Nogle i dag er af den opfattelse at Guds bud betød at Adam ikke havde frihed til at gøre hvad han ville. Men det er i virkeligheden at blande to begreber sammen. Retten til selv at træffe valg, det der kaldes den frie vilje, er ikke det samme som retten til at afgøre hvad der er rigtigt og forkert. Adam og Eva havde frihed til at vælge om de ville adlyde Gud eller ej. Men det er kun Jehova der har ret til at afgøre hvad der er rigtigt og forkert, hvilket “træet til kundskab om godt og ondt” var et symbol på. (1. Mos. 2:9) Ved at give Adam og Eva buddet om ikke at spise af træet lærte Jehova dem kærligt at de måtte adlyde ham for at opleve ægte frihed. Desværre valgte Adam og Eva at være ulydige mod Gud. Førte deres valg til at de fik større frihed? Nej. I deres stræben efter selv at bestemme mistede de den ægte frihed Jehova havde givet dem. w18.04 5-6 § 9-12

Når Jehovas tjenere bliver udsat for noget ondt, nøjes Jehova ikke med at have en passiv medfølelse med dem. Han gør noget aktivt for at hjælpe dem. For eksempel: Da israelitterne led under slaveriet i Egypten, forstod Jehova deres situation, og han besluttede at gribe ind. Han sagde til Moses: “Jeg har set mit folk i Egypten blive mishandlet, og jeg har hørt dem råbe om hjælp ... jeg ved jo hvor meget de lider. Jeg vil stige ned for at befri dem fra egypterne.” (2. Mos. 3:7, 8) Jehova havde medfølelse med sit folk, og derfor befriede han det fra slaveriet. Flere hundrede år senere, da israelitterne var kommet ind i det lovede land, blev de angrebet af fjender. Hvordan reagerede Jehova? Han “fik ondt af dem når de jamrede på grund af dem der undertrykte og mishandlede dem”. Igen blev Jehova bevæget af sin empati, og han hjalp sit folk. Han udnævnte dommere som reddede israelitterne fra deres fjender. – Dom. 2:16, 18. w19.03 15 § 4-5

Ifølge de to første af De Ti Bud måtte israelitterne kun tilbede Jehova, og de måtte ikke tilbede udskårne figurer. (2. Mos. 20:3-6) Jehova gav dem ikke disse lovbud fordi det var nødvendigt for ham. Det var fordi de var til gavn for hans folk. Når israelitterne tilbad andre nationers guder, gik det dem dårligt. Derimod velsignede Jehova dem når de var loyale over for ham og behandlede hinanden retfærdigt. (1. Kong. 10:4-9) Det er ikke Jehovas fejl når nogle der påstår at de tjener ham, ignorerer hans normer og skader hans folk. Men Jehova elsker os, og han ved det når vi bliver udsat for uretfærdighed. Hvis vi føler smerte, føler han det stærkere end en mor føler det når noget gør ondt på hendes barn. Det er muligt at han ikke griber ind med det samme, men når hans tid er inde, vil han kræve overtrædere som ikke angrer, til regnskab for den måde de har behandlet andre på. w19.02 22-23 § 13-15