Israelitterne gik i krig – Hvorfor gør vi ikke det?

“HVIS bare en af jer nægter at gå i krig mod Frankrig eller England, skal I alle sammen dø!” råbte en naziofficer til en gruppe Jehovas Vidner under Anden Verdenskrig. Selvom der stod fuldt bevæbnede SS-soldater lige ved siden af, var der ikke én af vores brødre der gav efter for presset. Sikke et mod! Det her eksempel viser tydeligt hvilken holdning Jehovas Vidner har: Vi nægter at deltage i krig. Selv når vi bliver truet på livet, vil vi ikke vælge side i verdens konflikter.

1. GUDS FOLK TILHØRTE ALLE DEN SAMME NATION

I fortiden samlede Jehova sit folk og gjorde dem til en nation – Israel. Han kaldte israelitterne “min særlige ejendom blandt alle folk”. (2. Mos. 19:5) Han gav dem også et bestemt landområde. Så når Gud befalede israelitterne at gå i krig mod andre nationer, risikerede de ikke at kæmpe mod eller dræbe deres trosfæller.a

I dag kommer Jehovas tjenere fra “alle nationer, stammer, folk og sprog”. (Åb. 7:9) Hvis Guds folk gik i krig, ville de risikere at kæmpe mod og endda dræbe deres trosfæller.

2. JEHOVA BEFALEDE ISRAELITTERNE AT GÅ I KRIG

I fortiden besluttede Jehova hvornår israelitterne skulle gå i krig. For eksempel havde Jehova dømt kanaanæerne, som var berygtet for deres dæmondyrkelse, grove seksuelle umoral og børneofringer. Og han befalede derfor israelitterne at føre krig mod dem. Han gav israelitterne besked på helt at fjerne de her onde mennesker fra det land han havde lovet dem. (3. Mos. 18:24, 25) Efter at israelitterne havde bosat sig i det lovede land, skete det nogle gange at Gud gav dem besked på at gå i krig for at forsvare Israel mod fjender. (2. Sam. 5:17-25) Men Jehova gav aldrig israelitterne lov til selv at bestemme hvornår de ville gå i krig. Når de gik i krig uden at Jehova havde bedt dem om det, fik det som regel katastrofale konsekvenser. – 4. Mos. 14:41-45; 2. Krøn. 35:20-24.

I dag beder Jehova ikke nogen mennesker om at føre krig. Når nationer går i krig, er det af selviske årsager og ikke for at gøre Guds vilje. De fører måske krig for at få et større landområde eller af økonomiske eller politiske grunde. Men hvad så med dem der påstår at de fører krig i Guds navn for at slå Guds fjender ihjel? Jehova vil selv beskytte sine sande tilbedere og udslette sine fjender i en fremtidig krig – i Harmagedon. (Åb. 16:14, 16) Den krig vil blive udkæmpet af en himmelsk hær, og ingen af Guds tjenere på jorden vil deltage i den. – Åb. 19:11-15.

3. ISRAELITTERNE SKÅNEDE DEM DER VISTE TRO PÅ JEHOVA

I fortiden skete det ofte at israelitternes hær skånede nogle der viste tro på Jehova, og de slog kun dem ihjel som Jehova havde besluttet skulle dø. Her er to eksempler. Jehova havde givet israelitterne besked om at ødelægge Jeriko, men de skånede Rahab og hendes familie på grund af hendes tro. (Jos. 2:9-16; 6:16, 17) Senere blev hele byen Gibeon skånet fordi gibeonitterne viste respekt for Jehova. – Jos. 9:3-9, 17-19.

I dag tager nationer der fører krig, ikke hensyn til om folk tror på Gud eller ej. Og ofte dør uskyldige civile når der er krig.

4. ISRAELITTERNE SKULLE FØLGE GUDS REGLER NÅR DE FØRTE KRIG

I fortiden havde Jehova nogle helt bestemte krav til israelitterne når de førte krig. For eksempel bad han dem nogle gange om at “oplyse betingelserne for fred” når de rykkede frem mod en by for at kæmpe mod den. (5. Mos. 20:10) Jehova havde også høje krav til fysisk og moralsk renhed, både når det gjaldt soldaterne selv og deres lejr. (5. Mos. 23:9-14) Andre nationer dengang voldtog ofte kvinder i de byer de indtog, men den slags forbød Jehova israelitterne at gøre. Faktisk kunne de først gifte sig med en kvinde de havde taget til fange, en måned efter at de havde indtaget den by hun boede i. – 5. Mos. 21:10-13.

I dag har de fleste lande underskrevet internationale aftaler der tvinger dem til at overholde visse regler når de fører krig. Meningen med det er at beskytte civile, men desværre bliver reglerne ofte overtrådt.

5. GUD KÆMPEDE FOR SIT FOLK

I fortiden kæmpede Jehova for israelitterne og udførte ofte nogle mirakler der gjorde at de vandt. Hvordan hjalp han dem for eksempel til at indtage Jeriko? På Jehovas befaling udstødte israelitterne et højt krigsråb, og muren faldt sammen så det blev lettere for dem at indtage byen. (Jos. 6:20) Og hvordan vandt de over amoritterne? ‘Jehova kastede store hagl fra himlen ned over dem, ... og der var faktisk flere der blev dræbt af haglene end af israelitternes sværd.’ – Jos. 10:6-11.

SANDE KRISTNE SKABER FRED

Som vi har set på, er der tydelig forskel på vores situation i dag og israelitternes. Men de her forskelle er faktisk ikke de eneste grunde til at vi ikke går i krig. En anden grund er for eksempel at Gud har forudsagt at hans folk i de sidste dage ‘ikke længere vil blive oplært til krig’ eller deltage i dem. (Esa. 2:2-4) Jesus sagde også at hans disciple ikke ville være “en del af verden”; de skulle ikke vælge side i verdens konflikter. – Joh. 15:19.

Men Jesus opfordrede sine disciple til at gøre mere end det. Han sagde at man skulle undgå en indstilling der fører til had, vrede og krig. (Matt. 5:21, 22) Derudover sagde han at man skulle skabe fred og elske sine fjender. – Matt. 5:9, 44.

Hvad må vi personligt gøre? Vi har selvfølgelig ikke lyst til at deltage i krig, men kunne der være spor af irritation eller endda fjendtlighed i vores hjerte som kunne føre til konflikter eller splittelser i menigheden? Lad os gøre alt hvad vi kan, for at undgå den slags følelser. – Jak. 4:1, 11.

I stedet for at deltage i verdens konflikter gør vi hvad vi kan for at styrke freden og kærligheden i menigheden. (Joh. 13:34, 35) Lad os være besluttet på at forblive neutrale og se frem til den dag hvor Jehova vil fjerne krig for evigt. – Sl. 46:9.