Ester
5 Den tredje dag+ tog Ester så sin kongelige dragt på og stillede sig i den indre gård, lige over for kongens hus.* Kongen sad på sin trone i det kongelige hus, og tronen vendte mod indgangen. 2 Så snart kongen så dronning Ester stå ude i gården, fik han varme følelser for hende og rakte guldsceptret,+ som han havde i hånden, ud mod hende. Så gik hun nærmere og rørte ved spidsen af sceptret.
3 Kongen spurgte hende: “Hvad har du på hjerte, dronning Ester? Hvad er det du ønsker? Selv hvis det er halvdelen af mit kongerige, skal du få det!” 4 Ester svarede: “Hvis du kunne tænke dig det, konge, så kom i dag, sammen med Haman,+ til en festmiddag som jeg har arrangeret for dig.” 5 Så sagde kongen til sine folk: “Sig til Haman at han skal skynde sig at komme, sådan som Ester beder om.” Kongen og Haman gik så hen til den festmiddag Ester havde arrangeret.
6 Mens de nød vinen, sagde kongen til Ester: “Hvad er det du vil bede mig om? Du skal få det! Hvad er det du ønsker? Selv hvis det er halvdelen af mit kongerige, vil dit ønske blive opfyldt!”+ 7 Ester svarede: “Her er min bøn og mit ønske: 8 Hvis kongen er velvilligt stemt over for mig, og hvis kongen gerne vil opfylde min bøn og mit ønske, så kom, sammen med Haman, til en festmiddag som jeg vil arrangere for jer i morgen. Til den tid vil jeg fortælle kongen hvad jeg har på hjerte.”
9 Da Haman gik ud derfra, var han glad og i godt humør. Men da han fik øje på Mordokaj i kongens port og lagde mærke til at han hverken rejste sig for ham eller viste tegn på frygt,* blev han rasende på Mordokaj.+ 10 Haman beherskede sig dog og gik hjem til sig selv. Så kaldte han på sine venner og på sin hustru, Zeresh.+ 11 Han pralede af sin enorme rigdom, af sine mange sønner+ og af at kongen havde forfremmet ham og ophøjet ham over alle de andre fyrster og kongens tjenere.+
12 “Og hvad mere er,” tilføjede Haman, “dronning Ester inviterede ingen andre end mig til at følges med kongen til den festmiddag hun arrangerede.+ Også i morgen er jeg inviteret til at være sammen med hende og kongen.+ 13 Men jeg kan ikke glæde mig over noget af det så længe jeg skal se på at jøden Mordokaj sidder i kongens port.” 14 Så sagde hans hustru, Zeresh, og alle hans venner til ham: “Du skal rejse en pæl der er 50 alen* høj, og i morgen tidlig skal du sige til kongen at Mordokaj skal hænges på den.+ Så kan du tage afsted sammen med kongen og nyde festmiddagen.” Det forslag syntes Haman godt om, så han fik pælen rejst.