Efterhånden som dit barn lærer mere i naturfagene i skolen, vil han finde ud af at mange af de former vi ser i naturen, er styret af love. For eksempel er hvert eneste snefnug dannet ud fra nogle helt bestemte geometriske mønstre der kaldes fraktaler. Fraktalmønstre findes også i andre ting i naturen. Men hvem har skabt de love der resulterer i de her smukke mønstre? Hvem står bag den orden og det omhyggelige design der findes i naturen? Jo mere dit barn tænker over sådan nogle spørgsmål, jo mere sandsynligt er det at han vil få en stærk tro på at Gud har skabt alting. På et tidspunkt kunne du stille ham det her spørgsmål: “Hvis Gud har skabt os, er det så ikke også fornuftigt at tro at han bedst ved hvordan vi skal opføre os for at have det godt?” Og så kan du forklare at Gud har givet os Bibelen for at vise os hvordan vi kan blive lykkelige. w24.12 16 § 8

Apostlen Paulus skrev, under den hellige ånds ledelse, et brev med anvisninger om at en mand der ikke angrede, skulle fjernes fra menigheden. (1. Kor. 5:13) Hvordan skulle de kristne forholde sig til ham? Paulus fortalte dem at de skulle “holde op med at omgås” ham, og forklarede at de “ikke engang [skulle] spise sammen med sådan et menneske”. (1. Kor. 5:11) Når man spiser sammen med en, taler man sammen. Og det kan nemt udvikle sig til at man bruger endnu mere tid sammen med vedkommende. Så det Paulus mente, var at menigheden ikke skulle være socialt sammen med manden. Det ville beskytte dem mod hans dårlige indflydelse. (1. Kor. 5:5-7) Derudover kunne det få manden til at tænke over hvor langt han var kommet væk fra Jehova, blive oprigtigt ked af det og motiveret til at angre. w24.08 15 § 4-5

I Israel holdt man hvert år den årlige forsoningsdag. Den dag bragte ypperstepræsten dyreofre på folkets vegne. Dyreofre kunne selvfølgelig ikke fuldstændigt dække israelitternes synder, for et dyreliv svarer ikke til et menneskeliv. Alligevel var Jehova villig til at tilgive angrende israelitters synder når de bragte de ofre han havde bedt dem om. (Hebr. 10:1-4) Ordningen med forsoningsdagen mindede dem om at de var syndige. Men Jehova havde en permanent ordning i tanke som ville gøre det muligt for mennesker at få tilgivet deres synder. Han sørgede for at hans elskede Søn kunne blive “ofret én gang for alle så han kunne bære manges synder”. (Hebr. 9:28) Jesus gav sit liv “som en løsesum i bytte for mange”. – Matt. 20:28. w25.02 4 § 9-10