Profeter hvis budskaber kan berøre os

 1. Hvorfor skulle vi være interesserede i de 12 profeter som skrev de sidste bøger i De Hebraiske Skrifter?

KUNNE du tænke dig at lære 12 af Guds sendebud at kende? Disse 12 levede før Jesu tid, så du kan ikke møde dem ansigt til ansigt. Men du kan stadig lære dem at kende og få at vide hvordan de havde „Jehovas store dag“ i tanke. Og det du får kendskab til, er af stor betydning for enhver kristen som oprigtigt søger at have Jehovas store dag i tanke. — Zefanias 1:14; 2 Peter 3:12.

 2, 3. Hvilke lighedspunkter er der mellem de 12 profeters tid og vor tid?

² Der er mange mænd som kaldes profeter i Bibelen, og mange bøger i den bærer en profets navn. De 12 mænd som vi især vil interessere os for, er ligesom de andre profeter eksempler ved deres tro og mod. Nogle af dem oplevede den store glæde at se deres budskab ændre menneskers hjerter og sind og føre dem tilbage til Gud. Andre blev dybt skuffede når de så nogle egenrådigt overtræde Guds bud og gå imod hans vilje. Nogle af disse 12 så de frustrerende virkninger af at mennesker som hævdede at de tjente Jehova, plejede deres egen magelighed og selvbehagelighed.

³ Disse 12 profeter levede ligesom vi i tider med politisk uro, sociale omvæltninger og manglende religiøs interesse. Da de var mennesker med „de samme svagheder som vi“, har de sikkert haft deres at kæmpe med i form af frygt og bekymringer. (Jakob 5:17) Dog er de gode eksempler for os, og deres budskaber bør huskes, da de er nedskrevet i „de profetiske skrifter“ til gavn for os „til hvem enden på tingenes ordninger er kommet“. — Romerne 15:4; 16:26; 1 Korinther 10:11.

 4. Hvad lægger vi mærke til med hensyn til den rækkefølge hvori de 12 profeter levede, sammenlignet med rækkefølgen af deres bøger, og hvilke profeter oprejste Jehova først til at advare og tilskynde sit folk?

⁴ Man kunne tro at bøgerne fra Hoseas til og med Malakias i Bibelen er anbragt i kronologisk orden, altså svarende til den rækkefølge hvori profeterne levede. Men det er ikke tilfældet. For eksempel levede profeterne Jonas, Joel, Amos, Hoseas og Mika alle i det niende og ottende århundrede før vor tidsregning.a I den periode var mange af kongerne troløse, både i det sydlige rige, Juda, og det nordlige rige, Israel. Og indbyggerne fulgte kongernes eksempel og pådrog sig Guds vrede. Det var på den tid at assyrerne og senere babylonierne søgte at erobre verdensherredømmet. Lidet anede israelitterne at Jehova ville bruge disse to verdensmagter til at eksekvere sin dom over dem. Dog havde Jehova igen og igen advaret Israel og Juda gennem sine trofaste profeter.

 5. Hvilken gruppe profeter forkyndte Jehovas dom mens Judas og Jerusalems ødelæggelse nærmede sig?

⁵ Efterhånden som Guds dom over Juda og Jerusalem nærmede sig, oprejste Jehova en anden gruppe profeter som med stor kraft talte på hans vegne. Hvem var det? Det var Zefanias, Nahum, Habakkuk og Obadias. De virkede alle i det syvende århundrede før vor tidsregning. De mest tragiske begivenheder i denne periode var babyloniernes ødelæggelse af Jerusalem i 607 f.v.t. og bortførelsen af jøderne til Babylon. Det skete nøjagtig som Jehova havde advaret om gennem sine profeter. De havde henledt folkets opmærksomhed på dets urette handlinger, for eksempel at øve vold og drikke sig berusede, men folket ændrede sig ikke. — Habakkuk 1:2, 5-7; 2:15-17; Zefanias 1:12, 13.

 6. Hvordan tilskyndede Jehova den rest der vendte tilbage fra fangenskabet i Babylon?

⁶ Efter at Guds folk var vendt tilbage fra fangenskabet, var der brug for dygtige ledere som både kunne trøste det og formane det til at koncentrere sig om den sande tilbedelse. En anden gruppe profeter — Haggaj, Zakarias og Malakias — opfyldte dette behov. De levede i det sjette og femte århundrede før vor tidsregning. Efterhånden som du lærer disse 12 modige forsvarere af Jehovas suverænitet at kende og bliver bekendt med deres gerning, vil du få øje på vigtige ting de har sagt, og som du kan anvende i din forkyndelse i vor urolige tid. Lad os nu se nærmere på disse profeter i kronologisk orden.

 7, 8. Hvordan kan dét Jonas erfarede, opmuntre os hvis vores tro og tillid skulle svigte?

⁷ Har du nogen sinde været i en situation hvor du har følt at din tro og tillid var ved at svigte? Hvis du har det, vil beretningen om Jonas have betydning for dig. Jonas levede i det niende århundrede før vor tidsregning. Som du sikkert ved, gav Gud ham til opgave at gå til Nineve, hovedstaden i det ekspanderende Assyrerrige. Her skulle han udtale Guds fordømmelse over ninevitternes ondskab. Men i stedet for at sætte kursen mod sit tildelte distrikt — som lå cirka 900 kilometer nordøst for Jerusalem — gik han om bord i et skib der skulle sejle til en havn som sandsynligvis lå i Spanien. Ja, han drog ud på en sørejse der skulle føre ham 3500 kilometer i den modsatte retning! Hvad mener du om det? Var Jonas blevet grebet af frygt? Svigtede hans tro midlertidigt? Eller var han ligefrem fortørnet over at ninevitterne måske ville angre og omvende sig og derefter kunne gå til angreb på Israel? Det fortæller Bibelen ikke noget om. Men vi kan se at vi må være på vagt for ikke at blive ledt på vildspor af en lignende tankegang.

⁸ Vi ved dog hvordan Jonas reagerede da Gud satte ham i rette. Mens Jonas befandt sig i ’den store fisk’ som havde slugt ham, bad han og sagde: „Frelsen tilhører Jehova.“ (Jonas 1:17; 2:1, 2, 9) Så snart Jonas var blevet reddet mirakuløst, udførte han sin opgave, men han blev dybt skuffet da Jehova undlod at udslette ninevitterne fordi de gav agt på Jonas’ budskab og angrede. Men igen satte Jehova kærligt profeten i rette fordi han kun tænkte på sig selv. I sidste ende viste det sig dog at Gud betragtede Jonas som en lydig og trofast tjener trods hans fejl og mangler. — Lukas 11:29.

 9. Hvilken opmuntring kan vi hente i Joels profetiske budskab?

⁹ Har du nogen sinde mistet modet fordi nogen spottende har betegnet dig som en ulykkesprofet? Sådan blev profeten Joel, hvis navn betyder „Jehova er Gud“, betragtet af sine landsmænd. Det ser ud til at hans profetier er nedskrevet i Juda omkring år 820 f.v.t., i kong Uzzijas dage. Joels og Jonas’ profetgerning har sandsynligvis overlappet hinanden. Joel talte om en ødelæggende græshoppeplage der ville invadere landet i bølger. Ja, Guds frygtindgydende dag var nær. Joels budskab var dog ikke udelukkende fordømmende. Den positive side af det var at nogle ville undslippe. (Joel 2:32) De som angrede, kunne glæde sig over Jehovas velsignelse og tilgivelse. Det er opmuntrende for os at tænke på at det samme kan siges om vores budskab. Joel forudsagde at Guds virksomme kraft, hans hellige ånd, ville blive udgydt over „al slags kød“. Kan du se hvordan du selv indgår i opfyldelsen af denne profeti? Joel understregede desuden den eneste sikre vej til frelse: „Enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe.“ — Joel 2:28, 32.

10. Hvordan gjorde Jehova brug af en ganske almindelig arbejder?

¹⁰ Vi kan sætte os i Amos’ sted hvis vi undertiden føler os tynget af det alvorlige budskab vi skal forkynde, ofte for nogle som ikke tager velvilligt imod det. Amos var hverken søn af en profet eller medlem af en gruppe profeter. Han var en almindelig fåreavler og arbejdede desuden en del af året med at prikke morbærfigner. Han profeterede på kong Uzzija af Judas tid, hen imod slutningen af det niende århundrede før vor tidsregning. Trods sin jævne herkomst forkyndte Amos (hvis navn betyder „som er en byrde“, „som bærer en byrde“) vægtige budskaber som var rettet til Juda, Israel og de omboende folk. Er det ikke opmuntrende for os at vide at Jehova kan bruge et ganske almindeligt menneske til en så vigtig gerning?

11. Hvor langt var Hoseas villig til at gå for at gøre Guds vilje?

¹¹ Har du nogen sinde spurgt dig selv: ’Hvilke ofre ville jeg være villig til at bringe for at gøre Jehovas vilje?’ Hvis du har det, kunne du tænke på Hoseas, der levede omtrent samtidig med Esajas og Mika og virkede som profet i omkring 60 år. Hoseas fik af Jehova besked på at gifte sig med Gomer, „en skøgehustru“. (Hoseas 1:2) Af de tre børn som Gomer senere fødte, var det sikkert kun det ene barn der var Hoseas’. Hvorfor ville Jehova bede nogen om at bære den ydmygelse at have en utro ægtefælle? Jo, Jehova ville give det nordlige rige, Israel, en lektion i loyalitet og tilgivelse. Dette rige havde bedraget Gud på samme måde som en utro hustru bedrager sin ægtemand. Men Jehova ville vise sit folk kærlighed og hjælpe det til at angre. I sandhed en trøstende tanke!

12. Hvilken gavn har vi af at betragte Mika og virkningen af hans forkyndelse?

¹² Er det ikke rigtigt at i de kritiske tider vi nu oplever, kræves der frimodighed og fuldstændig tillid til Jehova? Hvis vi er i besiddelse af disse egenskaber, vil vi være som Mika. Han levede samtidig med Hoseas og Esajas og forkyndte budskaber der var rettet til Juda og Israel under Jotam, Akaz og Ezekias, der var konger i Juda i det ottende århundrede før vor tidsregning. Moralsk fordærv og afgudsdyrkelse havde besmittet det nordlige rige, Israel, som gik til grunde da Samaria blev erobret af assyrerne i 740 f.v.t. Juda vaklede mellem lydighed og troløshed mod Jehova. Trods de skræmmende begivenheder der lå forude, kunne Mika hente trøst i at hans gudgivne budskab for en tid standsede Juda på dets vej mod åndeligt fordærv og den endelige katastrofe. Det er også opmuntrende for os i dag at se at nogle tager imod vores budskab om frelse.

13, 14. (a) Hvordan kan Zefanias’ eksempel være en hjælp for os i vores gudsdyrkelse? (b) Hvilken religiøs reform var Zefanias med til at gennemføre?

¹³ Mens den ægyptiske og den assyriske verdensmagt var på retur, trængte den babyloniske sig mere og mere frem. Dens voksende magt skulle snart få en skæbnesvanger indflydelse på befolkningen i Juda. Guds profeter var der til at advare og formane folket. Lad os betragte nogle af disse profeter idet vi tænker på at kristne i dag ligeledes forkynder et advarselsbudskab.

¹⁴ Hvis du har måttet bryde med familietraditioner for at gøre Jehovas vilje, kan du sikkert sætte dig i Zefanias’ sted. Muligvis var han en tipoldesøn af kong Ezekias og således i familie med kong Josias. Hvis det er tilfældet, var han medlem af det judæiske kongehus. Alligevel forkyndte Zefanias i lydighed mod Gud et domsbudskab over det fordærvede styre i Juda. Hans navn betyder „Jehova har skjult“. Han understregede at det kun er ved Jehovas barmhjertighed man kan blive „skjult på Jehovas vredes dag“. (Zefanias 2:3) Lykkeligvis bar Zefanias’ modige forkyndelse frugt. Den unge kong Josias satte en religiøs reform i gang, hvorunder han fjernede afguderne, sørgede for reparation af templet og genoprettede den rene tilbedelse. (2 Kongebog, kapitel 22, 23) Zefanias og de profeter der levede samtidig med ham (Nahum og Jeremias), har sikkert rådet og hjulpet kongen. Desværre var jødernes omvendelse kun overfladisk. Efter at Josias var død i kamp, vendte de tilbage til afgudsdyrkelsen, og få år efter blev de ført i fangenskab i Babylon.

15. (a) Hvorfor fortjente Nineve det budskab om ødelæggelse som Nahum forkyndte? (b) Hvad kan vi lære af det der skete med Nineve?

¹⁵ Måske synes du at du ikke har nogen særlig betydning, og at du ikke er en man lægger mærke til. Kristne har den store ære at være „Guds medarbejdere“, men personligt er de fleste ikke særlig fremtrædende. (1 Korinther 3:9) Det samme gjaldt profeten Nahum. Vi ved ikke andet om ham end at han var fra en lille by ved navn Elkosj, der muligvis lå i Juda. Dog var hans budskab betydningsfuldt. Hvordan? Nahum profeterede imod Nineve, hovedstaden i Assyrerriget. Indbyggerne her havde taget godt imod Jonas og hans budskab, men efter nogen tid faldt de tilbage til deres gamle adfærd og religion. Relieffer i sten fundet i Nineve viser at byen var, som Nahum siger, ’en blodskyldig by’. (Nahum 3:1) På reliefferne ser man hvor grusomt assyrerne behandlede deres krigsfanger. I malende og dramatiske vendinger fortæller Nahum hvordan byen ville blive indtaget og hærget. Hans profeti gik i opfyldelse, ligesom det vil ske med det budskab vi forkynder i dag.

16, 17. Hvad kan vi lære af Habakkuks ord hvis vore forventninger angående afslutningen endnu ikke er blevet opfyldt?

¹⁶ I århundredernes løb har nogle bibellæsere næret visse forventninger til Jehovas dag som ikke er blevet indfriet. Andre er blevet skuffet fordi fuldbyrdelsen af Jehovas dom efter deres mening lader vente på sig. Hvordan har du det med det? Habakkuk gav meget forståeligt udtryk for sin bekymring med ordene: „Hvor længe, Jehova, skal jeg råbe om hjælp uden at du hører? . . . Hvorfor er der hærgen og vold foran mig?“ — Habakkuk 1:2, 3.

¹⁷ Habakkuk profeterede i en urolig tid i Juda, efter den gode kong Josias’ regeringstid, men før Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Uretfærdighed og vold florerede. Habakkuk advarede om at Juda ikke ville blive beskyttet mod de blodtørstige babyloniere ved at søge hjælp hos Ægypten. Han skrev levende og kraftfuldt og fremsatte den trøsterige tanke at „den retfærdige skal leve ved sin trofasthed“. (Habakkuk 2:4) Disse ord må virkelig være af betydning for os, for apostelen Paulus citerer dem i tre af sine breve. (Romerne 1:17; Galaterne 3:11; Hebræerne 10:38) Desuden giver Jehova os følgende forsikring gennem Habakkuk: „Synet rækker frem til den fastsatte tid . . . Det vil ikke være forsinket.“ — Habakkuk 2:3.

18. Hvorfor skulle Obadias profetere mod Edom?

¹⁸ Profeten Obadias er den der har skrevet den korteste bog i De Hebraiske Skrifter — blot 21 vers. Alt hvad vi ved om ham, er at han profeterede mod Edom. Edomitterne nedstammede fra Jakobs bror og var på den måde israelitternes ’brødre’. (5 Mosebog 23:7) Men edomitterne havde ikke behandlet Guds folk broderligt. I 607 f.v.t., omkring det tidspunkt Obadias har skrevet sin bog, spærrede de vejene for de flygtende jøder og overgav dem til babylonierne. Jehova forudsagde at Edom ville blive lagt fuldstændig øde, og profetien blev opfyldt. Som tilfældet er med Nahum, kender vi kun lidt til Obadias, men det er opmuntrende at se at Gud kan bruge selv nogle der synes at være ubetydelige, som sine sendebud. — 1 Korinther 1:26-29.

19. Hvordan styrkede og opmuntrede Haggaj Guds folk?

¹⁹ Haggaj var den første af de tre profeter der fremstod efter at en trofast rest var vendt tilbage fra landflygtigheden i Babylon i 537 f.v.t. Haggaj har måske været med i den første gruppe der vendte tilbage. Sammen med landshøvdingen Zerubbabel og ypperstepræsten Josua og i samarbejde med profeten Zakarias søgte Haggaj at tilskynde jøderne til at overvinde modstand udefra og deres egen sløvhed, som skyldtes materialisme. De måtte fuldføre det de var kommet hjem for: genopbygningen af Jehovas tempel. Haggajs fire meget direkte budskaber, der blev forkyndt i 520 f.v.t., fremhævede Jehovas navn og suverænitet. Under læsningen af bogen finder man udtrykket „Hærstyrkers Jehova“ nævnt 14 gange. Haggajs magtfulde budskaber ansporede folket til at genoptage tempelbyggeriet. Bliver du ikke på lignende måde styrket og opmuntret ved at vide at Jehova sidder inde med ubegrænset magt som universets suveræne Hersker, og at han råder over umådelige hære af åndeskabninger? — Esajas 1:24; Jeremias 32:17, 18.

20. Hvilken fremherskende indstilling hos folket måtte Zakarias kæmpe med?

²⁰ Måske har du til tider følt dig nedslået over at se at nogle der tidligere tjente Gud, har mistet deres nidkærhed. Så kan du sætte dig i profeten Zakarias’ sted. Ligesom Haggaj, der levede samtidig med ham, stod han over for den vanskelige opgave at tilskynde sine landsmænd til at fortsætte tempelbyggeriet indtil templet var fuldført. Zakarias arbejdede hårdt for at styrke folket til at genoptage det store arbejde. Til trods for at folket hellere ville opfylde sine egne ønsker, søgte han at indgyde det en stærk tro som kunne give sig udslag i handling. Og det lykkedes. Zakarias nedskrev talrige profetier om Kristus. Vi kan også hente kraft og mod i budskabet om at „Hærstyrkers Jehova“ ikke vil glemme dem der søger hans gunst og velvilje. — Zakarias 1:3.

21. (a) Hvorfor var Malakias’ budskab stærkt tiltrængt? (b) Med hvilken forsikring bringer Malakias’ Bog De Hebraiske Skrifter til en afslutning?

²¹ Den sidste af de 12 profeter, Malakias, levede op til sit navn, der betyder „mit sendebud“. Vi ved kun lidt om denne profet, der levede i midten af det femte århundrede før vor tidsregning. Men fra hans profeti ved vi at han var en frygtløs talsmand der irettesatte folket skarpt for dets synder og dets hykleri. De tilstande Malakias beskrev, ligner meget dem som skildres af Nehemias, der uden tvivl levede samtidig med Malakias. Hvorfor var Malakias’ budskab i høj grad tiltrængt? Fordi den nidkærhed og begejstring som profeterne Zakarias og Haggaj havde indgydt folket nogle årtier tidligere, var forsvundet igen. Folkets åndelige tilstand var meget dårlig. Malakias fordømte frimodigt de hykleriske og hovmodige præster og kritiserede åbent jøderne for deres overfladiske gudsdyrkelse og de mangelfulde ofre de bragte. Men i overensstemmelse med at Guds ord generelt forsikrer os om en lys fremtid, forudsagde Malakias Messias’ komme. Først ville hans forløber, Johannes Døber, komme, hvorefter Messias, Jesus Kristus, selv ville komme. Malakias’ budskab slutter De Hebraiske Skrifter positivt med løftet om at „retfærdighedens sol [skal] skinne“ for dem der frygter Guds navn. — Malakias 4:2, 5, 6.

22. Hvad har du lagt mærke til vedrørende de 12 profeters personlighed og budskab?

²² Vi ser altså at de mænd som skrev de sidste 12 bøger i De Hebraiske Skrifter, var i besiddelse af en stærk tro og overbevisning. (Hebræerne 11:32; 12:1) Vi kan lære meget af deres eksempel og deres budskab mens vi med forventning ser frem til „Jehovas dag“. (2 Peter 3:10) Lad os nu se på hvordan disse profetiske budskaber kan berøre vores evige fremtid.