ÆBLE

[hebr.: tappuʹach].

Der er fremsat mange formodninger om hvilket træ og hvilken frugt der betegnes med det hebraiske ord tappuʹach. Selve ordet leder tanken hen på noget der er kendetegnet ved sin vellugt, eller duft. Det kommer af verbalroden nafachʹ, der betyder „at blæse, at stønne, at ånde tungt“. (1Mo 2:7; Job 31:39; Jer 15:9) M. C. Fisher skriver herom: „Forbindelsen [til nafachʹ] kan i første omgang synes semantisk anstrengt, men tanken om ’at ånde’ og ’at udsende en duft’ er forbundet med ordet. Sideformen puʹach betyder både ’at blæse’ (om vind) og ’at udsende vellugt, at dufte’.“ — Theological Wordbook of the Old Testament, redigeret af R. L. Harris, 1980, bd. 2, s. 586.

Der har været nævnt flere forskellige frugter i stedet for æblet, deriblandt appelsinen, citronen, kvæden og abrikosen. Hovedindvendingen mod den opfattelse at der er tale om æblet, er at det varme, tørre klima i størstedelen af Palæstina er uegnet til dyrkning af æbler. Det beslægtede arabiske ord tuffah betyder imidlertid primært „æble“, og det er bemærkelsesværdigt at de hebraiske stednavne Tappua og Bet-Tappua (der sikkert har fået disse navne fordi der voksede mange af de pågældende frugter i nærheden af stedet) er bevaret i deres tilsvarende arabiske former med anvendelse af dette ord. (Jos 12:17; 15:34, 53; 16:8; 17:8) Disse steder lå ikke i lavlandet, men i bjerglandet, hvor klimaet almindeligvis er mere moderat. Desuden kan muligheden af at der i tidens løb er sket visse klimaændringer, ikke helt udelukkes. Der vokser i dag æbletræer i Israel, hvilket synes at stemme med Bibelens beskrivelse. William Thomson, der i 1800-tallet tilbragte mange år i Syrien og Palæstina, fortæller at han endog har fundet æbleplantager i området ved Askalon på Filistersletten. — The Land and the Book, revideret af J. Grande, 1910, s. 545, 546.

Æbletræet (Pyrus malus) nævnes hovedsagelig i Salomons Højsang, hvor sjulamitten sammenligner hyrdens kærlighedserklæringer med æbletræets skygge og æblets sødme. (Høj 2:3, 5) Kongen sammenligner sjulamittens ånde med duften af æbler. (Høj 7:8; se også 8:5.) I Ordsprogene (25:11) sammenlignes passende, betimelige ord med „guldæbler i ornamenter af sølv“. Det eneste sted hvor Bibelen ellers omtaler æbletræet, er i Joel 1:12. Den almindelige forestilling at den forbudte frugt i Eden var et æble, savner ethvert grundlag i Bibelen.