Jeremias
14 Hvad der kom som Jehovas ord til Jeremias* om begivenhederne under tørken:+ 2 Juda er ramt af sorg,+ og dets porte er sygnet hen.+ De er nedbøjede til jorden,+ og et klageskrig er steget op fra Jerusalem.+ 3 Og de mægtige iblandt dem har sendt deres tjenestefolk* efter vand.+ De kom til grøfterne, men fandt ikke vand.+ De vendte tilbage med deres tomme kar. De blev beskæmmede+ og skuffede, og de har tildækket hovedet.+ 4 På grund af agerjorden der er revnet fordi der ikke er faldet regn over landet,+ er agerdyrkerne blevet beskæmmede; de har tildækket hovedet.+ 5 Selv hinden på marken har født, blot for at efterlade* [kalven], fordi der ikke var græs. 6 Og zebraerne+ står på de nøgne høje; de snapper efter vejret ligesom sjakalerne; deres øjne har svigtet fordi der ingen planter er.+ 7 Selv om vore misgerninger vidner imod os, Jehova, så grib ind for dit navns skyld;+ for vore troløse handlinger er blevet mange;+ det er imod dig vi har syndet.+
8 Du, Israels håb,*+ dets Frelser+ i trængselens tid,+ hvorfor er du som en gæst i landet, og som en rejsende der er bøjet af [fra vejen] for at overnatte?+ 9 Hvorfor er du som en mand* der er blevet overrumplet, som en vældig kriger* der ikke kan frelse?+ Dog er du i vor midte,+ Jehova, og dit navn er nævnt over os.+ Svigt os ikke.
10 Således har Jehova sagt om dette folk: „Sådan har de elsket at flakke om;+ deres fødder har de ikke holdt tilbage.+ Derfor bryder Jehova sig ikke om dem.+ Nu vil han huske deres misgerning og gøre op med deres synder.“+
11 Så sagde Jehova til mig: „Bed ikke om noget godt for dette folk.+ 12 Når de faster, hører jeg ikke efter deres bedende råb;+ og når de ofrer brændoffer og kornoffer, bryder jeg mig ikke om dem;+ for ved sværd og ved hungersnød og ved pest gør jeg ende på dem.“+
13 Da sagde jeg: „Ak, suveræne Herre Jehova! Se, profeterne siger til dem: ’I skal ikke se noget sværd, og der vil ikke komme nogen hungersnød hos jer, men sand fred* vil jeg give jer på dette sted.’“+
14 Så sagde Jehova til mig: „Det er løgn, det profeterne profeterer i mit navn.+ Jeg har ikke sendt dem, og jeg har ikke givet dem påbud eller talt til dem.+ Falske syner og spådomme og værdiløse [påstande]+ og deres hjertes svigefulde påfund fremholder de som profeti for jer.+ 15 Derfor, således har Jehova sagt om profeterne som profeterer i mit navn og som jeg ikke har sendt og som siger at der ikke vil komme sværd eller hungersnød i dette land: ’Ved sværd og ved hungersnød vil disse profeter møde deres endeligt.+ 16 Og det folk som de profeterer for, vil komme til at ligge henkastet på Jerusalems gader på grund af hungersnød og sværd, uden at der er nogen til at begrave dem — dem, deres hustruer og deres sønner og deres døtre.+ Ja, jeg vil udøse deres ulykke over dem.’+
17 Og du skal sige dem dette ord: ’Lad mine øjne løbe med tårer nat og dag og lad dem ikke holde op,+ for der er tilføjet jomfruen, mit folks datter, et stort sammenbrud,+ et helt ulægeligt slag.+ 18 Hvis jeg går ud på marken, da se, dér er de der er dræbt med sværd!+ Og hvis jeg kommer ind i byen, da se, dér er hungerens sygdomme!+ For både profet og præst har vandret omkring [og er kommet] til et land som de ikke har kendt.’“+
19 Har du helt forkastet Juda,+ eller afskyr din sjæl endog Zion?+ Hvordan kan det være at du har slået os, så der ikke er nogen helbredelse for os?+ Der blev håbet på fred, men [der kom] intet godt; på en tid med helbredelse, men se, rædsel!+ 20 Vi erkender virkelig, Jehova, vor ugudelighed, vore forfædres misgerning,+ for vi har syndet mod dig.+ 21 Ringeagt [os] ikke, for dit navns skyld;+ foragt ikke din herlige trone.+ Husk; bryd ikke din pagt med os.+ 22 Er der blandt nationernes tomme guder+ nogen der kan sende regn, eller kan himmelen selv give rigelige regnskyl?+ Er det ikke dig [alene der kan], Jehova vor Gud?+ Og vi håber på dig, for du har gjort alt dette.+