3. Mosebog
3 Og hvis hans offergave er et fællesskabsoffer,*+ skal det, hvis han frembærer det af hornkvæget, hvad enten det er et handyr eller et hundyr, være et sundt+ [dyr] han frembærer for Jehova. 2 Og han skal lægge sin hånd på sin offergaves hoved,+ og man skal slagte* [dyret] ved indgangen til mødeteltet; og Arons sønner, præsterne, skal slynge blodet mod alteret, hele vejen rundt. 3 Og han skal frembære noget af fællesskabsofferet som et ildoffer til Jehova, nemlig fedtet+ der dækker indvoldene, ja alt fedtet der er på indvoldene,+ 4 og begge nyrerne+ og fedtet der er på dem, såvel som det der er på lænderne. Og vedhænget på leveren skal han fjerne sammen med nyrerne. 5 Og Arons sønner+ skal bringe det som røgoffer+ på alteret, oven på brændofferet over brændet+ på ilden, som et ildoffer til en formildende duft+ for Jehova.
6 Og hvis hans offergave som et fællesskabsoffer til Jehova er af småkvæget, et handyr eller et hundyr, skal det være et sundt+ [dyr] han frembærer. 7 Hvis det er et vædderlam han frembærer som sin offergave, så skal han frembære det for Jehovas ansigt.+ 8 Og han skal lægge sin hånd på sin offergaves hoved,+ og man skal slagte+ [dyret] foran mødeteltet; og Arons sønner skal slynge dets blod mod alteret, hele vejen rundt. 9 Og af fællesskabsofferet skal han frembære dets fedt som et ildoffer til Jehova.+ Hele fedthalen+ skal han fjerne, tæt ved rygraden, og fedtet der dækker indvoldene, ja alt fedtet der er på indvoldene,+ 10 og begge nyrerne og fedtet der er på dem, såvel som det der er på lænderne. Og vedhænget+ på leveren skal han fjerne sammen med nyrerne. 11 Og præsten skal bringe det som røgoffer+ på alteret som føde,*+ et ildoffer til Jehova.
12 Og hvis hans offergave er en ged,+ så skal han frembære den for Jehovas* ansigt. 13 Og han skal lægge sin hånd på dens hoved,+ og man skal slagte den foran mødeteltet;+ og Arons sønner skal slynge dens blod mod alteret, hele vejen rundt. 14 Og han skal deraf, som sin offergave, som et ildoffer til Jehova, frembære fedtet der dækker indvoldene, ja alt fedtet der er på indvoldene,+ 15 og begge nyrerne og fedtet der er på dem, såvel som det der er på lænderne. Og vedhænget på leveren skal han fjerne sammen med nyrerne. 16 Og præsten skal bringe det som røgoffer på alteret som føde, et ildoffer til en formildende duft. Alt fedtet tilhører Jehova.+
17 Det er en ordning der varer ved, i denne og kommende generationer, overalt hvor I bor: I må ikke spise noget som helst fedt eller noget som helst blod.’“+