Det er ikke nok bare at sige til dine børn hvad der er rigtigt og forkert. Hjælp dem til at tænke over spørgsmål som: ‘Hvorfor forbyder Bibelen ting der kan virke tillokkende? Hvorfor er jeg overbevist om at det altid er til mit eget bedste at følge Bibelens normer?’ (Esa. 48:17, 18) Hvis dit barn gerne vil døbes, vil det også være godt at hjælpe ham eller hende til at tænke grundigt over det ansvar der følger med. Hvordan har han eller hun det med at påtage sig det ansvar? Hvilke plusser og minusser er der ved det? Hvordan opvejer plusserne til fulde minusserne? (Mark. 10:29, 30) Det er meget vigtigt at tænke over den slags spørgsmål inden man tager det alvorlige skridt at blive døbt. Hjælp dit barn til at meditere over disse ting, så er det mere sandsynligt at han eller hun vil blive overbevist om at det altid er til gavn at følge Bibelens normer. w17.12 21 § 14-15

Mange af jer kære brødre og søstre er ramt af alvorlig sygdom. Nogle, der måske ikke selv er helt unge, tager sig af aldrende familiemedlemmer. Andre har svært ved at forsørge deres familie og må arbejde hårdt blot for at skaffe de basale ting. Når Jehova viser livløse stjerner stor opmærksomhed, så forestil dig hvad han føler for dig, der tjener ham fordi du elsker ham, ikke fordi du er programmeret til det. (Sl. 19:1, 3, 14) Vores kærlige Far kender dig ud og ind. Bibelen siger at han endda har tal på alle hårene på dit hoved. (Matt. 10:30) Og i Salmerne bliver vi forsikret om at “Jehova kender de uangribeliges dage”. (Sl. 37:18) Han lægger altså mærke til de udfordringer du møder hver eneste dag, og kan give dig den styrke du behøver for at kunne klare dem. w18.01 7 § 1; 8 § 4

Det at Peter oprejste Tabita, førte til at “mange fik tro på Herren”. De nye disciple kunne ikke alene forkynde den gode nyhed om Jesus, men også med overbevisning fortælle at Jehova har kraft til at oprejse døde. (Ap.G. 9:36-42) De Kristne Græske Skrifter beskriver også en begivenhed hvor nogle så selve opstandelsen. Apostlen Paulus holdt foredrag i et lokale der lå på anden sal i et hus i Troas – en by i det nordvestlige Lilleasien, eller Tyrkiet. Foredraget varede helt til midnat. Til stede var en ung mand der hed Eutykus, der sad og lyttede i et vindue. På et tidspunkt døsede han dog hen og faldt ud af vinduet. Måske var lægen Lukas den første der nåede ned til Eutykus, hvor han kunne konstatere at den unge mand ikke blot var kommet til skade og lå bevidstløs – han var død. Da Paulus kom ned, tog han den døde krop i sine arme. Derefter sagde han noget som må have chokeret de tilstedeværende, nemlig at Eutykus var i live! Forestil dig hvor stort indtryk det må have gjort på dem der lige havde set den livløse krop! De havde været vidne til en opstandelse og følte sig ‘umådeligt trøstede’. – Ap.G. 20:7-12. w17.12 5 § 10-11