David kom ud for mange svære ting i sit liv der gjorde ham ked af det. Han oplevede at andre var fjendtlige over for ham, og han blev endda forrådt af nogle han stolede på. (1. Sam. 19:10, 11; 2. Sam. 15:10-14, 30) På et tidspunkt skrev han: “Jeg er udmattet af at sukke; om natten bliver min seng gennemblødt af tårer, mit leje bliver oversvømmet af gråd.” (Sl. 6:6) På trods af alle de svære ting David kom ud for, vidste han at Jehova elskede ham. Han skrev: “Jehova hører min gråd.” (Sl. 6:8) Dagens vers maler et smukt billede af Jehovas inderlige omsorg. David så for sig at Jehova samlede hans tårer i en flaske eller skrev dem ned i en bog. Så sikker var han på at Jehova lagde mærke til hans smerte og huskede den. Han var helt overbevist om at hans kærlige Far i himlen ikke bare så hvad han gennemgik, men også hvordan det påvirkede ham. w24.12 22 § 11-12

Det er vigtigt at man som et åndeligt modent menneske gør alt hvad man kan, for at forblive moden. Vi må ikke gå i den fælde at tro at vi ikke behøver at arbejde mere på vores åndelige modenhed. (1. Kor. 10:12) I stedet må vi ‘blive ved med at prøve os selv’ for at være sikre på at vi stadig gør fremskridt. I sit brev til kolossenserne fremhæver apostlen Paulus også at det er vigtigt at forblive moden. Selvom de var blevet fuldvoksne i åndelig forstand, advarede Paulus dem mod at blive påvirket af verdens måde at tænke på. (Kol. 2:6-10) Og Epafras, der tydeligvis kendte dem i menigheden rigtig godt, bad igen og igen om at de måtte “blive ved med at være modne kristne”. (Kol. 4:12) Hvad fortæller det os? Både Paulus og Epafras forstod at det kræver en indsats fra en selv og hjælp fra Jehova at forblive åndeligt moden. De ønskede at de kristne i Kolossæ skulle forblive modne, eller fuldvoksne, uanset hvad de kom ud for i livet. w24.04 6 § 16-17

Det at frygte Jehova vil sige at man elsker ham så højt at man ikke ønsker at gøre noget der kunne såre ham. Vi ønsker oprigtigt at kende forskel på hvad der er rigtigt og forkert, og på hvad der er sandt og falsk, så vi kan få Jehovas godkendelse. (Ordsp. 2:3-6; Hebr. 5:14) Hvis vores menneskefrygt blev stærkere end vores gudsfrygt, kunne det føre os væk fra sandheden. Tænk over eksemplet med de tolv overhoveder der skulle udspionere landet Jehova havde lovet at give israelitterne. For ti af spionerne var deres frygt for kanaanæerne stærkere end deres kærlighed til Jehova. De sagde til folket: “Vi kan ikke drage op mod befolkningen, for den er stærkere end os.” (4. Mos. 13:27-31) Set med menneskers øjne var kanaanæerne rigtignok stærkere. Men ved at sige at israelitterne ikke ville være i stand til at besejre deres fjender, viste de ti spioner at de ikke havde taget Jehova med i betragtning. w24.07 9 § 5-6