Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk tegnsprog
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
Publikationer på dansk tegnsprog (2008-2026)
Log af
Log på
Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
Meddelelse
Nyt sprog tilgængeligt: Sakalava
  • I dag

Fredag den 28. august

Du åbner din hånd og mætter alt hvad der lever, med hvad det ønsker. – Sl. 145:16.

Vi kan efterligne Jehovas gavmildhed og kærlighed ved at være med til at dække andres materielle behov. Måske kender du selv en trosfælle der har behov for hjælp til at få mad eller tøj. Jehova kan bruge dig til at give en anden det han eller hun har brug for. Jehovas folk er kendt for at vise kærlighed og gavmildhed når en katastrofe rammer. Under covid-19-pandemien var der for eksempel mange brødre og søstre der kom med mad, tøj og andre nødvendige ting til dem der havde et behov. Mange gav bidrag til det globale arbejde, og de midler var med til at finansiere nødhjælpsarbejdet. De gavmilde brødre og søstre fulgte opfordringen i Hebræerne 13:16: “Glem ikke at gøre godt og at dele det I har, med andre, for den slags ofre glæder Gud.” w24.09 27 § 6-7

Undersøg Skrifterne hver dag – 2026

Lørdag den 29. august

Gør jer klart hvilke ting der er de vigtigste. – Flp. 1:10.

Forestil dig at du er på udkig efter et job for at kunne forsørge din familie. Og du bliver tilbudt to jobs. Du undersøger alle fakta – tænker over hvad det er for et arbejde du skal udføre, arbejdstiden, hvor lang tid det vil tage at komme på arbejde, og så videre. I begge tilfælde er arbejdsopgaverne helt acceptable for kristne. Måske er der et af jobbene du foretrækker fordi du synes at arbejdet er mere interessant, eller fordi lønnen er højere. Men der er også andre faktorer som du må tage i betragtning før du træffer en beslutning. Ville et af jobbene for eksempel konflikte med menighedens møder? Ville et af jobbene gå ud over den tid du skal bruge på at tage dig af din familie følelsesmæssigt og åndeligt? Den slags spørgsmål vil hjælpe dig til at fokusere på de “ting der er de vigtigste” – nemlig din tjeneste for Jehova og din families behov – frem for på det at tjene flere penge. Og du vil kunne træffe en beslutning som Jehova vil velsigne. w25.01 17 § 11-13

Undersøg Skrifterne hver dag – 2026

Søndag den 30. august

Jehova er nær hos dem der er fortvivlede. – Sl. 34:18.

Selv hvis andre har behandlet dig dårligt og ikke har vist dig kærlighed, kan du være sikker på at Jehova elsker dig og ser dig som en der er meget værd. Hvis du er modløs og har det virkelig dårligt, så husk at Jehova så noget godt i dig og personligt har draget dig til sig. (Joh. 6:44) Fordi du er meget værd i hans øjne, er han altid klar til at hjælpe dig. Vi kan lære meget om den måde Jehova ser os på, ved at kigge på Jesus’ eksempel. Mens Jesus var her på jorden, lagde han mærke til dem der i andres øjne ikke var noget værd, og viste dem stor omsorg. (Matt. 9:9-12) På et tidspunkt rørte en kvinde ved Jesus’ yderklædning i håb om at blive helbredt. Hun led af en frygtelig sygdom som sikkert gik hårdt ud over hendes selvværd. Jesus trøstede hende og roste hende for hendes stærke tro. (Mark. 5:25-34) Jesus afspejlede til fuldkommenhed sin Fars personlighed. (Joh. 14:9) Så du kan være sikker på at Jehova værdsætter dig meget højt og lægger mærke til dine gode egenskaber, deriblandt din tro og din kærlighed til ham. w24.10 7 § 4-5

Undersøg Skrifterne hver dag – 2026
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • Dansk tegnsprog
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del