HALLEL
(halʹlel).
En lovsang til Jehova. Salme 113 til 118 betegnes i jødiske skrifter som „det ægyptiske hallel“. Ifølge Misjna blev dette hallel sunget i templet og i synagogerne ved påskehøjtiden (Pesahim 10:5-7), pinsefesten, løvhyttefesten og indvielseshøjtiden (Sukkah 4:8; Ta‛anit 4:5). Under påskemåltidet i hjemmene blev den første del af dette hallel (enten Salme 113 [ifølge Sjammajskolen] eller Salme 113 114 [ifølge Hillelskolen]) reciteret efter at det andet bæger vin var skænket op, og påskens betydning var blevet forklaret. Hallel blev bragt til afslutning over det fjerde bæger vin. „Det store hallel“ (som enten udgøres af Salme 136 alene, Salme 120-136 eller Salme 135:4–136:26) siges at være blevet sunget ved glædelige begivenheder og af dem der benyttede et femte bæger vin ved påskemåltidet.