3. Mosebog
22 Og Jehova talte videre til Moses idet han sagde: 2 „Tal til Aron og hans sønner [og sig] at de må holde sig adskilt fra Israels sønners hellige ting og ikke vanhellige mit hellige navn+ i forbindelse med de ting de helliger mig.+ Jeg er Jehova. 3 Sig til dem: ’I denne og kommende generationer [gælder det at] enhver mand af alt jeres afkom der, mens hans urenhed er på ham,+ nærmer sig de hellige ting som Israels sønner vil hellige Jehova, den sjæl skal udryddes, [fjernes] fra min nærhed. Jeg er Jehova. 4 Ingen som helst mand af Arons afkom må, når han er spedalsk+ eller har udflåd,+ spise af de hellige ting før han bliver ren;+ heller ikke den der rører ved nogen der er uren ved en afdød sjæl,*+ eller den mand der har haft en sædudtømmelse,+ 5 eller den mand der rører ved nogen af de vrimlende smådyr som er urene for ham,+ eller ved et menneske som er urent for ham på grund af en eller anden urenhed hos ham.+ 6 Den sjæl der rører ved noget sådant, skal være uren til aften og må ikke spise af de hellige ting, men han skal bade sit legeme i vand.+ 7 Når solen er gået ned, så er han ren, og derefter kan han spise af de hellige ting, for det er hans brød.+ 8 Han må heller ikke spise noget der er selvdødt eller noget der er sønderrevet af vilde dyr og således blive uren ved det.+ Jeg er Jehova.
9 Og de skal holde deres forpligtelse over for mig, så de ikke pådrager sig synd på grund af den og må dø+ derfor, fordi de vanhelligede den. Jeg er Jehova som helliger dem.
10 Og ingen uvedkommende* overhovedet må spise noget helligt.+ Ingen indvandrer eller daglejer hos en præst må spise noget helligt. 11 Men i det tilfælde at en præst køber en sjæl, et køb for hans penge, kan denne spise af det. Og trælle der er født* i hans hus kan spise af hans brød.+ 12 Og i det tilfælde at en datter af en præst kommer til at tilhøre en mand som ikke er af præsteslægt, da må hun ikke spise af de hellige ting der er givet som bidrag. 13 Men i det tilfælde at en datter af en præst bliver enke eller fraskilt* og hun ikke har noget afkom og hun må vende tilbage til sin faders hus som i sin ungdom,+ kan hun spise af sin faders brød;+ men ingen uvedkommende overhovedet må spise af det.
14 Og i det tilfælde at en mand af vanvare spiser noget helligt,+ skal han føje en femtedel+ af det hellige til og give det til præsten. 15 Og de* må ikke vanhellige Israels sønners hellige ting, som de giver som bidrag til Jehova,+ 16 og således lade dem bære straffen for skyld når de spiser deres hellige ting; for jeg er Jehova som helliger dem.’“
17 Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde: 18 „Tal til Aron og hans sønner og alle Israels sønner og sig til dem: ’For en hvilken som helst mand af Israels hus eller fastboende udlænding i Israel der frembærer sin offergave+ — for ethvert af deres løfteofre+ og for enhver af deres frivillige gaver+ som de frembærer for Jehova som et brændoffer — 19 [gælder det] at det, for at I kan opnå [Guds] godkendelse,+ må være et sundt+ handyr af hornkvæget, af fårene eller af gederne. 20 Noget der er en legemsfejl ved, må I ikke frembære,+ for det vil ikke tjene til at I kan opnå [Guds] godkendelse.
21 Og i det tilfælde at en mand vil frembære et fællesskabsoffer+ for Jehova for at aflægge et løfte+ eller som en frivillig gave, skal det være et sundt dyr af hornkvæget eller af småkvæget for at opnå [Guds] godkendelse. Der må overhovedet ingen legemsfejl være ved det. 22 Intet dyr med blindhed eller brud eller flænge eller vorte eller skab eller ringorm,+ intet af den slags må I frembære for Jehova, og I må ikke lægge nogen af dem på alteret som et ildoffer+ til Jehova. 23 Men en okse eller et får der har et lem der er for langt eller for kort,+ kan du ofre som en frivillig gave; dog vil det ikke blive godkendt som løfteoffer. 24 Og et dyr med sønderklemte eller knuste eller afrevne eller bortskårne testikler*+ må I ikke frembære for Jehova, og i jeres land må I ikke ofre dem. 25 Og fra en udlændings hånd må I ikke frembære nogen af den slags overhovedet som jeres Guds brød, for deres fordærv er i dem. Der er en legemsfejl+ ved dem. De vil ikke blive godkendt til gavn+ for jer.’“
26 Og Jehova talte videre til Moses idet han sagde: 27 „Når en okse eller et får eller en ged fødes, så skal [dyret] blive hos dets moder i syv dage,+ men fra den ottende dag og fremefter vil det blive godkendt som en offergave, et ildoffer til Jehova. 28 Med hensyn til en okse eller et får, så må I ikke slagte [dyret] og dets afkom samme dag.+
29 Og i det tilfælde at I ofrer et takoffer* til Jehova,+ skal I ofre det så I kan blive godkendt. 30 Det skal spises den dag.+ I må ikke levne noget af det til næste morgen.+ Jeg er Jehova.
31 Og I skal holde mine bud og følge dem.+ Jeg er Jehova. 32 Og I må ikke vanhellige mit hellige navn,+ men jeg skal helliges* blandt Israels sønner.+ Jeg er Jehova som helliger jer,+ 33 den som har ført jer ud af Ægyptens land for at være Gud for jer.+ Jeg er Jehova.“