Til dirigenten. En sang med musikledsagelse; af David.
19 +
ja, den udstrakte [himmel] fortæller om hans hænders værk.+
2 Dagene lader tale vælde frem,+
og nætterne fremfører kundskab.+
3 Der er ingen tale, og ingen ord;
dens stemme høres ikke.+
4 Dens målesnor er nået ud over hele jorden,+
og dens udsagn til det frugtbare lands yderste ende.+
Til solen har han sat et telt i den,+
5 og den er som en brudgom der kommer ud fra sit brudekammer;+
+
6 Ved himmelens ene ende går den ud,
og dens kredsløb [når] til dens anden ende;+
og intet er skjult for dens hede.+
7 Jehovas lov+ er fuldkommen,+ giver sjælen ny styrke.+
Jehovas formaning+ er pålidelig,+ gør den uerfarne vís.+
8 Jehovas bestemmelser+ er retskafne,+ fryder hjertet;+
Jehovas bud+ er purt,+ giver øjnene lys.+
9 Jehovas frygt+ er ren, består for evigt.
Jehovas domme+ er sande,+ har vist sig retfærdige hver og én.+
10 De er mere værd end guld, ja, end fint guld i mængde,+
og sødere end honning+ og bikagernes saft.+
11 Din tjener er også selv blevet advaret af dem;+
ved at holde dem lønnes man stort.+
12 Hvem ænser [altid] egne fejltrin?+
Frikend mig for skjulte synder.+
13 Hold også din tjener tilbage fra overmodige gerninger;+
lad dem ikke beherske mig.+
Da vil jeg være uangribelig,+
ja, jeg vil ikke være skyldig i megen overtrædelse.
14 Måtte det min mund siger og det mit hjerte grunder over,+
have din godkendelse, Jehova, min Klippe+ og min Genløser.+