“Vold har ikke længere magten over mig”

Jeg er født i Calgary i Alberta, Canada. Da jeg var helt lille, blev mine forældre skilt, og min mor og jeg flyttede hjem til mine bedsteforældre. Mine bedsteforældre elskede min mor og mig, og jeg var et glad og trygt barn. Jeg har mange gode minder fra disse lykkelige år i min barndom.

Men alting ændrede sig da jeg var syv. Min mor giftede sig igen med min far, og vi flyttede til Saint Louis i Missouri i USA. Jeg fandt hurtigt ud af at min far kunne være meget barsk. Da jeg for eksempel kom hjem efter den første skoledag det nye sted, fandt han ud af at jeg var blevet drillet og slået af nogle af de andre børn uden at have slået igen. Han blev rasende og slog mig hårdere end børnene havde gjort! Jeg lærte “lektien” og begyndte at slås med andre da jeg kun var syv år gammel.

Min fars voldsomme temperament gjorde min mor vred og bitter, og det førte til mange højrøstede skænderier. Jeg begyndte at drikke og tage stoffer da jeg var 11. Jeg blev mere og mere aggressiv og havnede tit i slåskampe på gaden. Da jeg var færdig med high school, havde volden gjort mig til et helt andet menneske.

Som 18-årig gik jeg ind i det amerikanske marinekorps. Den træning jeg fik der, udviklede mine aggressive tilbøjeligheder så de blev til færdigheder i at dræbe. Efter fem år forlod jeg hæren for at studere psykologi. Mit håb var at gøre karriere i FBI, det amerikanske forbundspoliti. Jeg begyndte mine universitetsstudier i USA og fortsatte dem i Canada efter at være flyttet tilbage dertil.

Mit universitetsstudie gjorde mig fuldstændigt desillusioneret og skuffet over menneskene og samfundet generelt. Folk virkede så selviske, alt føltes tomt og meningsløst, og det så ikke ud som om der fandtes nogen løsninger på problemerne i verden. Jeg mistede håbet om at mennesker kunne gøre verden til et bedre sted at leve.

Jeg kunne slet ikke se nogen mening med mit liv, så jeg begyndte at drikke og tage stoffer og fik et grådigt begær efter penge og sex. Det eneste jeg levede og åndede for, var den næste fest og den næste kvinde jeg skulle være sammen med. Træningen i militæret havde gjort mig selvsikker, og jeg indledte tit slagsmål. Jeg havde opsat mine egne normer for retfærdighed og truede enhver jeg syntes opførte sig unfair over for andre. Men i virkeligheden havde volden bare fået endnu større magt over mig.

En dag var jeg sammen med en ven i gang med at pakke en ulovlig marihuanaforsendelse i kælderen af mit hus. Vi var begge skæve af stoffer, og pludselig spurgte min ven om jeg troede på Gud. Jeg sagde: “Hvis Gud er skyld i alt det frygtelige der sker i verden, vil jeg ikke have noget som helst med ham at gøre!” Dagen efter, den første dag på mit nye job, spurgte en kollega der var et af Jehovas Vidner, mig: “Tror du at Gud er skyld i alt det frygtelige der sker i verden?” Jeg blev meget overrasket over at få det spørgsmål netop den dag, og det gjorde mig nysgerrig. I løbet af de næste seks måneder havde vi mange samtaler, og han viste mig Bibelens svar på nogle af de svære spørgsmål om livet jeg havde gået og tumlet med.

Min forlovede, som jeg boede sammen med på det tidspunkt, var slet ikke interesseret i at høre om det jeg lærte. En søndag fortalte jeg hende at jeg havde inviteret nogle Jehovas Vidner hjem til os for at studere Bibelen med os. Da jeg kom hjem fra arbejde næste dag, havde hun taget alt hvad der var i huset, og var rejst. Jeg gik udenfor og begyndte at græde. Jeg bad også til Gud og tryglede ham om at hjælpe mig. Det var første gang jeg brugte Guds personlige navn, Jehova, i en bøn. – Salme 83:18.

To dage senere begyndte jeg at studere Bibelen med et ægtepar der var Jehovas Vidner. Efter at de var gået, læste jeg videre i bibelstudiebogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, og inden natten var omme, havde jeg læst hele bogen.a Det jeg læste om Jehova og hans Søn, Jesus Kristus, gik mig lige til hjertet. Jeg lærte at Jehova er meget medfølende, og at det smerter ham når vi kommer ud for problemer. (Esajas 63:9) Det rørte mig særligt meget at opdage at Jehova elskede mig, og at Jesus havde ofret sit liv for mig. (1. Johannes 4:10) Jeg forstod at Jehova havde været tålmodig med mig, “for han ønsker ikke at nogen skal blive udslettet. Han ønsker at alle skal nå at angre og vende om.” (2. Peter 3:9) Jeg følte at Jehova gerne ville have at jeg skulle være hans ven. – Johannes 6:44.

Samme uge begyndte jeg at komme til Jehovas Vidners møder. Jeg havde langt hår og øreringe og så nok temmelig skræmmende ud, men i rigssalen tog de imod mig som et elsket familiemedlem de ikke havde set længe. De opførte sig som sande kristne. Jeg havde det som om jeg var tilbage i mine bedsteforældres hjem, men stemningen her var endnu mere varm og kærlig.

De ting jeg lærte ud fra Bibelen, begyndte hurtigt at påvirke mit liv i en positiv retning. Jeg fik håret klippet, holdt mig fra seksuel umoral og stoppede med at drikke og tage stoffer. (1. Korinther 6:9, 10; 11:14) Jeg ville gerne glæde Jehova. Så når det gik op for mig at der var noget ved min opførsel Jehova ikke syntes om, prøvede jeg ikke at finde på undskyldninger for mig selv. Tværtimod følte jeg mig ramt i hjertet. ‘Jeg kan ikke opføre mig på den måde længere,’ sagde jeg til mig selv. Og uden at tøve prøvede jeg så at ændre min tankegang og mine handlinger. Jeg mærkede hurtigt fordelene ved at gøre tingene på Jehovas måde. Den 29. juli 1989 – seks måneder efter at jeg var begyndt at studere Bibelen – blev jeg døbt som et af Jehovas Vidner.

Bibelen har hjulpet mig til at ændre min personlighed. Før i tiden reagerede jeg ofte voldeligt når jeg mødte en der virkede fjendtlig over for mig. Men nu arbejder jeg bevidst på at “holde fred med alle mennesker”. (Romerne 12:18) Det er ikke noget jeg selv tager æren for, men jeg takker Jehova for hans ord og hans hellige ånd, der har kraft til at ændre et menneske indefra. – Galaterne 5:22, 23; Hebræerne 4:12.

Nu hvor stoffer, vold og et umoralsk begær ikke længere har magten over mig, gør jeg alt hvad jeg kan, for at glæde Jehova og give ham mit allerbedste. En vigtig del af det er at hjælpe andre til at lære ham at kende. Nogle få år efter min dåb flyttede jeg til en anden del af verden hvor der var et stort behov for forkyndere. Jeg har i årenes løb haft den glæde at undervise mange mennesker og se hvordan Bibelen også har givet dem et bedre liv. Det gør mig også meget glad at min mor er blevet et Jehovas Vidne, blandt andet fordi hun så de positive forandringer der skete med mig, både i min indstilling og min væremåde.

I 1999 gennemgik jeg den skole der nu hedder Skolen for Kristne Forkyndere, i El Salvador. Den oplæring jeg fik, hjalp mig til at gå foran i forkyndelsesarbejdet og til at være en god hyrde og lærer i menigheden. Senere samme år blev jeg gift med min dejlige kone, Eugenia. Vi tjener sammen som heltidsforkyndere i Guatemala.

I stedet for at være desillusioneret og skuffet over tilværelsen er jeg nu virkelig lykkelig. Nu hvor jeg lever efter det Bibelen lærer, har vold og seksuel umoral ikke længere kontrollen over mig. Mit liv er fyldt med sand kærlighed og fred!