Guds tjenere gør en stor indsats for at følge denne bibelske vejledning: “I skal ... gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab.” (Kol. 3:2, 5) Nogle af vores trosfæller har, før de blev kristne, levet på en måde der gik imod Jehovas moralnormer, og kæmper måske stadig med nogle forkerte tilbøjeligheder. (1 Kor. 6:9-11) Ingen af os ønsker at gøre deres kamp endnu sværere. Den måde vi klæder os på når vi er sammen med vores brødre og søstre, bør bidrage til at menigheden bliver som en oase præget af moralsk renhed. Vi har ganske vist frihed til selv at vælge hvad vi vil gå i, men vi har også et ansvar for at vælge tøj der gør det nemmere for andre at tænke, tale og opføre sig på en måde der er ren i Guds øjne. – 1 Pet. 1:15, 16. w16.09 3:9, 10

“Vi tror på Jehova, men det er ikke ensbetydende med at vores børn vil få tro på ham,” siger et ægtepar i Frankrig. De forklarer: “Tro er ikke noget man bare arver. Vores børn skal selv få tro lidt efter lidt.” En bror i Australien skriver: “Det at skulle hjælpe sit barn til at få troen ned i hjertet er nok den største udfordring man nogen sinde vil komme til at stå over for. ... Nogle gange synes man at man har givet sit barn et tilfredsstillende svar på et spørgsmål, men efter noget tid kommer han alligevel tilbage og stiller det samme spørgsmål igen. Den forklaring der stiller dit barns nysgerrighed i dag, er ikke nødvendigvis god nok i morgen. Det kan være at man jævnligt må vende tilbage til de samme emner.” Hvis du er forælder, føler du dig måske nogle gange utilstrækkelig. Det er et stort ansvar at skulle lære sine børn at elske Jehova så de kan tjene ham som voksne. I virkeligheden er der ingen af os der kan klare det ved egen kraft. (Jer. 10:23) Men med Jehovas hjælp kan det lykkes! w16.09 5:1, 2

En der er flyttet til et andet land, står over for den udfordring det er at tilpasse sig den nye kultur. Rut var et godt eksempel på det område. For det første viste hun respekt for skikkene i sit nye land ved at spørge om lov til at sanke. (Rut 2:7) Hun betragtede ikke denne rettighed som en selvfølge og mente heller ikke at hun havde krav på noget fra andre. For det andet var hun hurtig til at give udtryk for taknemmelighed når andre behandlede hende venligt. (Rut 2:13) Når nogle der er flyttet til et andet land, har samme indstilling som Rut, vil deres trosfæller få større respekt for dem, og det vil folk i samfundet sikkert også. Hvor er det fantastisk at Jehova viser mennesker fra alle kulturer ufortjent godhed og lader dem høre den gode nyhed! I deres hjemland havde de måske ikke mulighed for at få et bibelstudium eller overvære Jehovas Vidners møder. Men nu hvor de kommer sammen med Jehovas folk, må vi sørge for at de ikke føler sig som fremmede i menigheden. w16.10 1:17-19