JESJUA

(Jeʹsjua) [muligvis en kortform af Jehosjua, der betyder „Jehova er frelse“].

1. En aronitisk præst på Davids tid. Det 9. af de 24 skifter som David inddelte præsterne i, blev tildelt Jesjuas hus. Sandsynligvis er det det samme fædrenehus der nævnes blandt dem der vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon sammen med Zerubbabel i 537 f.v.t. — 1Kr 24:1, 11, 31; Ezr 2:1, 36; Ne 7:39.

2. En af de levitter der stod for uddelingen af tiender og bidrag i præsternes byer; også uddelingen til præster der tjente ved helligdommen når deres skifte stod for tur. Disse præster havde deres sønner med fra treårsalderen og opefter når de kom for at tjene ved helligdommen, og børnene spiste sammen med familien i et af helligdommens spiserum. — 2Kr 31:15, 16.

3. En israelit af Pahat-Moabs slægt, hvoraf nogle vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon sammen med Zerubbabel. — Ezr 2:1, 2, 6; Ne 7:11.

4. En ypperstepræst (hos Haggaj og Zakarias kaldes han Josua), søn af Jozadak og sønnesøn af Seraja. (Ezr 3:8; Ne 12:26; 1Kr 6:14) Han var af Eleazars slægt. — Se Ezra 7:1-5 angående slægtslinjen fra Eleazar til Seraja.

Da Nebukadnezar ødelagde Jerusalem, dræbte han Seraja, der var ypperstepræst på det tidspunkt, og førte Jozadak i fangenskab i Babylon. (2Kg 25:18-21; 1Kr 6:14, 15; Ne 7:7) I 537 f.v.t. vendte Jesjua tilbage fra Babylon sammen med Zerubbabel og tjente som ypperstepræst for den hjemvendte jødiske rest. (Ezr 2:2; 5:2; Hag 1:1) På denne måde bevarede Jehova den ypperstepræstelige slægtslinje så der kunne være ypperstepræster i Israel fra det tidspunkt den sande tilbedelse blev genoprettet, indtil Messias kom. Sammen med Zerubbabel førte Jesjua an i arbejdet med at bygge alteret og derefter med at genopbygge templet, tilskyndet af profeterne Haggaj og Zakarias. (Ezr 3:2; 5:1, 2) Han stod sammen med Zerubbabel i modstanden mod dem der modarbejdede byggeriet. — Ezr 4:1-3.

Nogle af de ældre blandt de tilbagevendte israelitter havde set Salomons tempels herlighed og var tilbøjelige til at synes at det genopbyggede tempel intet var i sammenligning med det. Profeten Haggaj fik da til opgave at sige til Zerubbabel og Josua (Jesjua) at det sidste hus’ herlighed ville blive større end det førstes. Jehova ville sørge for dette ved at bringe „alle nationernes kostbare skatte“ dertil. — Hag 2:1-4, 7, 9.

Profeten Zakarias fik et syn hvori han så ypperstepræsten Josua (Jesjua) stå foran Jehovas engel og Satan stående til højre for ham for at modstå ham. I stedet for snavsede klæder fik Josua festklæder og en ren turban på. Derefter blev der profeteret for ham om Guds tjener „Spire“. — Zak 3:1-8.

På et andet tidspunkt gav Jehova Zakarias besked på at sætte en krone på Josuas hoved og at sige til ham: „Her er den mand hvis navn er Spire . . . Og han er den der skal bygge Jehovas tempel, . . . og han skal være præst på sin trone.“ Denne profeti måtte gælde en der skulle komme engang i fremtiden, for under Moseloven var præsteembedet og kongeværdigheden skarpt adskilt, og ypperstepræsten Josua var ikke på noget tidspunkt konge over Israel. — Zak 6:11-13.

5. Overhoved for et fædrenehus i Levis stamme hvoraf nogle vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon i 537 f.v.t. sammen med Zerubbabel. (Ezr 2:40; Ne 7:43) Muligvis var det en repræsentant for dette fædrenehus der var med til at besegle den „bindende aftale“ som blev indgået af præsterne, fyrsterne og folket om at følge Guds lov. Han var søn af Azanja (Ne 9:38; 10:1, 9) og er sandsynligvis den samme som den Jesjua der nævnes i Nehemias 12:8, 24.

„Jozabad, Jesjuas søn“, en af de levitter som Ezra overdrog sølvet, guldet og redskaberne til Guds hus, var sandsynligvis medlem af denne Jesjuas fædrenehus. — Ezr 8:33.

Ezer, Jesjuas søn, fyrste over Mizpa, der under Nehemias’ ledelse var med til at reparere Jerusalems mur, tilhørte muligvis samme slægt. — Ne 3:19.

6. En af de levitter der førte tilsyn med genopbygningen af templet. — Ezr 3:9.

7. En af de levitter der oplæste og forklarede Loven for folket, og som under Ezras ledelse førte an i tilbedelsen. Måske tilhørte han samme fædrenehus som nr. 5. — Ne 8:7; 9:4, 5.

8. En by i det sydlige Juda hvor nogle af de hjemvendte jøder slog sig ned efter landflygtigheden. Den identificeres af nogle bibelforskere med Tell es-Sa‛weh (Tel Jeshu‛a), der ligger ca. 15 km østnordøst for Be’er-Sjeba. (Ne 11:25, 26) Den er muligvis identisk med byen Sjema, der nævnes i Josua 15:26, og med Sjeba i Josua 19:2.