) Som indledning kunne du nævne noget som mange i lokalsamfundet er optaget af, og opfordre beboeren til at sige sin mening om dette. (2) Hav noget konkret i tanke som du vil sige om emnet. Vær parat med et eller to skriftsteder der viser hvad Gud har lovet at gøre for at råde bod på problemet. Hvis lejlighed byder sig, kan du understrege at Jehova vil gøre dette ved hjælp af sit rige, det vil sige hans himmelske regering. (3) Kom med et forslag til den besøgte på baggrund af det I har talt om. Du kan tilbyde noget læsestof og/eller et bibelstudium, og du kan træffe en aftale om hvornår I kan fortsætte samtalen.

Til en sådan præsentation kan du sikkert nøjes med en disposition du kan have i hovedet. Hvis du gerne vil have en skriftlig disposition til støtte inden dit første besøg, behøver den kun at indeholde et par stikord til indledning, en eller to skriftstedshenvisninger og et kort notat om hvad du vil have med i afslutningen. Ved at beslutte sig for en sådan disposition og øve sig i at bruge den, undgår man at snakke på må og få. Man kan i stedet aflevere et budskab der er klart og let at huske.

Hvis der er et bestemt spørgsmål eller en bestemt indvending du ofte møder i dit distrikt, er det nyttigt at undersøge dette emne nærmere. Som regel vil du ikke behøve mere end to-tre grundlæggende punkter og et skriftsted til støtte for hvert af dem. „Bibelske samtaleemner“ eller underoverskrifterne i Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne kan ofte give dig nøjagtig den disposition du har brug for. Det kan være at du finder et godt citat fra en anden kilde som du gerne vil have med. Lav en kort skriftlig disposition, vedlæg en fotokopi af citatet, og opbevar dette i din tjenestetaske. Når du så støder på spørgsmålet eller indvendingen i distriktet, kan du sige at du er glad for at få lejlighed til at begrunde det du tror på. (1 Pet. 3:15) Brug dispositionen som grundlag for det svar du giver.

Når man skal lede sin familie, en bogstudiegruppe eller hele menigheden i en bøn, er det også bedst at „ordne“ tankerne først. I Lukas 11:2-4 læser vi den enkle disposition for en meningsfyldt bøn som Jesus gav sine disciple. Ved indvielsen af templet i Jerusalem bad Salomon en lang bøn, men det er tydeligt at han havde tænkt over dens indhold på forhånd. Først henledte han opmærksomheden på Jehova og Hans løfte til David; derefter på templet; og så på bestemte situationer og grupper af mennesker som han nævnte hver for sig. (1 Kong. 8:22-53) Vi kan lære af disse eksempler.

En foredragsdisposition bør være enkel. Skal du lave en disposition til et foredrag? Hvor fyldig skal den da være?

Husk at meningen med en disposition er at den skal hjælpe dig til at huske nogle tanker. Til indledningen kan det være en god idé at du nedskriver nogle hele sætninger sådan som du vil sige dem. Men ud over det bør du fokusere på tanker, ikke på ord. Hvis du udtrykker disse tanker i form af sætninger, så sørg for kun at skrive korte sætninger i din disposition. De få hovedpunkter du har tænkt dig at behandle, bør træde tydeligt frem i dispositionen. Du kan skrive dem med store bogstaver, understrege dem eller markere dem med farve. Under hvert hovedpunkt kan du så anføre de tanker du vil komme ind på for at understøtte hovedpunktet. Notér henvisningen til de skriftsteder du har tænkt dig at læse. Det er som regel bedst at man slår op og læser dem fra selve Bibelen. Skriv et stikord til de illustrationer du har valgt. Hvis du bruger et passende citat fra en verdslig kilde, må du selvfølgelig have citatet stående i sin rette ordlyd. Gør din disposition detaljeret nok til at du kan være præcis i dine oplysninger. Den er i øvrigt lettest at bruge hvis den er pæn og ordentlig.

Nogle nøjes med en meget kort disposition. Den kan bestå af nogle få nøgleord, henvisninger til skriftsteder som taleren har tænkt sig at citere efter hukommelsen, og måske nogle tegninger eller billeder der hjælper ham til at huske tankerne. Med disse simple notater kan han fremholde sit stof i logisk rækkefølge og frit fra leveren. Det er det der er formålet med denne lektion.

På side 39 til 42 finder du kapitlet „Hvordan man udarbejder en disposition“. Du vil have gavn af at gennemlæse dette kapitel når du arbejder med det punkt vi beskæftiger os med her, „Brug af disposition“.

Hvordan dispositionen skal bruges. Dit mål er naturligvis ikke bare at udarbejde en disposition, men også at bruge den på bedste måde.

Når du har lavet din disposition, skal du bruge den allerede når du forbereder dig på at holde foredraget. Se på temaet, kig ned over hovedpunkterne, og mind dig selv om hvilken forbindelse hvert af dem har med temaet. Vær opmærksom på hvor meget tid der kan afses til hvert af hovedpunkterne. Gå nu tilbage og studér det første hovedpunkt. Repetér de argumenter, skriftsteder, illustrationer og eksempler du har tænkt dig at bruge til støtte for dette punkt. Gennemgå det flere gange i tankerne indtil denne del af stoffet står klart for dig. Gør så det samme med de næste hovedpunkter. Tænk også over hvad du kan udelade hvis det bliver nødvendigt for at du kan slutte til tiden. Gennemgå derefter hele foredraget. Fokusér på tankerne, ikke på ordene. Prøv ikke at lære foredraget udenad.

Under foredraget skal du helst kunne have øjenkontakt med tilhørerne. Når du har læst et skriftsted, bør du som regel kunne ræsonnere ud fra det ved at bruge Bibelen, uden at gå tilbage og kigge i dit papir. Ligesådan med illustrationer: Gengiv dem sådan som du ville gøre det over for nogle venner, i stedet for at læse dem op. Kig ikke ned i dine notater for hver sætning. Tal fra hjertet — så vil du kunne nå hjertet hos dem der lytter.

Når du behersker kunsten at tale ud fra en disposition, har du taget et vigtigt skridt på vejen mod at blive en dygtig taler.