Gode råd til familier
Børneopdragelse
John:a Inden mine forældre irettesatte mig når jeg havde gjort noget forkert, gjorde de sig store anstrengelser for at forstå hvorfor jeg havde handlet som jeg gjorde, og for at forstå alle omstændighederne. Jeg prøver at efterligne dem i opdragelsen af mine døtre. I min kones, Alisons, familie greb man tingene anderledes an. Hendes far og mor var mere impulsive. Det virker som om de har afstraffet deres børn uden at tage omstændighederne i betragtning. Nogle gange føler jeg at min kone irettesætter vores børn på en tilsvarende streng måde.
Carol: Min far forlod familien da jeg var fem år gammel. Han viste ingen interesse for mig eller mine tre søskende. Mor måtte arbejde hårdt for at forsørge familien, så jeg måtte tage mig meget af mine yngre søstre. Det var ikke let at være barn og samtidig at skulle påtage sig rollen som forælder. Den dag i dag er jeg nok mere alvorlig end munter. Når jeg er nødt til at irettesætte mine egne børn, går det mig meget på. Jeg vil gerne vide hvorfor noget er sket, og hvad barnet har tænkt. Min mand, Mark, derimod, dvæler ikke så meget ved tingene. Han voksede op i en familie med en kærlig og dog bestemt far som loyalt tog sig af sin kone. I forbindelse med opdragelsen af vores piger er min mand hurtig til at løse problemerne. Han vurderer en situation, håndterer den og kommer så videre.
SOM Johns og Carols kommentarer viser, kan ens opvækst have stor betydning for hvordan man opdrager sine egne børn. Når manden og konen kommer fra hver sit miljø, har de sikkert meget forskellige meninger i forbindelse med børneopdragelse. Til tider kan sådanne forskelle give problemer i et ægteskab.
Problemerne kan ofte blive forværret af træthed. Nybagte forældre finder snart ud af at det er udmattende og tidskrævende at opdrage børn. Joan har sammen med sin mand, Darren, opdraget to piger. Hun siger: „Jeg elsker mine piger, men de gik sjældent frivilligt i seng når jeg bad dem om det. De vågnede når det var allermest ubelejligt. De afbrød mig når jeg talte. De smed deres sko, tøj og legetøj alle mulige steder, og de satte aldrig smøret tilbage i køleskabet.“
Jacks kone kæmpede med en fødselsdepression efter at de havde fået deres andet barn. Jack siger: „Jeg kom ofte træt hjem fra arbejde og måtte så sidde oppe den halve nat med den lille nyfødte. Det gjorde det svært for os at være konsekvente over for vores ældste datter. Hun blev jaloux over at hun nu skulle dele vores opmærksomhed med sin lillesøster.“
Når forældre er trætte og der opstår uenighed om hvordan de skal opdrage deres børn, kan en lille diskussion let udarte sig til et voldsomt skænderi. Uoverensstemmelser som ikke bliver løst, kan blive en kile mellem ægtefællerne og gøre det muligt for børnene at spille forældrene ud mod hinanden. Hvilke bibelske principper kan hjælpe et ægtepar til at bevare det nære forhold og samtidig give deres børn en god opdragelse?
Brug tid med din ægtefælle
Det er Guds hensigt at man er gift inden man får børn, og at man forbliver gift efter at børnene er flyttet hjemmefra. Bibelen siger vedrørende ægteskabet: „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ (Mattæus 19:6) Men verset forinden viser at det er Guds mening at et barn på et tidspunkt ’forlader sin fader og moder’. (Mattæus 19:5) Så tiden hvor man opdrager børn, er en fase i et ægteskab og ikke ægteskabets grundlag. Der er ingen tvivl om at forældre må investere tid på at opdrage børnene, men de må ikke glemme at et stærkt ægteskab er det bedste fundament hvorpå man kan gøre dette.
Hvad kan et ægtepar gøre for at bevare deres forhold stærkt mens børnene bor hjemme? Hvis det overhovedet er muligt, vil det være godt regelmæssigt at bruge tid sammen uden børnene. Det vil give forældrene lejlighed til at drøfte vigtige familieanliggender og til bare at nyde hinandens selskab. Det skal indrømmes at det kan være vanskeligt at finde tid til at være sammen som ægtepar. Alison, den mor der blev omtalt i indledningen, siger: „Bedst som det ser ud til at min mand og jeg kan få lidt tid sammen, kræver vores yngste datter pludselig opmærksomhed, eller vores seksårige datter oplever en eller anden ’krise’, som for eksempel at hun ikke kan finde sine farveblyanter.“
Føromtalte Joan og Darren tog sig tid til at være sammen ved at fastsætte et bestemt tidspunkt hvor pigerne skulle være i seng. „Vores piger skulle altid være i seng og klar til at slukke lyset på et bestemt tidspunkt,“ siger Joan. „Det gav Darren og mig tid til at koble af og tale sammen.“
Når børnene har faste sengetider, får forældrene ikke bare tid til at være alene, men de hjælper også børnene til ikke at „tænke højere om sig selv end han [eller hun] bør tænke“. (Romerne 12:3) Efterhånden vil børn som har lært at respektere faste sengetider, forstå at de er vigtige eger i ’familiehjulet’, men de er ikke hjulets nav — de må tilpasse sig familiens rutiner, og ikke forvente at familiens rutiner skal tilpasses deres luner.
PRØV DETTE: Sæt nogle faste sengetider, og håndhæv dem konsekvent. Hvis jeres barn kommer med undskyldninger for at blive oppe lidt længere, for eksempel ved at bede om noget at drikke, kunne I gå med til et enkelt ønske. Men lad ikke barnet blive ved med at udskyde sengetiden ved at bede om den ene ting efter den anden. Hvis barnet plager for at få lov til at blive oppe i fem minutter mere og I gerne vil give ham eller hende lov til det, så sæt et ur til at ringe efter fem minutter. Når klokken lyder, så læg barnet i seng uden flere udsættelser. Lad jeres „ja betyde ja, og jeres nej, nej“. — Mattæus 5:37.
Udgør en enig front
Et víst ordsprog lyder: „Hør, min søn, på din faders tugt, og forlad ikke din moders lov.“ (Ordsprogene 1:8) Dette vers fra Bibelen viser at både faderen og moderen har myndighed over børnene. Men selv når forældrene har en ret ens familiemæssig baggrund, kan de være uenige om hvordan et barn skal irettesættes, og hvilke regler der skal gælde i familien i en given situation. Hvordan kan forældre klare denne udfordring?
Førnævnte John siger: „Jeg synes det er vigtigt at man ikke viser at man er uenige foran barnet.“ Ikke desto mindre indrømmer han at det er lettere sagt end gjort at udgøre en enig front. „Børn er meget opmærksomme,“ siger John. „Selv når vi ikke åbenlyst viser at vi er uenige, kan vores datter fornemme hvad vi føler.“
Hvordan klarer John og Alison udfordringerne? Alison fortæller: „Hvis jeg ikke er enig med min mand i måden han irettesætter en af vores døtre på, venter jeg til vi er alene med at sige min mening. Hun skal ikke få den tanke at hun kan splitte os ad og tage kontrollen ved at udnytte at vi ser forskelligt på tingene. Hvis hun opdager at vi er uenige, siger jeg til hende at alle i familien må følge Jehovas ordning, og at jeg selv villigt underlægger mig hendes fars ledelse ligesom hun må underlægge sig vores ledelse som forældre.“ (1 Korinther 11:3; Efeserne 6:1-3) John siger: „Når vi er sammen som familie, plejer det at være mig der irettesætter vores døtre. Men hvis Alison er bedre kendt med en given situation, lader jeg hende tage over, og så støtter jeg hende. Hvis jeg er uenig med hende i et eller andet, taler vi om det senere.“
Hvordan kan I undgå at blive uvenner fordi I er uenige på nogle områder af børneopdragelsen — noget som vil kunne underminere børnenes respekt for jer?
PRØV DETTE: Vælg et fast tidspunkt hvor I hver uge drøfter opdragelsen af børnene og taler åbent om de ting I er uenige om. Prøv at se tingene fra din ægtefælles synsvinkel, og respekter at din ægtefælle har sit eget personlige forhold til børnene.
Styrk ægteskabet mens I opdrager børn
Der er ingen tvivl om at det er hårdt arbejde at opdrage børn. Nogle gange kan det føles som om det kræver al ens energi. Men før eller siden vil børnene flytte hjemmefra, og du og din ægtefælle vil igen føle jer mere som et par. Vil I som ægtepar komme stærkere eller svagere ud af tiden med hjemmeboende børn? Det afhænger af i hvor stor udstrækning I anvender princippet i Prædikeren 4:9, 10: „To er bedre stillet end én, eftersom de får en god løn for deres møje. For hvis en af dem falder, kan den anden rejse sin fælle op.“
Når forældre samarbejder, kan enderesultatet blive virkelig godt. Carol, som er citeret tidligere, siger det på denne måde: „Jeg vidste at min mand havde mange gode egenskaber, men det at opdrage børn sammen, har vist mig en helt ny side af ham. Min respekt for ham og min kærlighed til ham er blevet endnu større efter at have set den omsorgsfulde måde han har taget sig af vores piger på.“ John siger om Alison: „At se min kone blive en kærlig mor har fået mig til at elske og beundre hende endnu mere.“
Hvis I tager jer tid til jeres ægtefælle og arbejder sammen som et team når I opdrager børn, vil jeres ægteskab kun blive stærkere mens børnene vokser op. Og I vil være et godt eksempel for jeres børn.
a Navnene er ændret.
SPØRG DIG SELV . . .
Hvor meget tid bruger jeg sammen med min ægtefælle hver uge uden at børnene er til stede?
Hvordan viser jeg at jeg støtter min ægtefælle når han eller hun irettesætter vores børn?