Enhed — et kendetegn på sand tilbedelse
„Jeg fører dem sammen som en hjord i folden.“ — MIKA 2:12.
1. Hvordan vidner skaberværket om Guds visdom?
EN SALMIST udbrød: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ (Sl. 104:24) Guds visdom ses tydeligt i den indbyrdes afhængighed der er mellem de millioner af arter af planter, insekter, dyr og bakterier som findes i jordens forbløffende komplekse økosystem. Og i vores legeme, lige fra de store organer til de bittesmå molekylære maskiner i cellerne, arbejder tusindvis af forskellige funktioner sammen for at holde kroppen sund og rask.
2. Hvorfor må enheden blandt de kristne have forekommet mirakuløs, som vist på billedet på side 13?
2 Jehova skabte menneskene sådan at de ville være indbyrdes afhængige af hinanden. Blandt menneskene er der stor variation hvad angår udseende, personlighed og færdigheder. Jehova gav desuden de første mennesker egenskaber som han selv besidder, så de kunne samarbejde og stole på hinanden. (1 Mos. 1:27; 2:18) Alligevel har menneskeheden i almindelighed fjernet sig fra Gud og har aldrig været i stand til at samarbejde i enhed. (1 Joh. 5:19) Når man tænker på at den kristne menighed i det første århundrede bestod af mange forskellige mennesker såsom efesiske trælle, fremtrædende græske kvinder, veluddannede jødiske mænd og tidligere afgudsdyrkere, må enheden iblandt dem have forekommet mirakuløs. — Apg. 13:1; 17:4; 1 Thess. 1:9; 1 Tim. 6:1.
3. Hvordan beskriver Bibelen enheden blandt de kristne, og hvad vil denne artikel komme ind på?
3 Den sande tilbedelse sætter mennesker i stand til at samarbejde lige så harmonisk som lemmerne på et legeme. (Læs Første Korintherbrev 12:12, 13). I denne artikel vil vi behandle spørgsmål som: Hvordan forener den sande tilbedelse mennesker? Hvorfor er Jehova den eneste der kan forene millioner af mennesker fra alle nationer? Hvilke hindringer for enhed hjælper Jehova os til at overvinde? Og hvordan adskiller sand kristendom sig fra den falske hvad angår enhed?
Hvordan den sande tilbedelse forener
4. Hvordan forener den sande tilbedelse mennesker?
4 De der praktiserer den sande tilbedelse, anerkender at Jehova er universets retmæssige Suveræn fordi han har skabt alle ting. (Åb. 4:11) Så til trods for at de sande kristne kommer fra mange forskellige samfund og lever under forskellige omstændigheder, adlyder de alle de samme love fra Gud og lever efter de samme bibelske principper. Alle sande tilbedere tiltaler med rette Jehova som „Fader“. (Es. 64:8; Matt. 6:9) Følgelig er de alle åndelige brødre og kan glæde sig over den dejlige enhed som salmisten beskriver med disse ord: „Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ — Sl. 133:1.
5. Hvilken egenskab bidrager til enheden blandt Guds sande tilbedere?
5 Selvom de sande kristne er ufuldkomne, tilbeder de sammen i enhed fordi de har lært at elske hinanden. Jehova lærer dem på enestående måde at elske hinanden. (Læs Første Johannesbrev 4:7, 8). Hans ord siger: „[I skal] iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ (Kol. 3:12-14) Dette enhedens fuldkomne bånd, kærligheden, er det der først og fremmest kendetegner de sande kristne. Har du ikke også personligt erfaret at denne enhed er et fremtrædende kendetegn på den sande tilbedelse? — Joh. 13:35.
6. Hvordan hjælper håbet om Riget os til at være forenede?
6 De sande tilbedere er også forenede fordi de ser hen til Guds rige som menneskehedens eneste håb. De ved at Guds rige snart vil erstatte de jordiske regeringer og velsigne alle der adlyder Gud, med sand og varig fred. (Es. 11:4-9; Dan. 2:44) Og de lever op til det Jesus sagde om sine disciple: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Joh. 17:16) Sande kristne forholder sig neutrale i verdens konflikter, og det gør at der kan råde enhed iblandt dem selvom de er omgivet af folk der bekriger hinanden.
Den eneste kilde til åndelig vejledning
7, 8. Hvordan bidrager vejledningen fra Bibelen til vores enhed?
7 De kristne i det første århundrede var forenede fordi de alle fik vejledning fra den samme kilde. De anerkendte at Jesus underviste og ledede menigheden gennem et styrende råd, der bestod af apostlene og de ældste i Jerusalem. Disse selvopofrende mænd baserede deres afgørelser på Guds ord og fik rejsende tilsynsmænd til at videregive deres instruktioner til de forskellige menigheder i mange lande. Om sådanne tilsynsmænd siger Bibelen: „Som de nu rejste gennem byerne, overgav de dem der var der, de bestemmelser at overholde som var blevet vedtaget af apostlene og de ældste der var i Jerusalem.“ — Apg. 15:6, 19-22; 16:4.
8 Også i dag bidrager et Styrende Råd der består af salvede kristne, til enheden i den verdensomspændende menighed. Det Styrende Råd udgiver åndeligt opbyggende publikationer på mange sprog. Da denne åndelige føde bygger på Bibelen, er den undervisning der gives, ikke fra mennesker, men fra Jehova. — Es. 54:13.
9. Hvordan er den opgave vi har fået af Gud, med til at fremme enheden iblandt os?
9 Kristne tilsynsmænd fremmer også enheden ved at føre an i forkyndelsesarbejdet. De nære venskaber der er mellem dem der arbejder sammen om tjenesten for Gud, er langt stærkere end de venskaber i verden som ofte blot bygger på selskabeligt samvær. Den kristne menighed blev ikke oprettet for at fungere som en selskabelig forening, men for at ære Jehova og få en opgave udført — at forkynde den gode nyhed, gøre disciple og opbygge menigheden. (Rom. 1:11, 12; 1 Thess. 5:11; Hebr. 10:24, 25) Apostelen Paulus kunne derfor sige om de kristne: „I står fast i én ånd, idet I med én sjæl kæmper skulder ved skulder for troen på den gode nyhed.“ — Fil. 1:27.
10. Hvorfor er Guds folk forenet?
10 Som Jehovas folk er vi altså forenede fordi vi anerkender Jehovas suverænitet, elsker vores brødre, sætter vores håb til Guds rige og respekterer dem Gud bruger til at føre an iblandt os. Jehova hjælper os til at overvinde dårlige egenskaber som grundet vores ufuldkommenhed kunne true vores enhed. — Rom. 12:2.
Hvordan stolthed og misundelse kan overvindes
11. Hvorfor virker stolthed splittende, og hvordan hjælper Jehova os til at overvinde denne negative egenskab?
11 Stolthed virker splittende. En der er stolt, betragter sig selv som hævet over andre og elsker at prale. Men det er ofte en stopklods for enheden; en sådan pralen kan føre til at andre bliver misundelige. Disciplen Jakob siger ligeud: „Al sådan stolthed er ond.“ (Jak. 4:16) Det er ukærligt at behandle andre som om de er mindre værd. Bemærkelsesværdigt nok er Jehova et eksempel i ydmyghed, for han beskæftiger sig med os ufuldkomne mennesker. David skrev: „Din [Guds] ydmyghed gør mig stor.“ (2 Sam. 22:36) Guds ord hjælper os til at overvinde stolthed ved at lære os at ræsonnere rigtigt. Under inspiration skrev Paulus: „Hvem gør dig til noget særligt? Ja, hvad har du som du ikke har fået? Og hvis du virkelig har fået det, hvorfor roser du dig da som om du ikke havde fået det?“ — 1 Kor. 4:7.
12, 13. (a) Hvorfor har vi let ved at blive misundelige? (b) Hvad medfører det at betragte andre som Jehova gør?
12 Noget andet der hindrer enhed, er misundelse. På grund af vores nedarvede ufuldkommenhed har vi alle en „tendens til misundelse“, og selv nogle der har været i sandheden i mange år, kan af og til være misundelige på andres omstændigheder, ejendele, privilegier eller evner. (Jak. 4:5) For eksempel kunne en gift broder med børn være misundelig på en ugift heltidstjener på grund af nogle forrettigheder han havde. Omvendt kunne heltidstjeneren være lidt misundelig på den gifte broder fordi han havde en familie. Hvordan kan vi hindre at en sådan misundelse forstyrrer vores enhed?
13 En hjælp til at undgå misundelse er at tænke på at Bibelen sammenligner de salvede i den kristne menighed med lemmer på et legeme. (Læs Første Korintherbrev 12:14-18). Selvom dit øje, for eksempel, er synligt, mens dit hjerte ikke er det, er begge disse organer da ikke dyrebare for dig? På lignende måde er nogle i menigheden for en tid måske mere fremtrædende end andre, men Jehova betragter alle sine tjenere som dyrebare. Så lad os få samme syn på vores brødre som Jehova har. Frem for at være misundelige på andre bør vi vise dem omsorg og personlig interesse. Derved gør vi forskellen mellem de sande kristne og medlemmerne af kristenhedens kirker tydeligere.
Kristenheden — kendetegnet af splittelse
14, 15. Hvordan blev den frafaldne kristenhed splittet?
14 Den enhed der råder blandt de sande kristne, står i skarp kontrast til den uenighed der er i kristenhedens trossamfund. I det fjerde århundrede var den frafaldne kristendom blevet så udbredt at selv en hedensk romersk kejser antog den og overtog ledelsen af den, hvilket bidrog yderligere til kristenhedens vækst. Ved forskellige skismaer der opstod i tidens løb, brød mange riger med Rom og dannede deres egne statskirker.
15 Mange af disse riger bekrigede hinanden i århundreder. I det 17. og 18. århundrede begyndte man i England, Frankrig og USA at lægge vægt på loyalitet mod staten, og det medførte at nationalisme i realiteten blev som en religion. I det 19. og 20. århundrede begyndte nationalisme at blive en dominerende ideologi i det meste af verden. Med tiden blev kristenhedens kirker opdelt i utallige sekter, hvoraf de fleste tolererer nationalisme. Kirkegængere er endog gået i krig mod deres egne trosfæller fra andre nationer. I dag er kristenheden splittet af både sekteriske opfattelser og nationalisme.
16. Hvilke emner giver anledning til splittelse inden for kristenhedens kirker?
16 I det 20. århundrede iværksatte nogle af kristenhedens hundreder af sekter den økumeniske bevægelse i et forsøg på at fremme enheden. Efter mange årtiers bestræbelser er det dog kun få trossamfund som er smeltet sammen til et, og der hersker stadig stor uenighed blandt kirkegængere om emner som evolutionslæren, abort, homoseksualitet og ordination af kvindelige præster. I nogle dele af kristenheden forsøger kirkeledere at føre folk fra forskellige trosretninger sammen ved at nedtone betydningen af læresætninger der tidligere gav anledning til splittelse. Men det efterlader ofte folk med en følelse af tomhed og er bestemt ikke med til at forene kristenhedens mange splittede trossamfund.
Hæver sig over nationalisme
17. Hvordan er det blevet forudsagt at den sande tilbedelse ville forene folk „i de sidste dage“?
17 Til trods for at menneskeheden nu er mere splittet end nogen sinde, adskiller Guds sande tilbedere sig stadig ved deres enhed. Guds profet Mika forudsagde: „Jeg fører dem sammen som en hjord i folden.“ (Mika 2:12) Mika forudsagde at den sande tilbedelse ville blive hævet over al anden tilbedelse, det være sig af falske guder eller af staten som en gud. Han skrev: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene, og folkeslag skal strømme til det. For alle folkeslagene vandrer hvert i sin guds navn; men vi vil vandre i Jehova vor Guds navn.“ — Mika 4:1, 5.
18. Hvilke forandringer har den sande tilbedelse hjulpet os til at foretage?
18 Mika beskrev også hvordan sand tilbedelse ville forene mennesker som tidligere var fjender. „[Folk fra] mange nationer skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg og til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’ . . . Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ (Mika 4:2, 3) De der holder op med at dyrke staten eller menneskeskabte guder for i stedet at tilbede Jehova, kan glæde sig over at blive en del af en verdensomspændende enhed. Gud lærer dem at vandre på kærlighedens vej.
19. Hvad er enheden blandt de millioner af sande tilbedere af Gud et tydeligt bevis på?
19 Den globale enhed de sande kristne i dag oplever, er enestående og et tydeligt bevis på at Jehova fortsat leder sit folk ved hjælp af sin ånd. Mennesker fra alle nationer bliver nu forenet i et omfang som aldrig før. Det sker som en bemærkelsesværdig opfyldelse af ordene i Åbenbaringen 7:9, 14 og viser at Guds engle snart vil slippe de „vinde“ løs som vil tilintetgøre den nuværende onde verden. (Læs Åbenbaringen 7:1-4, 9, 10, 14). Er det ikke en stor forret at være forenet i et verdensomspændende brodersamfund? Hvordan kan vi hver især bidrage til denne enhed? Det vil blive behandlet i den næste artikel.
Hvad vil du svare?
• Hvordan forener den sande tilbedelse mennesker?
• Hvordan kan vi hindre at misundelse forstyrrer vores enhed?
• Hvorfor er de sande tilbedere ikke splittede på grund af nationalisme?
[Illustration på side 13]
De kristne i det første århundrede havde vidt forskellig baggrund
[Illustrationer på side 15]
Hvordan bidrager din indsats i forbindelse med rigssalen til enheden?