22 David talte derpå til Jehova med denne sangs ord,+ den dag Jehova havde udfriet ham af alle hans fjenders+ hånd og af Sauls hånd.+ 2 Han sagde da:
„Jehova er mit klippebjerg+ og min borg+ og den der bringer mig i sikkerhed.+
3 Min Gud er min klippe.+ Jeg vil søge tilflugt hos ham,
mit skjold+ og mit frelseshorn,+ mit tilflugtsbjerg,+
og mit tilflugtssted,+ min Frelser;+ du frelser mig fra vold.+
4 Den der bør lovsynges+ [er] Jehova; ham kalder jeg på,
og fra mine fjender bliver jeg frelst.+
5 Dødens brodsøer omslyngede mig;+
regnfloder af uslinge blev ved med at skræmme mig.+
6 Sheʹols reb omsluttede mig;+
dødens snarer kom imod mig.+
7 I min kval blev jeg ved med at kalde på Jehova,+
og til min Gud blev jeg ved med at råbe.+
Da hørte han fra sit tempel min stemme,+
og mit råb om hjælp var i hans ører.+
8 Da svajede og rystede jorden;+
himmelens grundvolde bævede,+
og de svajede frem og tilbage fordi han var optændt af vrede.+
9 Røg steg op fra hans næsebor, og fra hans mund blev en ild ved med at fortære;+
der kom brændende gløder fra ham.+
10 Så bøjede han himmelen og steg ned;+
og tykt mulm var under hans fødder;+
11 og han blev båret af sted af keruber+ og kom flyvende,
ja, kom til syne på ånders vinger.+
12 Da lagde han mørket om sig som hytter,+
mørke vande, tætte skyer.+
13 Ud af det klare lys foran ham brændte glødende kul.+
14 Da tordnede Jehova fra himmelen,+
ja, den Højeste lod sin stemme lyde.+
15 Og han udsendte pile, og spredte dem,+
lyn, og skabte forvirring iblandt dem.+
16 Og havets lejer kom til syne,+
det frugtbare lands+ grundvolde blev blottet
ved Jehovas revsende tale, ved hans næsebors+ åndepust.
17 Han rakte ud fra det høje, tog mig,+
trak mig op af store vande.+
18 Han udfriede mig fra min stærke fjende,+
fra dem der hader mig; for de var stærkere end jeg.+
19 De blev ved med at komme imod mig på min undergangs dag,+
men Jehova blev min støtte+
20 og førte mig ud til et sted med rigelig plads;+
han reddede mig fordi han havde behag i mig.+
21 Jehova lønner mig min retfærdighed;+
mine hænders renhed gengælder han mig.+
22 For jeg har holdt mig til Jehovas veje,+
og jeg har ikke ved ugudelighed fjernet mig fra min Gud.+
23 For alle hans lovbud+ er foran mig,
og hans forskrifter, dem vender jeg mig ikke fra.+
24 Da bliver jeg uangribelig+ for ham,
og jeg vogter mig for brøde.+
25 Måtte Jehova derfor gengælde mig min retfærdighed,+
min renhed [som er] for hans øjne.+
26 Mod den loyale handler du loyalt;+
mod den uangribelige kriger handler du uangribeligt;+
27 mod den der forbliver ren, handler du rent,+
men mod den uredelige handler du uberegneligt.+
28 Og det nødstedte folk frelser du,+
men dine øjne er imod de stolte; du ydmyger [dem].+
29 For du er min lampe, Jehova,+
og det er Jehova som gør mit mørke lyst.+
30 For ved dig kan jeg løbe mod en røverbande;+
ved min Gud kan jeg bestige en mur.+
31 Den [sande] Gud, fuldkommen er hans vej;+
Jehovas ord er lutret.+
Et skjold er han for alle som søger tilflugt hos ham.+
32 For hvem er Gud bortset fra Jehova?+
Og hvem er en klippe undtagen vor Gud?+
33 Den [sande] Gud er min stærke fæstning,+
og han lader min vej blive fuldkommen;+
34 han lader mine fødder være som hindernes,+
og han lader mig stå fast på mine høje.+
35 Han oplærer mine hænder til krig,+
og mine arme bøjer en bue af kobber.+
36 Da giver du mig dit frelsesskjold,+
og din ydmyghed gør mig stor.+
37 Du skaffer rigelig plads til mine skridt under mig;+
og mine ankler skal ikke vakle.+
38 Jeg forfølger mine fjender og tilintetgør dem,
og jeg vender ikke om før de er udslettet.+
39 Og jeg udsletter dem og slår dem sønder og sammen,+ så de ikke kan rejse sig;+
og de falder under mine fødder.+
40 Ja, du binder handlekraft til krig omkring mig;+
du får dem der rejser sig mod mig til at bryde sammen under mig.+
41 Og mine fjenders nakke giver du mig;+
dem der hader mig, ja, dem gør jeg tavse.+
42 De råber om hjælp, men der er ingen som frelser,+
til Jehova, men han svarer dem ikke.+
43 Og jeg finmaler dem som jordens støv;
jeg knuser dem som gadesnavs,+
tramper på dem.
44 Og du bringer mig i sikkerhed for mit folks dømmesyge;+
du vil vogte mig som hoved for nationerne;+
et folk jeg ikke har kendt, vil tjene mig.+
45 Fremmede vil komme krybende til mig;+
så snart øret hører, adlyder man mig.+
46 Fremmede vil sygne hen,
og de vil komme skælvende ud af deres forskansninger.+
47 Jehova lever,+ og velsignet være min Klippe,+
og lad min frelses klippes Gud være ophøjet.+
48 Den [sande] Gud er den der giver mig grundig hævn,+
og den der lægger folkeslagene under mig,+
49 og den der bringer mig bort fra mine fjender.+
Du løfter mig op fra dem der rejser sig imod mig;+
du udfrier mig fra voldsmanden.+
50 Derfor priser jeg dig blandt nationerne, Jehova;+
jeg synger og spiller til pris for dit navn.+
51 Han gør store frelsesgerninger for sin konge+
og viser loyal hengivenhed mod sin salvede,+
mod David og mod hans afkom evindelig.“+